Jens Peter Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1889, Kolding Landsogn, Brusk, Vejle; Fabrikant
• Beskæftigelse: 1901, Kolding Landsogn, Brusk, Vejle; Direktør
• Bopæl: 1930, Søllerød, Sokkelund, København; Adresse:
  Nærumvænge, Nærum

Notater:

Beskæftigelse:
1888 medstifter af Konstantin-Hansens og Schrøders Maskinfabrik, Kåsbygade, Kolding. Karl Kristian Konstantin-Hansen var gift med søsteren Margrethe Sofie Charlotte Schrøder.
Ved vielsen 1889: maskinfabrikant af Kolding. Ved børns dåb 1890-1897: Fabrikant.
FT 1906, Kolding, Kolding Landsogn, Veile: Jens Peter Schrøder, 11/3 1864, Husfader, Fabrikant. Med ægtefælle Helga Schrøder (2/2 1867, Husmoder), børnene Elvira Schrøder (5/8 1890, Datter), Gudrun Schrøder (20/5 1892, Datter), Ingeborg Schrøder (1/7 1894, Datter), Signe Solveig Schrøder (6/1 1897, Datter), samt en logerende lærerinde Ingeborg Schjørring, en tjenestepige, en forvalter og dennes ægtefælle

Beskæftigelse:
FT 1901, Kolding Købstad: Jens Peter Schrøder, 36, Husfader Maskinfabriksdirektør, Aktieselskabet Maskinfabrik Hansen & Schrøder. Med ægtefælle Helga Schrøder f. Schjørring, 33, Husmoder, børnene Elvira Schrøder 10), Gudrun Schrøder 8), Ingeborg Schrøde (6), Signe Solvejg Schrøder (4), samt en frøken Inger Wiel-Lange (20), og en tjenestepige.
FT 1911, Kolding, Kolding Landsogn, Veile: Jens Peter Schrøder, 11/3 1864 Rødding, Husfader, Direktør. Med ægtefælle Helga Schrøder (2/2 1867 Frederiksberg, Husmoder), børnene Ingeborg Schrøder (1/7 1894 Kolding, Barn), Signe Solveig Schrøder (6/1 1897 Kolding, Barn), samt en tjenestepige.
FT 1916, Kolding Landsogn, Vejle: Jens Peter Schrøder, 11/3 1864, Husfader, Direktør (Maskinfabrik), (Indkomst) 10599, (Formue) 34400, (Skat) Stat 371,35 Kommune 536. Med ægtefælle Helga Schrøder (2/2 1867, Husmoder), og en tjenestepige, samt Vita Schrøder (7/3 1873, G, Slægtning, (midlertidigt fraværende fra) Odense), Poul Schrøder (10/1 1910, (midlertidigt fraværende fra) Odense), Inger Johanne Schrøder (19/11 1913, (midlertidigt fraværende fra) Odense), Margrete Schrøder (21/1 1915, (midlertidigt fraværende fra) Odense).
FT 1921: samme sted, ægteparret alene, hun midlertidigt fraværende, Han: Fabrikant, direktør.
FT 1925, (sogn mangler), Brusk Vejle (Skema 42), samme sted, ægtepar og information.

Bopæl:
FT 1930 Nærumvænge, Nærum, Søllerød, Sokkelund, København (mange personer uden tilknytning på på adressen): Schrøder, JENS Peter, 11/5 1864 Rødding, Pensionær, fhv. Fabriksdirektør, (viet) 1889, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Schrøder Helga (2/2 1867 Frederiksberg, Pensionær ... (adskilt af fire personer) Schrøder, Elvira, (5/8 1890 Kolding, U, Husmoder, Sygeplejerske).

Død:
Emollitio cerebri (hjerneblødhed - apoplexi?)

