Otte Axelsen Urne, til Søbysøgaard

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1535; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: før 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1567; Kansler
• Beskæftigelse: 1567; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Urne, Axel, -1577, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. (d. 1543). Som Brodersøn af den formaaende Roskildebiskop Lage U. var han vist ogsaa selv bestemt for den gejstlige Stand. Han fik i alt Fald en lærd Opdragelse, i det han 1529 blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet og siden studerede i Frankrig, han var ved Nytaarstid 1533 i Paris, og i Tyskland, navnlig i Wittenberg, hvor han omgikkes baade Luther og Melanchthon og sagtens sluttede sig til deres Lære. Efter at have afsluttet sine Studier indtraadte han som Sekretær i Kancelliet, vistnok allerede 1535, da han under Kjøbenhavns Belejring besørgede Ind- og Udbetalinger i Lejren. Han fik Rønnebæksholm i Forlening, men ombyttede 1547 dette Len med Lyse Kloster i Norge, som han beholdt til 1560. Desuden havde han Kanonikater i Roskilde og i Lund, men det sidste afstod han 1550 til sin Søstersøn Lage Venstermand. Man har sikkert anset ham for en mere end almindelig duelig Embedsmand, thi da Krigen med Sverige kom, blev det saare brydsomme og besværlige Hverv overdraget ham, som Pendingemester at følge Hæren og lede alle Udbetalingerne i Anledning af Krigsførelsen, i Begyndelsen sammen med Rigsraaden Børge Trolle, senere alene. Selv maatte han ogsaa gjøre Forstrækninger med Guld og Sølv og fik derfor 1563 Sørup Birk og Vigsnæs i Pant, men Pantet blev dog strax efter indløst. Endvidere var han blandt de Adelsmænd, som 1565 maatte gaa i Forløfte for de 45000 Rdl., Kongen blev Greven af Schwarzburg og hans Ryttere skyldig. Til Gjengjæld fik han Tønsberg Len i Norge. Endelig blev han 1567 Rigskansler og Rigsraad og som saadan forlenet med Provstiet i Odense; men den Herlighed blev ikke af lang Varighed; thi da han efter Fredslutningen skulde gjøre Rede og Regnskab for sine Oppebørsler og Udlæg som Pendingemester, vare Regnskaberne ikke i Orden, og Uordnerne maa vel have været ret graverende, siden A. U. i 1570-71 mistede alle sine Embeder og Len. Foruden sin fædrene Gaard, Søbysøgaard, ejede han Aarsmarke, som han arvede 1552 efter sin Broder Hans U., og Raarup (nu Cathrinebjærg), som han 1542 kjøbte af Kronen. Han døde 6. Marts 1577. Efter sin 1. Hustru Anne Jensdatter Rosensparres Død i Sept. 1555 havde han 11. Nov. 1562 ægtet Birte Knudsdatter Rud (f. 9. Juni 1538), men blev 1573 for anden Gang Enkemand. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Søgaard, Aarsmarke, arvet efter Broderen 1552, og Raarup (nu Cathrinebjerg, Smørum H.), købt 1542 af Kronen, blev 1529 immatr. ved Københavns Universitet, studerede siden i Frankrig og Tyskland, fik 1538 Brev paa Gods paa Laaland efter sin Faders Søskendebarn Fru Elsebe, Jørgen Olsens, var vist alt 1536, men i alt fald 1541 og 1544 Sekretær i Kancelliet, havde til 1547 Rønnebæksholm i Forlening. 1547-60 forlenet med Lyse Kloster, indværgede 1549 Aarsmarke med Lovhævd, afstod 1550 sit Kannikedømme i Lund til sin Søstersøn Lage Venstermand, 1562-64 Sendebud til Holland, 1565-70 forlenet med Tønsberg, 1567-70 Rigskansler og forlenet med Provstiet i Odense, mistede 1571 et Kannikedømme i Roskilde." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Rønnebæksholm, 1547 - 1560 Lyse Kloster, 1565 - 1570 Tønsberg, 1567 - 1570 Provstiet i Odense.

