Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1445; Lensmand
• Beskæftigelse: 1451; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Knudstrup, 1435 væbner og forlover for for kongen ved forliget i Stockholm, opsagde 1439 kong Erik huldskab og troskab, 1440 ridder, 1445-1450 lensmand Kalundborg, 1448 sendebud til kong Carl, 1450 lensmand på Helsingborg, 1451 rigsråd, 1453 med kongen i Norge, skifte holdtes efter ham 1458. Joachim F. (S. 145) var alt 1442 lensmand på Kalundborg (W. Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 37)." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1435.

Beskæftigelse:
1445 - 1450: Kalundborg, 1450 lensmand på Helsingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup. Inger (datter af Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Anders Flemming, til Gelskov (d. aft 1481),
Anna Joachimsdatter Flemming, til Bjørnholm (d. c. 1488).

1. Inger Joachimsdatter Flemming, til Møllerup døde efter 1513.
2. Berete Flemming døde efter 1494; blev begravet i Præstø, Bårse, Præstø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter von Rantzau. Karen (datter af Eler von Rantzau) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse døde før 1509.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1396; Hofmester
• Titel: 1407; Ridder

Notater:

Levned:
"til Knudstrup (Løve H.), beseglede 1387 til vitterlighed med hr. Claus Flemming, havde 1396 Abrahamstrup og Horns herred i pant af Dronning Margrethe, 1395 forlover ved forliget på Lindholm, 1397 foged på Kalundborg, beseglede 1401 kong Eriks stadsfæstelse af dronning Margrethes testamente, og var da endnu kun væbner, men 1407 ridder, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1401.

Herman blev gift med Inger Skarpenberg før 1396. Inger (datter af Godscalk von Scharffenberg og Lisbeth Buggesdatter, til Hald) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hun kaldes i Danmarks Adels Aarbog (DAA) 1892 side 145 (slægten Fleming) "Inger Skarpenberg Henningsdatter", men er i DAA 1915 side 435 (slægten von Scharffenberg (Skarpenberg) placeret som datter af Godscalk Scharpenbergh Elisabeth Nielsdatter Bugge til Hald." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Bo Flemming (f. bef 1396).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1366; Lensmand
• Titel: 1366; Ridder

Notater:

Levned:
"Måske 1366 bispelig lensmand på Huseby i Aker og ridder, nævnes 1395 i forliget på Lindholm og 1396 i forliget i Nykøbing, beseglede 1396 tilligemed Herman Flemming til vitterlighed med fru Gese Olufsdatter Bjørn, levede endnu 1406. (S. 145) Hr. Peder F.; en Ridder af dette Navn og hans Frue Gese! vare Medlemmer af St. Knuds Gildet i Kalundborg." (Holbek & Brun)
"Flemming eller Fleming er et ikke sjældent Adels-Navn, der foruden i Danmark og Sverige kendes i Skotland, Pommern, Polen osv., hvad der ikke er så påfaldende, da navnet jo lod sig anvende på enhver slægt af flamsk oprindelse. Selv i Danmark har der været flere slægter af navnet, men mest bekendt er den (endnu i Sverige i friherrelig stand blomstrende) slægt, hvis våben var i guld-felt tre røde bjælker, hver belagt med tre guld-kugler, på hjelmen ifølge våbenbøgerne elleve eller tretten vekselvis guld- og røde standarter over et rødt tårn, i hvis port en jomfru med udslaget hår og holdende et spejl, medens seglene kun vise to vesselhorn på hjelmen. Ifølge slægtebogs-angivelser, der vel gengiver gamle slægt-traditioner, er disse Flemming'er oprindelig komne af en grevelig stamme i Italien og kommet til Danmark med Kong Erik af Pommern; den første var denne Konges Hofmester Hr. Herman Flemming. Hvor meget sandt her er i, får at stå hen, dog er det sikkert, at slægten var her i Danmark alt i det 14. årh. og mulig endnu før, hvis man dertil vil regne de to riddere og høvedsmænd henholdsvis på Næsbyhoved og Nyborg Herman Jura og Nicolaus Jura, der levede 1330—77 og førte et ganske lignende våben. I Danmark uddøde slægten 1544, men dens navn føres ved arv endnu i enkelte adelsslægter som et fornavn. ... Flemming. (S. 145) Af denne slægt nævnes 1336—59 i Pommern brødrene Johannes ridder, Nicolaus og Eghard Vleming til Dabitz, og Peter Vleming, 1380 Peter, Herman, Clawes, Vranke og Eghard, hr. Johans Sønner, og Magnus, Henneke og Clawes Vlemingh, Peters sønner. (Klempin: Matrikeln der Pommerschen Ritterschaft 33)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Huseby i Aker.

