Inger Skarpenberg

Notater:

Levned:
"Hun kaldes i Danmarks Adels Aarbog (DAA) 1892 side 145 (slægten Fleming) "Inger Skarpenberg Henningsdatter", men er i DAA 1915 side 435 (slægten von Scharffenberg (Skarpenberg) placeret som datter af Godscalk Scharpenbergh Elisabeth Nielsdatter Bugge til Hald." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Hr. Herman Flemming, til Knudstrup før 1396. Herman (søn af Peder Flemming og Christine) døde efter 1407. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Bo Flemming (f. bef 1396).

1. Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup blev født efter 1396; døde før 1458.
2. Peder Flemming, til Atterup blev født efter 1396; døde mellem 1461 og 1480.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Godscalk von Scharpenbergh
• Beskæftigelse: 1363; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1364; Røver

Notater:

Levned:
"Nævnes 1350 og 1359 med sin fader og broder, stod 1360 i den svenske Kong Magnus' tjeneste, var 1362 i Ratzeburg vidne med hertug Erik af Sachsen, var 1363 høvedsmand på Bahus, plyndrede 1364 Lybækkerne i Kaluesunde, var 1367 og 1370 endnu høvedsmand på Bahus, men 1366 nævnes Narwo miles capitaneus in Bahusen, beseglede 1363 den jyske adels forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar og var da endnu væbner, 1370 klagede stænderne til kong Haakon over hans plyndringer mod de Stralsunder, var 1371 forlover for drosten van Stoue i en af Henneke von der Lundstedt Ægteskabskontrakt, deltog 1375 i den i Lyby Kirke indgåede forpligtelse til at holde gejstligheden i ære, er vel den „Scharffenberch", høvedsmand på Høneborg, som 1377 med andre danske slotshøvedsmænd blev indstævnet for kejserretten af kong Albrecht." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
"den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen" (Bondesen)

Godscalk blev gift med Lisbeth Buggesdatter, til Hald. Lisbeth (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Ingeborg Vendelbo) døde efter 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Buggesdatter

Notater:

Levned:
til Hald, omtales 1387 som Enke. 1389 fraskrev hun sig al Rettighed til Rolstrup, og 1391 gjorde hun sit Testamente. Gift med den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen. Sønnen Henneke Skarpenberg slægtede Faderen paa. For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen. En Datter af Henneke Skarpenberg ved Navn Inger blev gift med Herman Flemming. Saaledes Slægtsforbindelse mellem Bugger og Flemminger, i Arvestrid med hvilke sidste Buggerne senere blev dømt fra det Fædrene Gods og derved blev forarmet. (Bondesen).
"til Hald, som Gotskalk solgte til kong Valdemar, men købesummen blev først af Dronning Margrethe erlagt til fru Elisabeth og hendes søn Henneke Skarpenberg, var 1387 enke og solgte da gods i Ramten til hr. Jens Andersen (Brok), gjorde 1391 sit testamente og gav da Medelhedegård til Viborg Domkirke, afhændede 1402 Rolstrupgaard til fru Elne hr. Ebbe Strangesens." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Henneke Skarpenberg (" For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen", Bondesen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henekinus Scarpenberg
• Titel: 1334; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Kaldes 1332 Henekinus Scarpenberg og var forlover ved hertug Valdemars og greverne Gerts og Johans forlig med kong Magnus, var 1334 ridder, kaldes hr. Johan Scarpenberg og var forlover for hertug Albrecht af Sachsen, 1337 for Detlef Zure, udstedte 1350 med sine Sønner Godscalck og Vicke orfejde for den af staden Lübecks tjenere i Bonninkstede dræbte Heneke Scharpenberghe her Johannes sone, undergav 1359 med sine sønner Godscalcus et Vicko den strid, de havde med rådet i Lübeck om et ødelagt hus i Nennendorp, voldgift af Marquard de Stove senior og to lybske rådsherrer." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1351; Oprørsleder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun anfører, at hans forældre var (Ukendt) Bugge (d. bef 1320) og (Ukendt) Nielsdatter Panter, som i et andet ægteskab var gift med Niels Eriksen Gyldenstierne!

Levned:
"Niels Bugge hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen, (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:
Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand
Kongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig alt ansvar. Byens borgere blev dømt til at betale en årlig bod til kongen, en bod som først blev afskaffet i 1874.
Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab[3] ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp
Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo.
I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg. Johan Skarpenberg var således dattersøn af Niels Bugge." (Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bugge , set 12 Jul 2018)
"Niels Bugge var en af Grev Gerts ivrige Tilhængere og i den kongeløse Tid 1332—40 en af de mægtigste blandt den nørrejyske Adel. Senere brød han med Grev Gert og blev en af Hovedlederne for det store Oprør, som endte med Grev Gerts Indfald i Nørrejylland og hans Død i Randers. Oprindelig boede Niels Bugge paa Nørre Vosborg, og først 1345 kom han i fuld Besiddelse af Hald. Han var sin Tids rigeste Herremand og ejede mange Herregaarde. Med sin første Kone fik han Støvringgaard. Efter det mislykkede Forsøg paa Forlig med Kongen i 1358 blev han paa Hjemvejen i Middelfart slaaet ihjel af nogle Fiskere, hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først blev hævet 1874." (Th. Thaulow).


Død:
Myrdet af fiskere. Thaulow: d. 1358

Niels blev gift med Ingeborg Vendelbo cirka 1333. Ingeborg døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Angiveligt datter af Drost Peder Vendelbo og Sophie Andersdtter Hvide.


Død:
Holdt Skifte efter Hr.
Niels 1388.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Knud Bugge, til Hald (c. 1334 - aft 1362).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes de Scharpenbergh
• Også kaldet: Johannes von Scarpenberg
• Titel: 1320; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Var 1320 ridder og vidne med fyrst Heinrich af Meklenborg, beseglede 1325 til vitterlighed med Conrad Wackerbart, var endnu 1336 vidne med hertug Albrecht af Sachsen." (Holbek & Brun)

Notater:

Hans Frue siges at have været en Datter af Niels Gyldenstierne til Aagaard. (Bondesen)
Moustgaard anfører desuden 4 børn, bl.a. stormanden og oprørslederen Niels Buggesen Bugge.
Formodet ægtefælle modsiges bl.a. af Munk: "Hans frue siges at have været en datter af Niels Gyldenstjerne til Aagaard (Vester Hanherred) [her er der meget, der tyder på, at kronologien halter, da det ser ud til, at Niels Gyldenstjerne ikke er gammel nok, til at kunne være far til en hustru til Bugge Nielsen]" Men Munk har også som børn, foruden Bege: Niels Bugge (1300-1359) og Erik Bugge 1302-1352).
Også DBL anfører Niels Bugge. Der hersker imidlertid tvivl om, hvem der var Niels Bugges far (fx,danmarkshistorien.dk/).

Levned:
af Hegnet (Harre H.), var 1332 på holstensk side nærværende ved forliget med grev Gert i Kiel, skal være blevet dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær. (Holbek & Brun)

Død:
Munk: aft 1334.