Claus Timmesen Limbek

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: (Ukendt) Clausdatter Limbek (d. aft 1418, Preetz Klosterkirke, Plön, Slesvig-Holsten).

Levned:
"beseglede ogsaa 1388 med Søsteren og Svogeren, var 1406 Vidne ved Traktaten i Kiel mellem Hertuginde Elisabeth og Greve Henrik, nævnes 1408 ligesom Sivert Limbek i Orfejden med de Meinstrup'er." (Holbek og Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Sivert Timmesen Limbek (d. aft 1416),
Markvard Timmesen Limbek (d. aft 1388).

Levned:
"Nævnes 1335 sammen med Brødrene, var 1357 Forlover for Broderen Otte Limbek og nævnes 1365 med sine Brødre Emmeke og Otte blandt Grevernes Forlovere ved Forliget i Kolding." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Søskende: Markvard Limbek (d. aft 1344),
Otte Limbek (d. aft 1313).

Levned:
"Ridder, var død 1335, da Hertug Valdemar skænkede hans otte Sønner (dn. Johanni milite, Nicolao, Ludero, Gotscalco, Emekino, Marquardo, Ottoni et Tymmoni famulis et fratribus.) en Gaard i Slesvig."
"Denne gamle, engang så berømte slægt menes at have sit navn fra byen Lembæk ved Rendsborg. Dens våben var to blå skråbjælker i sølv-felt, på hjelmen en busk af vekselvis hvide og blå strudsfjer, der i sigiler fra det 14. århundrede, som hosstående våbenafbildning viser, ses i stærkt stiliseret skikkelse; men senere var hjelmtegnet ofte 10 á 13 faner og i nyere våbenbøger er det to vesselhorn, hver delt fire gange af vekselvis sølv og blåt. - Slægten uddøde midt i det 16. århundrede." (Holbek & Brun)

Gotskalk blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne. (Ukendt) (datter af Niels Eriksen Gyldenstierne og (Ukendt) Nielsdatter Panter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Johannes Limbek (d. 6 Jan 1350),
Claus (Nicolaus) (Kudy) Limbek (d. eft. 1379),
Gotskalk Gotskalksen Limbek (d. aft 1370),
Markvard Limbek (d. aft 1335).

Notater:

Gift 2: med Edel Saltensee.
Fader: Erik.
Broder: Erik Eriksen (d. aft 1315).

Levned:
"Måske den hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i provst Kristjern i Hardesyssels testamente som have ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene våben sås. Angives gift med Edel Saltensee. Ny forskning (v. lektor Anders Bøgh) viser at sønnen Erik Nielsens mor må have været en datter af Niels Ågesen Panter. Om dette også gælder de øvrige børn er uvist." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sønderholm Kirke (Hornum H., Aalborg).

Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Panter. (Ukendt) (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

"Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)