Herman Dedichen, Stb.B.E.3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1921, Paris, Ile-de-France, Frankrig; Ingeniør
• Beskæftigelse: eft. 1936, København; Redaktør; Adresse:
  Politiken

Notater:

Gift 1: 21 Mar 1922 med Nanti Bryn (1891-1927);
Gift 2: med Ingeborg Bryde (f. 1899-);
Gift 3:2 Aug 1943 i Tranebjerg, Samsø med Rona Henny Zahle Ekman (6 Oct 1919, Nazareth - 12 Apr 1985).

Levned:
DEDICHEN Herman ingeniør; f. 28/6 1896 i Oslo; søn af dr. phil. Georg Maria Dedichen (død 1941) og hustru Hetna Dedichen, f. Brandes (død 1936; gift (2/8 1943) m. Rona D., f. 6/10 1919 i Kbhvn., datter af håndværker Edvard Ekman og hustru Ingeborg f. Hansen.
Student (Vestheim skole) 1914; Fellow of American-Scandinavian Foundation 1917-19; Bachelor of Sciences ved Massachusetts Institute of Technology, Boston 1919; studieophold ved Sorbonne i 1919 og ved Institut Curie 1920; ingeniør ved Åstrbms Tekniske Fabrik i Åbo 1921; egen ingeniørforretning i Paris 1921-36; knyttet til Politiken og Ekstrabladet fra 1936: medredaktør af Politikens ugetillæg »Nu« 1952-56.
Medl. af bestyrelsen for A/S Dagbladet Politiken fra 1940, for A/S Alfred G Hassing fra 1940 (formand fra 1954) og for A/S Boghallen. Raadhuspladsen, 1947-56 (formand 1954-56); generalsekr. i Den europæiske Bridge Liga fra dens stiftelse i 1947.
Har skrevet en række tekn. afhandlinger i franske og engelske tidsskrifter; har foretaget fl. oversættelser fra fransk og engelsk.
Udenl. orden: Stb.B.E.3.
Adresse: V-Søgade 66, Kbhvn. V. Sommerbolig: Jægerhuset pr. Fuglebjerg. (blå Bog)
Prominent skikkelse i modstandsbevægelsen, se: Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954. Samt: Hemmelig alliance I-II, 1959.

Beskæftigelse:
1919: Eksamen fra MIT. 1921- 1936: ingeniørfirma i Paris

Beskæftigelse:
Medarbejder, medejer, medlem af bestyrelsen, redaktør af søndagstillæg.

Død:
Dødsregister anfører: Dødsdag: 9. jun 1958. Sidste bopæl samt d. i Københavns Kommune

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1894, Oslo, Akershus, Norge; Amanuensis; Adresse:
  Oslo Universitet
• Titel: 1894; Dr.chem.
• Bopæl: 1900, Oslo, Akershus, Norge; Adresse:
  Arbins Gade 9
• Beskæftigelse: eft. 1911; Ingeniør

Notater:

Fødsel:
Søn af Hans Gabriel Sundt Dedichen og Henriette Caroline Fredrikke Thaulow.

Levned:
He was born in Modum as a son of physician Hans Gabriel Sundt Dedichen (1836–99) and his wife Caroline Henriette Fredrikke Thaulow (1836–1917). He was a brother of psychiatrist Henrik Dedichen and a maternal grandson of Heinrich Arnold Thaulow. He attended Trondheim Technical School (now Norwegian University of Science and Technology). He continued his studies in Kristiania, Wiesbaden and Kiel.
He took the doctorate at the University of Kiel in 1894 on the thesis Synthesen von Benzolhydragenen mittelst Hydrazinhydrat, his doctoral advisor being Theodor Curtius. In 1904 he was awarded the Crown Prince's gold medal (Kronprinsens gullmedalj) for the paper Bestemmelse av basiske ringsystemers affinitetsstørrelse. [1]
He worked at the University of Kristiania (now University of Oslo) until 1911, at the Norwegian Industrial Property Office from 1911 to 1917 and in the chocolate company Freia from 1917. From 1930 he became a lecturer in chemistry at the University. He also worked as the editor of chemistry in Teknisk Ugeblad.[2]
In June 1895 he married Danish citizen Hetna Ingeborg Brandes (1876–1936), a daughter of Edvard Brandes.[2] Through his son, shipbroker Jan Kurt Dedichen, he was a father-in-law of Aase Bye.[3] Through his sister Christiane he was a brother-in-law of Jacob Vilhelm Rode Heiberg, and an uncle of Hans Heiberg. (Wikipedia)

Beskæftigelse:
1894 - 1911.

