Claus Podebusk, til Vosborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Hippolyta Podebusk (d. aft 1416),
Brigitte Podebusk (d. aft 1483, Gisele Podebusk, til Radelitz).

1. Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup blev født i 1460 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde den 11 dec. 1541 i Fausing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1541 i Odense Købstad, Odense, Odense.
2. Valdemar von Putbus, Herre til Putbus blev født skønnet 1460; døde efter 1521.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pribern van Podebusk
• Også kaldet: Pritbern Podebusk
• Titel: 1395; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd
• Bopæl: 1405, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Gift 1: med Sofie (Ukendt).

Levned:
"kendt 1380-1425, - til Egholm (Voldborg H.), nævnes 1376, beseglede 1395 som ridder forliget på Lindholm og 1397 kongevalget i Kalmar, solgte samme år Dronningholm til dronning Margrethe, havde 1396 med sin broder Hans og sin moder fru Giseles og sin fætter Hennings råd, restaureret et øde kapel "auf dem Vilm" på Rügen, holdt samme år skifte og deling med nævnte sin broder om deres rügiske godser, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, solgte 1401 med sin hustrus moder fru Elne Bugge gods til kronen, købte 1409 Holmegaard (siden Kjørup) af Erik Nielsen, pantsatte 1410 grevskabet Strey til biskop Peder af Roskilde, overdrog 1416 Stralsunds råd slottet Putbus i Slotslov, til hans børn blev voksne, men indløste det atter 1425, skrev sig 1419 til Vosborg og beseglede da forbundet med kongen af Polen." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde)

Predbjørn blev gift med Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg. Ingeborg (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 15 jul. 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vosborg (Ulvborg H.), gav 1436 som Enke Gods til St. Hans Kloster i Odense og levede endnu 1459" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henning II van Podebusk
• Også kaldet: Henning Podebusk
• Indvandring: ca. 1350, Danmark
• Beskæftigelse: ca. 1365; Drost
• Beskæftigelse: 1375; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1375; Rigsforstander

Notater:

Levned:
Podebusk, Henning, –o.1388, Drost, tilhørte en fornem rygisk Adelsæt, som var i Slægt med selve Øens gamle Fyrster; hans Fader hed Brantho. Da Valdemar Atterdag 1350 opholdt sig i Nordtyskland, traadte H. P. i hans Tjeneste, og allerede 1353 spillede han en Hovedrolle ved de Forhandlinger, der førte til, at Johan den milde afstod Nykjøbing Slot paa Falster. 1360 overværede han den store Rigsforsamling i Kalundborg, Aaret efter var han med paa Valdemars Tog til Gulland. Kongen havde i ham
fundet en Hjælper, paa hvem han fuldstændig kunde lide, og drog ham stedse længere frem; i 1365 nævnes han som Gjældkjær i Skaane, og da kort efter Kongens mangeaarige Drost Claus Limbek (X, 294) stillede sig op imod Valdemar, blev H. P. hans Efterfølger. Haardt trængt af det store Forbund mellem hans fyrstelige Modstandere og Hansestæderne maatte Valdemar selv forlade sit Rige; Styrelsen førtes nu af Rigsraadet med H. P. i Spidsen, og denne kaldes «Høvedsmand i Danmark». Med Vaaben i Haand at modstaa de overmægtige Fjender var der ikke Tale om, men H. P. viste sig som en kløgtig Diplomat; han forstod at udbytte den Modsætning i Interesser, der var imellem Fyrster og Stæder, og han sluttede med de sidste Freden i Stralsund (1370), der vel kun kjøbtes ved store Indrømmelser, men fjærnede den Fare for fuldstændig Opløsning, som truede Riget; Fyrsterne maatte snart efter gaa paa Forlig, og Valdemar kunde vende tilbage til sit Land.

