Claus Clausen Thott, til Hjuleberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Til Hjuleberg, nævnes 1523 med Moderen og 1630 i Recessen, fik 1554 Askime Len i Pant, kaldte sig 1557 Claus Thott, var 1560 Skibshøvedsmand, 1563 tilforordnet Proviantmester i Halland, fangen 15 Sept. 1565 ved Varbjergs Indtagelse og gik i det forsmædelige Indtog i Stockholm, 16 Dec. 1568 udvekslet mod Hogenskild Bjelke, under Krigen blev Hjulebjerg afbrændt af en svensk Trop, i hvilken hans egen Brodersøn befandt sig." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard . Vibeke (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 8 sep. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet:
Margrethe Clausdatter Thott (est c. 1550 - aft 1640),
Erik Thott, til Hjuleberg (d. 1589),
Corfitz Thott (1554, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg - bef 1616).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Claes Åkesson
• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

Claus blev gift med Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Tilskødede 1523 med sine sønner gods i Väsbo til det hellige sakramente i Vilsta, fik 1536 af ærkebispen Askime len, blev 1537 med Knud Knob til Vadsted og Lars Nielsen til Trotteberg tiltalt af Hr. Hans Aagesens børn angående et forsømt skifte mellem Hr. Hans og Claus Aagesen, var vist død 1544, da Arild Griis fik Askime len." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Åke Klasson Tott (d. 1531),
Anne Clausdatter Thott (d. aft 1566),
Margrethe Clausdatter Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åke Axelsson
• Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
• Titel: 1449; Ridder

Notater:

Levned:
"Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falkenberg (også 1433)

Beskæftigelse:
På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Märta Bengtsdotter (Vinstorpaätten)
• Også kaldet: Märta Bengtsdotter af Vinstorpa
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand

Notater:

Levned:
"Märta Bengtsdotter. Levde ännu 1480. Erhöll som hemgift av fadern och farbröderna inköpta gårdar i östra Göinge och Albö hd i Skåne. Ägde jord i Gudhems hd i Västergötland. Erhöll som livstidsförläning 1450 Halmstads och Årstads hd samt 1467 Hammar och Hammarö, troligen i Hanhals sn i Fjäre hd, allt i Halland. Gift senast 1435 med riddaren och danska riksrådet Åke Axelsson (Tott), vilken avled 1477." (Adelsvapen Wiki)

Beskæftigelse:
1450 Halmstads og Årstads h. samt 1467 Hammar og Hammarö, i Halland

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Axel Aagesen Thott (aft 1435 - bef 28 Aug 1477),
Bengt Aagesen Thott, til Hjulebjerg (aft 1435 - bef 1500, Halmstad, Sverige),
Jens Aagesen Thott (aft 1435 - bef 28 Aug 1477),
Ingeborg Aagesdatter Thott (aft 1435 - aft 1466),
Ellen Aagesdatter Thott (aft 1435 - btw 1489-1490),
Agnete Aagesdatter Thott (f. aft 1435).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Korfitz Rønnow
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Hofmester
• Beskæftigelse: 1474; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rønnov, Corfits, –1494, til Faarevejle, Rigsraad. Hans Forældre kjendes ikke med Vished; i Regelen anføres de som Tønne R. (der skal have været Broder til ovennævnte Claus R.) og Margrethe, Datter af Hr. Henrik Sigmar eller Sigmoe (= Siggem?). 1435, under Svenskernes Strid med Kong Erik, deltog C. R. som Væbner i Afslutningen af en Overenskomst paa Norrmalm; men derefter høres i længere Tid intet om ham. 1447 var han Ridder, og fra 1450 lige til 1489 nævnes han ret hyppig som Rigsraad, uden at han dog kan henregnes til Raadets mest fremtrædende Medlemmer. 1455 laa han sammen med Oluf Axelsen Thott og flere andre danske Stormænd i Østersøen ved Estlands Kyst for at forhindre Handelen paa Sverige; senere, i Tiden 1462-75, forekommer han som Dronning Dorotheas Hofmester. I alt Fald fra 1474 var han Lensmand paa Jungshoved; han havde Lenet i Pant, men s. A., som han døde, indløstes det fra hans Arvinger. Han var først (fra 1447) gift med Ellen, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk og Enke efter Eske Jensen Brock (III, 88); paa Skifte efter hende og hendes første Mand fik C. R. 1472 udlagt Faarevejle paa Langeland. Hans anden Hustru, Birgitte, Datter af Joachim Flemming og Inger Andersdatter Hvide, havde ligeledes været gift før, nemlig med en Herman v. Vitzen i Pommern, der døde o. 1464; hun overlevede ogsaa C. R., da denne i 1494 (mellem 22. Jan. og 11. Juni) afgik ved Døden. (William Christensen). (DBL 1. udg.)
"til Faarevejle på Langeland, var 1435 væbner og nærværende ved afslutningen af overenskomsten i Stockholm mellem kong Erik og de svenske, var 1447 ridder, 1450 rigsråd, lå 1455 med andre danske stormænd ved Estlands kyst for at forpurre handlen på Sverige, fik 1446 skattefrihed for en ham af kongen given gård i Præstø. Var 1462 hofmester hos dronning Dorothea, fik 1472 udlagt Faarevejle på skiftet efter sin første hustru, 1474 og sagtens før lensmand på Jungshoved, stiftede 1493 med sin anden hustru sjælemesser i St. Anthonii klosteret i Præstø. Levede 22 jan. 1494 men var død 11. juni samme år." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1435.

