Eggert Christian Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Eckart Christian Schrøder
• Beskæftigelse: 1880, Søllested, Lollands Sønder, Maribo; Forvalter; Adresse:
  Søllestedgaard
• Bopæl: 1911, Solbjerg, Sokkelund, København; Adresse:
  Grundtvigsvej 15
• Beskæftigelse: 1916, Garnison, Sokkelund, København; Particulier; Adresse:
  Store Kongensgade 29
• Bopæl: 1925, Ordrup, Sokkelund, København; Adresse:
  Baggervej 1
• Bopæl: 1930, Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård; Adresse:
  Frederiksberg Allé 40 2. Sal, Frederiksberg C

Notater:

Døbt: Eckart Christian Schrøder, men anført som Eggert i alle senere sammenhænge.

Beskæftigelse:
FT 1880: Eggert Christian Schrøder, 35, Ugift, Godsforvalter. Hos Laurits Theophil Christian Jørgensen (33, Husfader, Godsejer), og familie.
Ved vielsen 1885: Godsforvalter paa Søllestedgaard.
FT 1890, Søllested: Eggert Christian Schrøder, 45, Husfader, Godsforvalter. Med ægtefælle Sophie Caroline Mathilde Schrøder (31, Husmoder), børnene Ingeborg Augusta Schrøder (2), Karen Marie Schrøder (0), og en tjenestepige.
FT 1901, Søllested: Eggert Christian Schröder, 56, Husfader, Godsforvalter. Med ægtefælle Sophie Caroline Mathilde Schröder (42, Husmoder), børnene Ingeborg Augusta Schröder (13), Karen Marie Schröder (11), Johannes Anker Schröder (9), Axel Schröder (7), samt Eva Ammentorp (21, Ugift, Tjenestetyende Lærerinde), og en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1911, Grundtvigsvej 15: Schrøder, Eggert Christian, 17/9 1844 Taagerup, (tilflyttet kommunen fra) 1909 Lolland, Husfader, Fhv godsforvalter nu (ulæselgt) medhjælper, Larslajstræde 10. Med ægtefælle Schrøder, Sophie Caroline Mathilde (27/9 1858 Maribo, (tilflyttet kommunen fra) 1909 Lolland, Husmoder), og børnene Schrøder, Ingeborg Augusta (16/8 1887 Søllested, (tilflyttet kommunen fra) 1909 Lolland, Datter Medhjælp i Hjemmet), Schrøder, Karen marie (10/8 1889 Søllested, (tilflyttet kommunen fra) 1910 Askov Jylland, Datter Medhjælp i Hjemmet).

Beskæftigelse:
FT 1916 Store Kongensgade 29: Karen Marie Schrøder, 10/8 1889 Søllested, Husmoder. Med Else Margrethe Schrøder (15/10 1914 Kjøbenhavn, Barn), og Sophie Caroline Mathilde Schrøder (27/9 1858 Maribo, Logerende Svigermoder), Eggert Christian (17/9 1844 Taagerup, logerende Svigerfader, Particulier, fhv.Godsforvalter, (indkomst) 3200, (Formue 38600), (Skat) Stat 34,14 Kommune 3285), samt en barnefrøken og en tjenestepige). Midlertidigt fraværende Harald Schrøder (12/11 1881, Husfader, Veksellerer, midlertidigt i Dragør.
FT 1921 Store Kongensgade 29, 2 Sal: Harald Schrøder, 12/11 1881 Errindlev, (Tilflyttet Kommunen fra) 1900 Tranebjerg Holbæk A. Husfader, Bankier og Veksellerer, Bankierfirmaet Schrøder. med ægtefælle Karen Marie (Kamma) Schrøder( 10/8 1889 Søllested, (Tilflyttet Kommunen fra) 1911 Malt Ribe A., Husmoder), Else Margrethe Schrøder (15/10 1914 Kjøbenhavn, Barn), Gerda Schrøder (4/5 1917 København, Barn), og Eggert Christian Schrøder (17/9 1844 Taagerup, (Tilflyttet Kommunen fra) 1909 Søllested, Logerende, fhv. Godsforvalter, Rentier), Sophie Caroline Mathilde Schrøder (27/9 1858 Maribo, logerende), samt to tjenestefolk.

