Sofie Andersdatter Hvide, af Jylland

Familie/Ægtefælle/Partner: Timme Timmesen Abildgaard, til Torbenfeld. Timme (søn af Timme Lauridsen Abildgaard, til Margaard) døde efter 1342. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet:
Timme Timmesen d. y. Abildgaard (c. 1320 - c. 1380),
Margrethe Timmesdatter Abildgaard,
Sophie Timmesdatter Abildgaard.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Andreas Stigsen Hvide
• Titel: 1318; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tygestrup, Møllerup og Bjørnsholm, afstod 1304 til Aarhus kapitel sine besiddelser i Skramsholm Mark, var 1314 medarving med brødrene Johannes og Henrik Offesen (Neb), og må vel derfor være dattersøn af hr. Offe Nielsen, var 1318 ridder og beseglede da forbundet mellem hertug Christoffer og den svenske hertuginde Ingeborg." (Holbek & Brun)

Anders blev gift med Margrethe Kaas. Margrethe (datter af Hr. Niels Lændi Kaas og (Ukendt) Nielsdatter) blev født cirka 1265. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Kaas (Sparre)
• Også kaldet: Margrethe Nielsdatter Lændi Kaa

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Andersen Hvide (af Jylland), til Margaard (d. 1359, Middelfart Købstad, Vends, Odense),
Sofie Andersdatter Hvide (af Jylland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ebeltoft, Mols, Randers; Falskmøntner; Adresse:
  Hjelm
• Beskæftigelse: 1275; Marsk
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: 1290, Ebeltoft, Mols, Randers; Røver; Adresse:
  Hjelm

Notater:

Gift 1: med Ingeborg Pallesdatter.

Fødsel:
Holbek & Brun: bef 1275 - men da var han allerede general.

