Peder Hansen Saltum

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard

Notater:

Levned:
Det vides ikke, hvor naar Laurs Sørensen fraflyttede den (Saltumgård), men 1690 blev den Halvdel, som han havde brugt, besiddet af Hr. Hans Pedersens Søn, Peder Hansen, som var gift med Kirsten Rasmus-datter Oringe, Enke efter Præsten Just Valentinsen de Fulda i Saltum x). 1690 19/g lovbød Henrik Sørensen i Hvoruptorp, Anders Sørensen i Vestrup og Hr. Hans Pedersen, som da var bleven Præst i Jelstrup-Lyngby. deres Andele af G aarden2), og Peder Hansen kjøbte da de Andele, som tilhørte hans Fader og Henrik Sørensen, nemlig lidt over 2 Tdr. 6 Skp. Vendelbomaal Bondeskyld. Endvidere kom han i Besiddelse af en god Vejrmølle, staaende paa Gaardens Grund, hvilken hans Hustrus første Mand havde kjøbt. Den stod for Mølleskyld 4 Skp. 1 Fdk., der tilhørte Præstegaarden, paa hvis Grund Møllen tidligere havde sta a e t3). Formodent­lig var det denne Mølle, som Præsten Erland Hansen 1674 17/2 havde solgt til Niels Poulsen i Borup sammen med den Kirkejord vest for Præstegaarden, paa hvilken den stod (Hvetbo Herred, Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07, Bind II, side 213).

Beskæftigelse:
Ejer og Bruger af en Del af Saltumgaard.

Peder blev gift med Kirsten Rasmusdatter Oringe efter 1689. Kirsten blev født cirka 1660; døde efter 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
KB Saltum har først vielser med fra 1708.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Pedersen
• Også kaldet: Hans Pedersen Kjaerulf
• Også kaldet: Iohannes Petræus
• Beskæftigelse: 1646, Saltum, Hvetbo, Hjørring; Kapellan
• Beskæftigelse: 1679, Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; Sognepræst

Notater:

Levned:
Kjærulfske Studier, s. 364: Hans Pedersen (Kjærulf), f. o. 1620, gik 1635 i Aalborg Skole (student 1636), var 1646 personel Kapellan i Saltum-Hune og nævnes som saadan i Aarene 1652—1676. Han boede i den Tid paa en Gaard i Østrup, som han havde fæstet af Fru Ide Skeel til Asdal, men han ejede ligesom sine Søskende en Del af Saltumgaard. 1676 blev Hr. Hans, der fik Familienavnet Saltum, Kapellan hos Tyge Rasmussen i Jelstrup og Lyngby og fik Successionsbrev paa dette Kald efter Hr. Tyges Død, hvorefter han 1679 tiltraadte Embedet. Han døde 1694. Han blev gift I i Saltum 1650 med Anne Pedersdatter, begr. Saltum 11. Aug. 1668, der havde været gift før, og som vist var Datter af Peder Nielsen i Østrup og Karen Laursdatter, II Gang ægtede han Anne Jakobsdatter, steddatter af Præsten Peder Christensen i Rubjerg i Ægteskab med Maren Olufsdatter. Anne Jakobsdatter ægtede II Gang Ole Thomsen Wolsdorf, der havde været Kapellan hos hendes første Mand, og som blev dennes Efterfølger i Embede.

Beskæftigelse:
1646 Kapellan i Saltum-Hune 1646-1676, kapellan i Jelstrup og Lyngby 1676-1679.
Nygård: 1677 23/9 kapellan hos hr. Tyge Rasmussen i Jelstrup sogn og til hans efterfølger (J.R. 16 414).

Beskæftigelse:
"23/9 1679 [p. Cap.* 76**] Hans Pedersen Saltum, f. c. 14; F. Peder „Selgensen“ Kjærulf i Saltumgd.; M. Inger Hansdtr. Mørk; St. Aalbg. 36; p. Cap. Saltum-H. (46); 1 ~ Saltum 50 Anne Pedersdtr., E. e. . . . , b. her 11/8 58; F. P. Nielsen i Østrup; M. Karen Laursdtr.; 1 B.; 2 ~ c. 64 Anna Jacobsdtr. af Rubjerg-M., f. c. 40; 2 S., 3 D.; 2 ~ Etm.; see J. J. Jelstrup i Rerslev-Vi.; (J. V. de Fulda i Saltum-H.); [† 23/9 1694]"

Død:
Skifte 29 Oct 1694.