Ved Stralsundfreden havde Stæderne faaet overdraget Slottene i Vestskaane paa 15 Aar, men det var blevet aftalt, at H. P. skulde have dem i Varetægt paa Hanseforbundets Vegne. Han fik derved en ejendommelig Stilling mellem de 2 Partier, og han klagede snart efter til Hanseaterne over, at Kongen berøvede ham den Indtægt af de omliggende Herreder i Skaane, hvormed han skulde underholde Slottene; meget tyder dog paa, at han handlede efter hemmelig Aftale med sin Konge, der samtidig opfordrede Hanseaterne til at tilbagegive ham Slottene. Inden Resultatet af dette Dobbeltspil viste sig, døde Valdemar imidlertid (1375). Atter førte H. P. i Spidsen for Rigsraadet Styrelsen, men allerede i Dec. modtog han Holbæk Slot som Pantelen af Dronning Margrethe, og dermed var hans Stilling givet; sikkert skyldtes det ham mer end nogen anden, at Oluf og ikke Meklenborgeren toges til Konge.
Lige saa trofast, som han havde hjulpet Valdemar, støttede han fra nu af hans Datter og hendes lille Søn, og man tør formode, at den unge Dronnings Politik i den følgende Tid væsentligst er Drostens Værk. Tydelig spores det over for Hansestæderne; H. P. mistede vel snart efter sin Fogedstilling i deres Tjeneste, men ellers var han den stadige Mægler mellem Byerne og Danmark, og han optraadte endnu som saadan i det afgjørende Øjeblik, da Hanseaterne 1385 skulde tilbagegive de Skaanske Slotte; skjønt de vare yderst uvillige dertil, og den egentlige Termin ogsaa skød over, bleve de dog sluttelig nødte til at gjøre det. Men ogsaa for den rolige Tilbagetrængen af Meklenborgerne og deres Krav, for Udsoningen med Holstenerne bør H. P. vist have Æren, og da man var helt færdig til at optage Kampen for Sveriges Krone, og saa alt sattes i Fare ved den unge Olufs Død (1387), var det atter ham, der sikrede Margrethe Magten i hendes eget Navn. Kort efter døde den aldrende Statsmand; i Okt. 1388 nævnes hans Hustru, der kalder sig Drostinde, som Enke. Faa Udlændinger have gjort sig saa vel fortjente af Danmark som han, og sammen med nogle andre af Valdemar Atterdag indkaldte Tyskere gav han de indfødte Stormænd et følgeværdigt Exempel paa ubrødelig Troskab mod Riget og dets Herskere.
Den fremragende Stilling, H. P. vandt i Danmark, førte ganske naturlig flere af hans Slægt til Danmark. Allerede 1373 viser sig saaledes en Henning P., der til Adskillelse fra Drosten kaldes «den unge»; han ægtede siden en dansk Adelsjomfru, Kirstine Timmesdatter. En Valdemar P., maaske en Broder til Drosten, blev 1376 Biskop i Odense og døde 1392. Selv efterlod H. P. sig 4 Sønner, af hvilke Tetz P. gik den gejstlige Vej og opnaaede Kanonikater i Roskilde og Lund, indtil han 1392 fik Odense Bispestol efter sin nysnævnte Frænde; han døde 1400. En anden Søn, der efter Farfaderen kaldtes Brantho eller Brand, døde ogsaa tidlig; længere levede derimod Johan (Hans) og Predbjørn, som begge bleve i Danmark og ægtede danske Adelsdamer. – En tidligere Tids Gætninger om, at Valdemar Atterdags Elskerinde Tove skulde have været en Søster til H. P. og have banet denne Vej til Kongens Gunst, ere naturligvis grebne ud af Luften, saa vist som Tove i Virkeligheden hører hjemme i Valdemar den stores Historie. (Kr. Erslev.) (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
På Holbæk med Merløse herred.

Begravet:
"Ved Vestenden af Valdemars Sarkofag fik hans Drost Henning Podbusk (død 1388) sin Grav ... Midt i Korsskæringen fandtes i 1873 ved Siden af et Skelet uden muret Grav et Jernsværd fra o. 1400 (Sorø I, S. 81, Fig. 12). Det er antaget for at være Henning Podbusks og er ophængt paa Højkirkens Nordside under hans malede Vaabenskjold, men hans Grav har sandsynligvis været adskillig vest­ligere, ved eller vest for den nuværende Kordør." (Danmarks Kirker)

Henning blev gift med Gisela von dem Sunde Putbus. Gisela (datter af Hr. Henning Podebusk og Eufemia Jakobsdatter, af Halland) døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisela van Podebuzke

