Olaf Ebbesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Olaf Ebbesen Pincerna
• Også kaldet: Oluf Ebbesen Glug
• Beskæftigelse: Mundskænk

Notater:

Levned:
Skænkede på kong Valdemar II Sejrs tid Sorø Kloster gods i Seerdrup (Gerlev S., Slagelse H.) "for sin fars hovedlod". Som vidne i Ribe for Valdemar II 1229 tituleret fhv. mundskænk, og som vidne i Kolding for Abel og Kristoffer 1245 tituleret mundskænk. (Holbek & Brun)
"Ebbesen, Oluf, –o.1247, var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskjænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskjænk, denne Gang Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse. Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskjænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen". (C. Weeke). DBL (1. udg.)

Beskæftigelse:
Både Olaf og sønnen Andreas tituleredes "Pincerna" i den danske Rydårbog "Skænk", dvs. mundskænk. Af denne grund bruges udtrykket "Pincema-slægten" af og til om denne linje. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn: Peder Olafsen.

1. Margrethe Olafsdatter blev født cirka 1190 i Bavelse, Tybjerg, Præstø; blev begravet i Sorø, Alsted, Sorø.
2. Andreas Olafsen blev født den Ja, dato ukendt; døde før 19 okt. 1270.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Olufsen Glug.

Notater:

Gift med Cecilie

Levned:
Skænkede 1192-1199 med en række af sin mors slægtninge dele af Haverup Ore til Sorø Kloster. I Gravkataloget kaldt til Haseltorp (Hastrup?, Terslev S. Ringsted H. eller Beldringe S., Bårse H.). - Lovede Sorø sin (halve) hovedlod, et løfte sønnen senere opfyldte. Kaldet Glug i Sorø gavebog et sted, søn af Glug et andet sted, et tredje sted ingen af delene. Det er tvivlsomt om der virkeligt er tale om et familietilnavn, det er snarere faderens karakteristiske tilnavn, der i senere kilder er tillagt sønnen. (Holbek & Brun)

Død:
Langballe: 1210

Notater:

Gift 2: med (Ukendt). Børn i 2. ægteskab: Margrethe Olafsdatter, Niels Olafsen, Gumme Olafsen, Asser Olafsen (d. aft 1216).

Fødsel:
Langballe: 1120 i Præstø.

Levned:
En af Sven Grates betroede mænd 1147-1148 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. (Holbek & Brun)

Oluf blev gift med Gyde Ebbesdatter. Gyde (datter af Ebbe Skjalmsen og Regnild, af Danmark) blev født cirka 1135 i Bavelse, Tybjerg, Præstø; døde før 1199 i Bavelse, Tybjerg, Præstø; blev begravet før 1199 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gyde Ebbesdatter Hvide
• Også kaldet: Gytthe Margrethe Ebbesdatter Galen
• Også kaldet: Gytthe Margrethe Ebbesdatter Hvide

Notater:

Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte Gravkataloget. ... Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA’s stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne. (Holbek & Brun)

Levned:
Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af Ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrap (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemade. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147-1148 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. (Holbek & Brun)

Død:
D. bef 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Skalmsøn Hvide
• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Levned:
"Skjalmsen, Ebbe, o. 1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn af Skjalm Hvide (VIII, 194), optræder første Gang i Historien, da han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra Haraldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn
for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade, der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved en vis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans Gaard. I Følge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151) overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Brødre Toke (s. ndfr.) og Asser Rig (I, 370) grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune (IV, 397), Fader til de 7 Sunesønner. (Saxo, Hist. Dan. ; Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. (Hans Olrik ". (DBL, 1. udg.)
"Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn.I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens". (Holbek & Brun)

Ebbe blev gift med Regnild, af Danmark. Regnild blev født cirka 1100 i Bjernede, Alsted, Sorø; døde efter 1161. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Fin Ebbesen (Hvide) (d. bef 1190), Toke Ebbesen (Hvide) (d. btw 1160-1180).
Brynjuld Langballe lader hende være datter af Harald Kesja Eriksson, medkonge av Danmark (1080-1135) og fører herefter slægtens langt tilbage til sagntiden.