Levned:
"Hvide, Stig Andersen, –1293, Marsk, hørte til den mægtige Hvide-Slægt, der i det 13. Aarhundredes Slutning fik en saa indgribende Indflydelse paa vort Lands Skæbne. Om S.s Fader vide vi intet; det er sandsynligt, at Familiens Ejendomme især have ligget i Aabo Syssel. S. var Marsk og Hærfører, da Erik Glipping 1275 sendte en Hær af Ryttere og Fodfolk til Sverige for at hjælpe Birger Jarls Sønner Magnus og Erik i deres Kamp mod Broderen Kong Valdemar; efter at de forbundne havde sejret over
Bondehæren ved Hofva i Vestergøtland, maatte Valdemar flygte og blev snart efter taget til Fange. I det følgende Aar viste S. det første trodsige Skridt over for Kong Erik, i det han paa Danehoffet i Nyborg vægrede sig ved at aflægge Hyldingsed til hans unge Søn Erik, hvad dog Landets øvrige Stormænd havde indvilliget i.
Imidlertid beholdt S. sin Stilling som Marsk, uagtet han utvivlsomt var en af Hovedmændene i det politiske Parti, der i de følgende Aar søgte at aftvinge Kongen Forfatningsbestemmelser, som kunde sikre Landet et mere lovbundet Regimente. Da Spændingen var paa det højeste i Foraaret 1282, gav Kongen efter og udstedte de betydningsfulde Forpligtelsesbreve af 19. Marts og 29. Juli, til hvilke 2 Aar senere nogle vigtige Anordninger sluttede sig. S. valgtes i dette Aar (1284) til at være en af de 11 Voldgiftsmænd, der skulde afgjøre Tvistemaalene om Delingen af Arven efter Erik Plovpenning.
Da myrdedes Kong Erik St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286 af en Skare formummede Mænd i Finderup Lade. Rygtet tvivlede ikke et Øjeblik om, at S. var en af Gjerningsmændene. Paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 dømte et Nævn paa 3 Tylvter – kun nogle faa svore ikke med –, at Grev Jacob af Halland, Marsk S., Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre vare skyldige i Mordet; de erklæredes fredløse og deres Gods forbrudt. Denne Dom stadfæstedes af Ærkebispen og samtlige Bisper, senere af Kong Rudolf af Habsburg. Da Dommen optoges til ny Prøvelse 1305, blev det erkjendt, at der ikke var Bevis for, at S. personlig havde været i Finderup Lade, men i øvrigt ændredes intet i Domsresultatet, i det S. vitterlig nok havde været en af Hovedmændene for Kongemordet.
Imidlertid vare de fredløse flygtede til Norge, hvor Kong Erik Præstehader tog dem i sin Beskyttelse (1287). Med norsk Hjælp og støttet af enkelte Partifæller i Danmark begyndte S. Krigen imod sit eget Land. Middelfart og Hindsholm vare de første Punkter, der stode i Flammer, snart efter gik Togtet til Jylland (1288). Erik Præstehader sejlede 1289 med en Flaade ned i Øresund, brændte Helsingør og lagde sig foran Kjøbenhavn; med en Del af Styrken drog S. imidlertid her fra til Samsø, hvis Borg han indtog, derpaa til Store Bælt, hvor han brændte Taarnborg og Skjelskør. Ogsaa Nykjøbing paa Falster blev hjemsøgt, og i Forening med Kongen plyndrede S. de sydlige Øer. Skrækken havde i den Grad lammet Folket, at S. uhindret kunde bygge sig et fast Røverskjul paa Øen Hjelm (1290) og Grev Jacob en lignende Borg paa Hunehals i Nørrehalland; begge Besiddelser erklæredes for norsk Ejendom. Fra disse faste Punkter førte de fredløse i en Aarrække Krigen mod Danmark. Men S. døde allerede 1293; efter en Tradition fra en senere Tid førtes S.s Lig hemmelig til en Kirke paa Hindsholm.
De historiske Kilder ere saaledes knappe i alt, hvad de meddele, og mærkelig tavse om mange Forhold, uagtet disse Begivenheder vare saa betydningsfulde i vort Lands Historie, og S. indtog en Hovedstilling i Bevægelsen mod Kongehuset. Til Gjengjæld har Folketraditionen tegnet en lyslevende Skikkelse af den stolte Marsk. Der er ikke paa vort Modersmaal blevet digtet skjønnere Sange end de Folkeviser, som i uforgængelige Billeder berette om S.s blodige Gjerning og Landets Tilstand paa de lovløse Tider, da «der var saa mange i Dannemark, som alle vil Konger være», da «Hjelm har faaet Horn», og «Landet stander i Vaade». Medens Marsken var i Leding, saaledes fortælle Viserne, tog Kongen hans skjønne Hustru med Vold; ved S.s Hjemkomst vovede hun ikke at gaa ham i Møde og tilstod, at hun var «bleven Dronning i Dannemark». Hun ægger ham til Hævn, og S. undsiger Kongen. Mordet i Laden skildres i gribende Scener, Marsken drager derpaa til kongsgaarden og forkynder aabent sin Daad, der har hans Forvisning til Følge. Som alt sagt nævnes i de historiske Aktstykker, der omtale Mordet, og i andre samtidige Kilder alene politiske Grunde til Sammensværgelsen, og der ymtes end ikke noget om et saadant personligt Motiv for Hævn. – Nogle Viser fortælle om, hvorledes S.s unge Døtre sørgmodige drage fra Land til Land for at søge Beskyttelse; dette lader sig ikke bekræfte af andre Kilder. Af en pavelig Bevilling fremgaar i øvrigt, at en Mand, Johannes Esre, havde for at udjævne en Familietvist mellem sin og S.s Slægt trolovet sig med en Datter af S.; da hun døde, ikkun 12 Aar gammel, blev det Johannes tilladt at ægte en Søsterdatter af S., Inge. Mulig har Nordmanden Hakon Thoresen været gift med en Datter af S. 1309 gjengav Kong Erik de fredløses Hustruer og Børn deres Gods, imod at det blev solgt, og de selv opholdt sig uden for Riget.
(Suhm, Hist. af Danmark X, XI. ; Munch, Det norske Folks Hist. IV, 2. ; Grundtvig, Danmarks gl. Folkeviser III. ; Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelald. S. 113 f.
J. Steenstrup, Vore Folkeviser S. 262 f. ; Hist. Tidsskr. VI, 452 f.; 4. R. IV, 90 f. Ny kirkehist. Saml. III, 390. ; Archiv f. nord. Filologi IX, 219 f. ; Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL, 1 udg)
"til Tygestrup (Kongsdal, Merløse H.), Eskebjerg (Bjerre H.), Møllerup og Bjørnholm (Sønder H. Dyrs), Bjørnkjær (Hads H.?) m.m., var 1275 marsk og anfører for den til Sverige sendte hær, 1284 en af voldgiftsmændene i trætten om arven efter kong Erik Plovpenning, dømtes 1287 fredløs som medskyldig i kongemordet i Finderup Lade, flygtede til Norge, og fejdede herfra mod sit fødeland, indtog 1289 Samsø og brændte Taarnborg og Skælskør, byggede 1290 borgen på Hjelm." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Niels Stigsen Hvide (af Jylland), (Ukendt) Stigsdatter Hvide (af Jylland) .
Monografi: Pauline Asingh og Nils Engberg (red): Marsk Stig og de fredløse på Hjelm. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter (40), i samarbejde med Ebeltoft Museum,november 2002, ISBN 87 88415 13 9.