Beskæftigelse:
1567 - 1570 Rigskansler.

Begravet:
Ligsten afbildet. Epitaf i Nørre Søby kirke, gengivet.

Axel blev gift med Birthe Knudsdatter Rud den 11 nov. 1562. Birthe (datter af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 9 jun. 1538; døde den 1 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 24 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anne Axelsdatter Urne (1563 - 8 Jun 1636, Odense Købstad),
Dorte Axelsdatter Urne (1566 - begr 18 Mar 1600, Ryde Kirke, Ginding, Ringkøbing),
Inger Axelsdatter Urne (1571 - aft 1630),
Birte Axelsdatter Urne (1573 - 1577).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
Urne, Knud, -1543, Rigsraad, skrev sig til Søgaard, men efter 1527 at have kjøbt Aarsmarke (nu Knuthenborg) af Albrecht Jørgensen fortrinsvis til denne Gaard. Han, der var Søn af den for sine mange Børn og mange Hovedgaarde bekjendte ovfr. nævnte Ridder Jørgen U. (d. 1480) og Kirsten Krumstrup, nævnes fra Aar 1503. Større Forleninger synes han ikke at have haft; derimod var han 1523 Rigsraad og beseglede som saadan Frederik I’s Haandfæstning. Som Broder til en katholsk Biskop og Svoger til en Ærkebisp har han sikkert hørt til Rigsraadets lutherfjendtlige Parti, skjønt han ellers menes at have haft Sympathier for Christian II’s Sag. Disse ere maaske Skyld i, at han, som det synes snart efter 1527, udtraadte af Raadet; men han deltog dog 1534 i den fynske Adels Hylding i Hjallese Kirke, ja Aarsmarke blev plyndret af Maribo Borgere og K. U. selv fangen 1535 af Grev Christoffers Tropper under Bastian v. Jessen, men netop paa Grund af hans Sindelag gik Ærkebisp Gustav Trolle i Forbøn for ham hos Greven. Siden førte han til sin Død, 14. Febr. 1543, en tilbagetrukken Tilværelse. Før 1503 havde han ægtet Inger Axelsdatter Valkendorf; som Enke boede hun i Svendborg og døde 23. Febr. 1555. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"til Søgård og Aarsmarke (nu Knuthenborg, Lolland Sønder H.), som han 1527 købte af sin frænde Albrecht Jørgensen (Baad), nævnes fra 1494, beseglede 1523 som rigsråd Frederik I's håndfæstning og 1524 forbundet mod lutheranismen, udtrådte vist kort efter 1527 af rigsrådet, måske på grund af sympati for Christiern II's sag, var dog nærværende 1534 ved hyldingen i Hjallese Kirke, ligesom Aarsmarke blev plyndret af Maribo borgere og han selv 1535 fangen af de grevelige, kom på Ærkebisp Gustav Trolles forbøn fri." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. "»Clavditvr hoc clarvs canvtvs marmore parvo/ hvrnorvm antiqva nobilitate satvs/ anno 1.5.4.3 14 febr:/ ivngitvr hvic so-cia en conivnx ingera marito/ Walkendorf avio stem(m)ate clara svo/ <155(5) 23 febr.>« (under denne lille marmorsten gemmes den berømmeli-ge Knud/ af Urnernes ældgamle adel./ År 1543, 14. februar/ Med ham ægtemanden, er forenet hans hustru Inger,/ udmærket af sine forfædres stammer, Walkendorf./ 1555. 23. februar). Grå sandsten, 234×130 cm.

