Peder Selgensen Kjærulf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1606, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. ...
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter. Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard., der døde 1637.
Peder ’Selgesen’ Sørensen Kjærulf, almindeligvis kaldet Peder Selgensen, blev Herredsfoged 1606 og virkede som saadan til sin Død i Efteraaret 1631. Han var Søn af Herredsskriver i Kjær Herred, senere Herredsfoged der Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup Sogn og Else Andersdatter Kjærulf, hvis Børn antog Moderens Familienavn) og· han var antagelig opkaldt efter en Selvejerbondeslægt Selgensen i Slet Herred, Himmerland, til hvilken hans Fader vist hørte. Peder Selgensen overtog Saltumgaard 1606 efter tidligere at have boet i Vadumtorp, og foruden Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin Hustrus Broder Vogn Hansen Mørk, ejede han Part i Fogedgaard i Vadum Sogn, en Gaard i N. Saltum og Halvgaarden Kolding i V. Hassing Sogn; men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29, og efter hans Død havde hans Enke Besvær med Kreditorerne. 1609 fæstede han Saltum Kirketiende. Han var gift med Inger Hans datter Mørk, der døde i Saltumgaard 1637, Søster til hans Formand i Fogedembedet og Datter af dennes Formand . (Klitgaard: Herredsfogeder)

Beskæftigelse:
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (Klitgaard)

Beskæftigelse:
... 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard (Saltumgaard) og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. (Klitgaard)

Død:
D. i efteråret 1631.

Peder blev gift med Inger Hansdatter Mørk i 1596. Inger (datter af Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter, af Hæstrup) blev født cirka 1575 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde i 1637 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Vogn Pedersen blev født cirka 1606 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1650 i Jetsmark, Hvetbo, Hjørring.
2. Peder Selgensen Pedersen blev født i 1607 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1646 i Bjernede, Alsted, Sorø.
3. Selgen Pedersen blev født cirka 1609 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1646.
4. Søren Pedersen blev født cirka 1610 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde den 17 apr. 1659 i Saltum, Hvetbo, Hjørring.
5. Inger Pedersdatter blev født cirka 1611 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1649 i Ferslev, Fleskum, Aalborg.
6. Karen Pedersdatter blev født cirka 1612 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1647 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring.
7. Maren Pedersdatter blev født cirka 1613 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1633.
8. Anne Pedersdatter blev født cirka 1615 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde efter 1646 i Saltum, Hvetbo, Hjørring.
9. Hans Pedersen Saltum blev født cirka 1620 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde den 23 sep. 1694 i Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Søren Christensen Skriver
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1577, Kær herred, Aalborg; Herredsskriver
• Beskæftigelse: ml. 1584 og 1595, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
"Søren Christensen blev antagelig Herredsfoged ca. 1578, efter at han tidligere havde været Tingskriver her. Han deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IV.s) Hylding i Viborg, og han boede i Vester Haltet i Ajstrup Sogn, som han havde faaet med sin Hustru. 2. juni 1586 fik han kgl. BevilJing til at beholde Holtet Eng til sin Gaard uden Afgift, saa længe han var Herredsfoged. 1589 gav han Prædikestolen til Ajstrup Kirke, og 1595 indtraadte han som Medlem af »Guds Legems Lav i Aalborg. 1596 afgik han vist som Herredsfoged, men levede endnu o. 1602. Han var antagelig fra Himmerland, og han kaldtes almindeligvis Søren Skriver, hvilket Navn han vel har fra den Tid, han var Tingskriver. Med sin Hustru fik han ogsaa en Del af Foged gaard i Vadum Sogn, 1/2 Gaard i Vesterhalne og Halvdelen af Hvolgaard i Vesterhassing Sogn. Han var gift med E Ise Andersdatter KjæruI f, der levede 1620, men var død 1631, Datter af hans Formand i Herredsfogedembedet. Med hende havde han 8 Børn, der alle antog Familienavnet Kjærulf."

