Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:Tønne Parsberg (aft 1541 - aft 1584),
Predbjørn Parsberg (f. aft 1541),
Manderup Parsberg, til Sandbygaard og Hagesholm (24 Dec 1546 - 11 Nov 1625, Hagsholm (Haxholm), Houlbjerg Viborg),
Ingeborg Vernersdatter Parsberg (aft 1541 - c. 1565),
Jørgen Parsberg (f. aft 1541),
Christian Parsberg (f. aft 1541),
Lisbet Vernersdatter Parsberg (1554 - 25 Apr 1615, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø),
Claus Parsberg (f. aft 1541),
Anne Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541),
Sophie Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541).

1. Anne Vernersdatter Parsberg blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige.
2. Niels Parsberg, til Harrested og Sandbygaard blev født i 1545 i Sölvesborg, Blekinge, Sverige; døde den 13 jan. 1592; blev begravet i 1592 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø.
3. Christoffer Parsberg, til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal blev født den 25 jul. 1555 i Sölvesborg, Blekinge, Sverige; døde den 21 maj 1600 i Rødding, Nørlyng, Viborg; blev begravet den 29 jun. 1600 i Viborg, Nørlyng, Viborg.
4. Valdemar Parsberg, til Jernit blev født i 1557; døde den 6 maj 1607; blev begravet i 1607.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1487; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Høvedsmand
• Beskæftigelse: før 1521; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Maren Knudsdatter Has (d. aft 1505). Barn i ægteskabet: Gertrud Tønnesdatter Parsberg (d. aft 1548).

Levned:
Parsberg, Tønne Vernersen, –o.1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til foranstaaende Jørgen P. og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han alt 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Han blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller Kjøbenhavn; en enkelt Gang deltog han ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. – T. P. levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift 1. med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern II. som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 med Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods med Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Lindholm. 1503 - 1504 på Varberg.

Beskæftigelse:
Gaardstænge Len i Skåne.

Tønne blev gift med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk den 26 maj 1510. Ingeborg (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde før 1 apr. 1542 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet før 1542 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jørgen Parsberg (f. 12 Mar 1512),
Vibeke Tønnesdatter Parsberg (f. 1 May 1513),
Jytte Tønnesdatter Parsberg (8 May 1516 - 1567),
Valdemar Parsberg (12 May 1519 -1534).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Werner Parsberg
• Indvandring: Danmark
• Beskæftigelse: 1443; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1443; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
"Parsberg, Verner, –1487, til «Stirberg», Rigsraad, var Søn af Verner P. og Margarethe Schenck v. Reicheneck og er sikkert født i Nürnberg, hvor hans Fader var Høvedsmand. Hans Farbroder Christoffer P., hvem Christoffer af Bajern drog med sig til Danmark, har utvivlsomt ført ham her til Landet, hvor han i Modsætning til Farbroderen tog blivende Ophold; han blev (før 1454) Ridder og Rigsraad, fik Holbæk Slot i Forlening, som han vistnok beholdt til sin Død, og tog sig her en Hustru, Anne Tønnesdatter Rønnow. Men han synes da ogsaa at have ydet sit nye Fædreland væsentlige Tjenester som en meget benyttet Diplomat. Han blev saaledes 1456 sendt til Køln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig; 1458 var han Medlem af det til Danzig affærdigede Gesandtskab, der skulde slutte Traktat med Kongen af Polen; 1466 ledsagede han Bisperne af Viborg og Lybek til Maastricht for at aftale en Handels- og Forbundstraktat med Hertugerne af Burgund, Bretagne og Normandiet, ligesom han besøgte sin Hjemstavn Nurnberg for at pleje nogle Forhandlinger ved Kejserhoffet. Atter 1467 og 1469 sendtes han sammen med de 2 nævnte Bisper til Nederlandene, bl. a. for at forhandle med Kongen af England, ligesom han ogsaa 1472, 1473 og 1476 tog Del i Møderne med de svenske i Kalmar. Endelig var han med i det Gesandtskab, som 1477 affærdigedes til Dresden for at fremføre Junker Hans’ Bejlen til Kurfyrstens Datter. Hvor meget han end saaledes færdedes udenrigs, synes han dog ikke at have forsømt Lejligheden til at gjøre sig fortrolig med de indre Forhold her i Danmark, thi alt 1473 fungerede han lejlighedsvis paa Sjællands Landsting som Landsdommer. V. P. døde 1487 og er Stamfader til de danske Parsberger. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Stierberg, kom til sin Farbroder i Danmark, var 1443 Ridder og Høvedsmand paa Helbæk Slot, beseglede 1448 Christoffer af Bayerns Testamente, var 1454 paa Sjællandsfarers Landsting, 1456 udsendt til Köln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig ("miles et capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Styrburgensis Dacie et Alamannie etc. conciliarius"), nævnes 1457 som Hr. Verner af Holbæk, 1458 Medlem af et til Danzig affærdiget Gesandtskab, 1459 (paa Holbæk) Fredsforhandler i Lübeck, 1460 Vidne for et af Kong Christiern udstedt Brev, medbeseglede 1463 et af Fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt Skøde (Segl), 1466 i Kongens Raad (af Holbæk), Sendebud i Maastricht og ved Kejserhoffet, 1467 og 1469 udsendt til Nederlandene, tog 1472, 1473 og 1476 Del i Møderne i Kalmar, var 1473 Høvedsmand paa Holbæk og sad i Landsdommers Sted paa Sjællandsfars Landsting, 1475 paa Københavns Retterting, 1477 Sendebud i Dresden, 1478 nærværende paa Køge Raadhus, 1482 i Forsamlingen af Rigstander i Kalundborg, vistnok til sin Død 1484 Høvedsmand paa Holbæk." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1443 - 1484 Holbæk Slot.