Knud blev gift med Inger Axelsdatter Walkendorff før 11 jan. 1502. Inger (datter af Axel Walkendorff, til Glorup og Anne Andersdatter Passow) døde den 23 feb. 1555 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg; blev begravet i 1555 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Hans Knudsen Urne, til Aarsmarke (aft 1503 - 1552),
Christoffer Urne (aft 1503 - 1548),
Margrethe Knudsdatter Urne (aft 1503 - 9 Aug 1582),
Karen Knudsdatter Urne (aft 1503, d. Maribo Kloster, Musse, Maribo),
Ursula Knudsdatter Urne (f. aft 1503).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Mikkel Rud (5 Oct 1526 - aft 1544).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Viby, Bjerge, Odense; Adresse:
  Broløkke Herregård
• Titel: 1458; Ridder

Notater:

Levned:
"Urne, Jørgen, –1480, gjøres i Slægtebøgerne, som benævne ham «store Hr. J. U.», til Søn af en Hr. Ib Urne, medens hans Fader vistnok i Virkeligheden har været Hr. Lage Nielsen Urne. J. U. ejede mange Herregaarde paa Fyn (Brolykke, Rygaard, Søbysøgaard og Hindema) og havde ligeledes en stor Rigdom paa Børn, i det han i 3 Ægteskaber skal være blevet Fader til omtrent en Snes Børn. Over Navnene paa hans Hustruer er det vanskeligt at komme til Klarhed; formodentlig har dog Sidsel Folmersdatter Knob eller Rigstrup været den første, Margrethe Eriksdatter Bille den anden og Kirsten Clausdatter Krumstrup, der døde 1518, den tredje. Selv var J. U. Væbner 1438, men Ridder 1458; 1472 fik han Kjærteminde i Pant. Han døde 21. Maj 1480; af hans Sønner nævnes Hans, Jørgen, Lage, Johan og Knud i det foregaaende eller i det følgende. (Danske Magazin I, 290 f. ; Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 467.
William Christensen) (DBL 1. udg).
"til Broløkke (Bjerre H.), Rygaard, Søbysøgaard (Aasum H.), Hindema (Vinding H.) og Bondemosegaard (Salling H.) -, trættede 1433 mod biskop Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrene gods, optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som arvinger efter hr. Lage Urne, var 1438 væbner men 1458 ridder, skal 1462 have været Landstingshører i Fyn, havde 1472 Kerteminde by i pant, var endnu 16. Jan. 1479 nærværende på Fynbo Landting, død 21. maj. 1480 i Odense, begravet i Sortebrødre Kloster samme sted, men vistnok siden ført til Søby Kirke, hvor hans gravsten findes. Siges at have været en lærd mand." (Holbek & Brun)

Bopæl:
slutningen af 1400-tallet var Broløkke ejet af "Jørgen Urne, som var en meget godsrig mand. Han ejede på et tidspunkt 9 herregårde, og fra 1472 og 12 år frem havde han Kerteminde by i pant af kongen. Jørgen Urne skænkede en del af sit gods til Sortebrødre Kloster i Odense, hvor han også blev begravet efter sin død i 1480." (Danske Herregårde)

Titel:
Væbner 1438.

Begravet:
Ligsten afbildet. "An(n)o d(omi)ni mcccc/ lxxx die xxi me(n)sis iunii obijt strenu(us)/ miles d(omi)n(u)s ge-/ orgi(us) vrne de brøløch c(uius) a(n)i(ma) i(n) xpi pace requi(esc)et« (I det Herrens år 1480, den 21. juni, døde den tapre ridder hr. Jørgen Ur-ne til Brolykke, hvis sjæl skal hvile i Kristi fred). Grå sandsten, 205×117 cm." (Danmarks Kirker)

Jørgen blev gift med Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård. Kirsten (datter af Claus Krumstrup, til Bondemosegaard) døde i 1518 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn: Claus Jørgensen Urne (d. bef 18 May 1514),
Lage Jørgensen Urne (1468 - 29 Apr 1529, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg),
Peder Jørgensen Urne (d. aft 1478),
Niels Jørgensen Urne (d. bef 23 Apr 1505),
Johanne Jørgensdatter Urne (d. bef 1505),
Jørgen Jørgensen Urne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1480; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Glorup, nævnes tidligst 1445, da hans Farbroder Johan Walkendorff, Kannik i Roskilde, gav ham Brev på, efter hans Død at annamme Jus patronatus til det Vikarie ved St. Olai Kirke i Nyborg, som hans Forældre før ham havde haft og var bleven stiftet af de Walkendorffer med den Betingelse, at de altid skulle forlene det, en efter anden, på Sværdsiden, og ses Axel Walkendorff 1467 at have præsenteret Mester Claus Andersen, Prior i Dalum dertil; forekommer 1473, 5 Aug., som Lensmand på Tranekjær, fik 1476 tilskødet en Gård i Hesselager, nævnes 1479 »i Glorup«, forekommer 1480, 22 Aug., og 1482, 6 Nov., som Lensmand på Nykøbing p. F., gav 1481 til St. Johannes Baptistæ Alter i Vor Frue Kirke i Svendborg en Gaard og en Jord til Sjælemesse for sig, sin Hustru og sine Forældre, fik 1482 af Anders Jepsen i Pant en Gård i Glorup, kaldet Bregnehave." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
22 Aug 1480, og igen 6 Nov 1482, Lensmand på Nykøbing F.

