Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Eiler Rønnow, til Hvidkilde døde den 28 apr. 1565; blev begravet i 1565 i Egense, Sunds, Svendborg.
2. Joachim Rønnow blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København.
3. Anne Markvardsdatter Rønnow døde før 1572; blev begravet før 1572 i Langaa, Gudme, Svendborg.
4. Birgitte Markvardsdatter Rønnow døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Lensmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Marsk
• Beskæftigelse: 1452; Høvedsmand

Notater:

Gift 3: med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. aft 1477).

Levned:
Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d. Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup 1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt, naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer; først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender, hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk, men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457 var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen; 1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand, efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke, at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472 var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der, Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76. Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I, og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud, Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark. 1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger, som førte til Udstedelsen af Kong Hans’ dansk-norske Haandfæstning i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til dette Embede. Han døde 1486.
Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø, Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og (i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I’s og Begyndelsen af Hans’ Regering, har han vistnok været Lensmand paa Vordingborg.
C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der dog næppe er paalideligt. Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget højt og ikke ment at kunne undvære dem. (Danske Mag. III, 321 ff. ; (William Christensen." (DBL, 1. Udg,)
"til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1442 - 1558 på Nyborg.

Titel:
Væbner 1440.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
1452 på Laholm, 1464 Høvedsmand på Stockholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Claus Rønnows kapel. Opført før 1464. Ifølge et ikke-bevaret aktstykke, sekundært overleveret gennem yngre afskrifter, lod rigsmarsk Claus Rønnow 1464 indstifte en sjælemesse for sine forældre, sine tre hustruer, Christina (Gyldenstjerne), Birgitta (Christiernsdatter Vasa) og Mette (Berthelsdatter) samt sine børn (levende såvel som døde) (samt vel for sig selv) - efter at have opført et dobbeltkapel i Odense (»exstructo Othoniæ sacello duplici«).52 Aktstykkets tekst er behæftet med fortolkningsproblemer, både mht. dateringen og omtalen af »et dobbeltkapel i Odense«. Tilstedeværelsen i kirken af rigsmarskens vældige gravsten (nr. 3), bekostet af sønnen, biskop Carl Rønnow, for faderen og moderen (Claus Rønnows første hustru) turde udelukke, at kapellet kunne have ligget ved en anden af byens kirker. Placeringen af gravstenen - som dokumenteret siden 1600'erne - i søndre sideskibs vestende taler ydermere for, at dobbeltkapellet kunne være identisk med de to vestligste
fag af søndre sideskib, opført før 1464 og måske allerede i forbindelse med Christina Gyldenstjernes død (før 1454). ...
(Fig. 223-24), o. 1486. Claus Rønnow, rigsråd, marsk (†1486) og hustru, Christina (Christina Henrikdatter Gyldenstjerne), (†før 1454).470 »An(n)o d(omi)ni mcdlxxx sexto obiit strenuus miles claus ron(no)w marskalcus regis dacie hic sepultus una cu(m) uxore sua d(omi)na Cristina p(er)dilecta quor(um) a(n)i(m)e i(n) pace req(ui)esca(n)t« (I Herrens år 1486 døde den tapre ridder Claus Rønnow, Danmarks riges marsk, begravet her sammen med sin højtelskede hustru, fru Christina. Deres sjæle hvile i
fred) (Bircherod, Monumenta nr. XXVIII; Resen, Fyn 55, 116; Abildgaard; HofmFund V, 190; Da Atlas VI, 597; Winstrup/Lendorf nr. 25; Løffler 33, tvl. XXVIII, 117; Jensen, Gravsten nr. 7). Jfr. s. 224 Lysgrå kalksten, 313x197 cm. Behugninger foroven og forneden på stenen er delvist udbedret med cement. Randskrift med reliefminuskler; skilletegn formet som krumdolke. Skriftbåndet indrammes af bølgende plantestængler, hvorfra udgår fligede blade, forskellige blomster og - muligvis - enkelte vindrueklaser. Fantasifulde spydblomster vokser tillige fra rammen af hjørnecirklerne, hvori er indskrevet firpas med evangelistsymboler med skriftbånd (øverst tv. og th. Mattæus og Johannes, nederst tv. og th. Markus og Lukas). Midtfeltet udfyldes af ægteparrets alliancevåbener, Rønnow til heraldisk højre og Gyldenstjerne overfor. De fligede hjelmklæder, der udgår fra de to hjelme, som er kronet med vesselhorn og to arme med påfuglefjerbesat spejl, udfylder rummet omkring skjoldene. Et antal reliefminuskler, formet som »k«er, måske for begyndelsesbogstavet i marskens fornavn (Klaus), er strøet ud over baggrunden." (Danmarks Kirker)

