Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård

Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård

Mand ca. 1582 - 1655  (73 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård blev født cirka 1582 (søn af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt); døde i 1655; blev begravet den 16 nov. 1655.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
    • Beskæftigelse: 1618; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

    Notater:

    Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
    Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
    Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
    Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
    Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

    Levned:
    "Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

    Beskæftigelse:
    i Skåne.


Generation: 2

  1. 2.  Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og FulltoftaMogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta blev født cirka 1548 (søn af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm); døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige.

    Notater:

    Levned:
    "til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

    Mogens blev gift med Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Hedvig Ebbesdatter UlfeldtHedvig Ebbesdatter Ulfeldt blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand); døde den 30 aug. 1608.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Ebbe Gyldenstierne,
    Tale Mogensdatter Gyldenstierne (d. 20 Oct 1624),
    Ermegaard Mogensdatter Gyldenstierne,
    Lene (1) Mogensdatter Gyldenstierne,
    Lene (2) Mogensdatter Gyldenstierne.

    Børn:
    1. 1. Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård blev født cirka 1582; døde i 1655; blev begravet den 16 nov. 1655.
    2. Anne Mogensdatter Gyldenstierne døde den 16 dec. 1657 i København.
    3. Lene Mogensdatter Gyldenstierne blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg.
    4. Mogens Gyldenstierne, til Findstrup og Fulltofta blev født cirka 1590; døde den 7 apr. 1639 i Vianen, Utrecht, Nederlandene.
    5. Dorte Mogensdatter Gyldenstierne, til Restrup blev født skønnet 1602 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 6 mar. 1634.


Generation: 3

  1. 4.  Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og RestrupHr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup blev født i 1481 (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille); døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1520; Ridder
    • Beskæftigelse: 1530; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1543; Admiral
    • Beskæftigelse: 1555; Statholder

    Notater:

    Fødsel:
    DBL, 1 Udg: 1485

    Levned:
    Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
    I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
    Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
    Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
    M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
    Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
    Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
    M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
    M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
    "Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


    Beskæftigelse:
    Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    I København.

    Død:
    DLG 1 udg: 8 Oct 1569

    Begravet:
    Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

    Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til SvanholmAnne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm); døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Frantz Gyldenstierne (aft 1533 - aft 1569),
    Sophie Mogensdatter Gyldenstierne (aft 1540 - aft 1607, Horsens Købstad),
    Hannibal Gyldenstierne, til Restrup (11 Aug 1548 - 1608, Store Restrup Herregaard, Hornum, Aalborg),
    Ermegaard Mogensdatter Gyldenstierne (19 Feb. 1552 - 23 May 1590, Maribo Kloster, Musse, Maribo),
    Christian Gyldenstierne, til Restrup, Stjårneholm og Hellestrup (1553, Malmøhus Slott, Skåne, Sverige - 21 Feb 1617, Herlufstrup, Alsted, Sorø).

    Børn:
    1. Henrik Gyldenstierne, til Fulltofta blev født efter 1533; døde i 1572.
    2. Else Mogensdatter Gyldenstierne blev født efter 1533; døde før 1587.
    3. Sibylle Mogensdatter Gyldenstierne blev født den 22 mar. 1540 i Svedala, Skåne, Sverige; døde den 11 mar. 1611 i Næstved, Tybjerg, Præstø.
    4. Karen Mogensdatter Gyldenstierne, til Torp blev født cirka 1545 i Hornum herred, Aalborg; døde før 31 aug. 1627; blev begravet før 1627 i Bedsted, Hassing, Thisted.
    5. Dorothea Mogensdatter Gyldenstierne blev født i 1547; døde den 18 jul. 1583 i Gudum, Fleskum, Aalborg; blev begravet den 28 jul. 1583 i Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg.
    6. 2. Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta blev født cirka 1548; døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige.
    7. Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne blev født i 1555; døde efter 1594.

  3. 6.  Ebbe Ulfeldt, til SvenstorpEbbe Ulfeldt, til Svenstorp (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle); døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1546; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1550; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "Ulfeldt, Ebbe, –1560, til Svendstrup (i Skaane), Rigsraad, var Broder til forannævnte Corfits U. (d. 1563). Han blev 1546 Lensmand paa Lykaa, som han Aaret efter fik i Pant. Han opførte her «et fast Hus» og beholdt dette Len til sin Død, fra 1559 tillige med Aahus. Ellers nævnes han 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen og senest fra 1550 som Rigsraad, 1. Avg. 1547 ægtede han paa Hikkeberg Lene Holgersdatter Ulfstand, der døde 1564 i Mølleberg. Selv døde E. U. 20. April 1560 paa Aahus Bispegaard. (Thiset). (DBL, 1 Udg).
    "til Svenstorp (Torna, H.), blev 1546 Lensmand paa, Lykå (Ø. Herred) og fik dette i Pant Aaret efter, opførte her et fast Hus og beholdt Lenet til sin Død, 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen, senest fra 1550 Rigsraad, fik 1559 Åhus (Villands H.)." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Lykå. 1559 tillige Åhus.

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Ebbe blev gift med Lene Holgersdatter Ulfstand den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Lene (datter af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født efter 1529; døde i 1564; blev begravet i 1564 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Lene Holgersdatter UlfstandLene Holgersdatter Ulfstand blev født efter 1529 (datter af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg); døde i 1564; blev begravet i 1564 i Igelösa, Skåne, Sverige.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Børn:
    1. 3. Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608.
    2. Knud Ebbesen Ulfeldt blev født skønnet 1548 i Lund, Skåne, Sverige; døde i sep. 1586; blev begravet den 19 okt. 1586 i Igelösa, Skåne, Sverige.


