Anne Johansdatter Urne

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet:
Johan Skovgaard, til Skovgaard (d. 21 Aug 1577, Ängsö (Engsø), Västerås, Västmanland, Sverige),
Jens Skovgaard (d. aft 1575),
Anders Skovgaard, til Sanderumgaard (d. 22 Jan 1581, Stjernholm Hovedgård, Nim, Skanderborg),
Else Jørgensdatter Skovgaard,
Margrethe Jørgensdatter Skovgaard, til Sanderumgaard (d. 7 Aug 1615),
Jep Skovgaard (d. aft 1558),
Anne Jørgensdatter Skovgaard, til Hasmark (d. aft 1607),
Claus Skovgaard, Karen Jørgensdatter Skovgaard (d. 31 Oct 1600, Barløse, Båg, Odense).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1516; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1525, Hof og Slot, København, København; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Rygaard og Engestofte (Musse H.), som han 1529 købte af sin Moders Søsterdatter Fru Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal), nævnes 1503 i sin Broders Mester Hans Urnes Testamente, tilskødede 1505 sin Søster Margrethe sin Arvepart i Brolykke efter sine afg. Søskende, Inger, Johanne, Jep og Niels Urne, var 1516 Ridder, 1523 Rigsraad, tilsvor s. A. paany Kong Christiern II. Troskab, men sluttede sig snart efter til Kong Frederik I. 1523—25 Lensmand paa Kalundborg, 1524—37 forlenet med Skælskør By, beseglede 1524 Forbundet mod den lutherske Lære, 1525 Høvedsmand paa Københavns Slot, fik 1528 Ventebrev paa St. Jørgens Hospital udenfor Stege, fik 1533 af sin Svoger, Bisp Joachim Rønnow Stadfæstelse paa den af Bisp Lage Urne ham givne Forlening Borreby, som han alt havde haft i 1528 og beholdt til kort før sin Død, maatte 1534, da Besætningen svigtede ham, overgive Københavns Slot til Grev Christoffer, havde 1534—35 Rugaard i Pant, blev 1535 med flere andre fremragende Adelsmænd fængslet i København af Greven og siden ført til Meklenborg, kom først løs 1536 og mistede da sin Plads i Rigsraadet." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1523 - 1525 Kalundborg, 1524 - 1537 Skælskør By.

Beskæftigelse:
Københavns Slot.

Johan blev gift med Anne Markvardsdatter Rønnow før 23 aug. 1525. Anne (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde før 1572; blev begravet før 1572 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabe: Kirsten Johansdatter Urne (f. aft 1525 - aft 1545),
Karl Urne (aft 1525 - aft 1558),
Markvard Urne (aft 1525 - aft 1549),
Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566),
Lage Johansen Urne (aft 1525 - 5 Dec 1559, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige),
Lisbet / Elisabeth Johansdatter Urne, til Klingstrup (aft 1525 - 2 Jan 1584, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Mette Johansdatter Urne (aft 1525 - 6 Jan 1612),
Ursula Johansdatter Urne (f. aft 1525)
Alhed Johansdatter Urne (f. aft 1525).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"Urne, Jørgen, –1480, gjøres i Slægtebøgerne, som benævne ham «store Hr. J. U.», til Søn af en Hr. Ib Urne, medens hans Fader vistnok i Virkeligheden har været Hr. Lage Nielsen Urne. J. U. ejede mange Herregaarde paa Fyn (Brolykke, Rygaard, Søbysøgaard og Hindema) og havde ligeledes en stor Rigdom paa Børn, i det han i 3 Ægteskaber skal være blevet Fader til omtrent en Snes Børn. Over Navnene paa hans Hustruer er det vanskeligt at komme til Klarhed; formodentlig har dog Sidsel Folmersdatter Knob eller Rigstrup været den første, Margrethe Eriksdatter Bille den anden og Kirsten Clausdatter Krumstrup, der døde 1518, den tredje. Selv var J. U. Væbner 1438, men Ridder 1458; 1472 fik han Kjærteminde i Pant. Han døde 21. Maj 1480; af hans Sønner nævnes Hans, Jørgen, Lage, Johan og Knud i det foregaaende eller i det følgende. (Danske Magazin I, 290 f. ; Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 467.
William Christensen) (DBL 1. udg).
"til Broløkke (Bjerre H.), Rygaard, Søbysøgaard (Aasum H.), Hindema (Vinding H.) og Bondemosegaard (Salling H.) -, trættede 1433 mod biskop Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrene gods, optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som arvinger efter hr. Lage Urne, var 1438 væbner men 1458 ridder, skal 1462 have været Landstingshører i Fyn, havde 1472 Kerteminde by i pant, var endnu 16. Jan. 1479 nærværende på Fynbo Landting, død 21. maj. 1480 i Odense, begravet i Sortebrødre Kloster samme sted, men vistnok siden ført til Søby Kirke, hvor hans gravsten findes. Siges at have været en lærd mand." (Holbek & Brun)

Bopæl:
slutningen af 1400-tallet var Broløkke ejet af "Jørgen Urne, som var en meget godsrig mand. Han ejede på et tidspunkt 9 herregårde, og fra 1472 og 12 år frem havde han Kerteminde by i pant af kongen. Jørgen Urne skænkede en del af sit gods til Sortebrødre Kloster i Odense, hvor han også blev begravet efter sin død i 1480." (Danske Herregårde)

Titel:
Væbner 1438.