Hans blev gift med Anne Jakobsdatter cirka 1664. Anne (datter af Jacob Christensen Vordingborg og Maren Olufsdatter) blev født cirka 1640 i Rubjerg, Vennebjerg, Hjørring; døde efter jun. 1706 i Mårup, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vordingborg

Notater:

Gift 2: med sognepræst og Hans Pedersens efterfølger Ole Thomsen Wolsdorf. Ingen børn i 2. ægteskab.
Ole Thomsen "viste sig ulydig og uhøflig mod Formanden, hvorfor mulcteret (Bkrd. Dgbg. 353. 407); „uskikkeligt og fugtigt Levnet; Ladhed i Studeringer og andet strasværdigt Væsen“; „pastor bene potus me excepit, nec tamen ultra sitim (credo quidem) se libasse, affirmavit“ (Bkrd. Dgbg. 452)" (Wiberg)

Fødsel:
Steddatter af Præsten Peder Christensen i Rubjerg i Ægteskab med Maren Olufsdatter" (s. 365) - dette fremgår ikke andre steder, og fødselsår passer med årstal for vielse
Sted: faderen præst i sognet.

Død:
Overlevede 2. ægtefælle (d. 19 Jun 1706)

Notater:

Gift:
Årstal efter wiberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1606, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. ...
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter. Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard., der døde 1637.
Peder ’Selgesen’ Sørensen Kjærulf, almindeligvis kaldet Peder Selgensen, blev Herredsfoged 1606 og virkede som saadan til sin Død i Efteraaret 1631. Han var Søn af Herredsskriver i Kjær Herred, senere Herredsfoged der Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup Sogn og Else Andersdatter Kjærulf, hvis Børn antog Moderens Familienavn) og· han var antagelig opkaldt efter en Selvejerbondeslægt Selgensen i Slet Herred, Himmerland, til hvilken hans Fader vist hørte. Peder Selgensen overtog Saltumgaard 1606 efter tidligere at have boet i Vadumtorp, og foruden Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin Hustrus Broder Vogn Hansen Mørk, ejede han Part i Fogedgaard i Vadum Sogn, en Gaard i N. Saltum og Halvgaarden Kolding i V. Hassing Sogn; men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29, og efter hans Død havde hans Enke Besvær med Kreditorerne. 1609 fæstede han Saltum Kirketiende. Han var gift med Inger Hans datter Mørk, der døde i Saltumgaard 1637, Søster til hans Formand i Fogedembedet og Datter af dennes Formand . (Klitgaard: Herredsfogeder)

Beskæftigelse:
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (Klitgaard)

Beskæftigelse:
... 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard (Saltumgaard) og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. (Klitgaard)

Død:
D. i efteråret 1631.

Peder blev gift med Inger Hansdatter Mørk i 1596. Inger (datter af Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter, af Hæstrup) blev født cirka 1575 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde i 1637 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: c. 1570.

Levned:
... Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel.
Bodil Hansdatter Mørk, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Herred (se Holtetlinien), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600 Lars (Laurs) Pedersen , da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn ... Hun levede endnu 1640. Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4, (Klitgaard s. 22)
"Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1631, Rubjerg, Vennebjerg, Hjørring; Kapellan
• Beskæftigelse: 1637, Rubjerg, Vennebjerg, Hjørring; Sognepræst

Notater:

Fødsel:
Formodentligt fra Vordingborg, Barse, Præstø

Beskæftigelse:
o. 15/7 1631. Jacob Christensen Wordingborg.

Død:
Ny præst, Jacob Nielsen Børglum, tiltrådt 1652.

Jacob blev gift med Maren Olufsdatter. Maren (datter af Oluf Lauridsen og Anne Andersdatter Kjærulf) blev født cirka 1618; døde den 29 apr. 1707 i Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 6 maj 1707 i Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1652 med eftermanden, sognepræst Jacob Nielsen Børglum . Børn: Johanne Jacobsdatter Børglum (1653-1691), Karen Jacobsdatter Børglum (1655-1721), Abigael Jacobsdatter (d. bef 1707);
Gift 3: c. 1655 med eftermanden, sognepræst Mourids Christensen Sæby. Barn: Jacob Mouridsen (1656-1698);
Gift 4: c. 1658 med eftermanden, sognepræst Peder Christensen Olsdorff (c. 1624 - 1704), som "7/3 1704; blev overfalden ... sit Huus uden Skyld af Erland Hansen Dyssel i Saltum-H. og med fem Knivslag og farlige Saaremaal grueligt beskadiget".

Fødsel:
Ud fra KB ved død: April 1618 eller 1619. Sted: Klitgård: Stade i Serritslev sogn. Munk: Øster Brønderslev. Dokumentation savnes.