Generation: 4

  1. 8.  Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og IversnæsHr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel); døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Lensmand
    • Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
    • Titel: 1488; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
    "til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

    Begravet:
    Ligsten i lysgrå marmor afbildet

    Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Karen Bentsdatter BilleKaren Bentsdatter Bille blev født skønnet 1460 (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt); døde i 1540.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Bent Gyldenstierne (f. bef 1481),
    Jørgen Gyldenstierne (aft 1481 - 3 May 1551),
    Gabriel Gyldenstierne, til Restrup (aft 1481 - 5 Feb 1555),
    Frantz Gyldenstierne (aft 1481 - aft 1530).

    Børn:
    1. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus.
    2. 4. Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København.
    3. Otto Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs blev født efter 1481; døde den 25 jun. 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet i 1551 i Horsens, Nim, Skanderborg.
    4. Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring.
    5. Sophie Gyldenstierne døde efter 1529.
    6. Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense.

  3. 10.  Hr. Mourids Jepsen Sparre, i SkåneHr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup); døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1493; Hofsinde
    • Beskæftigelse: 1506; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1523; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
    • Titel: 1523; Ridder

    Notater:

    Gift 2: med lde Thomesdatter Lange (tre Roser), til Lydum (aft 1504 - aft 1538).

    Levned:
    "Til Skurup, som han 1530 flyttede og ombyttede og kaldte Svanholm, var 1493 Hofsinde, 1506 Lensmand paa Laholm, 1510—16 paa Korsør, fik 1516 Livsbrev paa Beritzholm efter sin Broder Hr. Oluf, havde da endnu Laholm i P, mageskiftede 1520 Skern i Falster til Kongen, tilsvor 1523 paany Christiern II Troskab, men sluttede sig desuagtet til Kong Frederik. Blev s. A. Ridder og Rigsraad, nævnes 1524 i Forbundet mod Lutheranismen, men har ej beseglet det, var 1523 og 1525 Høvedsmand paa Københavns Slot, 1526 paa Lindholm og havde Bare og Froste Herreder i Forlening, skulle 1529 afbryde Beritzholm Slot. Var 1530 Sendebud til Forhandlingerne i Varberg." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Laholm, 1510 - 1516 Korsør.

    Beskæftigelse:
    Københavns Slot.

    Mourids blev gift med Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm i 1499. Karine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Karine Pedersdatter Høeg, til SvaneholmKarine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm blev født i 1466 (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg).

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Gabriel Sparre (i Skaane).

    Børn:
    1. Jacob Sparre, i Skåne, til Svanholm blev født efter 1499 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 16 jan. 1573 i Skurup, Skåne, Sverige; blev begravet i 1573 i Skurup, Skåne, Sverige.
    2. 5. Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København.

  5. 12.  Knud Ebbesen Ulfeldt, til KogsbølleKnud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle (søn af Ebbe Andersen Ulfeldt, til Kogsbølle og Kirstine Ottesdatter Bøistrup); døde før 29 jul. 1540; blev begravet i 1540 i Kværndrup, Sunds, Svendborg.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1509; Hofsinde

    Notater:

    Levned:
    "til Kogsbølle (vel 1501): 1505 og 1507 til Vitterlighed med Moderen, 1509 Hofsinde hos Kongen, 1521 Vidne ved Skiftet efter Christopher Qvitzow, 1524 til Vitterlighed med Niels Bild og 1525 ved et Mageskifte med Henning Valkendorf og Laurids Skinkel, fik 1530 af Biskop Joakim Rønnow Gjorslev Slot i Forlening, forseglede Recessen 1536, var 1539 til Stede paa et Landemode i Odense." (Holbek & Brun)

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Knud blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) blev født efter 1494; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Anne Eriksdatter Hardenberg, til FaarevejleAnne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle blev født efter 1494 (datter af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle); døde i 1566; blev begravet i 1566 i Kværndrup, Sunds, Svendborg.

    Notater:

    Levned:
    "Holdt 1563 Skifte med sine børn; fik selv Birgitte Gaard i Gøinge H., og Krogsbølle paa Livstid." (HolbeK & Brun)

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Erik Knudsen Ulfeldt (d. bef 1581)
    Hr. Corfitz Knudsen Ulfeldt, til Kogsbølle (c. 1520 - 4 Mar 1563, Hillerødsholm, Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg),
    Dorthe Knudsdatter Ulfeldt (begr. 25 Jan 1576, Vindinge Kirke, Vindinge, Svendborg, Danmark

    Børn:
    1. 6. Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige.
    2. Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg.

  7. 14.  Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til SkabersøHr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø blev født mellem 1488 og 1491 (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille); døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
    • Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
    • Titel: ca. 1519; Ridder
    • Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

    Notater:

    Levned:
    "Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
    Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
    Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
    "til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
    Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

    Beskæftigelse:
    1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

    Beskæftigelse:
    1536-1542 i Skåne.

    Begravet:
    Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

    Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Helle Nielsdatter Hak, til HikkebjergHelle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg blev født før 1508 (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup); døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

    Død:
    "til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

    Børn:
    1. 7. Lene Holgersdatter Ulfstand blev født efter 1529; døde i 1564; blev begravet i 1564 i Igelösa, Skåne, Sverige.
    2. Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø blev født efter 1529; døde før 21 sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    3. Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige.
    4. Else Holgersdatter Ulfstand, til Skabersø blev født efter 1529; døde i 1573 i Genarp, Skåne, Sverige.
    5. Christence Holgersdatter Ulfstand blev født efter 1529; døde den 10 mar. 1583 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet i 1583 i Oxie, Skåne, Sverige.
    6. Thale Holgersdatter Ulfstand, til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested blev født efter 1529; døde i okt. 1604 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet i Frosta, Skåne, Sverige.