Hr. Jens Rud

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1369; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1370; Rigsråd
• Titel: 1382; Ridder

Notater:

Levned:
Rud, Jens, –o.1404, Rigsraad, Stamfader for hele den siden saa bekjendte danske Adelsslægt Rud og selv en betydelig og anset Mand, nævnes første Gang 1360 og betegnes da som «unge J. R.»; der har altsaa samtidig levet en gamle J. R., mulig hans Fader, thi selv nævnes han i Slutningen af sin Levetid ofte som gamle Hr. J. R. til Adskillelse fra sin Søn af samme Navn. 1369 forekommer han som Høvedsmand paa Korsør, og Aaret efter sendte Kongen ham med Foræringer til Paven for at udvirke Bandlysning af Kongens oprørske Undersaatter; formodentlig var han alt da Medlem af Kongens Raad, men først 1382 kaldes han Ridder. I Mellemtiden synes han at have været Høvedsmand paa Holbæk, men 1387 var han Høvedsmand paa Vordingborg og 1390 paa Jungshoved, som han 1396 afstod mod at faa Møen og Stegehus i Forlening paa 5 Aar. Formodentlig var det derfor ikke ham, men hans Søn af samme Navn, der 1400 var Høvedsmand i Telge. Som Medlem af Raadet forekommer han i en Række vigtige Statsakter; særlig bør fremhæves, at han deltog i Unionsforhandlingerne i Kalmar 1397 og har beseglet Udkastet til Unionstraktaten. I den store Kongevalgsakt s. A. er hans Navn Nr. 2 af den verdslige danske Adels, et talende Vidnesbyrd om den fremragende Stilling, han da indtog. Alt 1391 havde han med sin Hustru, Alhed Clausdatter Grubendal, stiftet Sjælemesser i Sorø Kloster, men døde dog vistnok først ved 1404. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 23 ff.; Thiset.)." (DBL 1. udg)
"Hr. Jens Rud, var 1369 høvedsmand på Korsør, 1370 rigsråd og sendebud til paven og deltog i forhandlingerne med Hansestæderne, høvedsmand på Holbæk, beseglede 1377 Kong Olufs håndfæstning, 1382 ridder, 1387 høvedsmand på Vordingborg og deltog i hyldingen på Sjællands Landsting, var samme år nærværende på Falsterbo, da Kong Oluf døde, 1390 høvedsmand på Jungshoved, deltog 1395 i forhandlingerne på Lindholm, 1396 høvedsmand på Møen, deltog 1397 som nr. 2 af den verdslige danske adel i kongevalget i Kalmar og satte sit segl for unionsudkastet, beseglede 1398 forbundet med hærmesteren. Var gift med Alhed Clausdatter Grubendal, der 1391 med sin ægtefælle stiftede sjælemesser i Sorø Kloster, hvor de begge er begravne, tilskødede 1404 som enke bisp Peder af Roskilde al sin arv efter Hans Reimersen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Korsør. 1387 på Vordingborg, 1390 på Jungshoved, 1396 høvedsmand på Møn.

Begravet:
[Ej omtalt i Danmarks Kirker]

Jens blev gift med Alhed Clausdatter Grubendal før 1360. Alhed (datter af Hr. Claus Grubendal og Juliane Jakobsdatter Lunge) døde efter 1404; blev begravet efter 1404 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Margrethe Jensdatter Rud er kun måske barn i ægteskabet.

1. Margrethe Jensdatter Rud, af Alslev blev født før 1366.
2. Hr. Jens Rud døde efter 1414; blev begravet efter 1414 i Næstved, Tybjerg, Præstø.
3. Hr. Mikkel Jensen Rud, til Skjoldenæs døde før 17 jun. 1402; blev begravet i Sorø, Alsted, Sorø.
4. Cathrine Jensdatter Rud døde før 11 feb. 1440.

Notater:

Levned:
"af Pilegaard i Solbjerg (Løve herred), fik denne gård med sin hustru, men mageskiftede den 1358 til Sorø Kloster for klostrets gods i Flakkebjerg herred" (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Yliænæ. Yliænæ og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn: i ægteskabet Jakob Rud (d. aft 1387, Roskilde Købstad),
Hr. Laurens Rud (d. aft 1386).

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Tage Rud (d. aft 1348),
Andreas Rud (d. aft 1364).

Levned:
"Denne gamle sjællandske slægt bar alt i det 14. århundrede sit slægtsnavn, men om dette er valgt efter slægtens gamle skjoldemærke, en sølv-rude i blåt felt, eller om navnet har givet anledning til valget af skjoldemærket, lader sig selvfølgelig ikke nu afgøre. Det til skjoldmærket hørende hjelmtegn var to af sølv og blåt delte vesselhorn, stundom i slægtens senere levetid besat hvert med tre påfjer og en påfjer mellem hornene.
Rud’erne, der ikke må forveksles med slægter eller personer af navne som Rod, Roed, Rudde, Rod etc., uddøde på mandslinjen 20. januar 1647.
En Trugillus Ruth, som 1315 nævnes blandt kongens forlovere ved forliget i Nyborg, er vistnok den samme sønderjyske adelsmand, som 1344 kaldes Trugillus Rooth. En 1392, 1410 og 1435 levende væbner Claus Jensen førte Rud-våbnet, men ikke slægtsnavnet Rud. Han hører dog sagtens til slægten, derimod var den hollandske landstingssaghører Oluf Rud eller Ruth 1437-1467 vistnok efter sit våben at dømme af en ganske anden slægt og en 1570 nævnt kgl. enspænder Marcus Rud, måske en ætling af en Matts Rud, der i kong Hans' tid betjente en lignende stilling ved Hove, var vel slet ikke af adel.
Udførlige efterretninger om slægten haves i Vedel Simonsens familie-efterretninger om de danske Rud'er" (Holbek & Brun)