Erik Aksel Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Installatør
• Beskæftigelse: 1925, Malt, Malt, Ribe; Lærling; Adresse:
  Askov
• Beskæftigelse: 1931, Mariendal, Sokkelund, København; Maskinist; Adresse:
  Duevej 9

Notater:

Gift 2: 1 Apr 1961, Ensted kirke, med Ragnhild Kristensen (f. 2 Aug 1909, Vordingborg).

Beskæftigelse:
Autoriseret el-installatør.

Beskæftigelse:
FT 1925, Askov, Malt, Ribe: Schrøder, Axel, 6/8 1876 Malt Ribe,Husfader, Tandlæge. Med ægtefælle Schrøder, Sara Louise (2/8 1883 Fredericia, Husmoder), børnene Schrøder, Erik Axel (5/7 1907 Viborg, Barn, Maskinlærling), Schrøder, Aase Ingeborg Margrethe (16/11 1911 Viborg, Barn), Schrøder, Arne Aksel(18/3 1915 Vejen, Barn), Schrøder, Ingrid Elisa Schrøder (15/1 1919 Askov Ribe, Barn), Schrøder, Marie Elisabeth (3/3 1924 Askov Ribe), samt en husassistent.

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Maskinist.

Begravet:
Gravsten afbildet (2012), familegravsted. Stenen svært læselig.

Erik blev gift med Gudrun Hansine Dresen den 21 nov. 1931 i Bispebjerg, Sokkelund, København. Gudrun blev født den 9 apr. 1908 i Kettinge, Musse, Maribo; blev døbt den 8 jun. 1908 i Kettinge, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Skilsmisse 1960.

1. Nulevende
2. Jørgen Schrøder blev født den 23 apr. 1942; døde den 11 dec. 2014.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1906, Malt, Malt, Ribe; Tandlæge; Adresse:
  Askov Valgmenighedskirke
• Bopæl: 1916, Vejen, Malt, Ribe; Adresse:
  Søndergade
• Beskæftigelse: 1919, Malt, Malt, Ribe; Ritmester; Adresse:
  Askov
• Bopæl: 1921, Malt, Malt, Ribe; Adresse:
  Askov

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Tandlæge, opholder sig i Viborg.

Bopæl:
FT 1916, Søndergade Vejen, Malt, Ribe: Axel Schrøder, 6/8 1876, Husfader, Tandlæge (tjensteg. Officer), (Indkomst) 8500, (Formue) 6500, (Skat) Stat 229,22 Kommune 604,35. Med ægtefælle Sara Louise Schrøder (2(8 1883, Husmoder) børnene Erik Aksel Aschrøder (5/7 1907, Barn), Aase Ingeborg Schrøder (16/11 1911, Barn), Arne Axel Schrøder (18/3 1915, Barn), samt to tjenestepiger

Beskæftigelse:
1911, ved datteren Aases dåb: Løjtnant.
1919 ved datteren Ingrids dåb: Tandlæge, Rirmester.
KB ved død: Tandlæe, Ritmester

Bopæl:
FT 1921, Askov, Malt, Ribe: Axel Schrøder, 6/8 1876 Malt Ribe, (Tilflyttet kommunen fra - fælles for familiemedlemmer undt. Ingrid) 1918, Vejen Ribe, Husfader, Tandlæge, Egen klinik. Med ægtefælle Sara Louise Schrøder (2(8 1883 Fredericia, Husmoder), børnene Erik Schrøder (5/7 1907 Viborg, Barn), Aase Schrøder (16/11 1911 Viborg, Barn), Ingrid Schrøder (15/1 1919 Malt, Barn), Arne Schrøder (18/3 1915 Vejen, Barn), samt en tjenestepige.
FT 1925, Askov, Malt, Ribe: Schrøder, Axel, 6/8 1876 Malt Ribe,Husfader, Tandlæge. Med ægtefælle Schrøder, Sara Louise (2/8 1883 Fredericia, Husmoder), børnene Schrøder, Erik Axel (5/7 1907 Viborg, Barn, Maskinlærling), Schrøder, Aase Ingeborg Margrethe (16/11 1911 Viborg, Barn), Schrøder, Arne Aksel(18/3 1915 Vejen, Barn), Schrøder, Ingrid Elisa Schrøder (15/1 1919 Askov Ribe, Barn), Schrøder, Marie Elisabeth (3/3 1924 Askov Ribe), samt en husassistent.
FT 1930, Askov, Malt, Ribe: Schrøder, Axel, 6/8 1876 Malt Ribe,Husfader, Tandlæge, (viet) 1906, (Børn, afdøde) 5,2. Med ægtefælle Schrøder, Sara Louise (2/8 1883 Fredericia, Husmoder), børnene Schrøder, Schrøder, Aase Ingeborg Margrethe (16/11 1911 Viborg, Barn), Schrøder, Arne Aksel(18/3 1915 Vejen, Barn), Schrøder, Ingrid Elisa Schrøder (15/1 1919 Askov Ribe, Barn), Schrøder, Marie Elisabeth (3/3 1924 Askov Ribe), samt to husassistenter.

