Anne Nielsdatter Rosenkrantz

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard efter 5 okt. 1505. Tyge (søn af Mogens Krabbe, af Østergaard og Elsebe Tygesdatter Lunge) blev født i 1474 i Ramsing, Rødding, Viborg; døde den 23 jun. 1541 i Vegholm, Skåne, Sverige; blev begravet i 1541 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Med pavelig bemyndigelse dat. 15 May 1504.
Yderligere børn i ægteskabet: Mogens Krabbe af Østergaard (f. aft 1506),
Erik Krabbe af Østergaard (f. aft 1506),
Knud Krabbe af Østergaard (25 Nov 1516 - 1532, Dresden, Sachsen, Tyskland),
Morten Krabbe af Østergaard, til Bøgsted (6-7 Feb1524 - 27 Jul 1566, Sverige).

1. Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602.
2. Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i 1543 i Egense, Sunds, Svendborg.
3. Hr. Erik Krabbe, af Østergaard blev født den 9 aug. 1510 i Helsingborg, Skåne, Sverige; døde den 6 jan. 1564 i Jyderup, Tuse, Holbæk; blev begravet i 1654 i Soderup, Merløse, Holbæk.
4. Mogens Krabbe, af Østergaard blev født den 6 feb. 1513; døde den 28 jul. 1564 i Tofteholm, Jönköping, Sverige; blev begravet i 1564 i Strövelstop, Skåne, Sverige.
5. Elsebeth Tygesdatter Krabbe, af Østergaard blev født den 12 apr. 1514 i Helsingborg, Skåne, Sverige; døde den 8 maj 1578 i Laholm, Halland, Sverige; blev begravet i 1578 i Østbirk, Voer, Skanderborg.
6. Olive Krabbe, af Østergaard blev født den 27 sep. 1517; døde efter 1563.
7. Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard blev født den 8 sep. 1521.
8. Niels Krabbe, af Østergaard blev født den 10 dec. 1522; døde den 28 dec. 1564 i Malmö, Skåne, Sverige.
9. Gertrud Tygesdatter Krabbe, af Østergaard blev født i 1519; døde i 1602; blev begravet den 8 apr. 1602 i Koed, Sønderhald, Randers.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1497; Ridder
• Beskæftigelse: 1501; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Niels Eriksen, –1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503). Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson. Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nyde og beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (ɔ: Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad. Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, Fru Anne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold. Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslag i hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaarde i Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltes stærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 56 ff., A. Heise.) (DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1501-1504, Rigshofmester 1513.

Begravet:
Ligsten afbildet.
Begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø cirka 1487. Birgitte (datter af Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø og Anne Jensdatter Present) blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Henrik Nielsen Rosenkrantz (aft 1485 - 5 Dec 1537),
Jørgen Nielsen Rosenkrantz (aft 1485 - aft 1517),
Christoffer Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Skjern (1500 - 21 Nov 1561, Høegholm Slot (Bjørnholm), Tirstrup, Djurs Sønder, Randers),
Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485),
Elsebe Nielsdatter Rosenkrantz (aft 1485 - aft 1560, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Sophie Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485),
Magdalene Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: ca. 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Marsk
• Beskæftigelse: 1449; Admiral

Notater:

Gift 1: med Karen Jensdatter Falk, til Vallø (d. bef 1430). Barn:
Birgitte Olufsdatter Thott, til Hammerstad (d. aft 1498);
Gift 2: med Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

Levned:
Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)

"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1440 og 1449 på Aalholm, 1449 på Visborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Oluf blev gift med Anne Jensdatter Present. Anne (datter af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 4 dec. 1484; blev begravet i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede 4 Dec 1484.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Cecilie Olufsdatter Thott (d. 1474),
Axel Olufsen Thott (d. aft 1464),
Margrethe Olufsdatter Thott (d. aft 1464),
Olive Olufsdatter Thott (d. aft 1464),
Jørgen Olsen Thott (d. aft 1525).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Anne Ottesdatter Rosenkrantz (f. aft 1426).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1409; Ridder
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Amtmand

Notater:

Levned:
"Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Thy.

Beskæftigelse:
I Flensborg

Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Axel blev gift med Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg. Cathrine (datter af Axel Kjeldsen Krognos og Cathrine Eriksdatter Puke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Domprovst Peder Axelsen Thott (d. 7 Jun 1463, Lund, Skåne, Sverige),
Kjeld Axelsen Thott, til Grubbeordrup (d. bef 1455),
Karen Axelsdatter Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1424; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"af Vollerup, kvitterede 1414 sin fader for sin mødrene arv, var 1424 høvedsmand på Haraldsborg, pantsatte 1429 gods i Tjæreby til sin broder Prior Bendt, der indgav det med sig i Antvorskov Kloster, som atter udlejede det til Jens Pedersen, nævnes 1447 i et vidne af Sjællandsfar landsting. Levede 1459." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Haraldsborg.

Jens blev gift med Karen Nielsdatter Bild. Karen (datter af Hr. Niels Tuesen Bild, til Skovsbo og Tove Andersdatter Hvide, af Jylland) døde den 3 nov. 1470. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine

Notater:

Levned:
"gav 1461 som enke gods til Antvorskov Kloster, 30 Jan. 1463 keiste Lasse Henriksen (Fikkesen) til sin værge og skødede til dronning Dorothea fire gårde i Rumperup" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægtskabet: Christoffer Jensen Present (d. 1488, sognepræst),
(ukendt) Jensdatter Present,
(Ukendt) Jensdatter Present.