Regitse Giedde

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige med Ove Bielke (26 Oct 1611, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 29 Mar 1674, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn: i ægteskabet: Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688),
Dorothea Bielke (c. 1650 - 12 Apr 1691).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Amalie Ovesdatter Giedde,
Alexander Giedde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Knud Giedde (d. bef 30 Jul 1612),
Poul Giedde (d. aft 1607),
Margrethe Brostrupsdatter Giedde (d. 10 May 1627; gift med Thomas Nold),
Sidsel Brostrupsdatter Giedde (d. aft 1632; gift 22 Apr 1625 med Jakob Gabrielsen Akeleye, til Krengerup, d. c. 1635),
Frederik Giedde (d. aft 1612).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Axel Urne (f. aft 1588),
Birte Knudsdatter Urne (f. aft 1588),
Else Knudsdatter Urne (aft 1588 - aft 25 Jun 1622),
Eiler Urne (24 Aug 1592, Knuthenborg Gods, Hunseby, Aarsmarke, Musse, Maribo - 10 Jan 1640, Skien, Telemarken, Norge),
Regitze Knudsdatter Urne (Aug 1608, Tryggevælde, Karise, Fakse, Præstø - 6 Mar 1679, Søholt, Krønge, Fuglse, Maribo),
Hans Urne (aft 1588 - 1626),
Birte Knudsdatter Urne (f. aft. 1588).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1551; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Tommerup (Tommarp), tjente i sin ungdom hertug Frederik, 1551 lensmand på Børringe Kloster, fik 1552 tilbagegivet en del gods, som "Jes" Olufsen af Harebjerg havde givet til Lunde Domkirke, forlenet med Magleby len til 1562." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Børringe Kloster, bef 1562 Magleby len.

Knud blev gift med Margrethe Ulfeldt. Margrethe (datter af Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup og Dorte Ovesdatter Lunge) blev født skønnet 1517; døde den 22 mar. 1600 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Førte efter Mandens Død et slemt løsagtigt Levned, hvilket er hver Mand vitterligt, og af den Grund tidligere har været arresteret, og da hun efter sin Løsladelse paa ingen Maade havde forbedret sig, men stadig var sin Slægt og sine Venner til Skam, fik Hans Skovgaard, eftersom hendes Søn ikke vilde lade hende fængsle, 1578 Befaling at begive sig til Tommerup og beordre Sønnen „at lade Moderen indemure, selv overvære Indmuringen og befale ham at holde hende indmuret hendes Livstid efter den derom gjorte Skik". Død 22 Marts 1600 i Fængsel paa Tommerup." (Holbek & Brun)
"Hun var datter av Claus Eggertsen Ulfeldt (1520–1566) og hustru Dorthe Ovesdatter Lunge (ca. 1504–1554). Hun giftet seg med lensmannen på Børringekloster Knud Knudsen Gjedde (ca. 1522–1578), som også hadde anskaffet seg Tommerup kongsgård (svensk Tomarp) i Skåne. [1] Hennes livsapetitt var dog rettet andre steder enn mot ektemannen. Hun skal ha vært ham utro, noe som samtiden slo hårdt ned på – i hvert fall hvis kvinnen var den utro part. Selv en arrestasjon endret ikke hennes livsmønster eller fikk henne på bedre tanker. Etter mannens død, fortsatte hun sitt utsvevende og livsbejaende liv inntil kongen beordret hennes sønn, Brostrup Knudsen Gjedde (ca. 1544–1614) om å sperre moren inne. Hun ble deretter muret inne på Tommerup, og døde der i fangenskap den 22. mars 1600." (Wikipedia)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Foged
• Beskæftigelse: 1569; Proviantmester

Notater:

Gift 2: med Margrethe Clausdatter Brockenhuus (d. aft 1572).

Levned:
"Ulfeldt, Palle Christoffersen, –1571, til Jershave og Haldager, var Søn af Christoffer Pallesen til Skjørringe og dennes i. Hustru, Margrethe Daa. Om hans Ungdom haves ingen Efterretning, men 1558 blev han Foged paa Rugaard, dog under Lensmanden paa Odensegaard, siden fik han 1564 20 Aars Brev paa Rugaard, men maatte under Krigen yde Kronen Forstrækninger, for hvilke han 1567 fik sit Len i Pant. Ligeledes maatte han 1569 gjøre Tjeneste som den ene af de 2 for Fyn beskikkede Proviantmestre. P. U., der var 2 Gange gift, 1. med Margrethe Jochumsdatter Beck, 2. (1567) med Margrethe Clausdatter Brockenhuus, døde 1571. (Thiset.)." (DBL 1. Udg.).


