Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Lyder Gotskalksen Limbek

Hr. Lyder Gotskalksen Limbek

Mand - eft. 1379

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Lyder Gotskalksen Limbek (søn af Hr. Gotskalk Limbek og (Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne); døde efter 1379.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1377; Lensmand

    Notater:

    Gift med Aleka (Ukendt). Børn: Johan Lydersen Limbek, til Trøjborg (d. aft 1379),
    Blixe Lydersen Limbek (d. aft 1376),
    Claus Lydersen Limbek (d. aft 1375).

    Levned:
    "Hr. Lyder Limbek, nævnes 1335 sammen med sine Brødre, var 1350 Ridder og kjøbte da „Byrkæthorp og Byrkæthorp Mark" af Provsten i Tvilum Oluf Gunulfsen, var 1351 sammen med Hr. Johannes Limbek Forlover for Hr. Iven Krummedige, nævnes 1353 som oven berørt i Vinningaa-Forliget og har vistnok hørt til Kongens Modstandere, beseglede 1356 til Vitterlighed Overenskomsten mellem Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) og Drosten Hr. Nicolaus Limbek, fik 1357 Lundtoft Herred i Pant af Hertug Valdemar, beseglede 1360 Recessen i Kalundborg, nævnes 1363 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Forlover for Kongen for Hertuginde Ingeborgs Medgift, deltog 1368 begge i Forbundet i Wismar med Hertugen af Meklenborg mod Kong Valdemar, beseglede 1369 til Vitterlighed med Henneke og Timme Limbek, nævnes s. A. til de holstenske Grevers tro Haand i Peder Iversen (Lykke)s Forpligtelse om Hindsgavl, var 1370 tilligemed Gotskalk Limbek Forlover for Hertug Henriks Morgengavebrev til hans Gemalinde, nævnes 1373 ved Forliget i Flensborg, der bestemmer, at Hr. Lyder Limbek og hans Brødre og Henneke Limbek og hans Brødre skulle have en fuldstændig Sone med Kongen, udstedte 1375 med sine tre Sønner et Vidne om, at Søgaard, som han formodentlig har arvet efter sin Broder, var Greverne af Holstens aabne Slot, kaldes 1377 Lehnsmand paa Søgaard og stævnedes da med andre danske Høvedsmænd for den keiserlige Domstol, beseglede 1379 med sin efternævnte Søn; var 1365 g. m Aleka N. N.." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Søgaard.


Generation: 2

  1. 2.  Hr. Gotskalk LimbekHr. Gotskalk Limbek døde før 1335.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: Ridder

    Notater:

    Søskende: Markvard Limbek (d. aft 1344),
    Otte Limbek (d. aft 1313).

    Levned:
    "Ridder, var død 1335, da Hertug Valdemar skænkede hans otte Sønner (dn. Johanni milite, Nicolao, Ludero, Gotscalco, Emekino, Marquardo, Ottoni et Tymmoni famulis et fratribus.) en Gaard i Slesvig."
    "Denne gamle, engang så berømte slægt menes at have sit navn fra byen Lembæk ved Rendsborg. Dens våben var to blå skråbjælker i sølv-felt, på hjelmen en busk af vekselvis hvide og blå strudsfjer, der i sigiler fra det 14. århundrede, som hosstående våbenafbildning viser, ses i stærkt stiliseret skikkelse; men senere var hjelmtegnet ofte 10 á 13 faner og i nyere våbenbøger er det to vesselhorn, hver delt fire gange af vekselvis sølv og blåt. - Slægten uddøde midt i det 16. århundrede." (Holbek & Brun)

    Gotskalk blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne. (Ukendt) (datter af Niels Eriksen Gyldenstierne og (Ukendt) Nielsdatter Panter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  (Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne(Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne (datter af Niels Eriksen Gyldenstierne og (Ukendt) Nielsdatter Panter); og døde.

    Notater:

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Johannes Limbek (d. 6 Jan 1350),
    Claus (Nicolaus) (Kudy) Limbek (d. eft. 1379),
    Gotskalk Gotskalksen Limbek (d. aft 1370),
    Markvard Limbek (d. aft 1335).

    Børn:
    1. Timme Gotskalksen Limbek døde efter 1365.
    2. 1. Hr. Lyder Gotskalksen Limbek døde efter 1379.
    3. Emmeke Gotskalksen Limbek døde efter 1365.
    4. Hr. Otte Limbek døde efter 1365.


Generation: 3

  1. 6.  Niels Eriksen GyldenstierneNiels Eriksen Gyldenstierne døde efter 1310.

    Notater:

    Gift 2: med Edel Saltensee.
    Fader: Erik.
    Broder: Erik Eriksen (d. aft 1315).

    Levned:
    "Måske den hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i provst Kristjern i Hardesyssels testamente som have ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene våben sås. Angives gift med Edel Saltensee. Ny forskning (v. lektor Anders Bøgh) viser at sønnen Erik Nielsens mor må have været en datter af Niels Ågesen Panter. Om dette også gælder de øvrige børn er uvist." (Holbek & Brun)

    Død:
    Begravet i Sønderholm Kirke (Hornum H., Aalborg).

    Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Panter. (Ukendt) (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 7.  (Ukendt) Nielsdatter Panter(Ukendt) Nielsdatter Panter (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter); og døde.

    Notater:

    Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

    "Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
    For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
    Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
    Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. Hr. Jakob Nielsen Gyldenstierne døde efter 15 jul. 1341.
    2. Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard døde efter 1378.
    3. Susanne Nielsdatter Gyldenstierne blev født den Ja, dato ukendt; døde efter 1355.
    4. 3. (Ukendt) Nielsdatter Gyldenstierne og døde.


Generation: 4

  1. 14.  Niels Ågesen PanterNiels Ågesen Panter (søn af Åge Panter); og døde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Niels Ovesen

    Niels blev gift med (Ukendt) Torbensdatter. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 15.  (Ukendt) Torbensdatter og døde.

    Notater:

    "Skulle have været en Søster til Hr. Niels Thorbensen" (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 7. (Ukendt) Nielsdatter Panter og døde.
    2. Hr. Henrik Nielsen Panter døde efter 1345.
    3. Thorsten Nielsen Panter døde efter 1354.
    4. Jon Nielsen Panter døde efter 1401.
    5. Ove Nielsen Panter døde efter 1347.