Død:
DBL skriver 1487.

Begravet:
Ligsten afbildet (siden 1919 i Holbæk Museum).

Verner blev gift med Anne Tønnesdatter Rønnow. Anne (datter af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde i 1474; blev begravet i 1474 i Holbæk, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Rønnow

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet (siden 1919 i Holbæk Museum).

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Jørgen Vernersen Parsberg, til Harrested (d. aft 10 Jul 1507).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Døde sist på året. Begravet i Korsbrødre Kloster, Odense

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Claus Podebusk, til Kørup og Krapperup (aft 1491 - 7 Nov 1540, Markie, Vemmenhög, Sverige),
Sophie Predbjørnsdatter Podebusk (aft 1491 - 16 Feb. 1540, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg),
Jørgen Podebusk, til Krapperup og Bidstrup (aft 1491 - 1535, København).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Verner Parsberg
• Beskæftigelse: Nürnberg, Bayern, Tyskland; Høvedsmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1442, Nürnberg, Bayern, Tyskland; Byfoged

Notater:

Levned:
"fra 1442 Byfoged (Schultheiss) i Nürnberg, var 1430 Høvedsmand i Rigskontingentet under Kampene med Hussitterne, 1443 Høvedsmand i Nürnbergernes Fejde med Herrerne af Waldenfels - død 2 Nov. 1455. Til hans Minde er i Koret i St. Lorenz Kirke i Nürnberg ophængt et prægtigt, ottekantet Ligskjold med hans Vaaben, omkring hvilket læses hans Navn, Dødsaar og Datum." (Holbek & Brun)
Der zweite Sohn des „alten Hansen" war Wernher oder We r n e r (1). Er wurde mit seinem Bruder gegen Lupburg verteilt, das im Jahre 1395 von den Parsbergern erworben wurde. Er war Ritter und Hauptmann zu Nürnberg, seine Gemahlin eine Schenk von Reicheneck. Angeblich trieb Werner in seiner Jugend, wie andere seines Stammes, das Raubrittertum. 18 1420 finden wir Werner im Dienste des unruhigen Herzogs Ludwig von Ingolstadt. Im Kriege gegen die Markgrafen von Brandenburg stellte dieser Werner als Hauptmann zwischen Gunzenhausen .und Lautershausen auf. ...Unserem Werner scheint das Kämpfen Freude gemacht zu haben, finden wir ihn doch schon 1431 wieder als Hauptmann der Nürnberger Truppen im Kriege gegen die Hussiten. Wie er mit den Herzögen Ernst und Wilhelm nun übers Kreuz kam, ist schwer zu ermitteln. Jedenfalls wissen wir, daß er mit seinen Knechten in die Gefangenschaft der Herzöge kam und zwar durch Wilhelm Schellenberger, Pfleger zu Dietfurt. Bei seiner Entlassung 1433 schwörte er Urfehde. 