Beskæftigelse:
På Rugaard.

Beskæftigelse:
For Fyn.

Palle blev gift med Margrethe Beck i 1564. Margrethe (datter af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født efter 1532 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde efter 24 feb. 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Levede 1564 (23 Febr.), da hendes Mand fik Brev paa Rugaard. paa 20 Aar." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Frederik Ulfeldt, til Haldager (c. 1565 - Jul 1622).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1535; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: før 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1567; Kansler
• Beskæftigelse: 1567; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Urne, Axel, -1577, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. (d. 1543). Som Brodersøn af den formaaende Roskildebiskop Lage U. var han vist ogsaa selv bestemt for den gejstlige Stand. Han fik i alt Fald en lærd Opdragelse, i det han 1529 blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Universitet og siden studerede i Frankrig, han var ved Nytaarstid 1533 i Paris, og i Tyskland, navnlig i Wittenberg, hvor han omgikkes baade Luther og Melanchthon og sagtens sluttede sig til deres Lære. Efter at have afsluttet sine Studier indtraadte han som Sekretær i Kancelliet, vistnok allerede 1535, da han under Kjøbenhavns Belejring besørgede Ind- og Udbetalinger i Lejren. Han fik Rønnebæksholm i Forlening, men ombyttede 1547 dette Len med Lyse Kloster i Norge, som han beholdt til 1560. Desuden havde han Kanonikater i Roskilde og i Lund, men det sidste afstod han 1550 til sin Søstersøn Lage Venstermand. Man har sikkert anset ham for en mere end almindelig duelig Embedsmand, thi da Krigen med Sverige kom, blev det saare brydsomme og besværlige Hverv overdraget ham, som Pendingemester at følge Hæren og lede alle Udbetalingerne i Anledning af Krigsførelsen, i Begyndelsen sammen med Rigsraaden Børge Trolle, senere alene. Selv maatte han ogsaa gjøre Forstrækninger med Guld og Sølv og fik derfor 1563 Sørup Birk og Vigsnæs i Pant, men Pantet blev dog strax efter indløst. Endvidere var han blandt de Adelsmænd, som 1565 maatte gaa i Forløfte for de 45000 Rdl., Kongen blev Greven af Schwarzburg og hans Ryttere skyldig. Til Gjengjæld fik han Tønsberg Len i Norge. Endelig blev han 1567 Rigskansler og Rigsraad og som saadan forlenet med Provstiet i Odense; men den Herlighed blev ikke af lang Varighed; thi da han efter Fredslutningen skulde gjøre Rede og Regnskab for sine Oppebørsler og Udlæg som Pendingemester, vare Regnskaberne ikke i Orden, og Uordnerne maa vel have været ret graverende, siden A. U. i 1570-71 mistede alle sine Embeder og Len. Foruden sin fædrene Gaard, Søbysøgaard, ejede han Aarsmarke, som han arvede 1552 efter sin Broder Hans U., og Raarup (nu Cathrinebjærg), som han 1542 kjøbte af Kronen. Han døde 6. Marts 1577. Efter sin 1. Hustru Anne Jensdatter Rosensparres Død i Sept. 1555 havde han 11. Nov. 1562 ægtet Birte Knudsdatter Rud (f. 9. Juni 1538), men blev 1573 for anden Gang Enkemand. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Søgaard, Aarsmarke, arvet efter Broderen 1552, og Raarup (nu Cathrinebjerg, Smørum H.), købt 1542 af Kronen, blev 1529 immatr. ved Københavns Universitet, studerede siden i Frankrig og Tyskland, fik 1538 Brev paa Gods paa Laaland efter sin Faders Søskendebarn Fru Elsebe, Jørgen Olsens, var vist alt 1536, men i alt fald 1541 og 1544 Sekretær i Kancelliet, havde til 1547 Rønnebæksholm i Forlening. 1547-60 forlenet med Lyse Kloster, indværgede 1549 Aarsmarke med Lovhævd, afstod 1550 sit Kannikedømme i Lund til sin Søstersøn Lage Venstermand, 1562-64 Sendebud til Holland, 1565-70 forlenet med Tønsberg, 1567-70 Rigskansler og forlenet med Provstiet i Odense, mistede 1571 et Kannikedømme i Roskilde." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Rønnebæksholm, 1547 - 1560 Lyse Kloster, 1565 - 1570 Tønsberg, 1567 - 1570 Provstiet i Odense.

Beskæftigelse:
1567 - 1570 Rigskansler.