Død:
195 Maren Olufsdatter på Bistrup. 30.5.1707. Nr.31.
Enke efter Peder Christensen [Volstrup], præst i Rubjerg og Mårup, [skifte 7.4.1704 lbnr.183].
[Første ægteskab med Jacob Christensen Vordingborg, præst i Rubjerg og Mårup, død omkring 1652]. B:
1) Anne Jacobsdatter i Mårup, enke efter Oluf Thomsen [Volstrup], præst i Jelstrup og Lyngby, [skifte 18.10.1706 lbnr.191] ved søn Jacob Hansen Jelstrup, kapellan i Vrensted
2) Karen Jacobsdatter, enke efter Jens Sørensen [Blæsbjerg, skudehandler] i Knolde [i Skallerup sogn] ved datters mand Anders Christensen Sand i Knolde
[Andet ægteskab med Jacob Nielsen Børglum, præst i Rubjerg og Mårup, død 1655]. B:
3) Johanne Jacobsdatter g.m. Peder Hermansen [Sæby], præst i Rubjerg og Mårup, [skifte 17.3.1704 lbnr.184]. 2B:
a Albert Pedersen 18 i latinskole
b Jacob Pedersen 16 i Skien i Norge
4) Karen Jacobsdatter g.m. Ulrik Evertsen på Bistrup
5) Abigael Jacobsdatter g.m. Simon Dockenes, begge døde. 1B:
a Jacob Simonsen i militæret i København.
[Tredje ægteskab med Mourids Christensen Sæby, død omkring 1658]. B:
6) Jacob Mouridsen i Kajholm i Rubjerg sogn, død. 3B:
a Cathrine Susanne Jacobsdatter 17 i Assels på Mors
b Hypolita Jacobsdatter 16 på Fuglsig
c Maren Jacobsdatter 15 på Bistrup.

Begravet:
D 6 Maij begrafet velærværdig hr. Peder Christensens efterladte enke Maren Olufsdatter udi sit alders 89 aar ... 3 uger, som døde d. 29 April.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Søren Christensen Skriver
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1577, Kær herred, Aalborg; Herredsskriver
• Beskæftigelse: ml. 1584 og 1595, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
"Søren Christensen blev antagelig Herredsfoged ca. 1578, efter at han tidligere havde været Tingskriver her. Han deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IV.s) Hylding i Viborg, og han boede i Vester Haltet i Ajstrup Sogn, som han havde faaet med sin Hustru. 2. juni 1586 fik han kgl. BevilJing til at beholde Holtet Eng til sin Gaard uden Afgift, saa længe han var Herredsfoged. 1589 gav han Prædikestolen til Ajstrup Kirke, og 1595 indtraadte han som Medlem af »Guds Legems Lav i Aalborg. 1596 afgik han vist som Herredsfoged, men levede endnu o. 1602. Han var antagelig fra Himmerland, og han kaldtes almindeligvis Søren Skriver, hvilket Navn han vel har fra den Tid, han var Tingskriver. Med sin Hustru fik han ogsaa en Del af Foged gaard i Vadum Sogn, 1/2 Gaard i Vesterhalne og Halvdelen af Hvolgaard i Vesterhassing Sogn. Han var gift med E Ise Andersdatter KjæruI f, der levede 1620, men var død 1631, Datter af hans Formand i Herredsfogedembedet. Med hende havde han 8 Børn, der alle antog Familienavnet Kjærulf."

Beskæftigelse:
"Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv." (Klitgaard)
Søren Kristensen Skrive naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. ((Anmeldelse af C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Vol. 4. række, bd.3 (1917-1919), 1917, s. 324)

Beskæftigelse:
"1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg."
"Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte." (Klitgaard)

Søren blev gift med Else Andersdatter Kjærulf cirka 1560. Else (datter af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter) blev født cirka 1540 i Vadum, Kær, Aalborg; døde før 13 nov. 1626 i Ajstrup, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne (se Side 18), der endnu levede 1620, da hendes Søn Anders fik Stedsmaal paa Holtet, som »hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid« (Klitgaard)

Død:
Klitgaard: Nævnt som død 1631.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ml. 1552 og 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
”Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresalfum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skil!. grat Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.') 1545 blev han og· Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.1) Han døde ca. 1593, antagelig i høj Alder. Var gift I med Bodil Laursdatter og· II med Johanne Vogns datter, f. 15 .. , død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og· velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vogn sen med væbnet Arm) og lnger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tord sen til Hørby lund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk -fraveg« da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig· brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.2) Hans Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting s med Kniv og Muld« til hendes Broder JesperVognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og· den halve Kvissel Skov.1) Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og· Landsting, endte først 1625,2) efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg· afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3” (Klitgaard: Herredsfogeder)

Besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (munk cit.: Kristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk)

Død:
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. (Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347).

Hans blev gift med Johanne Vognsdatter, af Hæstrup. Johanne (datter af Vogn Pedersen, af Hæstrup og Inger Jespersdatter, af Hørbylund ) blev født cirka 1545 i Hæstrup, Børglum, Hjørring; døde i 1605 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Vognsdatter Vognsen

Notater:

Levned:
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (Slægten Mørk fra Saltum)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Serridslev, Børglum, Hjørring; Fæstegårdmand; Adresse:
  Stadegård

Notater:

Levned:
"Skænkede 1626 Prædikestol til Serreslev Kirke."

Oluf blev gift med Anne Andersdatter Kjærulf før 1614. Anne (datter af Anders Andersen Kjærulf og Else Laursdatter) blev født cirka 1593 i Vester Brønderslev, Børglum, Hjørring; døde før 16 mar. 1648 i Serridslev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"En Del af hendes Børn gav da Arveafkald til Stifladeren."