Politiets registerblade: Fhv. godsforvalter
01-11-1915: Fra Sagasvej (Frederiksberg) 18, til Store Kongensgade 29, 2. sal
01-05-1919: Store Kongensgade 29, 2. sal

Bopæl:
FT 1921 Baggersvej 1, Ordrup (ejer: Hr. Schrøder): Schrøder,Harald, 12/11 1881 Errindlev, Husfader, Bankier og Veksellerer. Med ægtefælle Schrøder, Karen Marie (KAMMA) ( 10/8 1889 Søllested, Husmoder), børnene Schrøder, ELSE MARGRETHE (15/10 1914 Kjøbenhavn, Barn), Schrøder, Gerda (4/5 1917 Kjøbenhavn, Barn), samt Schrøder, EGGERT Christian (17/9 1844 Taagerup, Logerende, fhv. Godsforvalter), Schrøder, SOPHIE Caroline Mathilde Schrøder (27/9 1858 Maribo, logerende), og to husassistenter.

Bopæl:
FT 1930, Frederiksberg Allé 40, 2.Sal: Schrøder, Harald, 12/11 1881 Errindlev Maribo Amt, Husfader, Vexelmægler, Harald Schrøder Gl. Strand 44 Kbh, (Viet) 1911, (børn, afdøde) 2,0. Med ægtefælle Schrøder, Karen Marie (Kamma) (10/8 1889 Søllested Maribo Amt, Husmoder), og børnene Schrøder, Else Margrethe (15/10 1914 Kjøbenhavn, Barn), Schrøder, Gerda (4/5 1917 Kjøbenhavn, Barn), samt Schrøder, Eggert Christian (17/9 1844 Taagerup, Logerende, fhv. Godsforvalter, (Viet) 1885, (Børn, afdøde) 4,1) og ægtefælle Schrøder, Sophie Caroline Mathilde (27/9 1858 Maribo, Logerende), samt en husassistent.

Død:
Kl 7:30. Eggert Christian Schrøder. fhv. Godsforvalter, Enkemand ... 92 Aar. Senilitas

Eggert blev gift med Sophie Caroline Mathilde Hoffmann den 10 sep. 1885 i Maribo Domsogn, Musse, Maribo. Sophie blev født den 27 sep. 1858 i Maribo, Musse, Maribo; blev døbt den 14 nov. 1858 i Maribo Domsogn, Musse, Maribo; døde den 30 apr. 1936 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 5 maj 1936 i Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Ingeborg Augusta Schrøder blev født den 16 aug. 1887 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; blev døbt den 18 sep. 1887 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; døde den 27 okt. 1940.
2. Karen Marie Schrøder blev født den 10 aug. 1889 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; blev døbt den 29 sep. 1889 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; døde den 27 okt. 1985; blev begravet i 1985 i Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård.
3. Johannnes Anker Schrøder blev født den 21 sep. 1891 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; blev døbt den 15 nov. 1891 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; døde den 9 mar. 1987 i København.
4. Axel Schrøder blev født den 10 jun. 1893 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; blev døbt den 30 jul. 1893 i Søllested, Lollands Sønder, Maribo; døde den 5 okt. 1975 i Solbjerg, Sokkelund, København.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1838, Tågerup, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Højbygård
• Bopæl: 1840, Tågerup, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Rolighedsminde, Tågerup By

Notater:

Hjemmedøbt, "confirmeret" i kirken 12 Aug 1810.

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Skovrider på Høibygaard. [Hovedgård, senere del af Lungholm Gods]

Bopæl:
FT 1840: Birgitte Sophie Svartskop, 63, Enke Præsteenke. Med Pouline Randrup (30, Ugift, Hendes datter), og en tjenestepige, samt Anders Anker Schrøder (30, Skovrider), med ægtefælle Karen Sophie Erasmine Randrup (31), banet Eggert Christian Schrøder (1), og to tjenestefolk.

