Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Gyldenstierne (f. bef 1481),
Jørgen Gyldenstierne (aft 1481 - 3 May 1551),
Gabriel Gyldenstierne, til Restrup (aft 1481 - 5 Feb 1555),
Frantz Gyldenstierne (aft 1481 - aft 1530).

1. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus.
2. Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København.
3. Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg.
4. Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring.
5. Sophie Gyldenstierne døde efter 1529.
6. Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1443; Hofsinde
• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1452; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen G. (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I’s Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstjerne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 13 f. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 535. (Kr. Erslev. ). (DBL 1. udg.)
Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den "Blev 1443 slået til ridder ved kong Christopher af Bayerns kroning, skænkede 1446 med sin trolovede, jomfru Hilleborg, 3 gårde i Asperup til sognepræsterne i Vends H, fra omkring 1452 i rigsrådet, medbeseglede 1455 kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs lensbrev på Slesvig, 1457 af Restrup, fik 1459 sammen med hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilskødet Møgelkjær af Henneke Limbek, beseglede 1460 hertugdømmernes privilegier, var blandt dem, der 1462 sendte borger og råd i Bremen et undsigelsesbrev, fik 1463 af kong Christiern pantebrev på Bygholm slot og Horsens by, 1465 medlover for kongens forlig med ærkebiskop Jens af Uppsala, levede 1466, 4. januar, men var død 2. oktober 1467, da hans enke, fru Hilleborg, af kongen fik taget sig og sine børn med alt deres gods og "Hion", Voruede og tjenere overalt i Danmark i sin kongelige fred." (Holbek & Brun)

Død:
"Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker)

Begravet:
"(Fig. 220-22), o. 1467. Knud Henriksen (Gyldenstjerne), (†før 2. okt. 1467), rigsråd, og hustru, Hilleborg (Skinkel), (†5. febr. 1494). »[Hic jacet strenuus miles d(omi)n(us) canutus henrici q(ui) o(biit) an(n)o d(o)m(ini) mcdlxviii[!] inf(ra) octa(vas) michaelis cum uxore sua d(omi)na hilleborg q(ui) o(biit) an(no) d(omi)n(i) mcdlxx](xxiiii die agathe virginis)« (Her ligger den tapre ridder, hr. Knud Henriksen som døde i det Herrens år 1468(!) inden for ottendedagen (efter) S. Michaels dag (29. sept.)
med sin hustru, fru Hilleborg som døde i det Herrens år 1494 på jomfru Agathes dag (5. febr.)) (Bircherod, Monumenta nr. XLVI; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 12; Løffler 33). Jfr. s. 1225f.
Lys gråbrun kalksten, 295,5x150,5 cm. Kanterne delvist udbedret med cement. Udsparinger i stenen med riffelhugning viser, at randskriften med hjørnecirkler og ægteparrets våbenskjolde i midtfeltet har været udført i et andet materiale, fæstnet på stenen med jernsøm og bly, hvoraf endnu enkelte spor ses. Som det fremgår af en beskrivelse fra 1606, var gravstenen således 'omlagt med messing' og våbenerne midtpå tilsvarende 'udstukket i messing'.56 En supplerende, formentlig senere tidsangivelse (dele af hustruens dødsår samt -dagen) er hugget i tolinjers indskrift i reliefminuskler inden for den lodrette randskrift nederst til venstre. Denne del er formentlig af pladsmangel og som udtryk for den senere tilkomst placeret uden for metalpladerne. At dømme efter den tegnede afbildning hos Bircherod (fig. 221) har Hilleborg Skinkels navn og dødsårets første del antagelig - med mindre typer - været anført på randskriftens venstre lodrette del over den indhuggede tilføjelse og næppe, som gengivet på kobberstikket fra samme værk (fig. 222), på randskriftens lodrette højre del. Indskrift med minuskier; skilletegn i form af rhomber samt (mellem de to sidste ord) kurveblomstlignende ornament. Hjørnecirkler med evangelistsymboler (øverst tv. og th. Mattæus og Markus, nederst tv. og th. Lukas og Johannes). Midtfeltet var smykket med ægteparrets våbenskjolde, vendt i courtoisie mod hinanden, til heraldisk højre Gyldenstjerne, til venstre Skinkel ..." Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Hilleborg Skinkel i 1446. Hilleborg (datter af Otte Skinkel, til Iversnæs og Enggaard og Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) døde den 5 feb. 1468; blev begravet i 1468 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hilleborg Skinkel (Søblade)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Sophie Knudsdatter Gyldenstierne (f. aft1446),
Otte Knudsen Gyldenstierne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1409; Ridder
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Amtmand

Notater:

Levned:
"Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Thy.