Notater:

"g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Tetz van Podebusk (d. bef 1401, Kannik),
Gese Podebusk (d. aft 1408, gift med Hr. Jep Trugildsen, til Steensballe (d. aft 1411).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christiern Vendelbo
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: Landsdommer
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1369; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Christian, –o.1400, fremtræder i Slutningen af Valdemar Atterdags Tid; han var da Ridder, Høvedsmand paa Skanderborg Slot og Medlem af Kongens Raad. Som saadan deltog han i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne 1369-70, og efter Valdemars Død har han saa vel medbeseglet den Haandfæstning, Kong Oluf udstedte 1376, som Aaret efter paa Danehoffet i Nyborg den der vedtagne Landefred. Ellers træder han lidet frem i Datidens Statsakter, og der er ogsaa kun bevaret faa Vidnesbyrd om hans personlige Forhold. Han deltog i Fredsmødet paa Lindholm 1395, der gjorde Ende paa Krigen med Albrecht af Meklenborg, og da Erik af Pommern blev valgt til Konge, udnævnte Dronning Margrethe C. V., der nu var den ældste i Rigsraadet, til Landshøvedsmand og «Rettere» i Jylland; i denne Egenskab holdt han i de følgende Aar Retterting paa Kongens Vegne. I de store Rigsmøder deltog han derimod ikke siden og var heller ikke med ved Unionsmødet i Kalmar; han levede endnu i Aaret 1400, men det følgende Aar nævnes hans Hustru, Elene Buggesdatter, som Enke. (Kr. Erslev.)"(DBL 1. udg)
"købte 1363 af Peder Jensen dennes andel i Odsgaard i Middelsom herred, medbeseglede 1367 et af hr. Peder Munk af Holbek udstedt skøde, deltog 1369-70, som medlem af kong Valdemars råd, i fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da høvedsmand på Skanderborghus. Var 1373 medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte gård Diernæs i Hundborg herred, medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte håndfæstning og året efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred.
Nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod gård og gods Trudsholm i Gjerlev herred, for at han skulle udløse ham og hans Staldbrødre af det Fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldestgjort. Fremviste 1387 sine brevskaber på Trudsholm på Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde indsigelse mod hans ret, fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i pant dennes gods i Vinkel sogn (Fjends herred), havde 1394 den befæstede borg Lunholm i Skagens landdistrikt inde, som han havde arvet med sin hustru Helene.
Deltog i fredsmødet på Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet valgt til konge i 1396, af dronning Margrethe valgt til landshøvedsmand og »rettere« i Jylland og var da den ældste i rigsrådet; "Købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs enke Lene, forekommer, sidste gang 1400 (12. juli), da han var til stede på rettertinget, men var død 1401 (16. juli), da Elnæ Bugges datter, hr. Christiern Wendelboes efterleverske og Hans van Podebusk, ridder, som en af hr. Christierns døtre til husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, ridder, og Axel Jakobsøn, som hr. Christierns to døtre nu til husfruer havde, "antvordede Dronning Margrethe gården Karthorp", som de tilligemed Aalborg havde i pant af kong Valdemar. samme år (29. august) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af hr. Johan Skarpenberg til hr. Predbjørn Podebusk udstedte afkaldsbrev på den førstnævntes gods i Utterslev i Lolland." (Holbek & Brun)
se også:"Høvedsmand og dommer på kongens vegne : om slægten Vendelbo og dens forhold til kongemagten." 1066, Årg. 31, nr. 1 (2001), S. 3-16,



Beskæftigelse:
På Skanderborg Slot. Senere Landshøvedsmand.

Beskæftigelse:
«Rettere» i Jylland.

Kristian blev gift med Ellen Buggesdatter den Ja, dato ukendt. Ellen (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard) døde efter 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elene Buggesdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Borante III Putbus
• Også kaldet: Boriante van Putbusse
• Titel: 1325; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1314 og 1320 væbner, 1325 ridder, gjorde 1339 med sin broder Tetz og sine fætre Henning og Stoislav, herrer til Putbus, et mageskifte med klostret i Berg, solgte 1346 med hr. Henning, Tetz og Stoislav von Pudtbuszke gods til deres onkel Henning von Cernin, levede 1370." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1314 og 1320.