Død:
Aksel Schrøder. Gift Ritmester, Tandlæge, Søndergade 11, Stubbekøbing ... Gift med Sara Louise sørensen, Søndergade 11, Sidste fælles Bopæl.

Begravet:
28 Feb 1948, Stubbekøbing Krematorium.
Jordpåkastelsen meddelt den 10 marts 1948. Sognepræst Fr. schrøder.
Askov_A020f, afbildet. Familiegravsted.

Axel blev gift med Sara Louise Sørensen den 29 sep. 1906 i Fredericia Trinitatis, Elbo, Vejle. Sara blev født den 2 aug. 1883 i Fredericia Trinitatis, Elbo, Vejle; blev døbt den 23 sep. 1883 i Fredericia Trinitatis, Elbo, Vejle; døde den 23 apr. 1966 i Simeon-Sankt Johannes, Sokkelund, København; blev begravet i 1966 i Malt, Malt, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1948, Stubbekøbing, Falsters Nørre, Maribo; Adresse:
  Søndergade 11

Notater:

Yderligere børn: Karen Schrøder (17 - 19 Aug 1910, Viborg), Axel Schrøder (19 feb - 3 Mar 1922, Askov).

Fødsel:
Datter af købmand Søren Fred. Sørensen og Marie Elisabeth Hermann, 33 Aar, i Fredericia.

Bopæl:
Ved ægtefællens død.

Død:
Sara Louise Schrøder. Enke efter tandlæge Aksel Schrøder. Bopæl Rudolph Bergsgade 34.

Begravet:
3. maj. Ligbrænding på Bispebjerg Krematorium. Brændingsattest af 7. maj 1966 fra Københavns begravelsesvæsens kontor. Nedsat på Askov kirkegård.
Askov_A020g, familiegravsted. Gravsten afbildet (2012)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1860; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1862, Rødding, Frøs, Haderslev; Højskoleforstander
• Beskæftigelse: 1886; Politiker
• Beskæftigelse: 1906; Professor

Notater:

Levned:
"Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.
Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.
Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov." (Schrøder)
Biografi: Holger Begtrup, Ludvig Schrøder, Det Schønbergske Forlag, 1913.

Beskæftigelse:
KB ved vielsen: Skoleforstander.
Højskoleforstander, Rødding 1862-1864. Ved sønnen Jens' dåb Jun 1864: Forstander på højskolen i Rødding.
Højskoleforstander, Askov 1865-1906.


Beskæftigelse:
Politisk aktiv fra 1877 i protest imod Estrups første provisoriske finanslov. Leder af modstanden mod næste prvosorielov 1885
Medlem af Landstinget 1886-90, valgt for Vensre.

Beskæftigelse:
Titulær professor 1906.

Begravet:
Gravsted afbildet 2011. Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900).
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.
Askov_A020b, familiegravsted, afbildet.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i Vor Frelser, Sokkelund, København. Charlotte blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Hytten, Slesvig-Holsten; døde den 11 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe; blev begravet den 17 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Christian Flor Schrøder (3 - 17 Sep. 1870, Askov), Bent Schrøder (9 Mar 1879, Askov - 22 May1880, Askov), Julie Schrøder (18 Dec 1881, Askov - 30 may 1900, København, Sct. Joseph Hospital).

Fødsel:
Datter af kaptajn, senere oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner (1798–1849) og Margrethe Sophie Charlotte Manthey (1811–97).
Søster til Anna Pauline Wagner, gift med Johannes Elieser Schrøder (Se disse).
Dato, sted og forældre ifl.KB ved død.

Begravet:
Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900). Egen sten, afbildet.
Askov_A020c, familiegravsted, afbilet
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833 i Tirsted, Fuglse, Maribo. Frederikke blev født den 16 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 22 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; døde den 18 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 22 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Peder Hansen Hviid og Ide Margrete Jocumsen

Levned:
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov. Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren. Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke. Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder. Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.''

Notater:

Gift:
Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.