Claus blev gift med Birgitte Christensdatter Vasa. Birgitte (datter af Hr. Kristiern Nilsson Vasa, til Bjørnø og Margrethe Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 1409 med sin broder hr. Tønne nævnt i kong Eriks klageskrift imod holstenerne, ligesom de begge 1411 blev tiltalt af paven i anledning af bispen af Slesvigs tilfangetagelse, men 1413 blev begge fra holstensk side beskyldt for besværing af bønderne og for i Ditmarsken at have dræbt en af greve Henriks gode mænd Hake Natebur." (Holbek & Brun)

Markvard blev gift med Mette Pogwisch. Mette (datter af Hr. Benedict Pogwisch) døde mellem 1421 og 1430. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Søster til hr. Otto Pogwisch, levede enke 1421 og måske 1430, da Dominikanerklostret i Burg forpligtede sig til at læse Messer for „vor Mette Ronnoven", hendes forældre og arvinger. Den i Ottos testamente nævnte Mette, "Enke efter Markvard Rønnow", var hans søster. (jfr. D. A. A. 1913, S. 484)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Drost
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1396; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Häradshövding

Notater:

Gift 1: bef 1399 med Margareta Moltke (d. Aug 1413). Barn i ægteskabet: Karl Kristiernsson Vasa (d. 8 Aug 1440).

Levned:
Krister Nilsson är nämnd första gången 1396 då han dubbades till riddare. Han var son till Nils Kettilsson (Vasa) och Christina Jonsdotter (Rickebyätten), och skall ha kallat den tysk-baltiske riddaren Henrik Scherembeke Om (sin "frände" eller släkting). Det i Sverige ovanliga förnamnet Christiern förekom i släkten Scherembeke och Vasaättens svårtolkade vapen liknar i hög grad Scherembeke-vapnet.
Utifrån ett sådant resonemang så har Vasaättens namn ingenting med skölden att göra, utan har snarare koppling till gården Vasa gård i Skepptuna. Vasa anses vara stamgård för Vasaätten, och Kristiern Nilsson ärvde den från sina föräldrar.
Efter föräldrarna ärfde han bl. a. Björnö och den i Seminghundra härad, där han redan 1401 var häradshöfding, belägna gården Vasa..[1]
Han stod högt i gunst hos drottning Margareta samt hos Erik av Pommern. Han var länsherre och kunde agera tämligen självständigt. Han var ett gott stöd för kung Erik av Pommern såväl militärt som inom det svenska riksrådet.
Under Karl Knutsson (Bonde) vacklade Krister Nilssons ställning och motsättningen till Karl Knutsson medförde bland annat att Karl Knutsson fängslade Krister Nilsson, troligen den 13 januari 1439 och därvid beslagtog Krister Nilssons gård Revelsta i Altuna socken strax norr om Fjärdhundra i södra Uppland. Han tvingades även överlämna sina slott och län till Karl Knutsson. Han fick dock senare upprättelse av Kristofer av Bayern och fick av Karl Knutsson Korsholms slott och Raseborgs slott, medan han ålades att till Knutsson återlämna Vivorg den 1 maj 1442.
Kristiern Nilsson dog som länsherre på Viborg på natten före överlämnandet, mellan den 29 och 30 april 1442.

Beskæftigelse:
"Sveriges Riges Drost, til Bjørnø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Seminghundra härad.

Kristiern blev gift med Margrethe Eriksdatter Krummedige i 1428. Margrethe (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Ture Stensson Bielke af Åkerö (aft 1371 - 1439). Barn i ægteskabet: Ture Tureson Bielke af Åkerö (c. 1425 - 1488/1490).

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Johan Christiansson Vasa (c. 1430 - 12 Apr 1477),
Nils Kristiernsson (Vasa).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1389; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Høvedsmand

Notater:

Gaunaa anfører 5 generationer af forfædre (ikke dokumenteret):
far: Markvard Groper "Rennow,
farfar: Hennikinus Rønnowe,
oldefar: Johannes de Rennowe,
tipoldefar: Johannes de Rennowe,
tip*2 oldefar: Bertoldus de Rennow.

