Karen Andersdatter Bille, til Søbo

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627; Ritmester
• Beskæftigelse: 1631; Lensmand
• Beskæftigelse: 1642; Marsk
• Beskæftigelse: 1642; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved, at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632, da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz, 1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len, hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet, blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland; det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre Orden, og Torstensons Haab om at tage Middelfart blev skuffet. B. anvendte nu Tiden til forskjellige Flankeangreb mod Halvøens Østkyst; i Maj gik han selv med Held mod Kolding og tilføjede Svenskerne et betydeligt Tab. I Løbet af Sommeren hvervede han et Regiment til Fods og fik i Avg. Ordre af Kongen til at gaa med 6000 Mand til Skaane. Her forsøgte han at lokke den svenske Feltherre Gustaf Horn, som belejrede Malmø, til Kamp i aaben Mark, men det lykkedes ikke, og efter den danske Flaades Nederlag under Pros Mund i Okt. sendtes han paa ny til Fyn. I Begyndelsen af Nov. fik han Befaling til at lade saa mange Tropper, som der kunde undværes fra denne Ø, forene sig med den slesvig-holstenske Hær under Kongens Søn, Ærkebiskop Frederik; Opgaven skulde være at angribe den svenske Oberst Wrangel, der paa denne Tid havde vovet en Marche gjennem Hertugdømmerne til Nørrejylland. Men trods B.s Opfordringer bevægede Frederik sig kun langsomt nord paa; hans Hær var i en udisciplineret Tilstand, han frygtede for et nyt Angreb syd fra og for Mangel paa Proviant, og han havde Instruxer fra Kongen om især at dække Marsklandene. Foreningen mellem de to Hærstyrker fandt derfor først Sted i Midten af Dec. i Nærheden af Kolding; efter sit Løfte stillede B. 1000 Mand Fodfolk og 500 Ryttere til Ærkebispens Raadighed, men samlede tillige en mindre Styrke ved Bjersodde Skanse lige over for Strib. B. havde faaet Ordre af Kongen til at lyde Frederik, dog saaledes at denne
flittig skulde holde Krigsraad med Marsken. Der viste sig imidlertid snart en alvorlig Uoverensstemmelse mellem B. og Frederik samt hans holstenske Officerer angaaende Krigsplanen. B. var stemt for et Angreb ad Jyllands Østkyst mod Wrangel, der stod i en befæstet Stilling ved Randers, men denne energiske Plan misbilligedes af Frederik og de holstenske Hærførere, der foretrak at gaa først mod Ribe, som var besat af de svenske, og hvorfra Marsklandene lettere kunde dækkes; Situationen forbedredes ikke ved, at Generalmajor Bauer, der hørte til Frederiks Hær, nægtede at adlyde Rigsmarsken. Medens Frederik nu foretog sit Tog mod Ribe, blev B. staaende ved Kolding. Imidlertid havde Kongen, der først havde billiget sin Søns Plan, umiddelbart efter at have modtaget Forestillinger fra B., forandret sin Ordre til Gunst for dennes Opfattelse og givet Frederik Befaling til at gaa tilbage til Kolding. Her kom det nu i Jan. 1645 til nye og skarpe Forhandlinger mellem B. og Frederik, der endte med, at denne imod Marskens Ønske endelig opgav Planen om at gaa mod Wrangel og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt vides, været godt, men forandredes pludselig i Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad, Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt var meget venlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en stærkere Udvikling af den nationale Milits, de Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig gjorde denne til Betingelse for yderligere militære Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle Landekister under Landkommissærernes Raadighed; nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere, udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste, som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde, at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over Rigsmarsken.
Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det hele ikke nogen Sinde have været godt, men han blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik III’s Regering til den Del af Adelen, som var en Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse, umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog, som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne Standsfæller.
Under alt dette nærmede den længe truende Krig med Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657 samledes en ret betydelig Hærstyrke i Hertugdømmerne; B. havde, efter Rygtets Mening trods nogen Uvilje fra Kongens Side, faaet Kommandoen over den; efterhaanden som de hvervede Tropper forøgedes, sendtes det danske Landfolk til Hest og Fods tilbage til Jylland. B. kaldtes en kort Tid til Kjøbenhavn, men afgik i April paa ny til Halvøen med strænge Ordrer til fremfor alt at bevare Hæren. Denne koncentreredes foreløbig i den sydostlige Del af Holsten med Hovedkvarter i Nærheden af Hamborg; allerede her viste der sig stor Mangel paa Penge, Proviant og Artilleri. I Slutningen af Maj var imidlertid Krigen ble ven besluttet i Kjøbenhavn; B. fik Ordre til navnlig at forebygge en Forening mellem den svenske Hær, som stod i Bremen Stift, og den, som stod i Pommern, og et Par Dage efter en ny Ordre til at angribe det nævnte Stift, hvis Krigsraadet ikke udtalte sig derimod. For den Fare, der truede fra, at Carl Gustav skulde forlade Krigsskuepladsen i Polen og med sin Hovedhær vende sig mod Vest, savnede baade B. og Frederik III tilstrækkeligt Blik. Forgjæves tilraadede den danske Agent i Hamborg, Martin Rasch, et kraftigt Modstød mod Pommern. B. efterlod en Del Tropper i Holsten og satte i Midten af Juni med den største Del af Hæren over Elben til Bremen Stift. Lykken syntes her at begunstige ham, forskjellige Skanser bleve tagne, og efter 8 Dages Kanonade bragte B. i Begyndelsen af Juli Bremervorde Fæstning til Overgivelse. Efterretningerne om den svenske Hærs Anmarche bevirkede. dog, at B. et Par Dage efter gik tilbage over Elben til Glückstadt og kun efterlod en ringere Styrke i Bremen Stift. Om hvor stor den svenske Hær var, savnede man imidlertid endnu Efterretninger; men at forsvare selve Holstens østlige Grænse ansaas dog for haabløst, og man koncentrerede Tropperne i det sydvestlige i Haab om at dække Marsklandene. 22. Juli brød den svenske Hær ind i Holsten; den gik hurtig frem, og de store Misligheder, som den danske Hær led under, viste sig øjeblikkelig. Der var Mangel paa Kanoner, Levnedsmidler og Penge, der savnedes tilstrækkelige Officerer, og der var Uenighed mellem adskillige af de danske og holstenske Befalingsmænd. For at lette Provianteringen deltes nu oven i Kjøbet Hæren i to Dele; Rytteriet sendtes nord paa til Rensborg, og efter en her i et Krigsraad tagen Beslutning, som B. – om med rette, kan ikke afgjøres – senere nægtede at have givet sit Samtykke til, fortsatte det hurtig Tilbagetoget til Frederiksodde. B. selv søgte endnu nogen Tid at holde Stand i Itzeho, men Byen blev stukken i Brand, og de danske maatte i den første Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket 2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde; i Slutningen af Sept. foretog han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken; ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen, paa hvilken han var stillet; havde han end under Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658 af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet 1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves til Damsbo og Løgismose. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff. ; Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884. ; (J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.). Gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1631 - 1634 på Rugård, 1634 - 1642 Arnsborg på Øsel, 1642 - 1650 Vestervig, 1650 - 1658 Skanderborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Liget udleveret Jan 1658 og midlertidigt ført til Løgesmose.
"Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke
ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted." (Trap)