Borante blev gift med Catharina Starkow. Catharina blev født cirka 1286 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Witzlav Putbus (c. 1312 - aft 1346).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: , Henning Putbus
• Også kaldet: Henning van Podebuzke
• Titel: 1314; Ridder
• Beskæftigelse: 1331; Foged

Notater:

" I DAA 1908 nævnes kun det første ægteskab med Birgitte Panter. Hos Brenner og i Europäische Stammtafeln nævnes kun ægteskabet med Euphemia. (Holbek & Brun)



Levned:
Var 1310 væbner, 1314 ridder, 1331 landfoged på Rügen, fik 1334 med sin broder Tetz Borgen og det hele land Strey i pant af sin hustrus fader hr. Laurens Jonsen (Panter), der havde tilgiftet sig det med Cecislava Putbus' søn greve Johannes af Gützkovws enke, kaldes 1348 "senor milis de Pudbutzke" til adskillelse fra sin fætters søn drosten." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner:1310 væbner

Beskæftigelse:
Landfoged på Rügen.

Henning blev gift med Eufemia Jakobsdatter, af Halland. Eufemia (datter af Hr. Jakob, af Halland) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark.
Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Pridbor Podebusk (d aft 1404),
Woldemar Podebusk (d. 20 Apr 1392, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1317; Marsk
• Beskæftigelse: 1329; Drost

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Peder, –o.1347, tilhørte en gammel og højt anset nørrejysk Adelsslægt og fremtræder selv først i Christoffer II’s Tid. Da denne Konge kom i Strid med de Raadgivere, han havde arvet fra sin Broder, udnævnte han P. V. til sin Marsk i Stedet for Ludvig Albertsen (Eberstein IV, 401) og sendte ham imod denne, der havde sat sig fast paa Hammershus; det lykkedes ogsaa P. V. at indtage den stærke Borg. Aaret efter blev Christoffer imidlertid fordrevet (1326), og P. V. mistede sin høje Stilling. Han traadte dog i Tjeneste hos Modkongen Valdemar og nævnes som dennes Raad, men da Christoffer vendte tilbage til Riget, sluttede han sig atter til ham og blev hans Drost, uden for øvrigt, som det synes, at komme til at spille nogen større Rolle. I den følgende kongeløse Tid hører man næsten intet til P. V., men da Valdemar Atterdag havde vundet Kronen, træder han frem i forreste Række blandt denne Konges Mænd; han indtog atter Stillingen som Drost, hvad han dog hurtig opgav. Allerede 1347 nævnes hans Hustru Arine som Enke. P. V. efterlod sig et Par Sønner, og hans Døtre vare indgiftede i Jyllands største Slægter; den ene havde saaledes ægtet Erik Nielsen Gyldenstjerne, den anden den bekjendte Niels Bugge (III, 234). (Kr. Erslev.)"(DBL, 1 Udg)
"Hr. Peder (Pedersen?) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's tjeneste og var 1317 dennes marskal, udsendtes mod sin oprørske embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast på Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da kongen året efter blev fordrevet, mistede han sit embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes råd, da han dette år fik tildømt en gård Kragelund (Vindblæs sogn), en gård i Haderup og Aamølle (Gjerlev herred), blev ved kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes drost, var 1333 på Viborg ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet kongedømmet, drost hos ham, og nævnes 1341 (17. januar) som sådan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgået året efter, da han (24 december) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet stilling hos kongen.
Fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum herred, pantsatte samme år halvdelen af Gjern herred til Iven Rostrup, betegnes 1344 af kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17. juni), da han nævnes sidste gang, sin gård i »Langhgu« til Jens Aagesen.
Hans arvinger nævnes 1346 (25. april). I 1347 (25. marts) erklærer hans enke Arine, hendes søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det tab, der måtte ramme ham for den forpligtelse, han har indgået sammen med dem overfor den danske konges drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt gods i Middelsom herred, Grensten sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed hr. Peder Vendelbos øvrige arvinger skal overgå til Niels Eriksen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den forpligtelse, han har indgået, at alt gods i Fjends herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos arvinger, skal overgå til Peder Povlsen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have del i borgen Skjerne, og at denne ikke må afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens samtykke, men at den med jordtilliggende skal overgå til sidst anførte og hans 4 kødelige brødre.
Louis Bobé noterer : Hr. Peder. Vendelbo angives (D.A.A. XV (1898), 231) at have været gift 1° m. Sofie, søster til marsk Stig Andersen (Hvide), som i 2. ægteskab var gift med hr. Timme Timmesen (Abildgaard); dette er urigtigt, hvad jeg før har gjort opmærksom på (årg. XLV (1929) I, 9)." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Arine Saltensee, af Linde. Arine (datter af Niels Saltensee, af Linde) døde efter 25 mar. 1347. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Er ikke i DAA 1914, men optræder i et delvist skifte af arven efter Peder Vendelboe fra 25. marts 1347.
Det hedder videre: DD III, 2 nr. 338 sammenholdt med DD IV, 11 nr. 566-567, Antoniewietz s. 35ff. Peders brødre kaldes ”fratres couterini”, hvilket i DRB oversættes ”halvbrødre”. Ordret betyder det imidlertid brødre med/af samme mor, og da disse ifølge brevet ligesom Peder skal have andel i borgen Skjern, må meningen være at skelne disse fra nogle arvinger, som var børn af Peder Vendelbo i et tidligere ægteskab, fx (nogle af) de omtalte døtre. Når Niels Eriksen af Linde af den såkaldte Saltensee af Linde-slægt optræder som udsteder af brevet indicerer det nok, at han var enken og den som umyndig nævnte Peders (og hans brødres) formynder, hvilket atter indicerer, at fru Arine tilhørte denne slægt. Erik Nielsen Saltensee har da sikkert været hendes bror." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Pedersen Vendelbo (d. aft 1355),
(Ukendt) Pedersdatter Vendelbo (gift med Peder Poulsen Munk (d. aft. 1347).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1351; Oprørsleder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun anfører, at hans forældre var (Ukendt) Bugge (d. bef 1320) og (Ukendt) Nielsdatter Panter, som i et andet ægteskab var gift med Niels Eriksen Gyldenstierne!

