Grethe Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld, til Løgismose

Notater:

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. For tekst, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Bryske, til Flintholm. Claus (søn af Gert Hartvigsen Bryske og (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow) døde efter 1506; blev begravet efter 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet:
Gert Bryske (d. aft 1499),
Kirstine Clausdatter Bryske, til Kjeldkjær (d. aft 1524),
Carl Bryske, til Flintholm (d. aft 1521).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld, som han, der da alt var ridder, skrives til 1443, men først havde tiltrådt, efter at Herman von Oertzen, som i syv år havde besiddet gården, var død, var 1434 væbner og tilskødede da Henneke Grubendal gods, som han havde arvet efter Eggert Grubendal, pantsatte 1444 Vraa med mere gods i Vendsyssel, som hans anden hustru havde arvet efter sin moder, var 1461 tilligemed Henrik Daa forlover for fru Hebele, hvis moder var Elsebe Henriksdatter Daa, var 1465 rigsråd, fik 1468 kvittering for al den arv, som var tilfalden hr. Arend Bengtsen efter hr. Engelbrechts første husfrue, og var tildømt kronen, efter at hr. Arend havde opsagt kongen huldskab og mandskab, beseglede endnu 1487 hyldingen i Lund, levede 1492 men var død 1493." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1434.

Engelbrecht blev gift med Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved. Anne (datter af He. Albrecht Bydelsbak, af Bregentved, af Hindsgavl og Anne Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Johan Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. bef 1475).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder

Notater:

Levned:
"til Torbenfeld (Tusse H.), som han dog først ved sit giftermål synes at være bleven eneejer af, idet hans frues mormoder Grete Pedersdatter (Eberstein), enke efter hr. Johan Moltke til Torbenfeld, 1405 gav ham sin datterdatter til ægte og 500 mark i medgift , hvorfor hun pantsatte dem Torbenfeld uafløst deres livstid; 1396 var han formodentlig endnu umyndig, men 1401 alt ridder og beseglede da kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre, nævnes ikke efter 1405 og er derfor vistnok død tidlig. Hr. Albrecht Engelbrechtsen levede endnu 1410, da han og hans frue, såvel som Herman von Oertzen med frue, betænkes i ærkebiskop Jakob Gertsen (Ulfstand)'s testamente (Sv. Dipl. II. 289); det kan altså ikke være ved giftermål med hr. Albrechts enke, at Herman en tid lang besad Torbernfeld." (Holbek & Brun)

Albrecht blev gift med Gjertrud Clausdatter Grubendal. Gjertrud (datter af Hr. Claus Grubendal og Karine Madsdatter Falster) døde efter 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Herman von Oertzen. (Ingen børn).

Levned:
"Til Torbernfeld (Tudse H.), som hun og hendes Ægtefælle 1405 fik i Pant af sin Mormoder og sine Forældre for sin Brudeskat, g. 1° 1405 m. Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Torbernfeld, 2° m. Herman von Oertzen." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. aft 1477).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1423; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1436; Lensmand

Notater:

Levned:
"Af Hindsgavl, ridder, har 1419 i København som forlover beseglet forbundet med kongen af Polen og 1423 forbundet sammesteds med de vendiske stæder, ved hvilken sidste lejlighed han kaldes høvedsmand på Aahus, var 1429 høvedsmand på Bahus og nævnes da som medudsteder af et vidne af Sjællands landsting, var 1436 lensmand på Bergenhus og nærværende ved forhandlingerne i Kalmar, var 1441 nærværende ved mødet i Lødese og samme år i København ved traktaten med hertugen af Burgund. Var 1458 lensmand på Annisse og vistnok slægtens sidste mand. Hr. Albrecht B. skrives ikke 1419 „af Helsingør", som Huitfeld angiver, men af Hindsgavl; han var forøvrigt alt 1417 forlover for kongen ved forliget med fyrsterne i hertugdømmerne (Rydberg: Sverges Traktater III. 41, Gem. Arch. XII. 44)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Aahus, 1429 på Bahus.

Beskæftigelse:
På Bergenhus.

Albrecht blev gift med Anne Eriksdatter Krummedige. Anne (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Eriksdatter Krummendiek

Notater:

"Ikke nævnt i stamtavlen over slægten Krummedige DAA 1900." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:: Ulrik Bydelsbak (af Bregentved),
Gevert Bydelsbak (af Bregentved).