Titel:
Kiels Universitet. Afhandling: Synthesen von Benzolhydragenen mittelst Hydrazinhydrat,

Bopæl:
FT 1900. FT 1910: Bygdø Allé 71, Oslo.

Beskæftigelse:
Overingeniør Patentstyret til 1917, best. Freias Forsøkslaboratorium til 1926.

Georg blev gift med Hetna Ingeborg Brandes den 22 jun. 1895 i Oslo, Akershus, Norge. Hetna (datter af Carl Edvard Cohen Brandes og Harriet Camilla Salomonsen) blev født den 27 dec. 1876 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 16 mar. 1883 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 27 jul. 1936 i Blågården, Sokkelund, København; blev begravet den 28 jul. 1936 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Sidste bopæl: Standboulevarden 117, 4. sal.

Begravet:
Kremeret 18 Jul 1936. Ingen præst.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1871; Journalist
• Titel: 1872; Cand.mag.
• Titel: 1879; Dr.Phil.
• Beskæftigelse: 1880; Politiker
• Beskæftigelse: 1884; Redaktør
• Bopæl: 1885, Sankt Johannes, Sokkelund, København; Adresse:
  Nørrefarimagsgade 17, 1.Sal
• Beskæftigelse: 1889; Forfatter
• Beskæftigelse: 1909; Minister

Notater:

Gift 2: 20 Aug 1887 i København med Ingeborg Charlotte Gad (1852-1908).
Ingeborgs børn fra tidligere ægteskab med maleren Johan Fredrik (Fritz) Thaulow (20 Oct 1847 - 5 Nov 1906): Nina Emilie Thaulow (30 Aug 1875, Oslo - 19 Aug 1930, Oslo) Eli Marie Thaulow (31 Aug 1880, Paris - 16 Sep 1960, København, aka Else Fröhlich, skuespillerinde, i Politiets Registerblade: Eli Marie Brandes);
Gift 3: 17 Dec 1900 i Kristiania, med Elise Rustad (1873-1918).

Levned:
Carl Edvard Cohen Brandes (21. oktober 1847 i København – 20. december 1931 sammesteds) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed, bror til Ernst og Georg Brandes. Han blev student fra det von Westenske Institut i 1865.
Han blev i 1880 medlem af Folketinget for Venstre. I 1905 medstifter af Det Radikale Venstre og var finansminister 1909-1910 og 1913-1920. Han var dr. phil i østerlandsk filologi.

Redaktør
Edvard Brandes var, sammen med Viggo Hørup, redaktør af Venstres blad "Morgenbladet" indtil 1883, men et opgør mellem et grundtvigiansk romantisk livssyn og et naturalistisk livssyn førte til, at de blev afsat. I 1884 var han med til at grundlægge dagbladet Politiken sammen med Hermann Bing og Viggo Hørup. Herfra førtes en politisk journalistik, der siden har givet Politiken rollen som Det Radikale Venstres avis. Storbyens radikale borgere og husmændene udskiltes fra Venstre og dannede Det Radikale Venstre i 1905. Med støtte fra Socialdemokratiet dannede Det Radikale Venstre i 1909 regering med Edvard Brandes som finansminister.