Begravet:
Ligsten afbildet. Epitaf i Nørre Søby kirke, gengivet.

Axel blev gift med Birthe Knudsdatter Rud den 11 nov. 1562. Birthe (datter af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 9 jun. 1538; døde den 1 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 24 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anne Axelsdatter Urne (1563 - 8 Jun 1636, Odense Købstad),
Dorte Axelsdatter Urne (1566 - begr 18 Mar 1600, Ryde Kirke, Ginding, Ringkøbing),
Inger Axelsdatter Urne (1571 - aft 1630),
Birte Axelsdatter Urne (1573 - 1577).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1558; Rentemester
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand
• Beskæftigelse: 1570; Kansler

Notater:

Gift 2: 22 Dec 1577, København, med Kirsten Jørgensdatter Lykke, til Tostrup (c. 1556, Torstrup, Fuglse, Maribo - Mar 1630).
Børn i ægteskabet Christian Grubbe, til Lystrup (10 Jun 1579 - bef 1642),
Jørgen Grubbe, til Tostrup, Hageløs og Snedinge (4 Jul 1584, Vordingborg Købstad - 22 Nov 1640, København ),
Else Eilersdatter Grubbe (aft 1577 - 1628),
Eiler Grubbe (29 Dec 1585, Lystrup Gods, Fakse, Præstø - 21 Jun 1611, Kalmar, Småland, Sverige).

Fødsel:
(noget gammel mor?)

Levned:
"Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28. Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen (Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart Udbrydende Syvaarskrig med dens store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570) udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin Udnævnelse til Kansler.
Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede 1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus, hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572 til sin Død sad han som Lensmand paa
Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han 15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630. ...
E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen Venusinus. (P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587.; N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.)(C. F. Bricka.)

Beskæftigelse:
Mørup i Halland, 1571-77, på Husumgaard, 1572-85 på Tryggevælde, Vordingborg og Jungshoved.

Beskæftigelse:
Rigskansler og medlem af Rigsrådet.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" Ejler Grubbe, Kirsten Lykke og Niels Gyldenstjerne (Fig. 11). Figursten af overmalet, sort, marmorlignende Stenart, 237 × 135 cm, i spinkel Sandstensramme med bruskbarokke Ornamenter; paa Hængestykket er en liggende Engel; to Statuetter: Styrke og Sandhed, staar paa de smalle Sidevinger og tre Topfigurer: Kristus og to Kvinder, ved den brudte Volutgavl. I denne findes en oval Plade med Indskrift, hvorefter Fru Kirsten Løcke har bekostet dette Epitafium 1624. Nederst paa selve Stenen læses fordybet Versalskrift over Eyler Grubbe til Lystrup, fordum Danmarks Riges Kansler og Raad, død i Kiøbenhafn 20. Nov. 1585, og Hustru Kirsten Løcke til Taastrup, død □ ; Niels Gyldenstiern til Bjørnsholm, Fru Kirstens anden Husbond, ligger begravet i Bjørnsholms Kirke i Jylland, død paa Bjørsholm(!) 11. Maj 1619. Stenens Midtparti fyldes af sirligt huggede, men noget stive Portrætfigurer under Bueslag, i Midten Fru Kirsten i Enkedragt, til højre for hende Eiler Grubbe, til venstre Niels Gyldenstjerne. Over Buerne er hugget Personernes Valgsprog (»Ingen Glæde uden Sorrig. S: Eiler Grubbe«; »Lycken kom(m)er af Gud allene. Fru Kirsten Løcke«; »Mit Haab til Gud allene. S: Niels Gyldenstierne«) og deres firdobbelte Anevaaben. 1895 blev Epitafiet
paa Nationalmuseets Foranledning flyttet fra sin oprindelige Plads i Kapellet til Taarnrummets Sydvæg og istandsat" (Danmarks Kirker)

Eiler blev gift med Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal den 13 aug. 1559 i København. Else (datter af Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal og Margrethe Knudsdatter Giedde) blev født den 5 jan. 1543 i Tommerup, Odense, Odense; døde den 30 maj 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø; blev begravet den 13 jul. 1575 i Kongsted, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken, afbildet. "Hindis efterladendis Børn deris kierre och s: Moder til Hukommelse og Ære havfver ladit dette Epitafium opsette 1625" (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Mette Eilersdatter Grubbe (aft 1559 - 7 May 1587, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
Regitze Eilersdatter Grubbe, til Snedingegaard ( 15 Sep 1572, Tryggevælde, Karise, Fakse, Præstø - 27 Jan 1636).