Jørgen Knudsen Rud

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Knud Jørgensen Rud, til Vedby blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Mikkel Rud (5 Oct 1526 - aft 1544).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rud, Jørgen, –o.1504, til Vedby, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Mikkel R. og Elsebe Ottesdatter. Det er vistnok ham, der under Navne som «Georrius Rute de Zelandia» o. lign. findes immatrikuleret ved Universiteterne baade i Greifswald, Erfurt og Rostock i Tiden 1458-63. Han synes nemlig at have været yngre Søn – en Broder af ham var Ridder allerede 1458 –, saa at han maaske oprindelig har været bestemt for den gejstlige Stand; men den nævnte Broder døde tidlig, og J. R. arvede Slægtens Hovedgaard Vedby. 1474 fik han Ventebrev paa det sjællandske Bispelen Venslev (med Arløsetorp); han skulde tiltræde det efter sin Mormoders Død, og han og hans Hustru Kirstine, der var Datter af Erik Ottesen Rosenkrantz (ovfr. S. 202), skulde saa beholde Lenet deres Livstid-, men J. R. synes dog at have overtaget dets Styrelse allerede, før Mormoderen døde. 1482 havde han tillige Roskilde Bisps Gods i Arløse, og 1475-8(5 nævnes han som bispelig Lensmand paa Saltø. Fremdeles forekommer han som Indehaver af Kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som Lensmand paa Holbæk 1492-99; 1495 fik han for Livstid i Pant det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans Svigerfader før havde haft, og i alt Fald fra 1502 var han Lensmand paa Stege, som han havde i Pant for 2000 Mark, men som 1505 indløstes fra hans Enke af Anders Bille.
Som nævnt ejede J. R. Vedby, desuden erhvervede han en Part i det nærliggende Kragerup, og gjennem sit Giftermaal fik han efter al Sandsynlighed Elvedgaard paa Fyn og maaske ogsaa Møgelkjær i Jylland. Med Jørgen Markmand til Harrested havde han en heftig Trætte, bl. a. fordi han mente sig forurettet ved den Maade, hvorpaa Jørgen Markmands Farfader havde ført Værgemaalet for sin Stifdatter Elsebe, J. R.s Moder; J. R. fik sig vel tilkjendt en Søsterdel i Harrested, men vides ikke at være kommet i Besiddelse af den, og man kjender ikke det endelige Udfald af triden.
Først i sine senere Aar kom J. R. til at tage mere fremtrædende Del i det offentlige Liv. 1497 var han med paa Toget til Sverige, hvor han skal have ført Skytternes Banner. Fra 1502 forekommer han som Rigsraad, og s. A. var han udset til at være en af Førerne for den Styrke, der skulde undsætte Dronning Christine paa Stockholm. Det vides dog ikke, om han virkelig kom med paa Toget; derimod var han 1502 i Norge, hvor han sammen med sin Datter en Tid førte Befalingen paa Baahus for Datterens Mand, Henrik Krummedige, medens denne var optaget andensteds af at bekæmpe den af Knud Alfsen rejste Opstand.
J. R., der mærkelig nok aldrig blev Ridder, døde mellem 6. Juli 1504 og 31. Marts 1505. Hans Enke mistede, som allerede nævnt, Stege, men fik 1505 for sig og en af sine Sønner Livsbrev paa Mandens Pantelen Ranes Gods i Kalø Len; hun døde 1509 mellem 12. Febr. og 5. April. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 58 ff. 264 f. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 22 ff. (William Christensen." (DBL, 1. Udg).
"til Vedby, 1458 immatrikuleret ved universitetet i Greifswalde, 1462 i Erfurt og 1463 i Rostock, fik 1474 Ventebrev på Venslev len af bispen i Roskilde efter sin mormoders død, 1475-86 bispelig lensmand på Saltø, trættede 1475 med Erik Jensen (Dyre) om Gjerdrup, men tabte sagen, fik 1476 indførsel i Gaasetofte gård og gods, trættede 1478 med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) om hr. Ove Hases tilgodehavende hos hr. Fin Aagesen (Ulfeld). 1489-90 lensmand på Rønnebæksholm, 1492-99 på Holbæk, fik 1493 Harrested hovedgård tilskødet af Jørgen Markmand blandt andet for det værgemål, hr. Karl Markmand havde haft for Jørgen Ruds moder fru Elsebe, fik 1495 efter sin svigerfader Ranes gods i Kalø len i pant, skal 1497 have ført skyttebanneret på toget mod Sverige, havde 1502 Stegehus i pant, var samme år rigsråd, skulle være en af anførerne for den undsætning, som sendtes dronning Christine til Stockholm, førte samme år befalingen på Bergenhus for sin svigersøn hr. Henrik Krummedige, levede 6. juli 1504, var død 31. marts 1505." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1475- 1 486 på Saltø, 1489 - 1490 lensmand på Rønnebæksholm, 1492 - 1499 på Holbæk.

