Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Claus Podebusk, til Kørup og Krapperup (aft 1491 - 7 Nov 1540, Markie, Vemmenhög, Sverige),
Sophie Predbjørnsdatter Podebusk (aft 1491 - 16 Feb. 1540, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg),
Jørgen Podebusk, til Krapperup og Bidstrup (aft 1491 - 1535, København).

1. Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk blev født efter 1491; døde før 1 apr. 1542 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet før 1542 i Århus, Hasle, Århus.
2. Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige.

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Predbjørn Podebusk og Anne Mouridsdatters [Gyldenstierne] ansøgning om ægteskab blev behandlet af Pønitentiariet 9. dec. 1507. Parret var da ikke gift." (Holbek & Brun)

1. Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg blev født skønnet 1513 i Korup, Odense, Odense; døde den 26 maj 1573 i Randers Købstad, Støvring, Randers; blev begravet den 28 jun. 1573 i Århus, Hasle, Århus.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jutta Conradsdatter Moltke

Notater:

Levned:
"Jutta (eller Jytte), datter af ridderen Cort af den også til Pommern udbredte slægt Moltke. Claus og Jutta fik sammen de to sønner Pridbor og Waldemar samt døtrene Hippolyte og Gisela.
Hun omtales første gang ved navn i 1458, da hun ordner en sag i Claus fravær. I 1483 påtager den ene af hendes sønner sig at forsørge sin mor på de rygenske godser og senere medbesegler hun en godsafståelse sammen med denne. Alle disse breve er udstedt i Nordtyskland (PR 773, 783, 825, 867, 879 af 14.5. 1487, KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 48f). Hun var død inden 8.6. 1494 (PR nr. 914).
Svigerfaderen besegler for Claus i november 1442 og igen i september 1443, da han udtrykkelig omtales som ”min kones fader”. Han må antages at være identisk med den i Moltke-stamtavlen i Danmark Adels Årbog 1991-93 s. 839f omtalte Conrad til Redebas mm.; men Jytte er således ikke, som her anført (s. 832), datter af Evert Moltke til Bavelse. KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 53f

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Hippolyta Podebusk (d. aft 1416),
Brigitte Podebusk (d. aft 1483, Gisele Podebusk, til Radelitz).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pribern van Podebusk
• Også kaldet: Pritbern Podebusk
• Titel: 1395; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd
• Bopæl: 1405, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Gift 1: med Sofie (Ukendt).

Levned:
"kendt 1380-1425, - til Egholm (Voldborg H.), nævnes 1376, beseglede 1395 som ridder forliget på Lindholm og 1397 kongevalget i Kalmar, solgte samme år Dronningholm til dronning Margrethe, havde 1396 med sin broder Hans og sin moder fru Giseles og sin fætter Hennings råd, restaureret et øde kapel "auf dem Vilm" på Rügen, holdt samme år skifte og deling med nævnte sin broder om deres rügiske godser, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, solgte 1401 med sin hustrus moder fru Elne Bugge gods til kronen, købte 1409 Holmegaard (siden Kjørup) af Erik Nielsen, pantsatte 1410 grevskabet Strey til biskop Peder af Roskilde, overdrog 1416 Stralsunds råd slottet Putbus i Slotslov, til hans børn blev voksne, men indløste det atter 1425, skrev sig 1419 til Vosborg og beseglede da forbundet med kongen af Polen." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde)

Predbjørn blev gift med Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg. Ingeborg (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 15 jul. 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vosborg (Ulvborg H.), gav 1436 som Enke Gods til St. Hans Kloster i Odense og levede endnu 1459" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cord Moltke

Notater:

Gift med (Ukendt)

Levned:
"til Redebas (-1414-1443-), Krakow (-1440-), Bartelshagen (-1441-), Starkow (-1443-) (Ksp. Thelkow, A. Gnoien), Manschenhagen (-1443-) og Toitenwinkel (-1443-). (Pommersk Moltke-linke)
Beseglede 1444 (13. nov.) som råd i Stralsund hertug Barnim af Pommerns pantsætning af landsbyen Ueselitz på Rügen til stralsund-rådmanden Alf Greveroden, 1448 (7. jan.) råd og vidne i Stralsund ved sm. hertugs pantsætning af 100 sundske marks hævelser af landsbyer på Rügen til Marienkrone Kl., vist ham, for hvem Hans v. Plön 1470 stiftede sjælemesser." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henning II van Podebusk
• Også kaldet: Henning Podebusk
• Indvandring: ca. 1350, Danmark
• Beskæftigelse: ca. 1365; Drost
• Beskæftigelse: 1375; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1375; Rigsforstander

Notater:

