Johannes Eriksen Rosenkrantz

Notater:

Levned:
"Nævnes 1358 blandt de indbyggere på Als, som i Sønderborg forseglede forliget mellem kong Valdemar og hertuginde Rikarda, fører skaktavlen i sit sigil. Er vel identidentisk med den Niels Eriksen af Holm, som 1363 besegler et vidende af Viborg Landsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hyelmsith. Hyelmsith døde før 1390. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Erik Nielsen Rosenkrantz døde efter 1412.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Didrik Eriksen Rosenkrantz.

Levned:
"til Hevringholm. Beseglede 9. Maj 1355 i Aarhus Ridderen Hr. Erik Nielsen Gyldenstiernes skøde til Kong Valdemar og kaldes af Hr. Erik "nepos meus", fører skaktavlen i sit skjold, samme år Ridder og bosat i Aarhus Stift." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Nævnes fra før 1308, var død 7. september 1355, da hans enke Susanne Nielsdatter Gyldenstierne m. sine efternævnte tre sønner fik pavelig bevilling på selv at måtte vælge sig skriftefader at give dem absolution i deres dødsstund; hun boede da i Odense Stift, og er muligvis gået i Kloster. Nævnes 1308, måske den Niels "Ingvordensen" (hvis der ikke var tale om Ingver Udsen). som 1341 i Roskilde besglede Kong Valdemars forpligtigelse til Adelsen, og den "Niclaus Iwærss" som 1348 var medarving efter Hr. Niels Glob af Todbøls enke, Fru Ingeborg og børnene Lars Glob og Christine Nielsdatter." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Susanne Nielsdatter Gyldenstierne. Susanne (datter af Niels Eriksen Gyldenstierne og (Ukendt) Nielsdatter Panter) blev født den Ja, dato ukendt; døde efter 1355. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Drost

Notater:

Gift med (Ukendt).
"Måske den Drost Iver, hvis hustru nævnes 1308 i Hr. Jacob Blåfods enke, Christines testamente." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: med Edel Saltensee.
Fader: Erik.
Broder: Erik Eriksen (d. aft 1315).

Levned:
"Måske den hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i provst Kristjern i Hardesyssels testamente som have ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene våben sås. Angives gift med Edel Saltensee. Ny forskning (v. lektor Anders Bøgh) viser at sønnen Erik Nielsens mor må have været en datter af Niels Ågesen Panter. Om dette også gælder de øvrige børn er uvist." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sønderholm Kirke (Hornum H., Aalborg).

Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Panter. (Ukendt) (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

"Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)