Anne Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Hak Ulfstand (aft 1590 - 1617),
Hans Ulfstand, til Gundestrup (aft 1590 - 1621),
Lisbet Holgersdatter Ulfstand (aft 1590 - bef 1629).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi dag 1559. (brev i Sidsel Ulfstands arkiv.) (F.) " (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Portræt ophængt i kirken.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Frederik Skovgaard, til Fligende (1576 - 7 Nov 1606),
Jørgen Skovgaard, til Gundestrup (aft 1574 - 11 Jun 1612, Falden ved Bahus (Bohus, Båhus), Kungälv, Sverige),
Ingeborg Hansdatter Skovgaard (aft 1574 - 24 Nov 1582).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

Død:
"til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Peder Gyldenstierne, til Tim og Bønnet (2 Oct 1533, Nykøbing Falster Købstad - 25 Feb 1594).

Notater:

Levned:
"Nævnes i dronning Christines husholdningsregnskab og 1525 i en rustjenesteliste blandt adelen i Ribe stift. Var 1528 blandt de herremænd som med heste, svende og harnisk skulle møde i Holsten for at følge kongen ud af riget. Nævnes 1536 i den store reces, tiltalte samme år borgerne i Slagelse, fordi de under grevens fejde havde plyndret (hans hustrus) gård Knudstrup, havde 1542-43 Halkjær i pant, trættede 1549 med sin 2. hustrus moder, fru Anne Rønnow om hendes søn Carl Urnes fædrene gods, som denne havde solgt ham. Nævnes 1552 i adelens landemodevedtægt, mageskiftede 1553 sin hustrus part i Engestofte til hendes broder Jørgen Urne." (Holbek & Brun)

Jørgen blev gift med Anne Hermansdatter Flemming. Anne (datter af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde den 5 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Carsten Skovgaard,
Christen Skovgaard,
Anne Jørgensdatter Skovgaard, (d. aft 1604),
Abel Jørgensdatter Skovgaard (Ugift).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1576; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
1576 - 1591 Hørby Len i Froste Herred.

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:Tønne Parsberg (aft 1541 - aft 1584),
Predbjørn Parsberg (f. aft 1541),
Manderup Parsberg, til Sandbygaard og Hagesholm (24 Dec 1546 - 11 Nov 1625, Hagsholm (Haxholm), Houlbjerg Viborg),
Ingeborg Vernersdatter Parsberg (aft 1541 - c. 1565),
Jørgen Parsberg (f. aft 1541),
Christian Parsberg (f. aft 1541),
Lisbet Vernersdatter Parsberg (1554 - 25 Apr 1615, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø),
Claus Parsberg (f. aft 1541),
Anne Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541),
Sophie Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541).