Axel blev gift med Anne Andersdatter Passow. Anne (datter af Hr. Anders Jensen Passow og Anne Nielsdatter Grubbe, til Tersløse) døde i 1530 i Stenløse, Odense, Odense; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Jørgen Marsvin, til Lindved og Hollufgaard (f. Lindved, Stenløse, Odense, - 1524, Lindved, Stenløse, Odense). Børn ægteskabet:
Peder Marsvin (btw 1490-1495, Lindved, Stenløse, Odense - 21 Oct 1528, Dybæk, Gärdslövs, Vemmenhøj, Skåne, Sverige),
Anne Jørgensdatter Marsvin (f. Lindved, Stenløse, Odense - bef 3 Jul 1567, Odense Købstad),
Mette Jørgensdatter Marsvin (f. Lindved, Stenløse, Odense - bef 19 Feb 1565, Maribo Kloster, Musse, Maribo).

Død:
"Levede 1528 og beseglede da med sin søn Henning Walkendorf." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Epitaf i kirken afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anders Walkendorff (d. aft 1500), Margrethe Walkendorf.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rud, Jørgen, –o.1504, til Vedby, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Mikkel R. og Elsebe Ottesdatter. Det er vistnok ham, der under Navne som «Georrius Rute de Zelandia» o. lign. findes immatrikuleret ved Universiteterne baade i Greifswald, Erfurt og Rostock i Tiden 1458-63. Han synes nemlig at have været yngre Søn – en Broder af ham var Ridder allerede 1458 –, saa at han maaske oprindelig har været bestemt for den gejstlige Stand; men den nævnte Broder døde tidlig, og J. R. arvede Slægtens Hovedgaard Vedby. 1474 fik han Ventebrev paa det sjællandske Bispelen Venslev (med Arløsetorp); han skulde tiltræde det efter sin Mormoders Død, og han og hans Hustru Kirstine, der var Datter af Erik Ottesen Rosenkrantz (ovfr. S. 202), skulde saa beholde Lenet deres Livstid-, men J. R. synes dog at have overtaget dets Styrelse allerede, før Mormoderen døde. 1482 havde han tillige Roskilde Bisps Gods i Arløse, og 1475-8(5 nævnes han som bispelig Lensmand paa Saltø. Fremdeles forekommer han som Indehaver af Kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som Lensmand paa Holbæk 1492-99; 1495 fik han for Livstid i Pant det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans Svigerfader før havde haft, og i alt Fald fra 1502 var han Lensmand paa Stege, som han havde i Pant for 2000 Mark, men som 1505 indløstes fra hans Enke af Anders Bille.
Som nævnt ejede J. R. Vedby, desuden erhvervede han en Part i det nærliggende Kragerup, og gjennem sit Giftermaal fik han efter al Sandsynlighed Elvedgaard paa Fyn og maaske ogsaa Møgelkjær i Jylland. Med Jørgen Markmand til Harrested havde han en heftig Trætte, bl. a. fordi han mente sig forurettet ved den Maade, hvorpaa Jørgen Markmands Farfader havde ført Værgemaalet for sin Stifdatter Elsebe, J. R.s Moder; J. R. fik sig vel tilkjendt en Søsterdel i Harrested, men vides ikke at være kommet i Besiddelse af den, og man kjender ikke det endelige Udfald af triden.