1435 wurde er zu Riedenburg mit der Vogtei zu Joshofen belehnt. Im gleichen Jahre sehen wir ihn über einen Streit der Wolfsteiner mit den Hofern entscheiden. Am 21. Dezember desselben Jahres verpfändet Hans Kürner seinen halben Teil an der Feste Adelsburg an Werner von Parsberg und andere Ritter. Werners Ansprüche auf Rohrenfels werden von Kaiser Sigismund (1410—1437) zu Iglau 1436 als richtig erklärt. War Waffenruhe, so drängte es unseren Werner doch danach, seine Lanze scharf zu halten. Am Sonntag vor Pfingsten 1442 erscheint er auf dem Turnier zu Regensburg. ... Nun rückt Werner 1442 zum Reichsschultheiß von Nürnberg auf. ... Am 18. Februar 1447 unternahm er einen Kriegszug mit 168 Reisigen gegen die Besitzer der Feste Lichtenberg in Oberfranken, die Waldenfelser, die der Stadt Nürnberg feind geworden waren. Werner starb wahrscheinlich 1460, nachdem er 13 Jahre lang das Schultheißenamt zu Nürnberg inne gehabt hatte. Werner hatte 4 Söhne und 3 Töchter. Söhne waren: We r n e r (2), Hans (3), Fr i e dr i ch (5) und H e i n r i c h (5), letzterer war Domherr, Scholastikus und Senator zu Regensburg. (Spitzner)

Werner blev gift med Margrethe Schenk von Reicheneck. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hendes Vaaben var en rød Rose i hvidt Feltog paa Hjelmen to af hvidt og rødt delte Vesselhorn." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Hans Parsberg, (f. c. 1423),
Friedrich Parsberg (f. c. 1426),
Heinrich Parsberg Nf60 (f. c. 1430).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1399; Væbner
• Beskæftigelse: før 1416; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Fresenborg. 1419 på Ærø.

Død:
Falden i kamp om borgen i Tønder.

Tønne blev gift med Margrethe Henriksdatter Siggem. Margrethe døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af Henrik Siggem og (Ukendt).
Gaunaa, og flere med ham, opregner følgende forslægt:
Far: Henrik van Siggem;
Farfar: Markvard van Siggem (d. aft 1323).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jutta Conradsdatter Moltke

Notater:

Levned:
"Jutta (eller Jytte), datter af ridderen Cort af den også til Pommern udbredte slægt Moltke. Claus og Jutta fik sammen de to sønner Pridbor og Waldemar samt døtrene Hippolyte og Gisela.
Hun omtales første gang ved navn i 1458, da hun ordner en sag i Claus fravær. I 1483 påtager den ene af hendes sønner sig at forsørge sin mor på de rygenske godser og senere medbesegler hun en godsafståelse sammen med denne. Alle disse breve er udstedt i Nordtyskland (PR 773, 783, 825, 867, 879 af 14.5. 1487, KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 48f). Hun var død inden 8.6. 1494 (PR nr. 914).
Svigerfaderen besegler for Claus i november 1442 og igen i september 1443, da han udtrykkelig omtales som ”min kones fader”. Han må antages at være identisk med den i Moltke-stamtavlen i Danmark Adels Årbog 1991-93 s. 839f omtalte Conrad til Redebas mm.; men Jytte er således ikke, som her anført (s. 832), datter af Evert Moltke til Bavelse. KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 53f

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Hippolyta Podebusk (d. aft 1416),
Brigitte Podebusk (d. aft 1483, Gisele Podebusk, til Radelitz).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).