Duel og fængsel
Som teaterkritiker på Politiken anmeldte Brandes i februar 1900 skuespilleren Robert Schybergs optræden i Holberg-stykket Gert Westphaler på Det Kongelige Teater meget hånligt, antydende at Schyberg havde gjort i bukserne.[1]
Denne fornærmelse tog Schyberg meget ilde op, ikke mindst fordi han mente, at Brandes systematisk forfulgte Det Kongelige Teaters skuespillere som led i en radikal kamp mod den konservative kulturbastion. Han opsøgte Brandes på åben gade uden for Politiken og slog ham i ansigtet med ordene "Ved De at De er en Æsel!" Det udviklede sig til en art fægtekamp mellem den rasende Brandes, som kæmpede med sin paraply mod Schyberg, der for sin del fægtede med en kraftig stok, som han havde købt umiddelbart før episoden, og kampen førte så vidt, at paraplyen knækkede.[1]
Som planlagt af Schyberg vakte optrinnet stor opsigt, og følgende hånede den konservative presse, i særdeleshed Forposten, Brandes for at være blevet pryglet offentligt ved flere lejligheder uden at kræve oprejsning ved en duel. At prygle dr. Brandes var åbenbart en ufarlig forlystelse, skrev bladet.[1]
Brandes krævede, at teateret fyrede Schyberg, og teaterchefen, Grev Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, forsøgte at få Schyberg til i det mindste at undskylde. Schyberg nægtede dog og skrev i stedet et hånligt indlæg om Brandes i Vort Land, hvilket teaterchefen takserede til 14 spilledages karantæne.[1]
Til overraskelse for mange, ikke mindst Schyberg selv, var Brandes nu alligevel blevet så provokeret, at han udfordrede ham til duel. Brandes valgte, som udfordrer, at de skulle duellere på pistoler − hvilket utvivlsomt var klogt, eftersom Schyberg som kongelig skuespiller naturligvis havde modtaget fægtetræning.
Den 10. februar mødtes de til duel i Ermelunden, men de regler, som sekundanterne havde aftalt for duellen, tillod næppe duellanterne at tage ordentligt sigte før affyring, og ingen af skuddene ramte. De mediebevidste duellanter udsendte efterfølgende straks en pressemeddelelse om duellens forløb, men i stedet for at give oprejsning vakte historien stor latter i den københavnske offentlighed og førte blot til mere hån og opfindsomme pressehistorier om duellens komiske forløb − historier, som efterfølgende affødte højtidelige officielle dementier fra sekundanterne.[1]
Da dueller længe havde været forbudt, resulterede historien i sidste ende i, at begge kamphaner blev idømt 14 dages hæfte. Brandes benyttede fængselsopholdet til at lære nederlandsk.[2]

Forfatter
Brandes var også en produktiv forfatter af skønlitteratur, fortrinsvis af skuespil. I 1899 udgav han dog romanen Det unge Blod som, da den kom frem, vakte forargelse i de mere konservative kredse. De forargelige passager er set med nutidens øjne temmelig uskyldige, men i det bornerte, victorianske samfund i slutningen af 1800-tallet var beskrivelser af en kvindes vellyst ved sex (både med sin mand, som hun ikke bryder sig om, på bryllupsnatten og senere i et sidespring) alt for direkte til at kunne tolereres. I en skrivelse fra justitsminsteriet nævnes det, at det specifikt var de forekommende steder på bogens side 92 og 129, som var for meget. Som et eksempel på de forargelige linjer citeres her fra s. 92:
Citat Hendes Bryllupsnat - hun maatte tilstaa det, ikke uden en vis Selvlede - havde ikke været hende ubehagelig. Den stærke Attraa hos hendes Mand havde ikke været hende imod, da han bemægtigede sig hende. Hun havde følt en art Vellyst ved denne Mandsvilje. Selv om hun ikke havde gengældt hans Kærtegn, og ikke havde nydt den samme Lykke som han, saa havde hun behaget sig i at blive Kvinde. Hun var tilfreds med ingen Nysgærrighed mere at skulle nære - hun syntes, hun modnedes - blev helt sig selv, idet hun blev underkastet Menneskers højeste Drift.
Bogen blev beslaglagt, men diskussionen ved dens fremkomst havde allerede sikret den et stort salg, som cirkulerede rundt i samtidens læsekredse. Brandes blev tildelt en bøde på 200 kr og 20 dages hæfte[3].
Edvard Brandes' skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek. Brødrene Brandes korresponderede med August Strindberg, Oscar Levertin og en rad andre nordiske forfattere, Georg og Edv. Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd udkom i 8 bind 1939-42.

Politiker
Brandes var folketingsmedlem for Langelandskredsen i 1880-1894. Han var medlem af Landstinget i 1906-1920 og 1920-1927. Desuden var han finansminister i 1909-1910 og 1913-1920. Som politiker havde han svært ved at underordne sig partidisciplin, og han optrådte delvist som løsgænger.
Ved en fest for Bjørnstjerne Bjørnson i efteråret 1878 satte Edvard Brandes Det litterære Venstre i forbindelse med den radikale fløj af Venstre. Indtil da havde Det litterære Venstre udelukkende været en kulturel retning. Hverken Brandes eller den litterære retning havde hidtil vist interesse for partipolitik.

Folketingsmand
Hans valg til Folketinget i 1880 vakte stor opsigt. Det var nemlig første gang, at en jødisk fritænker blev valgt til Rigsdagen. Modstanderne kaldte ham for nationens og moralens fjende.
Brandes ville gerne opnå politiske resultater ved forhandling ved regeringspartiet Højre, men dette modsatte flertallet i hans parti sig. I 1892-1894 var han leder af Folketingets Venstre. I skuffelse over de manglende resultater forlod han politik i 1894.