Levned:
Podebusk, Henning, –o.1388, Drost, tilhørte en fornem rygisk Adelsæt, som var i Slægt med selve Øens gamle Fyrster; hans Fader hed Brantho. Da Valdemar Atterdag 1350 opholdt sig i Nordtyskland, traadte H. P. i hans Tjeneste, og allerede 1353 spillede han en Hovedrolle ved de Forhandlinger, der førte til, at Johan den milde afstod Nykjøbing Slot paa Falster. 1360 overværede han den store Rigsforsamling i Kalundborg, Aaret efter var han med paa Valdemars Tog til Gulland. Kongen havde i ham
fundet en Hjælper, paa hvem han fuldstændig kunde lide, og drog ham stedse længere frem; i 1365 nævnes han som Gjældkjær i Skaane, og da kort efter Kongens mangeaarige Drost Claus Limbek (X, 294) stillede sig op imod Valdemar, blev H. P. hans Efterfølger. Haardt trængt af det store Forbund mellem hans fyrstelige Modstandere og Hansestæderne maatte Valdemar selv forlade sit Rige; Styrelsen førtes nu af Rigsraadet med H. P. i Spidsen, og denne kaldes «Høvedsmand i Danmark». Med Vaaben i Haand at modstaa de overmægtige Fjender var der ikke Tale om, men H. P. viste sig som en kløgtig Diplomat; han forstod at udbytte den Modsætning i Interesser, der var imellem Fyrster og Stæder, og han sluttede med de sidste Freden i Stralsund (1370), der vel kun kjøbtes ved store Indrømmelser, men fjærnede den Fare for fuldstændig Opløsning, som truede Riget; Fyrsterne maatte snart efter gaa paa Forlig, og Valdemar kunde vende tilbage til sit Land.

Ved Stralsundfreden havde Stæderne faaet overdraget Slottene i Vestskaane paa 15 Aar, men det var blevet aftalt, at H. P. skulde have dem i Varetægt paa Hanseforbundets Vegne. Han fik derved en ejendommelig Stilling mellem de 2 Partier, og han klagede snart efter til Hanseaterne over, at Kongen berøvede ham den Indtægt af de omliggende Herreder i Skaane, hvormed han skulde underholde Slottene; meget tyder dog paa, at han handlede efter hemmelig Aftale med sin Konge, der samtidig opfordrede Hanseaterne til at tilbagegive ham Slottene. Inden Resultatet af dette Dobbeltspil viste sig, døde Valdemar imidlertid (1375). Atter førte H. P. i Spidsen for Rigsraadet Styrelsen, men allerede i Dec. modtog han Holbæk Slot som Pantelen af Dronning Margrethe, og dermed var hans Stilling givet; sikkert skyldtes det ham mer end nogen anden, at Oluf og ikke Meklenborgeren toges til Konge.
Lige saa trofast, som han havde hjulpet Valdemar, støttede han fra nu af hans Datter og hendes lille Søn, og man tør formode, at den unge Dronnings Politik i den følgende Tid væsentligst er Drostens Værk. Tydelig spores det over for Hansestæderne; H. P. mistede vel snart efter sin Fogedstilling i deres Tjeneste, men ellers var han den stadige Mægler mellem Byerne og Danmark, og han optraadte endnu som saadan i det afgjørende Øjeblik, da Hanseaterne 1385 skulde tilbagegive de Skaanske Slotte; skjønt de vare yderst uvillige dertil, og den egentlige Termin ogsaa skød over, bleve de dog sluttelig nødte til at gjøre det. Men ogsaa for den rolige Tilbagetrængen af Meklenborgerne og deres Krav, for Udsoningen med Holstenerne bør H. P. vist have Æren, og da man var helt færdig til at optage Kampen for Sveriges Krone, og saa alt sattes i Fare ved den unge Olufs Død (1387), var det atter ham, der sikrede Margrethe Magten i hendes eget Navn. Kort efter døde den aldrende Statsmand; i Okt. 1388 nævnes hans Hustru, der kalder sig Drostinde, som Enke. Faa Udlændinger have gjort sig saa vel fortjente af Danmark som han, og sammen med nogle andre af Valdemar Atterdag indkaldte Tyskere gav han de indfødte Stormænd et følgeværdigt Exempel paa ubrødelig Troskab mod Riget og dets Herskere.
Den fremragende Stilling, H. P. vandt i Danmark, førte ganske naturlig flere af hans Slægt til Danmark. Allerede 1373 viser sig saaledes en Henning P., der til Adskillelse fra Drosten kaldes «den unge»; han ægtede siden en dansk Adelsjomfru, Kirstine Timmesdatter. En Valdemar P., maaske en Broder til Drosten, blev 1376 Biskop i Odense og døde 1392. Selv efterlod H. P. sig 4 Sønner, af hvilke Tetz P. gik den gejstlige Vej og opnaaede Kanonikater i Roskilde og Lund, indtil han 1392 fik Odense Bispestol efter sin nysnævnte Frænde; han døde 1400. En anden Søn, der efter Farfaderen kaldtes Brantho eller Brand, døde ogsaa tidlig; længere levede derimod Johan (Hans) og Predbjørn, som begge bleve i Danmark og ægtede danske Adelsdamer. – En tidligere Tids Gætninger om, at Valdemar Atterdags Elskerinde Tove skulde have været en Søster til H. P. og have banet denne Vej til Kongens Gunst, ere naturligvis grebne ud af Luften, saa vist som Tove i Virkeligheden hører hjemme i Valdemar den stores Historie. (Kr. Erslev.) (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
På Holbæk med Merløse herred.