Notater:

Levned:
"Nævnes 1388, da han tilligemed (sin svigersøn) Henrik Daa beseglede til vitterlighed en af Henrik Skarpenberg og Lydeke Meinstorp til dronning Margrethe udstedt kvittering; gift med Gese Olufsdatter (Bjørn), der 1391 kalder sig "relicta enghelbricti wedenhusen" og da tilskødede sin broder Henneke Olsen al sin arvepart i Havegaard og Egemarke med mere, året efter kaldes "venerabilis matrona domina Gesæ, filia Olavi Byomsson, militis, uxor qvondam Engelberti de Torbendæfeldæ", da hun til Sorø Kloster mageskiftede gods i Dødringe, som hun havde arvet efter sin søn, og 1396 med sine to svigersønner til dronning Margrethe afstår al sin rettighed i Kjeldstrup i Ods H., som hendes husbond og hun havde livsbrev på; hun havde også 1400 af dronningen livsbrev på Ramsø gård, gods og mølle." (Holbek & Brun)
"Det er sikkert med en tvivlsom ret, at slægtebøgerne og derefter alle senere genealoger giver den slægt, som førte et af sølv o gcoatofarms-Bydesbak rødt tværdelt skjold med to røde liljer i øverste felt, på hjelmen to oprejste hvide hunde med gyldne halsbånd, holdende en rød lilje, tilnavnet Bydelsbak; thi vel var den besvogret med de egenlige Bydelsbak'er, der førte det røde vædderhorn, og kunne altså helt vel tænkes at have optaget disses navn, da de selv på den tid intet slægtsnavn førte; men intet medlem af slægten vides i levende live at have brugt eller være blevet kaldt ved Bydelsbak-navnet, hvorimod dette rigtignok til gengæld alt forekommer på ligstenen over dens sidste skud fru Mette, hr. Mogens Gøyes. Skønt slægten selv efter gammel nordisk sædvane intet fast tilnavn førte, er den dog, som også de stærkt fremtrædende fornavne Engelbrecht og Albrecht viser, ikke oprindelig dansk. Den synes at være indvandret fra Westphalen, hvor ganske samme skjoldemærke førtes af familierne Schmalenberg 1228-1372, Bogemann 1343-1421 og Herbern. Af denne sidste forekommer Engelbrecht H. 1292, Bertold H. 1325 og Gerard H. 1345. Det kunne på grund af både tiden og fornavnet for deres formentlige fader antages, at en af de sidste to var fader til den Engelbrecht, som ved år 1380 dukker op i Danmark, men denne sidste kaldes ingensinde Herbern, men derimod en enkelt gang med tilnavnet "Wedenhusen", måske et virkeligt slægtsnavn, måske kun et stednavn." (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1890 fra side 139 ff.)

Engelbrecht blev gift med Gese Olufsdatter Bjørn. Gese (datter af Hr. Oluf Bjørnsen Bjørn, til Steensgård og Hille Moltke) døde efter 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Kalder sig 1391 "relicta enghelbricti wedenhusen" og da tilskødede sin broder Henneke Olsen al sin arvepart i Havegaard og Egemarke m. m., året efter kaldes "venerabilis matrona domina Gesæ, filia Olavi Byomsson, militis, uxor qvondam Engelberti de Torbendæfeldæ", da hun til Sorø Kloster mageskiftede gods i Dødringe, som hun havde arvet efter sin søn, og 1396 med sine to svigersønner til dronning Margrethe afstår al sin rettighed i Kjeldstrup i Ods H., som hendes husbond og hun havde livsbrev på; hun havde også 1400 af dronningen livsbrev på Ramsø gård, gods og mølle. [2] Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader. [3]" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: (Ukendt) Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. bef 1392).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1400; Ridder
• Beskæftigelse: 1403; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1407; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bahus. 1410 Kalundborg.

Claus blev gift med Karine Madsdatter Falster. Karine (datter af Mads Falster og Margrethe Pedersdatter von Everstein, til Torbenfeld) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Eggert Grubendal (d. bef 20 Jul 1434),
Hans Grubendal, til Egholm (d. aft 1443).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otte Bydelsbak
• Også kaldet: Ulrik Bydelsbak
• Beskæftigelse: 1364; Høvedsmand
• Titel: 1364; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Var 1370-71 som ridder og høvedsmand på Jungshoved nærværende ved de stralsundske forlig, er mulig den Bydelsbak, som 1387 var lensmand på Beritsholm og da slog de oprørske bønder. Hr. Otte B. (S. 138) var 1364 ridder og høvedsmand på Jungshoved (Hanserecesse I. 293)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1364, 1370 - 1371 på Jungshoved.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Krummendiek
• Beskæftigelse: Tønder, Højer og Lø, Tønder; Lensmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1406; Drost
• Beskæftigelse: 1417; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1424; Hofmester

Notater:

Fødsel:
Reventlow: bef 1392 (hvor han klart var voksen, se note om køb af gods).

Levned:
til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Otte Krummedige. (Holbek & Brun)