Begravet:
Ligsten afbildet. "An(n)o d(omi)ni mcccc/ lxxx die xxi me(n)sis iunii obijt strenu(us)/ miles d(omi)n(u)s ge-/ orgi(us) vrne de brøløch c(uius) a(n)i(ma) i(n) xpi pace requi(esc)et« (I det Herrens år 1480, den 21. juni, døde den tapre ridder hr. Jørgen Ur-ne til Brolykke, hvis sjæl skal hvile i Kristi fred). Grå sandsten, 205×117 cm." (Danmarks Kirker)

Jørgen blev gift med Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård. Kirsten (datter af Claus Krumstrup, til Bondemosegaard) døde i 1518 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn: Claus Jørgensen Urne (d. bef 18 May 1514),
Lage Jørgensen Urne (1468 - 29 Apr 1529, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg),
Peder Jørgensen Urne (d. aft 1478),
Niels Jørgensen Urne (d. bef 23 Apr 1505),
Johanne Jørgensdatter Urne (d. bef 1505),
Jørgen Jørgensen Urne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Markvard blev gift med Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1506; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Løgismose (Baag H.), sluttede 1528 Forlig med Biskop Jens, som maatte afstaa Ringstedgaard, Pederstrup Fang eller 100 rhinske Gylden og 1500 Mrk. til Fru Mette, som endnu levede 1549." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder i nogle år efter ægtefællem.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Gift 1: med (Ukendt) Turesdatter Dyre. Børn i ægteskabet: Johannes Lagesen Urne (d. aft 1392),
Cecilie Lagesdatter Urne.

Levned:
"til Hørby (Tudse H), var 1385 sammen med Hans Mule Arving efter Hr. Ture Knudsen og fik dennes Gods i Flakkebjerg Herred tildømt, solgte 1392 Hørby og Borreby (V. Flakkebjerg H.) og sit øvrige sjællandske Gods til Hr. Zabel Kerkendorp, fik 1396 Vidne af Brusk Herredsting, at Hr. Ture Knudsen — der 1382 havde solgt den af ham beboede Hørbygaard til sin Frænde Hartvig Bryske — eller hans Arvinger aldrig skilte sig ved deres Gods i dette Herred, var da endnu kun Væbner, men blev 1397 Ridder ved Kroningsfestlighederne i Kalmar. Beseglede 1400 til Vitterlighed med Fru Catharine Eriksdatter (Urne), beseglede 1407 et af Gudme Herredsting udgivet Vidne, klagede 1409, at Hartvig Pogwisch i mere end 40 Aar havde foreholdt hans Forældre og ham deres Hovedgaard Stenbjerggaard og Gammelbygaard i Angel, ligesom Claus Breide havde taget deres Gaard Grønnebjerggaard (? S. Rangstrup H.), tilskødede 1411 Ribe Kapitel sit Gods i Hind Herred, var 1412 en af Dommerne i Odense mellem Hr. Bild (Ulfeld) og Fru Tove af Skovsbo." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1382.

Lage blev gift med Alhed Breide. Alhed døde efter 1416. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Alhed Serlin

Notater:

"Alhed Breide (el. Serlin), der 1416 som Enke havde givet Ribe-Kanniken Anders Brok Fuldmagt at indløse fra Hr. Jens Skram hendes og hendes Børns Gods i Bølling Herred" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Alhed Lagesdatter Urne,
Margrethe Lagesdatter Urne.

Notater:

Gift med (Ukendt).

Død:
Til Bondemosegård, nævnt 1477." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Lensmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Marsk
• Beskæftigelse: 1452; Høvedsmand

Notater:

Gift 3: med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. aft 1477).

Levned:
Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d. Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup 1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt, naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer; først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender, hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk, men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457 var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen; 1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand, efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke, at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472 var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der, Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76. Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I, og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud, Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark. 1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger, som førte til Udstedelsen af Kong Hans’ dansk-norske Haandfæstning i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til dette Embede. Han døde 1486.
Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø, Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og (i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I’s og Begyndelsen af Hans’ Regering, har han vistnok været Lensmand paa Vordingborg.
C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der dog næppe er paalideligt. Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget højt og ikke ment at kunne undvære dem. (Danske Mag. III, 321 ff. ; (William Christensen." (DBL, 1. Udg,)
"til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1442 - 1558 på Nyborg.