Stig blev gift med (Ukendt) Uffesdatter Neb. (Ukendt) (datter af Uffe Nielsen Neb) døde efter 1314. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnt 1314 i forliget mellem Johannes Uffesen og Menved som enke efter marsken, søster til Niels og slægtning til Johannes og Henrik Uffesen. - Marskens hustru ifølge flere mytiske overleveringer udsat for overgreb fra kongens side, hvilket her angives som årsagen til drabet på kongen. I den store Marsk Stig-vise kaldes hun Ingeborg. Hverken overgreb eller navn kan bekræftes i samtidige kilder. - Sønnerne Andreas og Niels og en datter død som mindreårig. [1] Note: Det fremgår at sønnerne Johannes' og Henriks mødrene arv også angår "marskens enke" og hendes søn Anders. Det er rimeligt at antage at hun er søster, dvs. datter af drost Uffe Nielsen [3]." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1314.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Niels Stigsen Hvide (af Jylland),
(Ukendt) Stigsdatter Hvide (af Jylland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Lændi Kaas (Sparre)
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Titel: 1296; Ridder

Notater:

Fødsel:
Knudsen: c. 1240

Levned:
"Nævnes 1292, var 1296 ridder, stiftede 1300 et alter i Ribe Domkirke, udsatte sit gods for sin broders fængsel, skulle 1304 m. flere påligne skat i Ribe Stift, beseglede 1307 hertug Christoffers forlening med Sønder Halland. gift med en datter af Niels Peck eller med en datter af Niels kammermester" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Riberhus.

Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter. (Ukendt) (datter af Niels Pedersen og Cecilie) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Niels Peck eller en datter af Niels Pedersen Kammermester. Begge har omfattende forslægt, som ender ved Toke Trylle (Skjalm Hvides mor). Holbek & Brun anfører Niels Kammermester, de fleste andre Niels Peck.
Forslægten som her skitseret er spekulativ!

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Christiern Kaas (Sparre) (d. aft 1310).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1268; Drost

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Henrik Offesen Neb (d. aft 1355 eller bef 1327)).