Beskæftigelse:
I Flensborg

Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otte Skinkel (Søblade)
• Beskæftigelse: 1418; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs og Enggaard, gjorde 1410 Mageskifte med Hr. Johan Olsen (Bjørn) om Gods i Fyn, var 1418 Høvedsmand paa Rugaard og beseglede til Vitterlighed med Frellof Christiernsen (Frille), tilskjødede 1419 sin kjære Ohm Hr. Claus Christiernsen (Frille) al den Jord ved en Gaard i Ribe, som Christiern Frellafsen førmåls iboede og Otte Skinkel arvede efter sin Fader Hr. Berneke og sin Moder Fru Hilleborg, beseglede s. A. Forbundet med Kongen af Polen, skrev sig 1421 til Vedtofte (nu Brahesholm, Baag H.), beseglede 1425 til Vitterlighed med Hakon Christiernsen Frille, 1427 med sin Stifmoder, beseglede 1435 Forliget i Stockholm med de Svenske og i Vordingborg med Greve Adolf, opsagde 1439 Kong Erik af Pommern Huldskab og Troskab, gav 1440 Gods i Tjæreborg og et Stenhus i Ribe til Kapitlet i Haderslev, trættede 1442 med Hr. Eggert Frille om en Jord, 1446 endnu Lehnsmand paa Rugaard, stiftede s. A. med sin Husfrue Cecilie, sin Datter og Svigersøn Sjælemesser for sine Forældre Hr. Berneke Skinkel og Fru Hilleborg, levede 16 April 1447, men var død 10 Mai 1449, da hans Enke fik pavelig Bevilling, at hendes Skriftefader maatte give hende Aflad, 1457 stiftede Marine Hans Græverots Datter, Ole Anchersens Efterleverske, Sjælemesser for sine Søstre og for Hr. Otte Skinkel for St. Jeyps Alter i Vor Frue Kirke i Ribe og s. A. udstedtes Thingsvidne af Vinding Herredsthing om en Trætte, han havde tabt mod Mattis Fredbjørnsen om Gods i Rosilde og Sølkendrup." (Holbek & Brun)
Otte Skinkel (c. 1385 - bef. 1449) Ridder til Iversnæs (Wedellsborg), Enggård (Gyldensten), og Langesø, Fyn, lensmand. (Thomsen)

Beskæftigelse:
På Rugaard.

Otte blev gift med Cecilie Ludvigsdatter Barsebek. Cecilie (datter af Ludvig Barsebek og Magdalena Svare) blev født i 1420; døde efter 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Faderen død "efter 1413"

Død:
Reventlow: 1494. Moustgaad: 7 Apr1450.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Benneke Ottesen Skinkel (Søbade).

Knud blev gift med Anne Kristiansdatter. Anne døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Niels Knudsen Gyldenstierne (d. bef 1460).

"Knud Nielsen, om hvem intet sikkert vides, var død 1401; skal have været gift med Anne Vendelbo Christensdatter, - ifølge anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz." (Holbek og Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mogens Pedersen Munk Bjelke
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1406; Lensmand
• Beskæftigelse: 1409; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med (ukendt) Iversdatter (?) Lykke (Møllehjul) (d. bef 1396).

Levned:
Munk, Mogens, –1410, Rigsraad, var en Søn af nedennævnte Peder M. til Holbækgaard. Han nævnes som Væbner 1394; 3 Aar efter var han Ridder og fremtræder som en af de mere fremragende Mænd i Jylland. 1401 nævnes han som Lensmand paa Aalborg; 1406 indløste Dronning Margrethe af ham Galten Herred, som han havde haft i Pant for 700 lødige Mark; men s. A. blev han forlenet med baade Kolding og Bygholm, og det sidste Slot, der laa tæt ved hans Fædrenegaard Boller, fik han paa Livstid. Han var ogsaa Medlem af Rigens Raad og optræder i denne Egenskab endnu 1409, da der sluttedes et Forbund med Ditmarskerne. Aaret efter anførte han sammen med Henneke Skarpenberg en Hærafdeling, der langs Vestkysten drog ned i Sønderjylland, samtidig med at Kong Erik selv erobrede Ærø og landede paa Als; ved Eggebæk mødtes Jyderne dog af Holstenerne under Grev Adolf af Schaumburg, og denne vandt en blodig Sejer; blandt de faldne var ogsaa M. M. (12. Avg. 1410). Det hed sig senere, at Dronning Margrethe, skjønt M. M. lod sit Liv for hendes Skyld, bag efter tog alt, hvad han efterlod af Guld og Penge; dog bevistes det, at hun havde tilbagegivet hans Arvinger i det mindste en Del af, hvad hun havde lagt Beslag paa. Erslev, Dron. Margrethe S. 324 f. 399. 477. ; Kr. Erslev. ) (DBL, 1. udg.)