Død:
DBL: btw 6 Jul 1504 og 31 Mar1505.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.
"(Fig. 21) Jørgen Rud, død 1504, og Hustru Kirstine Rosenkrands, død 1508. Randskrift med Minuskler: »Her ligg(er) begrafue(n) erlig, velbyrdig ma(n)d Jørge(n) Rud til Vidby, so(m) døde Aar I(esu) C(hristi) mdiiii, met sin salig hust[r]u, fru Kyrstine Rose(n)kra(n)dtz, ther døde an(n)o D(omi)ni 1508«. Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Indskriften er anbragt i et Portalfelt, flankeret af to Ung-Renaissance Halvpilastre med Bladskede; mellem de øvre Tegn var en Halvroset, mellem de nedre en Indskriftlinje. I Midtfeltet Ægteparrets fædrene Vaaben: Rud og Rosenkrands og mødrene: Markmand af Falster og Gyldenstjerne. Stenen var af »brunrødagtig, ølandsk Flismarmor« og laa 1756, da den blev tegnet af Abildgaard, »midt i Gangen«. ..." (Danmarks Kirker).

Jørgen blev gift med Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær cirka 1474. Kristine (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Rud, til Vedby (aft 1474 - bef 9 Jun 1511, Landsperg, Augsburg, Tyskland),
Mikkel Rud, til Møgelkjær (aft 1474 - bef 2 Sep 1520, Sverige),
Henrik Rud, til Elved (aft 1474 - btw 1510-1513),
Elsebe Jørgensdatter Rud (est aft 1490 - aft. 1542, Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder

Notater:

Levned:
"Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad, Broder til ovennævnte Eiler Eriksen B., arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks
Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde. Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne. Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg. Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby. (Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. ; Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Tersløse (Merløse H.), Orebygaard og Fuglesang (Musse H.), som han købte fra fru Sidsel Neb, var til 1495 bispelig lensmand på Haraldsborg, 1495-1501 på Hjortholm, fik 1505 af sin hustrus frænde, bispen i Roskilde livsbrev for sig, sin hustru og søn på Tureby, Spanager og Egby, som han forøvrigt alt 1500 havde i forlening, 1507-08 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde, 1513 rigsråd og besegler som sådan kong Christiern II' håndfæstning, 1514 ridder, var 1523 en af de sjællandske adelsmænd, som påny svor kong Christiern troskab, gik dog samme år over til kong Frederiks parti, beseglede denne konges håndfæstning, deltog i forhandlingerne om København og Malmøs overgivelse. Forlenedes 1524 med Navelsti Birk, kaldes fra 1530 ofte hr. Mads "Bølle", hørte 1533 til det katolske parti, men forlod det snart, blev 1536 med sin søn af grev Christoffer sendt hjem som gidsel i tysk fangenskab og måtte efter hjemkomsten udstede et troskabsrevers, 1537 sendebud til mødet i Halmstad." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1495 på Haraldsborg, 1495 - 1501 på Hjortholm, 1500 Tureby, Spanager og Egby, 1507 - 1508 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde

Begravet:
Ligsten afbildet. " Figursten over Mads Bølle til Tureby, Ridder, og Fru Birte Daa, død 1512 (Fig. 8). Randskrift med Reliefminuskler: »Ano d(omi)ni MDXII Dødæ fruæ berythæ daas datth(e)r An(n)o d(omi)ni MD□ Hær lighr welburdig ma(n)d hær Mat:s bøllæ Ryddherr«. Hjørnerammerne dannes af Stave, ordnede i to, hinanden krydsende Kvadrater, hvori der er ophængt Skjolde med Remme, foroven Bølle og Daa, forneden Blaa og Sneken. I Midten staar Ægteparret, han rustningsklædt med Sværd, Dolk, Stridshammer og paa Hovedet lukket Hjælm med Vinger, hun med stort Hovedtøj ; over deres Hoveder gotisk Greneværk, under Fødderne Dødningeben. Sikkert sjællandsk Arbejde. Gullandsk Kalksten 216 × 108 cm; 1895 optaget af Skibets Gulv og opstillet i Taarnrummet" (Danmarks Kirker)

