Niels Andersen Kjærulf

Notater:

Begravet:
Niels i Kiersgaard begroff jeg den 3 Febr. Textus erat (psi)al. 15 exord. de fama curanda, ... Ex Hienio natus 1592 10 Augusti ergo 68 annorum habuit, maritus 46 annorum sc. ab anno 1614. Pater 8 liberorum. Abiit Die Conversionis Pauli. Strax i Graffuen, ingen li... lius i Kircken.

1660, Niels i Kjærsgård begravede jeg den 3 februar. Teksten var sal 15 beg. de fama curanda. Han var født 10 august 1592 i Hienio, altså var han 68 år gammel. Han var gift i 46 år dvs. fra år 1614. Han var far til 8 børn. Han døde die conversionis Pauli [dvs. den 25 januar]. Straks i graven ingen li... lys i kirken. (Henning Ørum transscr.)

Niels blev gift med Gyde Laursdatter i 1614. Gyde (datter af Laurids Jensen og Johanne Andersdatter Kjærulf) blev født cirka 1595 i Vester Brønderslev, Børglum, Hjørring; døde i 1681 i Hellevad, Dronninglund, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet:
Lars Nielsen Kjærulf (1615 - 1687),
Maren Nielsdatter Kjærulf (1617 - 1680),
Søren Nielsen Kjærulf (1619 - 1692),
Anne Nielsdatter Kjærulf (1621 1680),
Anders Nielsen Kjærulf (1623 - 1720),
Johanne Nielsdatter Kjærulf (1625 - 1720),
Anders Nielsen Kjærulf (1628 - 1698).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1596, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged
• Bopæl: eft. 1603, Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Knæpholt

Notater:

Levned:
Ajstrup kirkes altertave: "Altertavlen er skænket til kirken af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf, søn af giveren af kirkens prædikestol. På tavlens venstre vinge ser man hans initialer: A S K. Og på højre vinge ses initialerne A A D, Anne Andersdatter Kjærulf, hustru til Anders Sørensen. Årstallet for den pragtfulde gave fremgår også - på tungen nederst til højre læses årstallet 1618. Og på altertavlen er det ikke slettet, selv om Heinrich Gros også her på frk.Rodsteens foranledning har foretaget en opmaling (se mellem reliefferne med korsfæstelsen og opstandelsen)! Heller ikke på altertavlen har ElseLisbeth Rodsteen dog forsømt at sætte et mindesmærke over sig og sine se blot i tavlens fodfelt under syndefalds-relieffet. Her ser man to adelsvåben og to monogrammer. Det er adelsvåbnene for slægterne Rodsteen og Beck og monogrammerne for Frederich Rodsteen og hustru Kirstine Beck - altså frk. Rodsteens forældre.
Det vides ikke, hvem der har udført altertavlen og dens relieffer. Et sagn, der ikke kan bekræftes, fortæller, at den er lavet af to døvstumme brødre, der skulle have boet på V. Holtet. Derimod kan man på de mange løvehoveder se, at træskærerne har haft en tilknytning til snedkerlauget i Aalborg - netop løvehovedet er kendetegn for “Aalborgskolen”. I øvrigt er flere af reliefferne næsten identiske med det såkaldte “Hammerskab”, der har hængt i Hammer Præstegård og nu kan ses på Aalborg Bymuseum, ligesom der også kan ses lighedspunkter i motiverne mellem altertavlerne i Ajstrup og Sulsted. I lighed med prædikestolen er også stilen på altertavlen præget af enkle virkemidler.

Beskæftigelse:
Herredsfoged c. 1596 - 1630.

Bopæl:
1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skill. Leding, 3 Pund (ca. 18 kg) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig, (Herlighedsafgift). (Klitgaard)

