Anne Elisabeth Vind

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jørgen Vind (11 Aug 1659, København - 1681, Paris, Frankrig),
Mette Vind (11 Aug 1661, København - 28 Sep 1672),
Dorete Vind (21 Nov 1667, København - 6 Sep 1680),
(Ukendt) Vind (f. 18 Nov 1670).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand
• Beskæftigelse: 1627; Rentemester
• Beskæftigelse: 1643; Admiral

Notater:

Levned:
Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til den ovfr. nævnte Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV, 130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.
Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død (IV, 128) i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet «Patientia». 1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652. (J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644). ; Bruun, Slaget paa Kolberger Heide. ; Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396. ; Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff. ; A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff. ; J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Grundestrup (nu Vrams Gunnarstorp i Skåne), gik først i Roskilde, dernæst fra 1603-1607 i Sorø Skole, studerede siden med den lærde Casper Bartholin som hovmester i Wittenberg og Jena og berejste Tyskland, Frankrig, Schweiz og Holland, hvor han i nogen tid tjente under prinsen af Oranien, men tog 1612 hjem for at tage del i krigen mod Sverige, berejste efter freden atter Frankrig, drog så atter hjem, tjente 1616-20 i kancelliet, 1620-24 som skibschef, 1627-43 rentemester, samme år forlenet med et vikarie i Roskilde, 1628-34 med Romdalens len, 1634-41 med Herresvad Kloster, 1640 rigsråd, 1641 lensmand på Dragsholm, 1643 Rigsadmiral, blev 1. Juli 1644 såret i slaget på Kolberger-Heide og død 17. juli samme år i København af sit Saar. Han blev brugt i flere udenrigske sendelser, blandt andet 1626 til Nederlandene for at hverve ingeniører, 1640 til Sverige, 1641 til Stade og 1643 til Gottorp." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Et vikarie i Roskilde, 1628 - 1634 Romdalens len, 1634 - 1641 Herresvad Kloster, 1641 Dragsholm.

Beskæftigelse:
Rigsadmiral. 1620 - 1624: Skibschef.

Død:
Såret 1 Jul 1644 i slaget ved Kolberger Heide.

Begravet:
Epitaf afbildet

Jørgen blev gift med Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Ingeborg (datter af Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup og Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup) blev født den 10 maj 1598 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 21 aug. 1652 i Västra Sallerup, Skåne, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jacob Vind (2 Jun 1621, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige - 18 May 1641),
Niels Vind (f. 19 Jan 1625, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Hak Vind, til Aggersborg (27 Apr 1626, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige - btw 1670-1686),
Jørgen Vind (f. 21 Jan 1631),
Hans Vind (15 Jul 1632, København - 9 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Else Jørgensdatter Vind (d. 1644, København).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Amalie Ovesdatter Giedde,
Alexander Giedde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1565; Lensmand
• Beskæftigelse: 1578; Degn

Notater:

Levned:
"Imm. 1563 i Rostock, blev 1565 forlenet med Trondhjem len, 1568-84 kgl. sekretær, 1569 kannik i Ribe og 1571 i Roskilde, fik 1577 ventebrev på et prælatur i Ribe Domkirke, 1578 ærkedegn i Roskilde, hvor han tog bolig og alle hans børn er fødte, tilsagt 1588 til kong Frederik II's begravelse og 1596 til kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Trondhjem len

Beskæftigelse:
Ærkedegn. 1569 kannik i Ribe, 1571 kannik i Roskilde.

Jacob blev gift med Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet den 22 jun. 1586 i Klarup, Fleskum, Aalborg. Else (datter af Jørgen Høeg, til Klarupgaard og Kildegaard og Anne Enevoldsdatter Stygge, til Todbøl) blev født skønnet 1562 i Klarup, Fleskum, Aalborg; døde den 16 jul. 1649; blev begravet i 1649 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jørgensdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Berete Jacobsdatter Vind (24 Jan 1589 - 1590),
Inger Jacobsdatter Vind (f. 24 Nov 1591, Roskilde Købstad),
Frederik Vind (11 Feb 1596 - 1600),
Erik Vind (2 Feb. 1598, Roskilde Købstad - 1599),
Niels Vind, (21 Jun 1599 - bef 1600).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Hak Ulfstand (aft 1590 - 1617),
Hans Ulfstand, til Gundestrup (aft 1590 - 1621),
Lisbet Holgersdatter Ulfstand (aft 1590 - bef 1629).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Knud Giedde (d. bef 30 Jul 1612),
Poul Giedde (d. aft 1607),
Margrethe Brostrupsdatter Giedde (d. 10 May 1627; gift med Thomas Nold),
Sidsel Brostrupsdatter Giedde (d. aft 1632; gift 22 Apr 1625 med Jakob Gabrielsen Akeleye, til Krengerup, d. c. 1635),
Frederik Giedde (d. aft 1612).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Merete
• Beskæftigelse: 1633; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
"Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Axel Urne (f. aft 1588),
Birte Knudsdatter Urne (f. aft 1588),
Else Knudsdatter Urne (aft 1588 - aft 25 Jun 1622),
Eiler Urne (24 Aug 1592, Knuthenborg Gods, Hunseby, Aarsmarke, Musse, Maribo - 10 Jan 1640, Skien, Telemarken, Norge),
Regitze Knudsdatter Urne (Aug 1608, Tryggevælde, Karise, Fakse, Præstø - 6 Mar 1679, Søholt, Krønge, Fuglse, Maribo),
Hans Urne (aft 1588 - 1626),
Birte Knudsdatter Urne (f. aft. 1588).