Levned:
"Niels Bugge hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen, (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:
Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand
Kongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig alt ansvar. Byens borgere blev dømt til at betale en årlig bod til kongen, en bod som først blev afskaffet i 1874.
Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab[3] ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp
Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo.
I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg. Johan Skarpenberg var således dattersøn af Niels Bugge." (Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bugge , set 12 Jul 2018)
"Niels Bugge var en af Grev Gerts ivrige Tilhængere og i den kongeløse Tid 1332—40 en af de mægtigste blandt den nørrejyske Adel. Senere brød han med Grev Gert og blev en af Hovedlederne for det store Oprør, som endte med Grev Gerts Indfald i Nørrejylland og hans Død i Randers. Oprindelig boede Niels Bugge paa Nørre Vosborg, og først 1345 kom han i fuld Besiddelse af Hald. Han var sin Tids rigeste Herremand og ejede mange Herregaarde. Med sin første Kone fik han Støvringgaard. Efter det mislykkede Forsøg paa Forlig med Kongen i 1358 blev han paa Hjemvejen i Middelfart slaaet ihjel af nogle Fiskere, hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først blev hævet 1874." (Th. Thaulow).


Død:
Myrdet af fiskere. Thaulow: d. 1358

Niels blev gift med Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard cirka 1323. Lisbeth (datter af Palle Jensen Juul, af Støvring og Helena Nielsdatter Kaas) døde før 1337. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Pallesdatter Juul

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Niels Nielsen Bugge (c. 1324 - aft 1345, Ugift),
Jep Nielsen Bugge til Hald (c. 1326 - 1379, Ugift, rigsråd),
Mikkel Nielsen Bugge (c. 1328 - aft 2 Feb 1375, Høvedmand på Hald og Skive slot),
Bent Bugge (c. 1329 - aft 1371, Ridder, høvedsmand på Holbæk),
Kirsten Bugge (c. 1330 - aft 1350).