Levned:
"Hr. Nicolaus Rønnow kaldet Kierl, kaldes 1380 Nicolaus Kierl dictus Rennowe og beseglede da med Hr. Johannes og Hartvig Hummersbüttel, da de solgte Lykkesholm til Hr. Evert Moltke, kaldes 1389 Claus Kerl og var Ridder og beseglede da i Kolding med Hr. Benedict Ahlefeldt, for hvem han atter 1392 var Forlover, kaldes da Hr. Niclaus Kerl, men i sit Sigil "Kerle Rennowen", var kort efter Forlover for de holstenske Grever ved Fredslutringen i Vordingborg, mælede 1394 paa Ærø et Pantebrev dødt, som Hr. Jens Andersen (Brok) havde givet ham paa Gods i Fyn, kalder sig 1396 "Claus Rennouwe de arders hed Kerle, Ridder" og beseglede da i Assens til Vitterlighed med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz), var 1397 nærværende ved de holstenske Grevers Arvedeling i Bornhøved, nævnes 6 Okt. s. A. som Medudster paa Urnehoved Thing af et Vidne om samme Deling, var 1398 Høvedsmand paa Ærø, kaldes endnu 1403 dn. Nicolaus in Errøe, miles, hans Aartid holdtes i Slesvig Domkirke; g. m. den domina Berta uxor Nicolai Rønnow, militis habitant in Eylsbyl, der betænkte Kapitlet i Haderslev, hendes Vaaben synes at have været en Bjelke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Ærø.

Nicolaus blev gift med Berta. Berta og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(For information, se ægtefællen)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Helene Rønnow (d. aft 1425).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1399; Ridder
• Beskæftigelse: 1408; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Kammermester

Notater:

Gift 1: med (Ukendt). Yderligere barn: 1. Otto Pogwisch (d. 1435);
Gift 2: c. 1415 med Ida Königsmark (c. 1380 - 1450). Børn i ægteskabet: Henning Pogwisch (c. 1418 - 4 Feb 1481, Mecklenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland), Anna Pogwisch (c.. 1432 - 1495).

Levned:
"Pogwisch, Benedict, –1432, Søn af Holsteneren Wolf P. (den ældre), nævnes som Ridder 1399. Han sluttede sig nær til Kongedømmet i de nordiske Riger og var maaske allerede Aar 1400 i Kronens Tjeneste; 1408 forekommer han blandt Kong Eriks Raad og Mænd og benyttedes vistnok s. A. i en Sendelse til Preussen. Det er dog især efter Dronning Margrethes Død, at han nævnes som en af de i offentlige Anliggender hyppigst anvendte Rigsraader; bl. a. kan anføres, at han spillede en stor Rolle ved Fredsunderhandlingerne med Hansestæderne i Helsingborg 1430. 1421 var han Kong Eriks Kammermester; 1423 og 1424 var han med Kongen i Nordtyskland og i Polen paa den første Del af
hans store Udenlandsrejse. 1419 og 1423 nævnes B. P. som Lensmand paa Kastelholm med Aalandsøerne, et Len, som han efter alt at dømme har beholdt til sin Død, men hvis Styrelse han i Regelen synes at have overladt Fogeder. I flere Retninger har han aabenbart været mindst lige saa nær knyttet til Sverige som til Danmark, men han forekommer dog ogsaa i den senere Del af sit Liv paafaldende hyppig som nærværende i Danmark og i Forbindelse med danske, saa at han næppe har opholdt sig meget i sit Len.
B. P. døde 11. Jan. 1432 og begravedes i Vadstena Klosterkirke. Hans Hustru Ide, Datter af Henning Kønigsmark (der tilhørte en i Sverige indvandret Gren af den tyske Slægt Kønigsmark), havde Kastelholm efter Mandens Død; men da den af Engelbrecht Engelbrechtsson vakte Rejsning i Sverige naaede Finland og Aalandsøerne, overgav en Slægtning af hendes Mand ved Navn Otte Pogwisch, til hvem hun havde overdraget Befalingen over Lenet, uden Modstand Kastelholm til en Bondehær i 1434. (Voss’ Excerpter i Rigsark. ; (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"Var allerede ridder 1399, da han med faderen hr. Volf P. d. æ., brødrene Volf, Henneke og Iven Pogwisch forekommer som værger for klostret Bordesholm i den revers, hr. Volf d. y. og Hartvig Heest i anledning af den dem på livstid forundte landsby Monekenrechte, var 1408 råd hos kong Erik, da han sammen med hr. Henning Königsmark 27. sept. i Kalmar beseglede kongens vidnesbyrd om at have modtaget Gulland af højmesteren, var 1414 i Helsingør til vitterlighed for fru Ermegaard Knut Bossons enke; medbeseglede 1416 (6. jan.) hr. Axel Andersen Mules skifte med Steen Basse og (5. april) recessen i København samt 8. nov. medlover for overenskomsten mellem kong Erik og kapitlet i Roskilde om Københavns overgivelse, medbeseglede 1417 (19. febr.) kongens stadfæstelse af byens overtagelse. Var 1419 lensmand på Kastelholm med Ålandsøerne, da han medbeseglede forbundet mellem de nordiske riger og Polen og Litthauen, s.å. også kong Eriks panteforskrivning på Söderkoping til Bengt Nilsson, og 1420 dronning Philippas afkaldsbrev, var 1421 kong Eriks råd og kammermester i Stockholm, medbeseglede 1423 forbundet i København mellem kongen og de pommerske hertuger i Neu Stettin, fulgte kong Erik til Tyskland og Polen, medforseglede 1426 i København Jens Grims overenskomst med dennes broder hr. Anders Nielsen, deltog 1429 i forhandlingerne i Nykøbing, var 1430 i Helsingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Kastelholm med Ålandsøerne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Häradshövding
• Titel: Væbner
• Beskæftigelse: 1354; Foged; Adresse:
  Stockholm Slot