Peder blev gift med Christine. Christine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jens Flemming (d. 1395, Stockholm, Sverige),
Claus Flemming, til Nynæs (d. 1425),
Mogens Flemming (d. 1414).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Godscalk von Scharpenbergh
• Beskæftigelse: 1363; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1364; Røver

Notater:

Levned:
"Nævnes 1350 og 1359 med sin fader og broder, stod 1360 i den svenske Kong Magnus' tjeneste, var 1362 i Ratzeburg vidne med hertug Erik af Sachsen, var 1363 høvedsmand på Bahus, plyndrede 1364 Lybækkerne i Kaluesunde, var 1367 og 1370 endnu høvedsmand på Bahus, men 1366 nævnes Narwo miles capitaneus in Bahusen, beseglede 1363 den jyske adels forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar og var da endnu væbner, 1370 klagede stænderne til kong Haakon over hans plyndringer mod de Stralsunder, var 1371 forlover for drosten van Stoue i en af Henneke von der Lundstedt Ægteskabskontrakt, deltog 1375 i den i Lyby Kirke indgåede forpligtelse til at holde gejstligheden i ære, er vel den „Scharffenberch", høvedsmand på Høneborg, som 1377 med andre danske slotshøvedsmænd blev indstævnet for kejserretten af kong Albrecht." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
"den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen" (Bondesen)

Godscalk blev gift med Lisbeth Buggesdatter, til Hald. Lisbeth (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Ingeborg Vendelbo) døde efter 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Buggesdatter

Notater:

Levned:
til Hald, omtales 1387 som Enke. 1389 fraskrev hun sig al Rettighed til Rolstrup, og 1391 gjorde hun sit Testamente. Gift med den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen. Sønnen Henneke Skarpenberg slægtede Faderen paa. For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen. En Datter af Henneke Skarpenberg ved Navn Inger blev gift med Herman Flemming. Saaledes Slægtsforbindelse mellem Bugger og Flemminger, i Arvestrid med hvilke sidste Buggerne senere blev dømt fra det Fædrene Gods og derved blev forarmet. (Bondesen).
"til Hald, som Gotskalk solgte til kong Valdemar, men købesummen blev først af Dronning Margrethe erlagt til fru Elisabeth og hendes søn Henneke Skarpenberg, var 1387 enke og solgte da gods i Ramten til hr. Jens Andersen (Brok), gjorde 1391 sit testamente og gav da Medelhedegård til Viborg Domkirke, afhændede 1402 Rolstrupgaard til fru Elne hr. Ebbe Strangesens." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Henneke Skarpenberg (" For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen", Bondesen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1354; Foged

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Claus F., der nævnes 1331, 1343 sammen med en Gerhard F. i Barth og 1354 var Foged i Barth, var af denne Slægt (Mekl. Urk. VII. 418, IX. 438, XIII. 437) og mulig Fader til Hr. Peder F. (S. 145), der 1366 fæstede gården Huseby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Barth.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henekinus Scarpenberg
• Titel: 1334; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Kaldes 1332 Henekinus Scarpenberg og var forlover ved hertug Valdemars og greverne Gerts og Johans forlig med kong Magnus, var 1334 ridder, kaldes hr. Johan Scarpenberg og var forlover for hertug Albrecht af Sachsen, 1337 for Detlef Zure, udstedte 1350 med sine Sønner Godscalck og Vicke orfejde for den af staden Lübecks tjenere i Bonninkstede dræbte Heneke Scharpenberghe her Johannes sone, undergav 1359 med sine sønner Godscalcus et Vicko den strid, de havde med rådet i Lübeck om et ødelagt hus i Nennendorp, voldgift af Marquard de Stove senior og to lybske rådsherrer." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1351; Oprørsleder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun anfører, at hans forældre var (Ukendt) Bugge (d. bef 1320) og (Ukendt) Nielsdatter Panter, som i et andet ægteskab var gift med Niels Eriksen Gyldenstierne!

Levned:
"Niels Bugge hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen, (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:
Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand
Kongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig alt ansvar. Byens borgere blev dømt til at betale en årlig bod til kongen, en bod som først blev afskaffet i 1874.
Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab[3] ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp
Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo.
I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg. Johan Skarpenberg var således dattersøn af Niels Bugge." (Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bugge , set 12 Jul 2018)
"Niels Bugge var en af Grev Gerts ivrige Tilhængere og i den kongeløse Tid 1332—40 en af de mægtigste blandt den nørrejyske Adel. Senere brød han med Grev Gert og blev en af Hovedlederne for det store Oprør, som endte med Grev Gerts Indfald i Nørrejylland og hans Død i Randers. Oprindelig boede Niels Bugge paa Nørre Vosborg, og først 1345 kom han i fuld Besiddelse af Hald. Han var sin Tids rigeste Herremand og ejede mange Herregaarde. Med sin første Kone fik han Støvringgaard. Efter det mislykkede Forsøg paa Forlig med Kongen i 1358 blev han paa Hjemvejen i Middelfart slaaet ihjel af nogle Fiskere, hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først blev hævet 1874." (Th. Thaulow).


Død:
Myrdet af fiskere. Thaulow: d. 1358

Niels blev gift med Ingeborg Vendelbo cirka 1333. Ingeborg døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Angiveligt datter af Drost Peder Vendelbo og Sophie Andersdtter Hvide.


Død:
Holdt Skifte efter Hr.
Niels 1388.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Knud Bugge, til Hald (c. 1334 - aft 1362).