Titel:
Væbner 1440.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
1452 på Laholm, 1464 Høvedsmand på Stockholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Claus Rønnows kapel. Opført før 1464. Ifølge et ikke-bevaret aktstykke, sekundært overleveret gennem yngre afskrifter, lod rigsmarsk Claus Rønnow 1464 indstifte en sjælemesse for sine forældre, sine tre hustruer, Christina (Gyldenstjerne), Birgitta (Christiernsdatter Vasa) og Mette (Berthelsdatter) samt sine børn (levende såvel som døde) (samt vel for sig selv) - efter at have opført et dobbeltkapel i Odense (»exstructo Othoniæ sacello duplici«).52 Aktstykkets tekst er behæftet med fortolkningsproblemer, både mht. dateringen og omtalen af »et dobbeltkapel i Odense«. Tilstedeværelsen i kirken af rigsmarskens vældige gravsten (nr. 3), bekostet af sønnen, biskop Carl Rønnow, for faderen og moderen (Claus Rønnows første hustru) turde udelukke, at kapellet kunne have ligget ved en anden af byens kirker. Placeringen af gravstenen - som dokumenteret siden 1600'erne - i søndre sideskibs vestende taler ydermere for, at dobbeltkapellet kunne være identisk med de to vestligste
fag af søndre sideskib, opført før 1464 og måske allerede i forbindelse med Christina Gyldenstjernes død (før 1454). ...
(Fig. 223-24), o. 1486. Claus Rønnow, rigsråd, marsk (†1486) og hustru, Christina (Christina Henrikdatter Gyldenstjerne), (†før 1454).470 »An(n)o d(omi)ni mcdlxxx sexto obiit strenuus miles claus ron(no)w marskalcus regis dacie hic sepultus una cu(m) uxore sua d(omi)na Cristina p(er)dilecta quor(um) a(n)i(m)e i(n) pace req(ui)esca(n)t« (I Herrens år 1486 døde den tapre ridder Claus Rønnow, Danmarks riges marsk, begravet her sammen med sin højtelskede hustru, fru Christina. Deres sjæle hvile i
fred) (Bircherod, Monumenta nr. XXVIII; Resen, Fyn 55, 116; Abildgaard; HofmFund V, 190; Da Atlas VI, 597; Winstrup/Lendorf nr. 25; Løffler 33, tvl. XXVIII, 117; Jensen, Gravsten nr. 7). Jfr. s. 224 Lysgrå kalksten, 313x197 cm. Behugninger foroven og forneden på stenen er delvist udbedret med cement. Randskrift med reliefminuskler; skilletegn formet som krumdolke. Skriftbåndet indrammes af bølgende plantestængler, hvorfra udgår fligede blade, forskellige blomster og - muligvis - enkelte vindrueklaser. Fantasifulde spydblomster vokser tillige fra rammen af hjørnecirklerne, hvori er indskrevet firpas med evangelistsymboler med skriftbånd (øverst tv. og th. Mattæus og Johannes, nederst tv. og th. Markus og Lukas). Midtfeltet udfyldes af ægteparrets alliancevåbener, Rønnow til heraldisk højre og Gyldenstjerne overfor. De fligede hjelmklæder, der udgår fra de to hjelme, som er kronet med vesselhorn og to arme med påfuglefjerbesat spejl, udfylder rummet omkring skjoldene. Et antal reliefminuskler, formet som »k«er, måske for begyndelsesbogstavet i marskens fornavn (Klaus), er strøet ud over baggrunden." (Danmarks Kirker)

Claus blev gift med Birgitte Christensdatter Vasa. Birgitte (datter af Hr. Kristiern Nilsson Vasa, til Bjørnø og Margrethe Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder

Notater:

Levned:
"til Kjeldkjær (Tørrild H.) og Løgismose (Baag H.), var Ridder 1459, fik 1468 en Gaard i Espe i Pant af sin Broder Albrecht Engelbrechtsen, levede 25 Marts 1469, havde Risby Birk i Pant, var død 19 Juni 1475." (Holbek & Brun)

Joachim blev gift med Mette Bertelsdatter Tinhuus. Mette (datter af Bertel Tinhuus og Tale Nielsdatter Rosenkrantz) døde efter 1500. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Bertelsdatter Skinkel

Notater:

Levned:
"Mødte 1475 som Enke paa Skiftet efter sin Svigermoder, levede 1500
fik 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter paa sine Børns Vegne fik udlagt Hvedholm (Salling H.), Løgismose og Skjoldemose (Sunds H.), levede endnu 1500." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Anne Joachimsdatter Hardenberg (d. aft 1535; 1532 og 1535 Abbedisse i Maribo Kloster).