Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Hak Ulfstand (aft 1590 - 1617),
Hans Ulfstand, til Gundestrup (aft 1590 - 1621),
Lisbet Holgersdatter Ulfstand (aft 1590 - bef 1629).

1. Anne Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster blev født efter 1590; døde i 1656.
2. Helle Holgersdatter Ulfstand blev født den 8 dec. 1596 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 14 sep. 1638.
3. Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup blev født den 10 maj 1598 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 21 aug. 1652 i Västra Sallerup, Skåne, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i Vor Frue, Sokkelund, København.
4. Else Holgersdatter Ulfstand blev født i 1602.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Portræt ophængt i kirken.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Frederik Skovgaard, til Fligende (1576 - 7 Nov 1606),
Jørgen Skovgaard, til Gundestrup (aft 1574 - 11 Jun 1612, Falden ved Bahus (Bohus, Båhus), Kungälv, Sverige),
Ingeborg Hansdatter Skovgaard (aft 1574 - 24 Nov 1582).

Notater:

Levned:
"Nævnes i dronning Christines husholdningsregnskab og 1525 i en rustjenesteliste blandt adelen i Ribe stift. Var 1528 blandt de herremænd som med heste, svende og harnisk skulle møde i Holsten for at følge kongen ud af riget. Nævnes 1536 i den store reces, tiltalte samme år borgerne i Slagelse, fordi de under grevens fejde havde plyndret (hans hustrus) gård Knudstrup, havde 1542-43 Halkjær i pant, trættede 1549 med sin 2. hustrus moder, fru Anne Rønnow om hendes søn Carl Urnes fædrene gods, som denne havde solgt ham. Nævnes 1552 i adelens landemodevedtægt, mageskiftede 1553 sin hustrus part i Engestofte til hendes broder Jørgen Urne." (Holbek & Brun)

Jørgen blev gift med Anne Hermansdatter Flemming. Anne (datter af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde den 5 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Carsten Skovgaard,
Christen Skovgaard,
Anne Jørgensdatter Skovgaard, (d. aft 1604),
Abel Jørgensdatter Skovgaard (Ugift).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1576; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
1576 - 1591 Hørby Len i Froste Herred.

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:Tønne Parsberg (aft 1541 - aft 1584),
Predbjørn Parsberg (f. aft 1541),
Manderup Parsberg, til Sandbygaard og Hagesholm (24 Dec 1546 - 11 Nov 1625, Hagsholm (Haxholm), Houlbjerg Viborg),
Ingeborg Vernersdatter Parsberg (aft 1541 - c. 1565),
Jørgen Parsberg (f. aft 1541),
Christian Parsberg (f. aft 1541),
Lisbet Vernersdatter Parsberg (1554 - 25 Apr 1615, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø),
Claus Parsberg (f. aft 1541),
Anne Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541),
Sophie Vernersdatter Parsberg (f. aft 1541).

Notater:

Levned:
"Jep Jensen i Skovgaard, var 1489 med at afsige Dom i Gråbrødre Klosters stue i Randers, da nogen jord blev tildømt Jørgen Krumpen, købte 1490 to gårde i Borlev af Herman Flemming og hans søster, hvilke han 1495 indværgede med lovhævd, indværgede ligeledes 1498 Vester Nitten og tre gårde i Jebjerg med lovhævd." (Holbek & Brun)

Jep blev gift med Karen Lauridsdatter Dan. Karen (datter af Laurids Dan, til Faddersbøl og Anne Nielsdatter Kalf) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Magister Anders Jepsen Skovgaard (d. 7 Jan 1554),
Magister Johannes Skovgaard (d. bef 17 Sep 1509),
Hr. Hans Skovgaard, til Gundestrup (d. 1564),
Jørgen Skovgaard, til Skovgaard (d. 1557),
Abel Jepsdatter Skovgaard (d. aft 1512).

Notater:

Levned:
"til Knudstrup og Bavelse (Tybjerg H.). Var endnu umyndig 1458, skiftede 1492 med sin svoger Bjørn Andersen, var 1502 i Oslo og afsagde m.fl. dom over hr. Knud Alfsen men var død 1509." (Holbek & Brun)

Herman blev gift med Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse. Anne (datter af Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse og Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse) døde efter 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Erik Flemming, til Bavelse (d. 16 Oct 1534, Aalborg Købstad), Herman Flemming (d. bef 19 Sep 1545).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1487; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Høvedsmand
• Beskæftigelse: før 1521; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Maren Knudsdatter Has (d. aft 1505). Barn i ægteskabet: Gertrud Tønnesdatter Parsberg (d. aft 1548).

Levned:
Parsberg, Tønne Vernersen, –o.1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til foranstaaende Jørgen P. og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han alt 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Han blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller Kjøbenhavn; en enkelt Gang deltog han ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. – T. P. levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift 1. med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern II. som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 med Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods med Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Lindholm. 1503 - 1504 på Varberg.

Beskæftigelse:
Gaardstænge Len i Skåne.

Tønne blev gift med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk den 26 maj 1510. Ingeborg (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde før 1 apr. 1542 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet før 1542 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jørgen Parsberg (f. 12 Mar 1512),
Vibeke Tønnesdatter Parsberg (f. 1 May 1513),
Jytte Tønnesdatter Parsberg (8 May 1516 - 1567),
Valdemar Parsberg (12 May 1519 -1534).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1515; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Barritskov, fik 1502 (Manderop Christiernssøn) af mester Oluf Hak tilskødet en gård i Barridshule, lod 1503 på Bjerre herredsting med lovhævd indværge to gårde i Vesløf, samme år samme sted en gård i Klackrund og en gård i Stovby, gav 1511 sin hustrus stiffader afkald, var 1515 amtmand på Sønderborg, da han, som nævnt, af Anne Markus Lunds enke fik tilskødet 2 gårde i Tandslet og en øde gård i Eskebjerg, endnu amtmand 1521 (26. april), da han var forlover for kongen, skrives samme år til Barritskov, ligeså 1529, da han lod indværge en del agre på Klakrund mark, havde 1533 en trætte med Svend Persen til Ørum, skrives endnu 1537 til Barritskov." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Sønderborg.

Manderup blev gift med Anne Christoffersdatter Lykke før 1511. Anne (datter af Hr. Christoffer Lykke, til Stadsgaard og Magrethe Bosdatter Høg) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]