Jens blev gift med Helga Schjørring den 17 okt. 1889 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle. Helga blev født den 2 feb. 1867 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev døbt den 7 apr. 1867 i Københavns Valgmenighed, Sokkelund, København; døde den 25 okt. 1948 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 30 okt. 1948 i Malt, Askov kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Elvira Schrøder blev født den 5 aug. 1890 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; blev døbt den 28 sep. 1890 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; døde den 27 feb. 1982 i Gammel Holte, Sokkelund, København.
2. Gudrun Schrøder blev født den 20 maj 1892 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; døde den 8 feb. 1988.
3. Ingeborg Schrøder blev født den 1 jul. 1894 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; blev døbt den 3 aug. 1894 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; døde den 17 feb. 1987; blev begravet i 1987 i Skærbæk, Hviding, Tønder.
4. Signe Solveig Schrøder blev født den 6 jan. 1897 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; blev døbt den 2 feb. 1897 i Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle; døde den 7 jan. 1974.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1860; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1862, Rødding, Frøs, Haderslev; Højskoleforstander
• Beskæftigelse: 1886; Politiker
• Beskæftigelse: 1906; Professor

Notater:

Levned:
"Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.
Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.
Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov." (Schrøder)
Biografi: Holger Begtrup, Ludvig Schrøder, Det Schønbergske Forlag, 1913.

Beskæftigelse:
KB ved vielsen: Skoleforstander.
Højskoleforstander, Rødding 1862-1864. Ved sønnen Jens' dåb Jun 1864: Forstander på højskolen i Rødding.
Højskoleforstander, Askov 1865-1906.


Beskæftigelse:
Politisk aktiv fra 1877 i protest imod Estrups første provisoriske finanslov. Leder af modstanden mod næste prvosorielov 1885
Medlem af Landstinget 1886-90, valgt for Vensre.

Beskæftigelse:
Titulær professor 1906.

Begravet:
Gravsted afbildet 2011. Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900).
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.
Askov_A020b, familiegravsted, afbildet.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i Vor Frelser, Sokkelund, København. Charlotte blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Hytten, Slesvig-Holsten; døde den 11 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe; blev begravet den 17 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Christian Flor Schrøder (3 - 17 Sep. 1870, Askov), Bent Schrøder (9 Mar 1879, Askov - 22 May1880, Askov), Julie Schrøder (18 Dec 1881, Askov - 30 may 1900, København, Sct. Joseph Hospital).

Fødsel:
Datter af kaptajn, senere oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner (1798–1849) og Margrethe Sophie Charlotte Manthey (1811–97).
Søster til Anna Pauline Wagner, gift med Johannes Elieser Schrøder (Se disse).
Dato, sted og forældre ifl.KB ved død.

Begravet:
Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900). Egen sten, afbildet.
Askov_A020c, familiegravsted, afbilet
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833 i Tirsted, Fuglse, Maribo. Frederikke blev født den 16 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 22 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; døde den 18 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 22 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Peder Hansen Hviid og Ide Margrete Jocumsen

Levned:
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov. Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren. Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke. Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder. Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.''

Notater:

Gift:
Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peter Johannsen Schrøder
• Beskæftigelse: Skovrider
• Beskæftigelse: 1761, København, Københavns Universitet; Studerende

Notater:

"Rektor H. Schrøders barn Peder ..."

Levned:
Student 1761, men ikke glad for akademisk arbejde:" "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" [F. Schrøder, s. 15]. Jagtlærling, forstelev, jæger på gods i Jylland, kongelig. Skovfoged i Stenderup (1770-1784), siden i Aabenraa Amt (1784-1794), kongelig skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (179 -1821). Kongelig pension 1821.
"Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt." (Frederik Schrøder s. 16).

Beskæftigelse:
Pensioneret skovrider (1821) ved død

Beskæftigelse:
KB ved død: "Efter Latinskolen blev han 1761 dimitteret til Student ved Kjøbenhavns Universitet ..."

Begravet:
KB giver en 3 sider lang biografi, Herunder anføres hustru og børn.

Peder blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave, Frøs, Haderslev. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 8 okt. 1744 i Vester Vamdrup, Anst, Ribe; døde den 6 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev; blev begravet den 10 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helene Andresen

Notater:

Omtales som Helene eller Helena ifm. flere af børnene.

Fødsel:
Ifl. KB ved død (måske dåbsdato). KB for Vamdrup findes ej digitalt for året 1735-1759.

Notater:

Gift:
"D. 25 Sept copulerede jeg i hr. Skovrider Wegges Huus Mons. Peder Schrøder og Lene Andersdatter Andkier."
[Skovrider Oluf Wegge gift med Peder Schrøders søster Anna Sophia Schrøder; se disse]