Notater:

Levned:
"År 1371 och 1376 kallas han för Kung Albrechts rådgivare i Sverige. (Adelsvapen)
Nils Kettilsson föddes vid okänd tidpunkt, plats och land, och nämns första gången levande i källorna 1355, då han redan var vuxen och fogde på Stockholms slott. Han var häradshövding i Frötuna skeppslag och ägde åtskilliga gårdar i Roslagen, däribland Björnö i nämnda skeppslag, och stamgården Vasa i Skeppstuna, vilka ärvdes av sonen Krister Nilsson (Vasa).
Efter föräldrarna ärfde han bl. a. Björnö och den i Seminghundra härad, där han redan 1401 var häradshöfding, belägna gården Vasa.
Han var nära lierad med drotsen Bo Jonsson (Grip) och Karl Ulfsson (Sparre av Tofta) och i likhet med dem anhängare av konung Albrekt av Mecklenburg i kampen mot Folkungarna.
Genom sin börd tillhörde Nils Kettilsson utan tvivel lågadeln, men hans hustru Kristina Jonsdotter, som var dotter till riddaren Jon Nilsson, synes ha representerat ett något högre skikt inom frälset, varför giftermålet torde ha banat väg för Nils Kettilssons och Vasaättens sociala upphöjelse. I sitt äktenskap hade han utom sonen Kristiern och döttrarna Ramborg Nilsdotter (Vasa), som redan 1376 var gift med lagmannen och riddaren Tord (Röriksson) Bonde och härigenom blev farmoder till konung Karl Knutsson, och Ingeborg Nilsdotter (Vasa) som 1376 inträdde i Sankta Klara kloster i Stockholm.

Beskæftigelse:
I Frötuna skeppslag. 1401 i Seminghundra.

Beskæftigelse:
Nævnt 1354 og 1355.

Død:
Adelsvapen: aft 1378

Nils blev gift med Kristina Jonsdotter Rickebyätten før 1369. Kristina (datter af Jon Nilsson Rickebyätten og (Ukendt) Kettilsdotter) døde efter 24 okt. 1378. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Ingeborg Nilsdotter, nonne i S.ta Klara Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Krummendiek
• Beskæftigelse: Tønder, Højer og Lø, Tønder; Lensmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1406; Drost
• Beskæftigelse: 1417; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1424; Hofmester

Notater:

Fødsel:
Reventlow: bef 1392 (hvor han klart var voksen, se note om køb af gods).

Levned:
til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Otte Krummedige. (Holbek & Brun)