Levned:
"Besad Rønne H. Drost i to eller tre omgange. Første gang senest 1268, ophørt tidligst 1272 (1278?). Anden gang fra 1284, måske ophørt allerede samme år. Evt. tredje gang fra 1289, ophørt tidligst 1290. Vidne for kongen ti gange 1268-71 (Arhus? 1269 (26. nov.), Aalborg 1269, Pedersborg 1269, Nyborg 1270, Amager. 1271, Ribe to gange 1271, Odense 1271, Sengeløse 1271, Søborg 1271). En af garanterne på kongens låntagning i Lübeck 1272 (3. maj). Vidne for Jakob Nielsen (se II, 87) i Næstved pinsen 1278. Vidne for kong Erik V Klipping. i Lund 1283. 1284 vidne i Nyborg på erstatningsafgørelsen til kong Erik I V's døtre. Vidne på fire breve for kongen i Odense samme år. Udateret henvendelse til Lübeck om erstatning til borgere fra Lund 1283-85. Vidne for dronning Agnes i Skælskør 1288 (14. april). Vidne for kong Erik VI Menved Søborg 1289 samt Nyborg 1290. Segl tre bjælker med ranker. Sønnerne Johannes og Henrik og formentlig også Niels og en datter. En Uffe Uffesen besegler 1284 med drosten Uffe. Seglene har svage ligheder, men ikke tilstrækkelige til at indikere slægtskab." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammermester

Notater:

Måske gift 2: med Kristine (d. 1269). Måske gift 3: med Kristine (d. btw 1370-1279).

Levned:
"En kammermester Niels afstod en andel af Birkedam (ved Roskilde, Sømme H.) til Siunde Gormsen, afståelsen nævnt 1279. Kammermester Niels Pedersen førte omkring 1267 sag mod Skt. Clara. Enken Cecilie videreførte sagen. 1268 satte enken to sønner til at tilskøde Skt. Clara gods i Herlufmagle (Herlufmagle S., Tyberg H.), måske afslutningen på denne sag. En Kristine, enke efter kammermester Niels, skænkede 1270 gods til Dalum Kloster.
- En kammermester Niels Pedersen er nævnt som en af Roskildekirkens velgørere og en kammermester Niels som en af Næstved Skt. Peders velgørere. Deres embedsperiode kendes ikke. Kunne desuden være den unavngivne kammermester, der omkring 1260 ledsagede en jysk krøbling til mirakel i Ringsted.
- Gift med Cecilie, nævnt 1267-68, eller Kristine, død 1269, eller Kristine, død 1270/79.
- Kammermester Niels Pedersen eller blot kammermester Niels optræder i adskillige sammenhænge i midten af 13. årh. Der er tale om flere personer, og det kan ikke afgøres, hvem af dem der er denne Niels. Her er medtaget alle omtaler, dog er kun de børn, der er omtalt i Genealogien antaget (jff. indledningen).
- Ifølge Genealogien børnene Jakob, Stig, Andreas, Peder og en datter. Cecilie nævnt 1267/68 havde sønnerne Erik, Jakob og Johannes. Det er formentlig sønner af den kammermester Niels Pedersen, Cecilie var gift med, uden at det kan siges med sikkerhed.
På grund af usikkerheden om, hvilken kammermester der er Genealogiens, er Erik og Johannes ikke antaget her." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Cecilie. Cecilie døde før 1268. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
kaldes relicta dn. N. Pætersun quondam regis camererii og med sine sønner trættede med St. Clare Kloster i Roskilde om et mageskifte, hendes ægtefælle hårde gjort med nonnerne, kaldes Christiana uxor quondam Nicolai Camerarii, død 26. jan. 1269 (1269?), men hendes testamente, der bl.a. betænkte Dalum Kloster, skal dog først have været dateret 13. jan. 1270 (1370?), men i Varpelev Kirke er en gravsten over Nicolaus quondam camerarius et domina Cecilia uxor ejus, det er dog vel en anden kammermester, måske søn af den sammesteds begravne dn. Herlogus (jvf. nedenfor). (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Jacob Nielsen (d. 22 Nov 1278, Roskilde Købstad),
Hr. Andreas Nielsen (d. aft 1275),
Stig Nielsen (d. aft 1302),
Hr. Peder Nielsen (d. aft 1309).
[Den her anførte datter, gift med Niels Lændi Kaas, er ifl. Holbek & Brun. Andre anfører hende som en datter af andre forældre]