Landstingsmand og minister
Han blev igen politiker i 1906, da de Radikale i København valgte han til Landstinget. Frem til 1910 var han sit partis eneste medlem af det danske overhus. Han fandt sig hurtigt til rette i dette aristokratiske ting. Frikonservative landstingsmænd som grev Mogens Frijs og konsul Frederik Hey blev hans fortrolige. Brandes var ved at udvikle sig til dansk politiks grand old man.
Som finansmister havde han et tillidsfuldt samarbejde med den moderate politiker Niels Neergaard. Under Første Verdenskrig fik Brandes' gode forhold til kong Christian X stor betydning – både udenrigspolitisk og indenrigspolitisk.

Politisk holdning
I sociale og økonomiske spørgsmål befandt Brandes sig på sit partis højrefløj. Han forholdt sig køligt ved Det Radikale Venstres stiftelse i 1905, og han var kritisk overfor partiets Odense-program.
Edvard Brandes følte sig knyttet til Det forenede Venstre, der havde eksisteret i 1870'erne. Han var kritisk over de fraktioner, der senere opstod i Venstre.
Christen Berg havde anbefalet valget af Brandes i 1880. Efter bruddet på Morgenbladet i 1883 var Brandes kritisk over for den bergske fløj af partiet. Brandes havde den samme modvilje overfor I.C. Christensens Vestrereformparti.
(Wikipedia)

Beskæftigelse:
Teateranmelder ved Illustreret Tidende.
1875: Medarbejder ved Morgenbladet. 1879: Teateranmelder ved Ude og Hjemme. 1884: Medgrundlægger af Politiken.

Titel:
I Østerlandske sprog med speciale i Sanskrit.
Student 1865.

Titel:
Afhandling: Ushas og Ushashymnerne i Rigveda.

Beskæftigelse:
1880- 1 894 Folketingsmedlem for Venstre. 1906 - 1927: Medem af Landstinget for Det Radikale Venstre.

Beskæftigelse:
1884 - 1904, Dagbladet Politiken.

Bopæl:
FT 1885: Carl Edvard Cohen Brandes, 37, Enke(mand), Husfader Folketingsmand. Med børnene Hetna Ingeborg Brandes (8), Vanda Emilie Brandes (6), samt to tjenestepiger

Beskæftigelse:
1889 romanen "En Politiker", 1898-99 "Lykkens Blændværk" og "Det unge Blod". Desuden skuespil og oversættelser.
175 titler i Worldcat.

Beskæftigelse:
Finansminister 1909 - 1910 og igen 1913 - 1920.

Begravet:
Kremeret 24 Dec 1931. Urne nedsat i Fællesgrav.

Carl blev gift med Harriet Camilla Salomonsen den 2 feb. 1873 i MT København, Sokkelund, København. Harriet blev født den 4 okt. 1856 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 23 jul. 1879 i Skovshoved, Sokkelund, København; blev begravet den 27 jul. 1879 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Hofurtekræmmer, Kommerceraad, Generalkonsul Moritz Samuel Salmonsen (1804-1871) og Frederikke Abrahamsen (1823-1896). (Kgs. Nytorv. 6).

Levned:
En rig og nok også forkælet pige. Beskrives som højtråbende, taktløs, forlystelsessyg og uden intellektuelle interesser. Ægteskabet synes at have været stormfuldt, og få måneder efter brylluppet skrev Edvard til broderen Georg: ”Det er en umulig form, menneskene har opfundet for deres samliv og propagation, som for dannede mennesker er ligeså urimelig som religion, krig og andre fantasterier.” Harriet tog sin klaverlærer, ægtefællens fætter Victor Bendix som elsker. Da Edvard truede med skilsmisse, reagerede hun uligevægtigt og endte med at drikke en flaske blåsyre, måske mere for at blive syg og få sympati end for at slå sig selv ihjel. Hun døde i forældrenes sommerresidens Søholm ved Bellevue strand.

Død:
KB: "Pludselig Død under Convulsioner". Selvmord med blåsyre.