Mads blev gift med Birgitte Clausdatter Daa cirka 1494. Birgitte (datter af Hr. Claus Daa, til Raunstrup og Dorte Herlufsdatter Snekken) blev født efter 1454; døde i 1512; blev begravet i 1512 i Tureby, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Claus Neb, til Fuglsang (d. bef 1493).
Børn i ægteskabet: Anne Clausdatter Neb, af Borreby (gift 1: med Jakob Bjørn, til Nielstrup (d. aft 1496); gift 2: med Niels Markvardsen Skiernov II., til Meilgaard ( d. 29 Mar 1556). Barn i ægteskabet: Niels Nielsen Skiernov II., (d. 1540, Gammel Estrup Herregård, Fausing, Sønderhald, Randers)),
Erik Neb, til Fuglsang (d. aft 13 May 1511),
Peder Neb (d. bef 1512),
Margrethe Clausdatter Neb (gift med Basse Christoffersen Basse (Nye), til Sørup (d. bef 1560). Børn i ægteskabet: Christoffer Basse (Nye) (d. aft 1563), Erik Basse (Nye), til Sørup (d. aft 1582), Claus Basse (Nye), til Erholm og Bonderup (d. bef 1580), Margrethe Basse (Nye) (d. aft 1579)),
Claus Neb (d. aft 1515).

Død:
Holbek & Brun anfører 1522, men 1512 fremgår af ligstenen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rud, Mikkel, –1450–, til Vedby, var en Søn af Hr. Jørgen Mikkelsen R. og Ingeborg Ovesdatter Hase. Faderen havde 1429 mageskiftet sin Ejendom Skjoldenæs til Kronen for Vedbygaard i Løve Herred, og efter hans i s. A. indtrufne Død arvede M. R. saaledes Vedbygaard, medens Fru Ingeborg paa ny indgik Ægteskab, først med Niels Gagge til Faarebæk og derefter med Mattis Fredbjørnsen til Egsmose. M. R. var Væbner endnu 1442, men Ridder 1444, saa at han rimeligvis er blevet slaaet til Ridder ved Kong Christoffers Kroning i Ribe 1443. 1448 nævnes han som Lensmand paa Kalundborg. Han var gift med Cathrine, Datter af Knud Andersen (Panter) til Svanholm, og erhvervede gjennem
dette Giftermaal, efter at først hans Hustru og derefter en Datter, som han havde med hende, vare døde, en Tredjedel i Svanholm, som han imidlertid senere solgte. Efter sin første Hustrus Død ægtede han Elsebe, Datter af Otte Jensen (af den saakaldte Markmand-Slægt fra Falster) og Gyde Pedersdatter (Jernskjæg). M. R.s Dødsaar kjendes ikke; han levede endnu 26. Juni 1462, men var vistnok død før 1. Sept. 1464. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 48 ff. 263 f. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vedby, oplod 1429 Sorø Kloster to Gårde i Merløse herred, som faderen havde testamenteret til klostret, solgte 1438 med sin moder Ordrup til hr. Axel Pedersen (Thott), var 1442 væbner, men 1443 ridder, var 1448 høvedsmand på Kalundborg, kvitterede 1449 hr. Karl Markmand for sin husfrues Elsebe Ottesdatters fædrene arv, som hr. Karl havde annammet til sig, da han fik hendes moder til ægte. Tilskødede 1452 hr. Torbern Bille en tredjedel i Svanholm, som han arvede efter sin datter Elsef og hun efter sine morbrødre hr. Niels og Bo Knudsen (Panter), sad 1456 i dommers sted på Sjællands Landsting, levede 26. juni 1462, var død 1. sept. 1464." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Otte Rud (d. aft 1519).

Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
På Kalundborg.