Først i sine senere Aar kom J. R. til at tage mere fremtrædende Del i det offentlige Liv. 1497 var han med paa Toget til Sverige, hvor han skal have ført Skytternes Banner. Fra 1502 forekommer han som Rigsraad, og s. A. var han udset til at være en af Førerne for den Styrke, der skulde undsætte Dronning Christine paa Stockholm. Det vides dog ikke, om han virkelig kom med paa Toget; derimod var han 1502 i Norge, hvor han sammen med sin Datter en Tid førte Befalingen paa Baahus for Datterens Mand, Henrik Krummedige, medens denne var optaget andensteds af at bekæmpe den af Knud Alfsen rejste Opstand.
J. R., der mærkelig nok aldrig blev Ridder, døde mellem 6. Juli 1504 og 31. Marts 1505. Hans Enke mistede, som allerede nævnt, Stege, men fik 1505 for sig og en af sine Sønner Livsbrev paa Mandens Pantelen Ranes Gods i Kalø Len; hun døde 1509 mellem 12. Febr. og 5. April. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 58 ff. 264 f. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 22 ff. (William Christensen." (DBL, 1. Udg).
"til Vedby, 1458 immatrikuleret ved universitetet i Greifswalde, 1462 i Erfurt og 1463 i Rostock, fik 1474 Ventebrev på Venslev len af bispen i Roskilde efter sin mormoders død, 1475-86 bispelig lensmand på Saltø, trættede 1475 med Erik Jensen (Dyre) om Gjerdrup, men tabte sagen, fik 1476 indførsel i Gaasetofte gård og gods, trættede 1478 med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) om hr. Ove Hases tilgodehavende hos hr. Fin Aagesen (Ulfeld). 1489-90 lensmand på Rønnebæksholm, 1492-99 på Holbæk, fik 1493 Harrested hovedgård tilskødet af Jørgen Markmand blandt andet for det værgemål, hr. Karl Markmand havde haft for Jørgen Ruds moder fru Elsebe, fik 1495 efter sin svigerfader Ranes gods i Kalø len i pant, skal 1497 have ført skyttebanneret på toget mod Sverige, havde 1502 Stegehus i pant, var samme år rigsråd, skulle være en af anførerne for den undsætning, som sendtes dronning Christine til Stockholm, førte samme år befalingen på Bergenhus for sin svigersøn hr. Henrik Krummedige, levede 6. juli 1504, var død 31. marts 1505." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1475- 1 486 på Saltø, 1489 - 1490 lensmand på Rønnebæksholm, 1492 - 1499 på Holbæk.

Død:
DBL: btw 6 Jul 1504 og 31 Mar1505.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.
"(Fig. 21) Jørgen Rud, død 1504, og Hustru Kirstine Rosenkrands, død 1508. Randskrift med Minuskler: »Her ligg(er) begrafue(n) erlig, velbyrdig ma(n)d Jørge(n) Rud til Vidby, so(m) døde Aar I(esu) C(hristi) mdiiii, met sin salig hust[r]u, fru Kyrstine Rose(n)kra(n)dtz, ther døde an(n)o D(omi)ni 1508«. Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Indskriften er anbragt i et Portalfelt, flankeret af to Ung-Renaissance Halvpilastre med Bladskede; mellem de øvre Tegn var en Halvroset, mellem de nedre en Indskriftlinje. I Midtfeltet Ægteparrets fædrene Vaaben: Rud og Rosenkrands og mødrene: Markmand af Falster og Gyldenstjerne. Stenen var af »brunrødagtig, ølandsk Flismarmor« og laa 1756, da den blev tegnet af Abildgaard, »midt i Gangen«. ..." (Danmarks Kirker).

