Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Johanne Andersdatter Panter, til Asdal

Johanne Andersdatter Panter, til Asdal

Kvinde Skønnet 1400 - 1479  (79 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Johanne Andersdatter Panter, til AsdalJohanne Andersdatter Panter, til Asdal blev født skønnet 1400 i Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring (datter af Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holck, af Asdal); døde i 1479.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Johanne Andersdatter Sappi
    • Beskæftigelse: Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1462; Høvedsmand

    Notater:

    Levned:
    Yderligere barn: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).
    "Sappi, Johanne Andersdatter, –1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. (IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods. (Thiset.)" DBL 1. udg)
    "til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad [1] til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. [2] (Holbek & Brun)





    Beskæftigelse:
    Uvsit om hun havde titlen.

    Beskæftigelse:
    i Vendsyssel.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Bonde Due, til Torp. Bonde (søn af Jens Due, til Torp og Sidsel Mule, af Kjærstrup, til Fuglsang) døde før 20 dec. 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Børn i ægteskabet: Mikkel Due, til Torp (d. aft 1455),
    Bonde Due,
    (Ukendt) Bondesdatter Due,
    (Ukendt) Bondesdatter Due.

    Johanne blev gift med Gotskalk Andersen Stenbrikke, til Kokkedal i 1421. Gotskalk døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Pavelig Dispensation til Ægteskab, skønt de var beslægtede i 4. Led. Men ægteskab synes ej indgået.

    Johanne blev gift med Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal cirka 1422. Niels (søn af Hr. Erik Thomsen, til Vinstrup og Ingerd Pedersdatter Krabbe) blev født cirka 1380; døde efter 1444 i Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).

    Børn:
    1. Ide Nielsdatter Banner døde før 1485 i Tange, Gudme, Svendborg.
    2. Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda blev født cirka 1422; døde i 1486; blev begravet i 1486 i Torslev, Øster Han, Hjørring.
    3. Karen Nielsdatter Banner døde efter 1507.
    4. Anne Nielsdatter Banner døde efter 1494.
    5. Kirstine Nielsdatter Banner døde i 1483; blev begravet i 1483 i Vestervig, Refs, Thisted.
    6. Eline Nielsdatter Banner og døde.
    7. Johanne Nielsdatter Banner og døde; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk.
    8. Birgitte Nielsdatter Banner og døde.
    9. Mette Nielsdatter Banner og døde.

Generation: 2

  1. 2.  Anders Nielsen Panter, til Asdal og KnivholtAnders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt (søn af Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt og Johanne Andersdatter Stenbrikke); døde før 14 maj 1406.

    Notater:

    Levned:
    "Til Asdal og Knivholt, nævnes 1393, beseglede 1396 som Forlover Forliget på Lindholm og 1401 Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, var 24 Febr. 1405 nærværende i Helsingborg i anledning af Jens Jensen Broks Død, men selv vistnok død før 14 Maj 1406." (Holbek & Brun)

    Anders blev gift med Ide Lydersdatter Holck, af Asdal før 1402. Ide (datter af Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard) døde efter 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Ide Lydersdatter Holck, af Asdal (datter af Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster og Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard); døde efter 1426.

    Notater:

    Gift 1: med Niels Slet. Barn i ægteskabet: Johannes Slet.

    Levned:
    "Nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit gods Gudumslund til Viborg bispedømme for sjælegave." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 1. Johanne Andersdatter Panter, til Asdal blev født skønnet 1400 i Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; døde i 1479.
    2. Ingeborg Andersdatter Panter døde før 1417.


Generation: 3

  1. 4.  Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og KnivholtHr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt (søn af Ove Nielsen Panter); døde før 1419.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1355; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "til Asdal og Skovgaard (Vennebjerg H.) samt Knivholt (Horns H.), var Ridder 1355 og solgte da med sin Broder Gods i Hammer og Baarse H. til Kong Valdemar, g. m. Johanne, efter dem holdtes 1419 Skifte mellem Hr. Bonde Due og Hr. Anders Jepsen Lunge." (Holbek & Brun)

    Niels blev gift med Johanne Andersdatter Stenbrikke. Johanne (datter af Anders Aagesen Stenbrikke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Johanne Andersdatter StenbrikkeJohanne Andersdatter Stenbrikke (datter af Anders Aagesen Stenbrikke); døde før 1419.
    Børn:
    1. 2. Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt døde før 14 maj 1406.
    2. Ingeborg Nielsdatter Panter døde efter 15 dec. 1411.