Mikkel blev gift med Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster før 1449. Elsebe (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Otte Rud (d. aft 1519).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

Notater:

Levned:
"til Krønge (Fuglse H.), som dog vistnok kun var en forlening, nævnes 1450, da Christoffer van Hafn til ham pantsatte en gård, beseglede 1472 og 1481 vidner af Lollands Landsting, boede 1483 i Nakskov og levede endnu 1492." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård. Anne (datter af Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard og Anne Jensdatter Gyrstinge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Bølle.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Daa
• Titel: 1469; Ridder

Notater:

Levned:
"til Raunstrup (Tybjerg herred), hvortil han skrives i 1464, da han var til vitterlighed på Sjællandsfars landsting, mageskiftede samme år Engeldrup i Ringsted herred mod Havbyrd i samme herred, beseglede 1467 hyldingen, nævnes 1468 i det sjællandske landstingsvidne om kong Christierns regering, men hans broder Henriks segl hænger under brevet, var 1469 nærværende for kongen i Ringsted og da ridder, 1470 på retterting i Roskilde, tilsiges 1471 at møde med seks karle i anledning af rustningerne mod hr. Iver Axelsen (Thott), 1472 på retterting i Kalundborg, skrives 1473—77 i Ravnstrup, frasagde 1478 for sig og alle sine børn udaf arv og gæld efter sin broder Blix Daa.
Medbeseglede 1485 sammen med Claus Neb til Højstrup et skøde, 1486 på retterting i Roskilde, medbeseglede 1487 hyldingen i Lund, nævnes 1489, da bisp Niels Skave af Roskilde gav jord til Holmstrup kirke til sjælemesse for hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smidstrup og alle sine søskende (herfor til Vitterlighed Jokum, Sivert og Oluf Daa), medbeseglede 1492 et på Skovkloster udstedt skøde og boede da i Næstved, ligeså i 1494, i hvilket år Herluf Skave af Eskildstorp, hr. Claus og hans børn, Jakob Daa, Severin Daa, Olaf Daa og Birgitte Daa til biskop Niels Skave skøder al den rettighed, som var tilfalden dem efter hr. Niels Skave i Kirke Værløse (Smørum herred), tilskøder samme år til samme sin gård i Uglede, der var tilfalden ham i arv efter hans husfrue Dorothe Herlugsdatter, og som bispen for hans sjæls saligheds skyld skal skøde til S. Lucie alter, medbeseglet af hr. Claus' ovenfor anførte børn, dog nævnes her Joachim som Jakob: 1495 skøder Niels Skave gods til Jomfru Maries og alle helgens alter ved Roskilde domkirke til at holde sjælemesser for sin fader, morbroder, hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smedstrup og andre. Begravet i Herlufmagle Kirke, under en gravsten med årstallet 1486" (Holbek & Brun)


Begravet:
Ligsten afbildet. "Gravsten over Hr. Niels Daa til Ravnstrup og Hustru Dorothea Herlufsdatter Sneken 1486. Reliefminuskler i Randskrift: »Hic iacet d(omi)n(u)s Nicolaus Daa miles de Rauenstorp [una cum] (con)juge sua Dorathea Herlidatt(er) An(n)o D(omi)ni mcdlxxxvi« (»Her hviler Hr. Niels Daa, Ridder til Ravnstrup, med sin Hustru Dorathea Herlidatter i Herrens Aar 1486«). I Hjørnecirklerne spores Evangelisttegn. Paa Midten to over hinanden stillede Adelsvaaben: Daa og Snekken. Det stærkt udslidte Relief er et Arbejde i fynsk-nørrejysk Manér. Gullandsk Kalksten, 240 × 116 cm, nu rejst ved Skibets Vestvæg (Løffler: Danske Gravstene fra Middelalderen Fig. 122)." (Danmarks Kirker)
Yderligere barn: Joachim (Jakob) Daa, (aft 1454 c. 1501, Rollerup, Slagelse, Sorø).

Claus blev gift med Dorte Herlufsdatter Snekken cirka 1470 i Maribo, Musse, Maribo. Dorte (datter af Hr. Herluf Nielsen Snekken, il Englerup og Gyde Sparre, i Sjælland) blev født før 1433 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde før 1494; blev begravet før 1494 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorothea Herlufsdatter Sneken

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Joachim (Jakob) Daa, (aft 1454 c. 1501, Rollerup, Slagelse, Sorø).