Anders blev gift med Bodil Nielsdatter cirka 1590. Bodil døde efter 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet (årstal efter Munk): Christen Andersen Kjærulf (1590–1655), Marine Andersdatter Kjærulf (1594–1653), Maren Andersdatter Kjærulf (1596–1631), Anders Andersen Kjærulf (1597–1651), Anne Andersdatter Kjærulf (1598–1652), Peder Andersen Kjærulf (1600–1643), Selgen Andersen Kjærulf (1602–1650), Jacob Andersen Kjærulf (1606–1650), Mads Andersen (1607–1635), Lars Andersen Kjærulf (1610–1662), Christen Andersen Kjærulf (1612–1672).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Søren Christensen Skriver
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1577, Kær herred, Aalborg; Herredsskriver
• Beskæftigelse: ml. 1584 og 1595, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
"Søren Christensen blev antagelig Herredsfoged ca. 1578, efter at han tidligere havde været Tingskriver her. Han deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IV.s) Hylding i Viborg, og han boede i Vester Haltet i Ajstrup Sogn, som han havde faaet med sin Hustru. 2. juni 1586 fik han kgl. BevilJing til at beholde Holtet Eng til sin Gaard uden Afgift, saa længe han var Herredsfoged. 1589 gav han Prædikestolen til Ajstrup Kirke, og 1595 indtraadte han som Medlem af »Guds Legems Lav i Aalborg. 1596 afgik han vist som Herredsfoged, men levede endnu o. 1602. Han var antagelig fra Himmerland, og han kaldtes almindeligvis Søren Skriver, hvilket Navn han vel har fra den Tid, han var Tingskriver. Med sin Hustru fik han ogsaa en Del af Foged gaard i Vadum Sogn, 1/2 Gaard i Vesterhalne og Halvdelen af Hvolgaard i Vesterhassing Sogn. Han var gift med E Ise Andersdatter KjæruI f, der levede 1620, men var død 1631, Datter af hans Formand i Herredsfogedembedet. Med hende havde han 8 Børn, der alle antog Familienavnet Kjærulf."

Beskæftigelse:
"Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv." (Klitgaard)
Søren Kristensen Skrive naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. ((Anmeldelse af C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Vol. 4. række, bd.3 (1917-1919), 1917, s. 324)

Beskæftigelse:
"1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg."
"Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte." (Klitgaard)

Søren blev gift med Else Andersdatter Kjærulf cirka 1560. Else (datter af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter) blev født cirka 1540 i Vadum, Kær, Aalborg; døde før 13 nov. 1626 i Ajstrup, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne (se Side 18), der endnu levede 1620, da hendes Søn Anders fik Stedsmaal paa Holtet, som »hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid« (Klitgaard)

Død:
Klitgaard: Nævnt som død 1631.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Fogedgaard, Øster Halne
• Beskæftigelse: ml. 1540 og 1572, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
Anders Andersen Kjærulf »næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrut wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen« , siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552,1560, 1562 og 1572. 1560. 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 1/2 Skilling dansk til Kronen. (Klitgard 357f.)
Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller VesterStræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst.(Klitgaard, s.18)

Beskæftigelse:
Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 15521, 1560, 1562 og 1572.

Anders blev gift med Marin Bertelsdatter. Marin blev født cirka 1505; døde efter 1540 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Bertelsdatter

Notater:

"Jeg er selv efterkommer af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter. Derfor har spørgsmålet også optaget mig. Da jeg samtidigt - via en anden linie - er efterkommer efter "fru Inger i Suldrup", altså den Inge Jepsdatter Bendrup, der er mor til Bertel Andersen Hørby. Har jeg brugt en del tid på at undersøge, om der kan være hold i forbindelsen mellem Kjærulf'erne og Bertel Andersen Hørby.
Som du måske allerede har set, så skriver Carl Klitgaard i Kjærulfske Studier: Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre4. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller VesterStræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn5; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk6, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst.
Efterfølgende skriver Kristen Værnfelt i Egholmbogen - uden andre former for kildeangivelser, eller argumentation, at Marin Bertelsdatter og hendes søster Karen Bertelsdatter var døtre af Bertel Andersen Hørby. Mon ikke der er mange, der har taget denne oplysning for gode varer? Efter min vurdering holder forbindelsen næppe, da:
1) Fru Ingers søn Bertel Andersen Hørby kan kronologisk næppe være far til Marin Bertelsdatter, gift med Anders Andersen Kjærulf. Marin og Anders Kjærulfs søn Bertel Andersen fødes 1528 (ifølge Kjærulfske studier). Det holder vist ikke, når vi regner med, at fra Inge var født 1475-1480 og Bertel Andersen Hørby dermed født i slutningen af 1400 tallet. Han har næppe have fået en datter, der bliver mor allerede i 1528.
2) Desuden nævnes søstrene Marin og Karen Bertelsdatter ikke som arvinger efter Bertel Andersen Hørbys hustru Karen Lauridsdatter i forbindelse med arven af gården i Sahl. Se Ole Færchs artikel "Fru Inger fra Suldrup" i Personalhistorisk Tidsskrift 2003:2 side 130
Jeg formoder, at det må være en anden Bertel, der er far til de to søstre."

Fødsel:
Søster til Karen Bertelsdatter, gift med Peder Andersen Kjærulf (Se disse).
»aff Westerbech i Himersysel« Klitgaard: "Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig."