Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Staldmester
• Beskæftigelse: 1555; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1556; Lensmand
• Beskæftigelse: 1559; Rigsråd

Notater:

Levned:
Lang og detaljeret biografi i DBL 1. Udg.
"til Arreskov (Sallinge h.), Valsømagle (Ringsted h.) og Kærstrup, som han 1573 tilbyttede sig af kronen for Valsømagle -, blev efter forældrenes død (af pest) opdraget hos sin morfar, Jesper Ganz von Putlitz i Brandenburg, tjente derefter kurfyrsten af Sachsen og hertug Ernst af Braunsenweig-Lüneburg, 1536 var han vendt hjem, måske den »Ericus Ottonis D.«, der 1546 (29. juli) opholdt sig i Rostock, 1547 atter i kurfyrstens tjeneste, fik s.a. på skifte udlagt sin oldemors rige norske arv, opholdt sig i den følgende tid på og skrives dels til Næsøen, dels til Boller, ejede desuden gods på Færøerne og på Shetlandsøerne.
1551 erhvervede han Valsømagle (ved Ringsted) og 1558 gennem giftermål Arreskov, 1554-1555 kongens staldmester, 1555 hofmarskal hos hertug Frederik på Malmøhus, 1556 forlenet m. Fuglebjerg, 1557-1560 lensmand på Varberg, 1559-1568 (15. maj) på Bergenhus, 1559 rigsråd enten ved Frederik 2.s kroning (20. aug.) eller umiddelbart efter, 1563 forlenet m. Lysekloster kvit og frit, indlagde sig stor fortjeneste som lensmand på Bergenhus, bl.a. under krigen m. Sverige.
Effektiviserede lensstyrelsen, organiserede såvel det land- som sømil, forsvar, opbyggede det såkaldte Walkendorffs tårn og Ugeledes den endnu stående hovedbygning på Arreskov, 1568-1572 og atter 1575 stiftslensmand i Odense, 1573 erhvervede Kærstrup (Valdemarsslot) og hele Tåsinge." (Holbek & Brun))

Beskæftigelse:
1554 - 1555 staldmester hod Chr. III.

Beskæftigelse:
1556 forlenet med Fuglebjerg, 1557 - 1560 på Varberg, 1559 - 1568 (15. May) på Bergenhus,

Begravet:
På Bergenhus findes ligsten (Holbek & Brun):
"Her under denne ligsten ligger begraven ærlige og velbyrdige mand, salige Erick Rosenkrantz til Kjærstrup på Taasinge, salige Otte Rosenkrantz søn af Boller, med sin kære hustru ærlige og velbyrdige fru Helvig Hardenberg til Arreskov, salige Jakob Hardenbergs datter af Sandholt, kaldede af gud ..." (dødsdatoer etc.)
Ligstenen er opsat i Rosenkrantztårnet på Bergenhus Fæstning.
Konklusionen må være, at ægteparret oprindeligt er gravsat på Bergenhus."

Erik blev gift med Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Helvig (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født den 28 mar. 1540 i Horne, Sallinge, Svendborg; døde den 14 jul. 1599 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1599 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Rosenkrantz (1559 - 22 May 1577, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Otte Rosenkrantz (29 Jan - 10 Nov 1562, Bergen),
(Ukendt) Eriksen Rosenkrantz (f. 8 Oct 1564, Bergenhus, Bergen),

1. Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge.
2. Sophie Eriksdatter Rosenkrantz blev født den 22 dec. 1560 i Bergen, Hordaland, Norge; døde den 29 dec. 1593; blev begravet den 7 apr. 1594.
3. Anne Eriksdatter Rosenkrantz blev født den 12 maj 1566; døde den 18 okt. 1618; blev begravet den 2 nov. 1619 i Magleby, Stevns, Præstø.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1513; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1514; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
1514 høvedsmand på Akershus

Beskæftigelse:
1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Otte blev gift med Margrethe Gans i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Caspar Gans og Anna von Maltzahn) døde den 29 sep. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edle Herrin zu Putlitz

Notater:

Begravet:
Ifl. Holbek & Brun begr. i Domkirken i Lybæk.
Ligsten, sammen med ægtefællen i Hornslet Kirke. Afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Skanderborg.

Holger blev gift med Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmarskal
• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Notater:

Beskæftigelse:
"brandenborgsk hofmarskal" (Holbek & Brun)

Caspar blev gift med Anna von Maltzahn den 21 jan. 1500. Anna (datter af Ludolf von Maltzahn, den ældre og (Ukendt) von Hahn) døde efter 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Christoph Gans Edler Herr zu Putlitz (1510 - 1566; gift c. 1545 med Ilsabe (Elisabeth) von Rohr (d. 1608); barn i ægteskabet: Dorothea Gans Edle Herrin zu Putlitz).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1461; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1471, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1472; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Næsøen i Asker, 1456 væbner, var 1457 ridder og pantsatte gods i Ods herred til Christiern van Hafn, hvilket pantebrev er dateret Atterup, 1461 ridder og Norges riges råd, 1465-66 sendebud til forhandlingerne med de svenske, 1471 Norges riges kansler, 1472 lensmand på Tönsberg, hyldede 1483 kong Hans i Halmstad, 1489 lensmand på Akershus.
S. 147 L. 18 f. o. „Aker", læs: „Asker". [5]
(S. 147) Hr. Bo F., nævnes alt 11. Aug. 1451 (P. S. Perg. Krummedige)" (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1456.

Beskæftigelse:
Norges riges Råd.

Beskæftigelse:
1472 på Tönsberg, hyldede, 1489 lensmand på Akershus

Bo blev gift med Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Edler Herr zu Putlitz

Busso blev gift med Margarethe von der Schulenburg før 1460. Margarethe (datter af Fritz von der Schulenburg og Hippolyta von Jagow) døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
ifl. Holbek & Brun (est) 1408. Men det må være væsentligt senere, hvis sønnen Caspar Gans er f. 1460.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Lukretie Gans Edle Herrin zu Putlitz (gift med (Ludolf II. (Lüdeke) von Maltzahn, (bef 1442, Tyskland - 1482, Tyskland); Børn i ægteskabet: Catharina (Mette) von Maltzahn (d. 1544) Wedige I. von Maltzahn (d. bef 17 Sep 1526), Beate von Maltzahn (d. 11 Jan 1503)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludolf II von Maltzahn
• Også kaldet: Lüdtke von Maltzahn

Ludolf blev gift med (Ukendt) von Hahn. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Hun skulle være af slægten von Hahn ifølge ligsten i Bergenhus over Erik Ottosen Rosenkrantz (1519-1575) og hustru Helvig Jakobsdatter Hardenberg (1540–1599)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Gertrud von Maltzahn (d. aft 1512; gift med Vicke von Alvensleben, auf Eichenbarleben (c. 1462 - 1510),
Katharine von Maltzahn (d. 26 fFeb 1504, Loitz, Mecklenburg-Vorpommern; gift med Peter von Podewils (bef 1495 - 1532). Barn i ægteskabet: Joachim von Podewils (d. bef 1553).