"Krummedige, Erik, –1439, Hofmester, var en Søn af Segebod K., der ved sit Giftermaal med Cæcilie Pedersdatter Skram havde erhvervet Hovedgaarden Rundtoft i Angel. Denne Gaard gik over til E. K., og da han havde ægtet, som det synes, en Datter af Drosten Johan v. Thienen, tilskjødede denne ham 1397 meget Gods i samme Egn. Hans Godsrigdom og anselige Slægt bragte ham snart frem i første Række blandt den schaumburgske Fyrsteæts Tilhængere; Ridderslaget fik han i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, maaske under et af Hærtogene imod Ditmarskerne, og da Hertug Gerhard var falden i Kampen imod disse (1404), indtog E. K. den første Plads blandt Formynderne for hans Enke og Børn og kaldes Drost i Sønderjylland.
Fra dette Øjeblik af er E. K.s Historie en Menneskealder igjennem uopløselig forbundet med Sønderjyllands og kan her kun antydes i sine Hovedtræk. Vistnok under Paavirkning af ham, der som Medejer af Løgismose i Fyn ogsaa var knyttet til Danmark, valgte Enkehertuginden det Parti i Dronning Margrethe at søge en Støtte imod sin Mands efterlevende Broder, Grev Henrik, der havde forladt sit Bispedømme Osnabrück og krævede sin Part af Holsten og Slesvig, og da Hertuginden havde pantsat Tønder Slot med dets store Underliggende til Dronningen, overdrog denne det som Len til E. K.; ogsaa paa anden Vis spores det, at han har staaet i Gunst hos den danske Dronning. Snart kom dog det Øjeblik, da Enkehertuginden og hendes Raadgivere mærkede, at Margrethe trak Nettet stedse fastere sammen om dem; de brøde saa igjennem og E. K. forrest af alle. Fra dansk Side klagede man over, at han begik Fredsbrud, og fra 1410 var det aaben Kamp, om end stadig afbrudt af Forlig; midt under et saadant erobrede E. K. Byen Flensborg ved et natligt Overfald (1411). Endnu i Danehofsdommen 1413 nævnes han som Hertuginde Elisabeths fornemste Raadgiver og Modstander af den danske Konge.
Kort efter skiftede imidlertid E. K. Parti, og sammen med ham gik en hel Række af holstenske Slesvigere over til Kong Erik; de have vel anset videre Modstand for haabløs og i Tide villet slutte sig til Sejerherren; mulig har ogsaa personlig Antipathi imod Grevebiskoppen Henrik spillet en Rolle herved. E. K. selv fik strax den største Indflydelse i den danske Konges Raad; han nævnes senere undertiden med Titelen Hofmester (magister curiæ), og han fremtræder atter og atter som den, der er Eriks mest betroede Mand. Ved alle de følgende Aars talrige Forhandlinger med Holstenerne og Hansestæderne er det som Regel ham, der fører Ordet; til ham er det, man henvender sig, naar man vil have sat noget igjennem hos Kongen, og fremfor alt i Eriks sønderjyske Politik har han sikkert været den ledende Aand. Det har jo for ham ogsaa været en Kamp for hans hele Velfærd; i Hertugdømmet havde han sine egne Godser, og disse laa endda saa langt imod Syd, at de vare højst udsatte under den hele Strid. En Tid kunde E. K. triumfere; Kong Eriks Politik syntes at lykkes, og det danske Herredømme naaede over næsten hele Sønderjylland; Staden Slesvig blev erobret, og da den ved et Forlig foreløbig overgaves til Hansestædernes Varetægt, betroede disse den til E. K. (1417).
Senere gik det anderledes; Skridt for Skridt trængte Holstenerne atter frem, og Kampen endte som bekjendt med, at de gjenerhvervede omtrent hele Sønderjylland. Afgjørende var det især, at de 1431 erobrede Byen Flensborg; selv forsøgte E. K., der ellers mere synes at have været Diplomat end Kriger, nu at undsætte den ved Flensborg anlagte Borg med en Flaade, men det mislykkedes, og den maatte overgive sig; i samme Aar faldt ogsaa hans egen Gaard Rundtoft i Modstandernes Hænder og blev jævnet med Jorden. Saaledes havde E. K. mistet sit oprindelige Hjem. I Danmark havde han dog fundet et nyt; som Kongens Lensmand sad han inde med det rige Aalholm Len paa Laaland, og alt tyder paa, at den tyskfødte Adelsmand nu var ganske indlevet med det danske Aristokrati. Hans sidste Leveaar vise i det mindste, at han følte sig mere som det danske Riges Raad end som Kong Eriks personlige Tilhænger. Med ham i Spidsen søgte Rigsraadet at mægle mellem Kongen og Svenskerne; paa Mødet i Kalmar 1436 var det ham, der i Forening med en lybsk Borgmester fældede en Voldgiftskjendelse, der langtfra var efter Kongens Hjærte, og 2 Aar efter sendtes han til et Møde i samme By, hvor han da var med til at vedtage en ny Unionstraktat, hvis Aand helt igjennem er aristokratisk. Dette er sidste Gang, at E. K. nævnes, og han døde 14. Sept. 1439, saaledes at han ikke har oplevet at se Eriks Afsættelse eller det danske Rigsraads Forbund med den Hertug Adolf, som han saa længe havde bekæmpet. Hans talrige Børn forbleve i Danmark." (Kr. Erslev. DBL 1. udg)


Beskæftigelse:
1419 og 1432 lensmand på Aalholm

Død:
Reventlow: 20 Oct 1439. Begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Schleswig Holstein, Tyskland

Erik blev gift med Beate von Thienen. Beate (datter af Johan von Thienen) blev født i 1368; døde efter 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Otte Krummedige.