Beskæftigelse:
På Jungshoved.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Korfits Rønnov, Ridder, død 1494, og hans anden Hustru, Fru Birgitte Flemming (Fig. 16). Randskrift med Reliefminuskler: »An(n)o d(omin)i mccccxc4 obiit strenu(us) ac nobil(is) vi(r) d(omi)n(u)s Kurriviss Ro(n)nov miles et a(n)no ei(us)de(m) d(omin)i mccc□ obiit uxor ei(us) p(er)dil(ect)a d(omi)na Birgitta«. Indskriften fortsætter i et svunget Skriftbaand: »Qui hic sepulti sunt orate pro eis«, over to hjelmede Vaaben: Rønnov og Flemming. Hustruens Dødsaar er aldrig udfyldt; i Mandens Dødsaar er 4 skrevet med et løkkeformet Arabertal, der staar i den ene af de firpasformede Rammer om Evangelisttegnene i Stenens Hjørner. Korfits Rønnov, der var Rigsraad, Hofmester hos Dronning Dorothea og Lensmand paa Jungshoved, vides at have været i Live endnu 22. Januar 1494. ... Den gullandske Sten, 215 × 116 cm, laa 1758 »frem foran Alterfoden«." (Danmarks Kirker).

Corfitz blev gift med Berete Flemming. Berete (datter af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup) døde efter 1494; blev begravet i Præstø, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birgitte Flemming

Notater:

Gift 1: med Herman von Vitzen, til Diuetze i Bart (d. bef 1465).

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Ide Corfitzdatter Rønnow.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Axel blev gift med Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg. Cathrine (datter af Axel Kjeldsen Krognos og Cathrine Eriksdatter Puke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Domprovst Peder Axelsen Thott (d. 7 Jun 1463, Lund, Skåne, Sverige),
Kjeld Axelsen Thott, til Grubbeordrup (d. bef 1455),
Karen Axelsdatter Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1412; Häradshövding
• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bengt Uddsson (son av Udd Matsson, tab. 1). Omnämnes 1407. Var häradshövding i Redvägs hd i Västergötland 1412 och ännu 25.10 1424 samt synes ha blivit riksråd 1435. Levde ännu 25.10 1436 men blev ihjälslagen i Västergötland under Erik Pukes (Rossviksätten) uppror vintern 1436—1437. Hans sätesgård var (Nya) Vinsarp (förut Tummatorp) i Dalums sn i Redvägs hd, som han bytt till sig. Gift möjligen redan 1407, under alla omständigheter före 21.2 1418 med Kristina Staffansdotter, som var dotter av riksrådet riddaren Staffan Ulfsson (Ulv) och hans andra hustru Iliana Åkesdotter (båt). Fru Kristina levde ännu 24.1 1460 men var död 10.3 1461." (Adelsvapen Wiki)

Beskæftigelse:
Redvägs h. i Västergötland.

Død:
Dræbt under oprør.

Bengt blev gift med Kerstin Staffansdotter før 21 feb. 1418. Kerstin (datter af Staffan Ulfson, av Langnes og Iliana Åkesdotter) døde mellem 21 jan. 1460 og 10 mar. 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kerstin Staffansdotter (Ulv)
• Også kaldet: Kristina Staffansdotter

Notater:

Levned:
"Ägde jord i Norra Vedbo hd i Småland, Memmings hd i Östergötland och Österrekarne hd i Södermanland. Dog mellan 24.1 1460 och 10.3 1461 och ville begravas i Vadstena kloster. Vapen: ulv. - Blev möjligen redan 1407 och säkert före 1418 gift med sedermera riksrådet Bengt Uddsson på Vinsarp i Böne sn, Redvägs hd i Västergötland, som gav henne morgongåva i Frökinds, Gudhems, Redvägs och Vartofta hd i Västergötland samt Tveta hd i Småland, tidigast nämnes 1407, hade landbohemman i Viste och Ås hd i Västergötland, i Sundals hd i Dalsland, i Värend i Småland, i Selebe hd i Södermanland och i Skåne samt blev ihjälslagen vintern 1436-1437. Källa: ÄSF I, sid 300." (Brandt)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1399; Væbner
• Beskæftigelse: før 1416; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Fresenborg. 1419 på Ærø.

Død:
Falden i kamp om borgen i Tønder.

Tønne blev gift med Margrethe Henriksdatter Siggem. Margrethe døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af Henrik Siggem og (Ukendt).
Gaunaa, og flere med ham, opregner følgende forslægt:
Far: Henrik van Siggem;
Farfar: Markvard van Siggem (d. aft 1323).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1445; Lensmand
• Beskæftigelse: 1451; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Knudstrup, 1435 væbner og forlover for for kongen ved forliget i Stockholm, opsagde 1439 kong Erik huldskab og troskab, 1440 ridder, 1445-1450 lensmand Kalundborg, 1448 sendebud til kong Carl, 1450 lensmand på Helsingborg, 1451 rigsråd, 1453 med kongen i Norge, skifte holdtes efter ham 1458. Joachim F. (S. 145) var alt 1442 lensmand på Kalundborg (W. Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 37)." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1435.

Beskæftigelse:
1445 - 1450: Kalundborg, 1450 lensmand på Helsingborg.

Joachim blev gift med Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup. Inger (datter af Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Anders Flemming, til Gelskov (d. aft 1481),
Anna Joachimsdatter Flemming, til Bjørnholm (d. c. 1488).