Anders blev gift med Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard) blev født skønnet 1608; døde i 1667; blev begravet i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jakob Bille (1631, Rugaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense - 1652, København),
Henrik Bille, til Damsbo (aft 1628 - 1658),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1628),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1628).

Notater:

Levned:
"til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun)

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner, til Løgismose den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mette (datter af Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm og Dorthe Ottesdatter Rud) blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Erik Rosenkrantz, til Kjærstrup (2 Apr 1600, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo - 17 Aug 1626, Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland - falden i kamp; trolovet med Kirsten Munk (Lange), til Demstrup (11 Jun 1608, Estvadgård, Estvad, Ginding, Ringkøbing - 3 May 1624, Roskilde Købstad, Sømme, Roskilde).
Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz (4 Apr 1601, Kjærstrup Herregård, Fuglse, Fuglse, Maribo - 26 Jun 1672, Nakskov, Lollands Nørre, Maribo; Gift 9 Jul 1620, Odense, med Borkvard Rud, til Sæbyholm og Utterslev (2 Jan 1592, Sæbyholm, Halsted, Lollands Nørre, Maribo - 20 Jan 1647, Sæbyholm, Halsted, Lollands Nørre, Maribo; børn ej anført),
Anne Jakobsdatter Rosenkrantz, til Brobygård (12 Sep 1610, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge, Svendborg - 4 Nov 1645, Løgismose Herregård, Haarby, Båg, Odense),
Henrik Rosenkrantz, til Arreskov (13 Jun 1614 - 30 Sep 1633 Paris, Frankrig).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1555; Hofsinde
• Beskæftigelse: eft. 1555; Redaktør

Notater:

Levned:
"Til Lyngsgaard og Vram, af hvilke han oprettede Billesholm, Gammel Køgegaard (Ramsø H.), og Vrejlev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig af Kronen for Allindemagle. Studerede o. 1551 i udlandet navnlig i Paris sammen m. broderen Steen og Christen Mortensen Morsing, 1555-1559 hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-1571 lensmand på Gotland, hvor han under krigen gjorde god tjeneste, ligesom søsteren Beate interesserede han sig for folkeviser, og han har efterladt et stort værdifuldt visehåndskrift, der findes på landsarkivet i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1560 - 1571 på Gotland.

Beskæftigelse:
1555 - 1559.

Beskæftigelse:
Jens Billes Håndskrift. "Manuskriptet er omkring 20×14½ cm og skrevet på papir. Det indeholder 162 folier, der alle bærer det samme vandmærke. Det indeholder 87 digte, som er skrevet med omkring 17 forskellige håndskrifter, hvoraf de vigtigste er Jens Bille (1531–75), Sten Clausen Bille og Anne Skave; de er nummereret med blyant af Svend Grundtvig.[3] Manuskriptet har navn efter Jens Bille, der navngav sig selv som dets ejer. Digtene 1-86 blev skrevet i perioden 1555-89, og digt 87, der handler om Frederik 2. af Danmarks død, er fra 1589" ... 'Jens Billes Visebog har karakter af en typisk familievisebog. Adskillige genrer er repræsenteret i bogen: ridderviser, skæmteviser, historiske viser, aktuelle viser, salmer, adelslyrik - og muligvis nogle afskrevne skillingstryk. Endvidere taler meget for, at en del mundtlig, sungen tradition findes nedskrevet her' (Rita Pedersen).(Wikipedia).
For indhold og tekst af samlingen, se fx. https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering/viseboegerne/jens_billes_haandskrift/ samt https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/JensBille.htm (set 4 Sep 2018).

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde den 3 dec. 1559 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. Karen (datter af Eiler Rønnow, til Hvidkilde og Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 4 apr. 1592 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet den 9 maj 1592 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Claus Bille, til Lyngsgård (28 Dec 1560, Visborg Slot, Hindsted, Aalborg - 1 Dec 1600, Odense Købstad),
Eiler Bille (f. 11 Jun 1566, Visborg Slot, Hindsted, Aalborg),
Lisbet Jensdatter Bille, til Gammel Køgegård (12 May 1572, Lyngsgård, Skåne, Sverige - 28 Sep 1633, Gammel Køgegaard),
Birgitte Jensdatter Bille, til Gammel Køgegård (8 Feb 1574, Billesholm, Luggude, Skåne, Sverige - 4 Mar 1639, Gammel Køgegaard).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde

Anders blev gift med Dorthe Ottesdatter Rud. Dorthe (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født i 1550 i Haarby, Båg, Odense; døde den 1 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet den 10 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Staldmester
• Beskæftigelse: 1555; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1556; Lensmand
• Beskæftigelse: 1559; Rigsråd

Notater:

Levned:
Lang og detaljeret biografi i DBL 1. Udg.
"til Arreskov (Sallinge h.), Valsømagle (Ringsted h.) og Kærstrup, som han 1573 tilbyttede sig af kronen for Valsømagle -, blev efter forældrenes død (af pest) opdraget hos sin morfar, Jesper Ganz von Putlitz i Brandenburg, tjente derefter kurfyrsten af Sachsen og hertug Ernst af Braunsenweig-Lüneburg, 1536 var han vendt hjem, måske den »Ericus Ottonis D.«, der 1546 (29. juli) opholdt sig i Rostock, 1547 atter i kurfyrstens tjeneste, fik s.a. på skifte udlagt sin oldemors rige norske arv, opholdt sig i den følgende tid på og skrives dels til Næsøen, dels til Boller, ejede desuden gods på Færøerne og på Shetlandsøerne.
1551 erhvervede han Valsømagle (ved Ringsted) og 1558 gennem giftermål Arreskov, 1554-1555 kongens staldmester, 1555 hofmarskal hos hertug Frederik på Malmøhus, 1556 forlenet m. Fuglebjerg, 1557-1560 lensmand på Varberg, 1559-1568 (15. maj) på Bergenhus, 1559 rigsråd enten ved Frederik 2.s kroning (20. aug.) eller umiddelbart efter, 1563 forlenet m. Lysekloster kvit og frit, indlagde sig stor fortjeneste som lensmand på Bergenhus, bl.a. under krigen m. Sverige.
Effektiviserede lensstyrelsen, organiserede såvel det land- som sømil, forsvar, opbyggede det såkaldte Walkendorffs tårn og Ugeledes den endnu stående hovedbygning på Arreskov, 1568-1572 og atter 1575 stiftslensmand i Odense, 1573 erhvervede Kærstrup (Valdemarsslot) og hele Tåsinge." (Holbek & Brun))

Beskæftigelse:
1554 - 1555 staldmester hod Chr. III.

Beskæftigelse:
1556 forlenet med Fuglebjerg, 1557 - 1560 på Varberg, 1559 - 1568 (15. May) på Bergenhus,

Begravet:
På Bergenhus findes ligsten (Holbek & Brun):
"Her under denne ligsten ligger begraven ærlige og velbyrdige mand, salige Erick Rosenkrantz til Kjærstrup på Taasinge, salige Otte Rosenkrantz søn af Boller, med sin kære hustru ærlige og velbyrdige fru Helvig Hardenberg til Arreskov, salige Jakob Hardenbergs datter af Sandholt, kaldede af gud ..." (dødsdatoer etc.)
Ligstenen er opsat i Rosenkrantztårnet på Bergenhus Fæstning.
Konklusionen må være, at ægteparret oprindeligt er gravsat på Bergenhus."

Erik blev gift med Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Helvig (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født den 28 mar. 1540 i Horne, Sallinge, Svendborg; døde den 14 jul. 1599 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1599 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Arreskov, stiftede 1586 et Hospital i Svendborg." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se ægtefælle begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Margrethe Eriksdatter Rosenkrantz (1559 - 22 May 1577, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Otte Rosenkrantz (29 Jan - 10 Nov 1562, Bergen),
(Ukendt) Eriksen Rosenkrantz (f. 8 Oct 1564, Bergenhus, Bergen),

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Knud Gyldenstierne, til Aagaard og Møgelkjær (31 Jul 1575, Aagaard, Kettrup, V. Han, Thisted - 7 Feb 1627, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge),
Otto Gyldenstierne (btw1577-1578 - 23 Feb 1579),
Jytte Henriksdatter Gyldenstierne, til Søllestedgaard (16 sep. 1582, Bohus, Kungälv, Sverige - 30 Mar 1642, Orebygaard, Musse, Maribo).