  3. 6.  Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster døde efter 1437.

    Notater:

    Levned:
    "Lyder Holk, der tidligst forekommer 1417 som forlover for hr. Truid Has, og besegler da med mandehovedet ("Lütke Holk"), derefter skrives til Støvring (aff Steffringhe) 1429 og 1432, men var død 1440, da hans enke Fru Ælsuf af Støvring nævnes, som 1442 skænkede sin gård Kalstrup og Kalstrup Mølle i Vigerby Sogn til Helligaandshuset i Aalborg for sig, sine forældres, sin husbonds og sine børns, levende og døde og alle kristne sjæles frelse, ligesom hun samme år til Helligaandslavet i Randers skænkede en gård i Kastbjerg i Gerløv Herred; gift med Else Christiernsdatter (Vendelbo) af Støvringgaard, enke efter Axel Jepsen." (Holbek & Brun)

    Lyder blev gift med Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard. Eslif (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til StøvringgaardEslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter); døde efter 1442.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Else Christiernsdatter Vendelbo

    Notater:

    Levned:
    "til Støvring, skødede 1438 Riene Mølle (Hids H.) til Alling Kloster, lod 1440 (Fru Ælsuf af Støvringe) i Randers rådhus læse det ovfr. nævnte brev af 1328 vedrørende gods i Gjerlev H., skænkede 1442 (Fru Elsef Christiernsdatter af Støvringe) til Helligkors lav i Randers sin gård i Kastbjerg, Gjerlev Herred (vistnok udskilt fra faderens gård, det nærliggende Trudsholm) og s.å. til Helligåndshuset i Aalborg sin gård Kalstrup i Veggerby S., Hornum H." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 3. Ide Lydersdatter Holck, af Asdal døde efter 1426.


Generation: 4

  1. 8.  Ove Nielsen PanterOve Nielsen Panter (søn af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter); døde efter 1347.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Åge Nielsen Panter

    Notater:

    Gift med (Ukendt). Børn: Niels Ovesen Panter, til Asdal og Skovgaard (d. bef 1419),
    Lage Ovesen Panter (d. bef 1386).

    Levned:
    "Nævnes sammen med broderen Henrik 1314, beseglede 1326 i Nyborg ligesom sin broder grev Gerts forlening med Sønderjylland, var 1328 en af de adelsmænd, som påny sluttede sig til kong Christoffer, nævnes året efter i forliget mellem kong Christoffer og grev Johan, på hvis side han og indbefattes i forliget med grev Gert 1332 i Kiel, beseglede 1341 til vitterlighed med ovennævnte hr. Peder Lauridsen og året efter den af kong Valdemar Atterdag ved hans regeringstiltrædelse udstedte forpligt, var 1343 en af kongens forlovere ved forhandlingerne i Varbjerg, levede 1347." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 4. Hr. Niels Ovesen Panter, til Asdal, Skovgaard og Knivholt døde før 1419.
    2. Lage Ovesen Panter, til Clausholm døde før 1386.

  2. 10.  Anders Aagesen StenbrikkeAnders Aagesen Stenbrikke døde efter 1360.

    Notater:

    Gift med (Ukendt).
    Gaunaa annfører, uden dokumentation følgende forslægt:
    far: Aage Saksesen (c. 1250-1314, Rigsråd),
    farfar Saxe Aagesen (c. 1200-1259, Høvedmand),
    oldefar Aage Stenbrikke.

    Levned:
    "Var 1327 medudsteder af et vidne af Vendsyssel Ting, var den anden af udstederne, idet kun Ove Nielsen (Panter) nævnes før ham, beseglede 1331 hr. Laurens Jonsen (Panter)'s overenskomst med greve Gert og fører korset i sit sigil, pantsatte 1341 gods i Ladagermagle og Kolby (Ramsø H.) til Henneke Sylow, var samme år forlover for kong Valdemar, havde 1344 forstrakt hr. Peder vendelbo med en sum penge, som da blev ham betalt af Johannes Kaas, levede endnu 1360." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 5. Johanne Andersdatter Stenbrikke døde før 1419.
    2. Albret Andersen Stenbrikke døde efter 1386.