Begravet:
N MG-58. Gravsten afbildet (skændet)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hirsch Moses Cohen
• Konfirmation: 9 okt. 1831, København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1840, Garnison, Sokkelund, København; Manufakturhandler; Adresse:
  Østergade 51 - Stuen, København K
• Beskæftigelse: 1845, Garnison, Sokkelund, København; Handelsfuldmægtig; Adresse:
  Østergade 51 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1850, Garnison, Sokkelund, København; Købmand; Adresse:
  Østergade 51 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1854, Trinitatis, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Kronprinsensgade 9, København K
• Bopæl: 1870, Trinitatis, Sokkelund, København; Adresse:
  Krystalgade 6, København K
• Bopæl: 1880, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Møntergade 26 - 2. Sal, København K

Notater:

Fødsel:
KB: Hirsch Moses Cohen. Omskåret 27 Jun 1816.

Levned:
"Da Herman Cohen Brandes (han sløjfede selv bindestregen) blev gift i 1841 flyttede parret ind i faderens hus, hvor han arbejdede som medhjælper i silke- og klædehandelen i stuen. Først i en moden alder, i 1854 tog Herman selv borgerskab som grosserer og etablerede sig som klædehandlende med speciale i hatte. Herman Cohen Brandes' løbebane gik ned ad bakke fra begyndelsen. Det betød stadige næringssorger i hjemmet med de tre små sønner og til sidst katastrofe, da han på grund af for store investeringer i et varelager, i februar 1861 blev erklæret konkurs. Skifteretten opgjorde gælden til 29.500 rigsdaler, en enorm sum på den tid. ... Kreditorerne fik 25% af deres tilgodehavende og resten, 484 rigsdaler og 4 skilling udleveredes til fallenten. Havde grosserer Brandes før haft tendenser til hæmninger og skyhed, så blev det i sandhed ikke bedre efter denne fallit ... På familiebilleder fra de senere år ser faderen lille og uanseelig ud, kun bemærkelsesværdig ved den høje, blanke cylinderhat a la 1840, som han standhaftigt bar til sin død i 1904". (Hvidt)


Konfirmation:
KB: Herman Cohen. Dom ang. Kundskaber og opførsel: Meget Godt.

Beskæftigelse:
FT 1840: Julius Cohn Brandes, 25, Ugift, Silke og klædekræmmer. Sammen med Herman Cohn Brandes (24, Ugift, Silke og klædekræmmer), samt fire andre ugifte silke- og klædekræmmere, og en tjenestekarl..

Beskæftigelse:
FT 1845: Hermann Coen Brandes, 29, Handelsfuldmægtig. Med ægtefælle Emilie Brandes f. Bendix (28), børnene Georg Brandes (3), Ernst Brandes (1), samt to tjenestepiger.

Beskæftigelse:
FT 1850: Hermann Cohen Brandes, 34, Husfader kjøbmand. Med ægtefælle Emilie Brandes født Bendix (33), børnene Georg Moritz Brandes (8), Ernst Imanuel Brandes (7), Carl Eduard Brandes (3), samt seks tjenestefolk.
1855: Store Købmagergade 66

Beskæftigelse:
Handel med klæder, især hatte.
FT 1860, Kronprinsensgade 9: Herman Cohn Brandes, 44, Grosserer. Huusfader. Med ægtefælle Emilie Brandes (42), og Georg Morris Cohn Brandes (18, Ugift, Student. deres Sønner), Carl Eduard Cohn Brandes (13, Ugift, Deres Sønner), samt en tjenestekarl og en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1870, Krystalgade 6: Herman Johan Brandes, 53, Husfader Grosser. Med ægtefælle Emilie Brandes (51, Husmoder), børnene Georg Brandes (27, Ugift, Cand mag), Carl Edvard Brandes (22, Ugift, Student), samt en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1880, Møntergade 26: Hermann Con. Brandes, 63, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Emilie Brandes (61, Husmoder), samt to tjenestepiger, og Vilhelmine Cathrine Castion (50, Enke, Haandarbeide), Caroline Marthilde Cocksen (53, Enke, Haandarbeide).
FT 1885, Møntergade 26, 2. Sal i forhus og baghus: Herman Cohen Brandes, 68, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Emilie Cohen Brandes (66, Husmoder), og Ernst Brandes (41, Ugift, Barn, Vexellerer), samt to tjenestepiger.


Død:
Begravelsesprotokollen: Senilia, Catarrhus intestinalis (Cat. intest.), Bronchitis (Bronkitis).

Begravet:
V 2-D-52

Herman blev gift med Emilie Bendix den 27 jan. 1841 i MT København, Sokkelund, København. Emilie blev født den 22 mar. 1818 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 27 nov. 1898 i Trinitatis, Sokkelund, København; blev begravet den 30 dec. 1898 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Benzen Bendix (1788-1861) og Birgitte Wulff (1789-1829).

Begravet:
V 2-D-50