"Krummedige, Erik, –1439, Hofmester, var en Søn af Segebod K., der ved sit Giftermaal med Cæcilie Pedersdatter Skram havde erhvervet Hovedgaarden Rundtoft i Angel. Denne Gaard gik over til E. K., og da han havde ægtet, som det synes, en Datter af Drosten Johan v. Thienen, tilskjødede denne ham 1397 meget Gods i samme Egn. Hans Godsrigdom og anselige Slægt bragte ham snart frem i første Række blandt den schaumburgske Fyrsteæts Tilhængere; Ridderslaget fik han i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, maaske under et af Hærtogene imod Ditmarskerne, og da Hertug Gerhard var falden i Kampen imod disse (1404), indtog E. K. den første Plads blandt Formynderne for hans Enke og Børn og kaldes Drost i Sønderjylland.
Fra dette Øjeblik af er E. K.s Historie en Menneskealder igjennem uopløselig forbundet med Sønderjyllands og kan her kun antydes i sine Hovedtræk. Vistnok under Paavirkning af ham, der som Medejer af Løgismose i Fyn ogsaa var knyttet til Danmark, valgte Enkehertuginden det Parti i Dronning Margrethe at søge en Støtte imod sin Mands efterlevende Broder, Grev Henrik, der havde forladt sit Bispedømme Osnabrück og krævede sin Part af Holsten og Slesvig, og da Hertuginden havde pantsat Tønder Slot med dets store Underliggende til Dronningen, overdrog denne det som Len til E. K.; ogsaa paa anden Vis spores det, at han har staaet i Gunst hos den danske Dronning. Snart kom dog det Øjeblik, da Enkehertuginden og hendes Raadgivere mærkede, at Margrethe trak Nettet stedse fastere sammen om dem; de brøde saa igjennem og E. K. forrest af alle. Fra dansk Side klagede man over, at han begik Fredsbrud, og fra 1410 var det aaben Kamp, om end stadig afbrudt af Forlig; midt under et saadant erobrede E. K. Byen Flensborg ved et natligt Overfald (1411). Endnu i Danehofsdommen 1413 nævnes han som Hertuginde Elisabeths fornemste Raadgiver og Modstander af den danske Konge.
Kort efter skiftede imidlertid E. K. Parti, og sammen med ham gik en hel Række af holstenske Slesvigere over til Kong Erik; de have vel anset videre Modstand for haabløs og i Tide villet slutte sig til Sejerherren; mulig har ogsaa personlig Antipathi imod Grevebiskoppen Henrik spillet en Rolle herved. E. K. selv fik strax den største Indflydelse i den danske Konges Raad; han nævnes senere undertiden med Titelen Hofmester (magister curiæ), og han fremtræder atter og atter som den, der er Eriks mest betroede Mand. Ved alle de følgende Aars talrige Forhandlinger med Holstenerne og Hansestæderne er det som Regel ham, der fører Ordet; til ham er det, man henvender sig, naar man vil have sat noget igjennem hos Kongen, og fremfor alt i Eriks sønderjyske Politik har han sikkert været den ledende Aand. Det har jo for ham ogsaa været en Kamp for hans hele Velfærd; i Hertugdømmet havde han sine egne Godser, og disse laa endda saa langt imod Syd, at de vare højst udsatte under den hele Strid. En Tid kunde E. K. triumfere; Kong Eriks Politik syntes at lykkes, og det danske Herredømme naaede over næsten hele Sønderjylland; Staden Slesvig blev erobret, og da den ved et Forlig foreløbig overgaves til Hansestædernes Varetægt, betroede disse den til E. K. (1417).
Senere gik det anderledes; Skridt for Skridt trængte Holstenerne atter frem, og Kampen endte som bekjendt med, at de gjenerhvervede omtrent hele Sønderjylland. Afgjørende var det især, at de 1431 erobrede Byen Flensborg; selv forsøgte E. K., der ellers mere synes at have været Diplomat end Kriger, nu at undsætte den ved Flensborg anlagte Borg med en Flaade, men det mislykkedes, og den maatte overgive sig; i samme Aar faldt ogsaa hans egen Gaard Rundtoft i Modstandernes Hænder og blev jævnet med Jorden. Saaledes havde E. K. mistet sit oprindelige Hjem. I Danmark havde han dog fundet et nyt; som Kongens Lensmand sad han inde med det rige Aalholm Len paa Laaland, og alt tyder paa, at den tyskfødte Adelsmand nu var ganske indlevet med det danske Aristokrati. Hans sidste Leveaar vise i det mindste, at han følte sig mere som det danske Riges Raad end som Kong Eriks personlige Tilhænger. Med ham i Spidsen søgte Rigsraadet at mægle mellem Kongen og Svenskerne; paa Mødet i Kalmar 1436 var det ham, der i Forening med en lybsk Borgmester fældede en Voldgiftskjendelse, der langtfra var efter Kongens Hjærte, og 2 Aar efter sendtes han til et Møde i samme By, hvor han da var med til at vedtage en ny Unionstraktat, hvis Aand helt igjennem er aristokratisk. Dette er sidste Gang, at E. K. nævnes, og han døde 14. Sept. 1439, saaledes at han ikke har oplevet at se Eriks Afsættelse eller det danske Rigsraads Forbund med den Hertug Adolf, som han saa længe havde bekæmpet. Hans talrige Børn forbleve i Danmark." (Kr. Erslev. DBL 1. udg)


Beskæftigelse:
1419 og 1432 lensmand på Aalholm

Død:
Reventlow: 20 Oct 1439. Begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Schleswig Holstein, Tyskland

Erik blev gift med Beate von Thienen. Beate (datter af Johan von Thienen) blev født i 1368; døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Otte Krummedige.