  3. 14.  Kristian VendelboKristian Vendelbo (søn af Hr. Peder Vendelbo, til Karmark og Arine Saltensee, af Linde); døde før 16 jul. 1401.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Christiern Vendelbo
    • Beskæftigelse: Høvedsmand
    • Beskæftigelse: Landsdommer
    • Titel: Ridder
    • Beskæftigelse: 1369; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "Vendelbo, Christian, –o.1400, fremtræder i Slutningen af Valdemar Atterdags Tid; han var da Ridder, Høvedsmand paa Skanderborg Slot og Medlem af Kongens Raad. Som saadan deltog han i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne 1369-70, og efter Valdemars Død har han saa vel medbeseglet den Haandfæstning, Kong Oluf udstedte 1376, som Aaret efter paa Danehoffet i Nyborg den der vedtagne Landefred. Ellers træder han lidet frem i Datidens Statsakter, og der er ogsaa kun bevaret faa Vidnesbyrd om hans personlige Forhold. Han deltog i Fredsmødet paa Lindholm 1395, der gjorde Ende paa Krigen med Albrecht af Meklenborg, og da Erik af Pommern blev valgt til Konge, udnævnte Dronning Margrethe C. V., der nu var den ældste i Rigsraadet, til Landshøvedsmand og «Rettere» i Jylland; i denne Egenskab holdt han i de følgende Aar Retterting paa Kongens Vegne. I de store Rigsmøder deltog han derimod ikke siden og var heller ikke med ved Unionsmødet i Kalmar; han levede endnu i Aaret 1400, men det følgende Aar nævnes hans Hustru, Elene Buggesdatter, som Enke. (Kr. Erslev.)"(DBL 1. udg)
    "købte 1363 af Peder Jensen dennes andel i Odsgaard i Middelsom herred, medbeseglede 1367 et af hr. Peder Munk af Holbek udstedt skøde, deltog 1369-70, som medlem af kong Valdemars råd, i fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da høvedsmand på Skanderborghus. Var 1373 medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte gård Diernæs i Hundborg herred, medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte håndfæstning og året efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred.
    Nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod gård og gods Trudsholm i Gjerlev herred, for at han skulle udløse ham og hans Staldbrødre af det Fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldestgjort. Fremviste 1387 sine brevskaber på Trudsholm på Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde indsigelse mod hans ret, fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i pant dennes gods i Vinkel sogn (Fjends herred), havde 1394 den befæstede borg Lunholm i Skagens landdistrikt inde, som han havde arvet med sin hustru Helene.
    Deltog i fredsmødet på Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet valgt til konge i 1396, af dronning Margrethe valgt til landshøvedsmand og »rettere« i Jylland og var da den ældste i rigsrådet; "Købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs enke Lene, forekommer, sidste gang 1400 (12. juli), da han var til stede på rettertinget, men var død 1401 (16. juli), da Elnæ Bugges datter, hr. Christiern Wendelboes efterleverske og Hans van Podebusk, ridder, som en af hr. Christierns døtre til husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, ridder, og Axel Jakobsøn, som hr. Christierns to døtre nu til husfruer havde, "antvordede Dronning Margrethe gården Karthorp", som de tilligemed Aalborg havde i pant af kong Valdemar. samme år (29. august) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af hr. Johan Skarpenberg til hr. Predbjørn Podebusk udstedte afkaldsbrev på den førstnævntes gods i Utterslev i Lolland." (Holbek & Brun)
    se også:"Høvedsmand og dommer på kongens vegne : om slægten Vendelbo og dens forhold til kongemagten." 1066, Årg. 31, nr. 1 (2001), S. 3-16,



    Beskæftigelse:
    På Skanderborg Slot. Senere Landshøvedsmand.

    Beskæftigelse:
    «Rettere» i Jylland.

    Kristian blev gift med Ellen Buggesdatter den Ja, dato ukendt. Ellen (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard) døde efter 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 15.  Ellen BuggesdatterEllen Buggesdatter (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard); døde efter 1402.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Elene Buggesdatter

    Børn:
    1. Arine Kristiansdatter Vendelbo døde før 1401.
    2. 7. Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard døde efter 1442.
    3. Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg døde efter 15 jul. 1459.