Beskæftigelse:
"Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv." (Klitgaard)
Søren Kristensen Skrive naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. ((Anmeldelse af C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Vol. 4. række, bd.3 (1917-1919), 1917, s. 324)

Beskæftigelse:
"1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg."
"Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte." (Klitgaard)

Søren blev gift med Else Andersdatter Kjærulf cirka 1560. Else (datter af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter) blev født cirka 1540 i Vadum, Kær, Aalborg; døde før 13 nov. 1626 i Ajstrup, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne (se Side 18), der endnu levede 1620, da hendes Søn Anders fik Stedsmaal paa Holtet, som »hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid« (Klitgaard)

Død:
Klitgaard: Nævnt som død 1631.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Fogedgaard, Øster Halne
• Beskæftigelse: ml. 1540 og 1572, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
Anders Andersen Kjærulf »næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrut wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen« , siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552,1560, 1562 og 1572. 1560. 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 1/2 Skilling dansk til Kronen. (Klitgard 357f.)
Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller VesterStræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst.(Klitgaard, s.18)

Beskæftigelse:
Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 15521, 1560, 1562 og 1572.

Anders blev gift med Marin Bertelsdatter. Marin blev født cirka 1505; døde efter 1540 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Bertelsdatter

Notater:

"Jeg er selv efterkommer af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter. Derfor har spørgsmålet også optaget mig. Da jeg samtidigt - via en anden linie - er efterkommer efter "fru Inger i Suldrup", altså den Inge Jepsdatter Bendrup, der er mor til Bertel Andersen Hørby. Har jeg brugt en del tid på at undersøge, om der kan være hold i forbindelsen mellem Kjærulf'erne og Bertel Andersen Hørby.
Som du måske allerede har set, så skriver Carl Klitgaard i Kjærulfske Studier: Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre4. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller VesterStræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn5; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk6, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst.
Efterfølgende skriver Kristen Værnfelt i Egholmbogen - uden andre former for kildeangivelser, eller argumentation, at Marin Bertelsdatter og hendes søster Karen Bertelsdatter var døtre af Bertel Andersen Hørby. Mon ikke der er mange, der har taget denne oplysning for gode varer? Efter min vurdering holder forbindelsen næppe, da:
1) Fru Ingers søn Bertel Andersen Hørby kan kronologisk næppe være far til Marin Bertelsdatter, gift med Anders Andersen Kjærulf. Marin og Anders Kjærulfs søn Bertel Andersen fødes 1528 (ifølge Kjærulfske studier). Det holder vist ikke, når vi regner med, at fra Inge var født 1475-1480 og Bertel Andersen Hørby dermed født i slutningen af 1400 tallet. Han har næppe have fået en datter, der bliver mor allerede i 1528.
2) Desuden nævnes søstrene Marin og Karen Bertelsdatter ikke som arvinger efter Bertel Andersen Hørbys hustru Karen Lauridsdatter i forbindelse med arven af gården i Sahl. Se Ole Færchs artikel "Fru Inger fra Suldrup" i Personalhistorisk Tidsskrift 2003:2 side 130
Jeg formoder, at det må være en anden Bertel, der er far til de to søstre."

Fødsel:
Søster til Karen Bertelsdatter, gift med Peder Andersen Kjærulf (Se disse).
»aff Westerbech i Himersysel« Klitgaard: "Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Beskæftigelse: ml. 1519 og 1549, Slet herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Beskæftigelse:
Peder Selgensen var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder.
Den 15. aug. 1522 fik han forlening på Aggersund færgested, ålegård og heltfiskeri efter den myrdede lensmand Hans Bartholomæussen på Aalborghus.
Den 8. nov. 1524 fik han brev på kronens gård i Brøndum i Salling sogn og et bol samme sted.

Beskæftigelse:
Peder Selgensen var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende (Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd, 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole, 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnet mellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard (Klitgaard)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Aslund
• Beskæftigelse: 1485, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«. Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds 10 og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskøl-
Kloster. Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de »lblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter«, men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at der har været en Søn Jens og en Søn Morten. (Klitgaard, s.9)


Beskæftigelse:
Holtegaard ved Try,Vendsysselske Aarbøger, Volume: 1960, s. 218 (Ole Munk cit): Han ejede foruden Fogedgården i Øster Halne også også Øster Aslund og andre storgårde i Kær herred.

Beskæftigelse:
"nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«. Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster.

Død:
Pedersen anfører årstallene 1440 - 1519, men dokumenterer dem ikke

Anders blev gift med Else Vognsdatter. Else blev født cirka 1456; døde efter 1500 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Wogensdatter