Død:
Anders Anker Schrøder. Gift. Fhv. Skovrider af Thorvaldsensvej 9 B. 72 Aar, Tuberc. pulm, Bronch. chr
FT 1911, Forchhammersvej 33, 2 Sal th. Frederiksberg: Bronchietaris.

Anders blev gift med Karen Sophie Erasmine Randrup den 22 maj 1838 i Tågerup, Fuglse, Maribo. Karen blev født den 7 jun. 1809 i Tågerup, Fuglse, Maribo; blev døbt den 7 jun. 1809 i Tågerup, Fuglse, Maribo; døde den 1 feb. 1894 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 7 feb. 1894 i Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1838, Tågerup, Fuglse, Maribo; Mejerske; Adresse:
  Højbygård

Notater:

Yderligere barn: Eckart Christian Schrøder (13 Jul 1839 - 15 Mar 1840).

Fødsel:
Datter af sognepræst Eggert Christopher Schnabel Randrup (1765 - 15 Jan 1831) og Birgitte Sophie Schwartzkopf (2 Aug 1772 - 6 Dec 1852, Højbygård).

I kirken 7 Aug 1809.

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Meierske pa Høibygaard, 29

Død:
Karen Sophie Schrøder født Randrup. Enke efter Skovrider A. A. Schrøder af Christianssæde paa Laalland. Født 7 Juni 1809 i Taagerup Præstegaard paa Laalland. 84 Aar. Pneunomia catarrhalis

Begravet:
Frederiksberg As. Kgd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Johanne Elisabeth Wagner. Johanne blev født cirka 1775 i København; døde den 12 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 19 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Waldner

Notater:

Fødsel:
Ifl. Schrøder-slaægtsbogen: Johanne Elisabeth Wagner, datter af snedkermester Wagner i København (ej fundet).
KB ved børns dåb i Engestofte: Johanne Wagner.
KB ved børns dåb i Skørringe: Johanne Waldner.
KB ved død: Johanne Waldner.

Levned:
Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/12 1832. Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig.

Død:
Johanne Waldner (rettet fra Waldmand). Skovrider Schrøders kone, 57 Aar.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peter Schrøder (Bap 3 Sep 1809 - begr. 5 Aug 1812, 3 år gl.),
Magdalene (bap 17 Nov 1811 - begr. 26 Mar 1812),
Frederik Ferdinand Schrøder (4 Aug 1817 - 9 Mar 1818),
Frederik Ferdinand Schrøder (14 Jun 1818 - 18 Jun 1821).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peter Johannsen Schrøder
• Beskæftigelse: Skovrider
• Beskæftigelse: 1761, København, Københavns Universitet; Studerende

Notater:

"Rektor H. Schrøders barn Peder ..."

Levned:
Student 1761, men ikke glad for akademisk arbejde:" "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" [F. Schrøder, s. 15]. Jagtlærling, forstelev, jæger på gods i Jylland, kongelig. Skovfoged i Stenderup (1770-1784), siden i Aabenraa Amt (1784-1794), kongelig skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (179 -1821). Kongelig pension 1821.
"Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt." (Frederik Schrøder s. 16).

Beskæftigelse:
Pensioneret skovrider (1821) ved død

Beskæftigelse:
KB ved død: "Efter Latinskolen blev han 1761 dimitteret til Student ved Kjøbenhavns Universitet ..."

Begravet:
KB giver en 3 sider lang biografi, Herunder anføres hustru og børn.

Peder blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave, Frøs, Haderslev. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 8 okt. 1744 i Vester Vamdrup, Anst, Ribe; døde den 6 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev; blev begravet den 10 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helene Andresen

Notater:

Omtales som Helene eller Helena ifm. flere af børnene.

Fødsel:
Ifl. KB ved død (måske dåbsdato). KB for Vamdrup findes ej digitalt for året 1735-1759.

Notater:

Gift:
"D. 25 Sept copulerede jeg i hr. Skovrider Wegges Huus Mons. Peder Schrøder og Lene Andersdatter Andkier."
[Skovrider Oluf Wegge gift med Peder Schrøders søster Anna Sophia Schrøder; se disse]