Niels Pedersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1541; Gårdejer

Notater:

Levned:
Niels Pedersen og Clemen Pedersen omtales 1541, da de sammen med en Del andre Storbønder var i Saltumgaard for at foretage Samfrændeskifte efter Lars Mørk, og 1546 havde Godik Christensen, Borger i Aalborg, Trætte med Anders Jensen i Aalborg, Niels Pedersen i Røgelhede og Jens Pedersen i Røgelhede angaaende Bondegods, som Godik mente at have Part. (Klitgaard)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hellevad, Dronninglund, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Røgelhede

Notater:

Levned:
1500 og 1501 nævnes Peder Nielsen i Røgelhede sammen med flere andre Selvejere som Vidner paa Jerslev Herreds Ting, da Børglumprovsten Anders Valkendorf fik Tingsvidne angaaende Skel mellem Manna og Ø Hjermeslev og sidstnsævnte Aar, da han tog Lovhævd paa Hammelmose, Stavad m. m.2). Han var ligeledes 1520 sammen med Anders Svendsen i Rogelhede og flere Medudsteder af Prior Anders Hacks Lovhævdsbrev paa Hundslund Klosters Fæstegods i Jerslev Herred3), og 1532 var han sammen med en Del andre Selvejerbønder Rebsmand til Lendurn Mark i Vennebjerg Herred4).
I en Jordebog over Aastrup Len fra ca. 1525 anføres, at Peder Nielsen i Røgelhede har Kong Christierns Brev og giver af Røgelhede, Kærdzsgaard og Klokkerholm ½ Td. Smør for al Tynge foruden Gæstfri. Røgelhede, Kærsgaard og Klokkerholm blev senere ved at være et samlet Godskompleks indtil ved Aar 1700, og det kongelige Brev, her omtales, og hvori Herlighedsafgiften anføres, var formentlig udstedt af Christian II, der 1516 havde tilskrevet Befalingsmanden paa Aalborghus, Niels Clenimensen, om »den store Brøst, Forsømmelse og Uskikkelighed«, der fandtes i adskillige Herreder lios Kongens og Kronens Bønder i Aalborghus Len og andet Steds, Kronen til Skade, og Niels Clcminensen fik derfor Ordre til at faa Forholdene i Orden .
Det vides ikke, hvorledes det gik Peder Nielsen og Anders Svendsen i Klemensfejden; men Røgelhedegodset vedblev efter Fejden at være i Bondeeje, og det maa derfor være blevet genindløst fra Kongen, selv orn vi ikke nu kender det derom udfærdigede Dokument, antagelig fra 1542, da andet Bondergods i Vendsyssel ses at vaere blevet indløst. (Klitgaard)

2) Repertorium Diplom. o. s. v. 2. V. 297, 362.
3) Pergamentsvidisse af 1579, i Vendsyssels hist. Museum.
4) Erslev og Mollerup: Fred. I.s Registr. S. 442.
5) Rigsarkivet »Forskellige Stykker Lensregnskaber eller Jordeboger 1498—1513«, men er yngre; jfr. Danske Kancelli x>Diverse« G, Nr. 50 e, fra o. 1525.
1) [Suhm s nye Samlinger, I. 157]



Beskæftigelse:
1500 og 1501 nævnes Peder Nielssøn i Røgelhede sammen med flere andre Selvejere som Vidner paa Jerslev Herreds Ting, da Børglum-provsten Anders Valkendorf fik Tingsvidne angående Skel mellem Manna og ø. Hjermeslev og sidstnævnte Aar, da han tog Lovhævd paa Hammelmose, Stavad m.m. [Repertorium Diplom, o. s. v. 2. V. 297, 362.] (Ole Munk cit.)

Peder blev gift med (Ukendt) Clemensdatter. (Ukendt) (datter af Clemen Hansen Slage) blev født cirka 1480 i Hellevad, Dronninglund, Hjørring; døde efter 1525 i Hellevad, Dronninglund, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1480, Jerslev, Børglum, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
Røgelhede i Hellevad Sogn tilhørte 1465 Clemen Slage, og nævnte Aar toges Tingsvidne af Jerslev Herredsting, at han undte Poul Nielsen i Horsens 1 Gaard i Hvorup og 1 Gaard i V. Hassing for Medgift med hans Søster (Æ. d. A. III. 56). Samme Aar toges Sognevidne af Hallund Kirkegaard om den Lovhævd, Clemen Hansen havde gjort paa Røgelhede og benævnt Sted fra Sted, at han eller hans Forældre aldrig havde det udi deres Haand og Hævd (Æ. d. A. III. 21). 1480 var Clemen Slage i Røgelhede Herredsfoged i Jerslev Herred og regnes af Dyrskjøt for adelig (Ny kgl. Saml. 40, 746). 1483 gav han en Bøgeskov paa I2*/j Svins Olden til sin Sognekirke i Hellevad (Danske Atlas V, 291) og 1489 udstedte han Stadfæstelsesbrev paa det Gods, som hans Forældre havde afhændet til Hundslund Kloster, i Særdeleshed paa en Gaard i Hellevad (Æ. d. A. III. 4). P. Dyrskjøt, der bl. a. ogsaa nedstammede fra Familien Slage (Langebeks Exe., 187) siger, at Clemen Slage solgte sit Gods til Landsdommer Mogens Munk, hvorved hans Medarvinger bleve tvungne til at sælge deres Parter til Sønnen Admiral Peder Munk, fordi de vare gifte i ufri Stand, og Dyrskjøt havde herom et gammelt Skjøde (Jy. S. 1 III 252). (Klitgaard, note 2)

Beskæftigelse:
Også nævnt som herredsfoged 1494.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Kjeldsen

Notater:

Efternavn er Ketilsen eller Kjeldsen.