Begravet:
"Ved Vestenden af Valdemars Sarkofag fik hans Drost Henning Podbusk (død 1388) sin Grav ... Midt i Korsskæringen fandtes i 1873 ved Siden af et Skelet uden muret Grav et Jernsværd fra o. 1400 (Sorø I, S. 81, Fig. 12). Det er antaget for at være Henning Podbusks og er ophængt paa Højkirkens Nordside under hans malede Vaabenskjold, men hans Grav har sandsynligvis været adskillig vest­ligere, ved eller vest for den nuværende Kordør." (Danmarks Kirker)

Henning blev gift med Gisela von dem Sunde Putbus. Gisela (datter af Hr. Henning Podebusk og Eufemia Jakobsdatter, af Halland) døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gisela van Podebuzke

Notater:

"g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Tetz van Podebusk (d. bef 1401, Kannik),
Gese Podebusk (d. aft 1408, gift med Hr. Jep Trugildsen, til Steensballe (d. aft 1411).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christiern Vendelbo
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: Landsdommer
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1369; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Christian, –o.1400, fremtræder i Slutningen af Valdemar Atterdags Tid; han var da Ridder, Høvedsmand paa Skanderborg Slot og Medlem af Kongens Raad. Som saadan deltog han i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne 1369-70, og efter Valdemars Død har han saa vel medbeseglet den Haandfæstning, Kong Oluf udstedte 1376, som Aaret efter paa Danehoffet i Nyborg den der vedtagne Landefred. Ellers træder han lidet frem i Datidens Statsakter, og der er ogsaa kun bevaret faa Vidnesbyrd om hans personlige Forhold. Han deltog i Fredsmødet paa Lindholm 1395, der gjorde Ende paa Krigen med Albrecht af Meklenborg, og da Erik af Pommern blev valgt til Konge, udnævnte Dronning Margrethe C. V., der nu var den ældste i Rigsraadet, til Landshøvedsmand og «Rettere» i Jylland; i denne Egenskab holdt han i de følgende Aar Retterting paa Kongens Vegne. I de store Rigsmøder deltog han derimod ikke siden og var heller ikke med ved Unionsmødet i Kalmar; han levede endnu i Aaret 1400, men det følgende Aar nævnes hans Hustru, Elene Buggesdatter, som Enke. (Kr. Erslev.)"(DBL 1. udg)
"købte 1363 af Peder Jensen dennes andel i Odsgaard i Middelsom herred, medbeseglede 1367 et af hr. Peder Munk af Holbek udstedt skøde, deltog 1369-70, som medlem af kong Valdemars råd, i fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da høvedsmand på Skanderborghus. Var 1373 medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte gård Diernæs i Hundborg herred, medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte håndfæstning og året efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred.
Nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod gård og gods Trudsholm i Gjerlev herred, for at han skulle udløse ham og hans Staldbrødre af det Fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldestgjort. Fremviste 1387 sine brevskaber på Trudsholm på Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde indsigelse mod hans ret, fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i pant dennes gods i Vinkel sogn (Fjends herred), havde 1394 den befæstede borg Lunholm i Skagens landdistrikt inde, som han havde arvet med sin hustru Helene.
Deltog i fredsmødet på Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet valgt til konge i 1396, af dronning Margrethe valgt til landshøvedsmand og »rettere« i Jylland og var da den ældste i rigsrådet; "Købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs enke Lene, forekommer, sidste gang 1400 (12. juli), da han var til stede på rettertinget, men var død 1401 (16. juli), da Elnæ Bugges datter, hr. Christiern Wendelboes efterleverske og Hans van Podebusk, ridder, som en af hr. Christierns døtre til husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, ridder, og Axel Jakobsøn, som hr. Christierns to døtre nu til husfruer havde, "antvordede Dronning Margrethe gården Karthorp", som de tilligemed Aalborg havde i pant af kong Valdemar. samme år (29. august) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af hr. Johan Skarpenberg til hr. Predbjørn Podebusk udstedte afkaldsbrev på den førstnævntes gods i Utterslev i Lolland." (Holbek & Brun)
se også:"Høvedsmand og dommer på kongens vegne : om slægten Vendelbo og dens forhold til kongemagten." 1066, Årg. 31, nr. 1 (2001), S. 3-16,



Beskæftigelse:
På Skanderborg Slot. Senere Landshøvedsmand.

Beskæftigelse:
«Rettere» i Jylland.

Kristian blev gift med Ellen Buggesdatter den Ja, dato ukendt. Ellen (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard) døde efter 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elene Buggesdatter