Jørgen blev gift med Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær cirka 1474. Kristine (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Rud, til Vedby (aft 1474 - bef 9 Jun 1511, Landsperg, Augsburg, Tyskland),
Mikkel Rud, til Møgelkjær (aft 1474 - bef 2 Sep 1520, Sverige),
Henrik Rud, til Elved (aft 1474 - btw 1510-1513),
Elsebe Jørgensdatter Rud (est aft 1490 - aft. 1542, Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder

Notater:

Levned:
"Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad, Broder til ovennævnte Eiler Eriksen B., arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks
Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde. Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne. Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg. Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby. (Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. ; Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Tersløse (Merløse H.), Orebygaard og Fuglesang (Musse H.), som han købte fra fru Sidsel Neb, var til 1495 bispelig lensmand på Haraldsborg, 1495-1501 på Hjortholm, fik 1505 af sin hustrus frænde, bispen i Roskilde livsbrev for sig, sin hustru og søn på Tureby, Spanager og Egby, som han forøvrigt alt 1500 havde i forlening, 1507-08 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde, 1513 rigsråd og besegler som sådan kong Christiern II' håndfæstning, 1514 ridder, var 1523 en af de sjællandske adelsmænd, som påny svor kong Christiern troskab, gik dog samme år over til kong Frederiks parti, beseglede denne konges håndfæstning, deltog i forhandlingerne om København og Malmøs overgivelse. Forlenedes 1524 med Navelsti Birk, kaldes fra 1530 ofte hr. Mads "Bølle", hørte 1533 til det katolske parti, men forlod det snart, blev 1536 med sin søn af grev Christoffer sendt hjem som gidsel i tysk fangenskab og måtte efter hjemkomsten udstede et troskabsrevers, 1537 sendebud til mødet i Halmstad." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1495 på Haraldsborg, 1495 - 1501 på Hjortholm, 1500 Tureby, Spanager og Egby, 1507 - 1508 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde

Begravet:
Ligsten afbildet. " Figursten over Mads Bølle til Tureby, Ridder, og Fru Birte Daa, død 1512 (Fig. 8). Randskrift med Reliefminuskler: »Ano d(omi)ni MDXII Dødæ fruæ berythæ daas datth(e)r An(n)o d(omi)ni MD□ Hær lighr welburdig ma(n)d hær Mat:s bøllæ Ryddherr«. Hjørnerammerne dannes af Stave, ordnede i to, hinanden krydsende Kvadrater, hvori der er ophængt Skjolde med Remme, foroven Bølle og Daa, forneden Blaa og Sneken. I Midten staar Ægteparret, han rustningsklædt med Sværd, Dolk, Stridshammer og paa Hovedet lukket Hjælm med Vinger, hun med stort Hovedtøj ; over deres Hoveder gotisk Greneværk, under Fødderne Dødningeben. Sikkert sjællandsk Arbejde. Gullandsk Kalksten 216 × 108 cm; 1895 optaget af Skibets Gulv og opstillet i Taarnrummet" (Danmarks Kirker)

Mads blev gift med Birgitte Clausdatter Daa cirka 1494. Birgitte (datter af Hr. Claus Daa, til Raunstrup og Dorte Herlufsdatter Snekken) blev født efter 1454; døde i 1512; blev begravet i 1512 i Tureby, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Claus Neb, til Fuglsang (d. bef 1493).
Børn i ægteskabet: Anne Clausdatter Neb, af Borreby (gift 1: med Jakob Bjørn, til Nielstrup (d. aft 1496); gift 2: med Niels Markvardsen Skiernov II., til Meilgaard ( d. 29 Mar 1556). Barn i ægteskabet: Niels Nielsen Skiernov II., (d. 1540, Gammel Estrup Herregård, Fausing, Sønderhald, Randers)),
Erik Neb, til Fuglsang (d. aft 13 May 1511),
Peder Neb (d. bef 1512),
Margrethe Clausdatter Neb (gift med Basse Christoffersen Basse (Nye), til Sørup (d. bef 1560). Børn i ægteskabet: Christoffer Basse (Nye) (d. aft 1563), Erik Basse (Nye), til Sørup (d. aft 1582), Claus Basse (Nye), til Erholm og Bonderup (d. bef 1580), Margrethe Basse (Nye) (d. aft 1579)),
Claus Neb (d. aft 1515).

Død:
Holbek & Brun anfører 1522, men 1512 fremgår af ligstenen.