"Til Boller (Bjerge H.), nævnes 1394 som væbner, blev 1397 ridder ved kroningsfestlighederne i Kalmar, 1401 høvedsmand på Aalborghus, men mistede samme år Berritsholm og Fers herred i Skåne som dronningen indløste fra ham. Nævnes i de følgende år atter og atter som dronning Margrethes betroede mand, havde til 1406 Galten herred i pant og fik da livsbrev på Bygholm og i forlening Kolding og Rosborg. Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med Dittermarskerne, sendtes 1410 sammen med hr. Lyder Kabel en hær ind i Sønderjylland, men faldt 18. august samme år i slaget ved Søllerup. Dronning Margrethe beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans broder hr. Stig Munk. Gift med Kirsten Pedersdatter Thott, som efter slægtebøgernes beretning var ham tilsagt, men så af dronning Margrethe blev tvungen til at ægte hr. Jep Mus Thott, hvem Mogens Munk derfor dræbte." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1394.

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Beskæftigelse:
Kolding og Rosborg.

Mogens blev gift med Kirsten Pedersdatter Thott før 1396. Kirsten (datter af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) blev født cirka 1375; døde cirka 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jep Mus, til Ellinge (d. 14 sep. 1394).

Levned:
"Var i Bosø Kloster for at undervises, der tog hr. Jep Mus hende ud mod hendes "Ja og Minde" og førte hende til Helsingborg og gjorde bryllup med hende mod hendes forældres "Ja og Minde". (Holbek & Brun).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1387; Høvedsmand
• Titel: 1396; Ridder

Notater:

Levned:
til Iversnæs (nu Wedellsborg, Vends H.), Enggaard (nu Gyldensten, Skovby H.), Jersøre, som han kjøbte af Poul Nielsen, og Frøbjerg (Baag H.), nævnes 1382 som Fuldmægtig for Dronning Margrethe, var 1387 Høvedsmand paa Hindsgavl og nærværende paa Skovby Herredsthing, beseglede s. A. den fynske Adels Hyldingsbrev, kalder sig i Seglet Detlev Schinkel, som altsaa har været hans virkelige Navn, beseglede 1388 sammen med Borkvard Skinkel, var 1390 sammen med Detlev, Hartvig, Reimer og Henneke Ottesen Sested Forlover for Ludeke Tøtink anders geheten Zestede, var 1395 Forlover for Kong Erik ved Forliget paa Lindholm, var Ridder i Fasten 1396, tog s. A, sammen med Johannes Stigsen Vidne af Baag Herredsthing, at Gods i Emtekjær hørte til Iversnæs alt i Hr. Anders Stygges Tid og Lyder Krummediges, var 1397 nærværende ved Kongevalget i Kalmar, fik 1398 Pantebrev paa Rugaard, Skovby Herred m. m. for 6000 Mrk., Hindsgavl havde han som Gavepant for 4000 Mrk., Rugaard for 2000 Mrk., var 1399 Forlover ved Forliget i Nykøbing med Hansestæderne, ligeledes ved Forliget i Flensborg med Kong Albrecht og 1411 ved Forliget i Kolding, beseglede 5 Mai 1418 sammen med Claus Skinkel til Vitterlighed med Borkvard Limbek. Bernike Skinkel, skænkede 1417 noget gods i Hundstrup sogn, Sallinge herred til Knudsalteret i Svendborg Vor Frue. [2]



Beskæftigelse:
På Hindsgavl.

Berneke blev gift med Hilleborg Christiernsdatter Frille. Hilleborg (datter af Christiern Frellavsen Frille og Nulevende) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Christiern Skinkel (Søblade) (d. aft 1424).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvik Gotskalksson Barsebek

Notater:

Levned:
"Denne Ludvig Barsebek var søn af Gotskalk Barsebek, og han i Danmark i I40I, da han nævnes i et dokument.13) Han ejede jordegods på Nordfyn i Skovby herred og pantsatte nogle gårde til St. Hans kloster i Odense . 14 ) I 1409 var han til stede på Skam herredsting og var medudsteder af et tingsvidne. 15 ) Han var formentlig gift med Magdalene Svave og må være død inden den 28. april 1446. 16 )" (Blomberg)

Død:
Skønnet ud fra børn fødeår.

Ludvig blev gift med Magdalena Svare cirka 1408. Magdalena blev født i 1387; døde før 28 apr. 1446. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Magdalene Svare
• Også kaldet: Magdalene Svave

Notater:

Fødsel:
Moustgaard: f. 1387. Thomsen: c 1370.