Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1380; Ridder

Notater:

Levned:
"Beseglede 1380 kong Valdemars håndfæstning, og var da ridder, var 1368 blandt de riddere og væbnere der sluttede sig til greverne Henrik og Claus' forbund mod kong Valdemar, var 1369 forlover for Peder Iversen Lykke, forpligtigede sig 1373 overfor kong Valdemar til at opbygge det slot og fæste (Ø. Han Herred), som var bleven afbrændt i sidste oprørs- og fejdetid. Beseglede 1377 kong Olafs håndfæstning. Var død 1388 da hans enke, fru Kirstine af Aagaard (de Ager) solgte alt sit gods i V. Assels til Dueholm Kloster (Morsø S. Herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine, af Aagaard. Kirstine døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard døde før 13 jun. 1455.
2. Knud Nielsen Gyldenstierne, til Bostrup blev født i 1370; døde før 1401.
3. Bugge Nielsen Gyldenstierne døde efter 1446.
4. Hr. Peder Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard døde cirka 1410.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1355; Marskal
• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Levned:
"Besegler 1328 til vitterlighed med broderen Jep Nielsen af Eskjær det på Viborg Landsting af Eskild Jensen (Udsøn) til hr. Niels Brok udstedte godsskøde og beseglede da begge med de Gyldenstierners våben; denne Erik Nielsen må ikke sammenblandes med Erik Nielsen Markalk, som 1340 ejede gods i Horns herred (Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner, der angives at være faldet 1345; forekommer derimod 1345 i kong Valdemars forpligt af 6. jan. og 16-17. Jan. til vitterlighed sammen med sin svigerfader Peder Vendelbo, var 1345 medlover for kong Valdemar ved det af denne udstedte afståelsesbrev på Skåne, Halland og Blekinge samt 1344 medlover for forliget mellem kongen og greverne Henrik og Claus; afløste vel Erik Nielsen Banner som marsk og betegnes i hvert fald sådan 1347 ved arvedelingen efter drosten Peder Vendelbo, atter 1349 til vitterlighed og endnu 1353 ved forliget mellem kong Valdemar og greverne Henrik og Claus ved Vinninge Å, men betegnes 1355 som forhenværende marskal, og ridder (her første gang), da han bevidner at have skødet til kong Valdemar sin gård i Ø. Velling; havde da Han herred og Næsbofjerding til len af kongen, erhvervede en stor del gods i den hensigt at lægge det under sin gård Aagaard, beseglede 1360 recessen i Kalundborg, nævnes endnu 1378 som ridder Erik Nielsen til vitterlighed med Otte Snafs."

Erik blev gift med Cecilie Pedersdatter Vendelbo cirka 1328. Cecilie (datter af Hr. Peder Vendelbo, til Karmark og Arine Saltensee, af Linde) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Gift senest 6. februar 1328." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: med Edel Saltensee.
Fader: Erik.
Broder: Erik Eriksen (d. aft 1315).

Levned:
"Måske den hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i provst Kristjern i Hardesyssels testamente som have ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene våben sås. Angives gift med Edel Saltensee. Ny forskning (v. lektor Anders Bøgh) viser at sønnen Erik Nielsens mor må have været en datter af Niels Ågesen Panter. Om dette også gælder de øvrige børn er uvist." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sønderholm Kirke (Hornum H., Aalborg).

Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Panter. (Ukendt) (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

"Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1317; Marsk
• Beskæftigelse: 1329; Drost

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Peder, –o.1347, tilhørte en gammel og højt anset nørrejysk Adelsslægt og fremtræder selv først i Christoffer II’s Tid. Da denne Konge kom i Strid med de Raadgivere, han havde arvet fra sin Broder, udnævnte han P. V. til sin Marsk i Stedet for Ludvig Albertsen (Eberstein IV, 401) og sendte ham imod denne, der havde sat sig fast paa Hammershus; det lykkedes ogsaa P. V. at indtage den stærke Borg. Aaret efter blev Christoffer imidlertid fordrevet (1326), og P. V. mistede sin høje Stilling. Han traadte dog i Tjeneste hos Modkongen Valdemar og nævnes som dennes Raad, men da Christoffer vendte tilbage til Riget, sluttede han sig atter til ham og blev hans Drost, uden for øvrigt, som det synes, at komme til at spille nogen større Rolle. I den følgende kongeløse Tid hører man næsten intet til P. V., men da Valdemar Atterdag havde vundet Kronen, træder han frem i forreste Række blandt denne Konges Mænd; han indtog atter Stillingen som Drost, hvad han dog hurtig opgav. Allerede 1347 nævnes hans Hustru Arine som Enke. P. V. efterlod sig et Par Sønner, og hans Døtre vare indgiftede i Jyllands største Slægter; den ene havde saaledes ægtet Erik Nielsen Gyldenstjerne, den anden den bekjendte Niels Bugge (III, 234). (Kr. Erslev.)"(DBL, 1 Udg)
"Hr. Peder (Pedersen?) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's tjeneste og var 1317 dennes marskal, udsendtes mod sin oprørske embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast på Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da kongen året efter blev fordrevet, mistede han sit embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes råd, da han dette år fik tildømt en gård Kragelund (Vindblæs sogn), en gård i Haderup og Aamølle (Gjerlev herred), blev ved kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes drost, var 1333 på Viborg ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet kongedømmet, drost hos ham, og nævnes 1341 (17. januar) som sådan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgået året efter, da han (24 december) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet stilling hos kongen.
Fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum herred, pantsatte samme år halvdelen af Gjern herred til Iven Rostrup, betegnes 1344 af kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17. juni), da han nævnes sidste gang, sin gård i »Langhgu« til Jens Aagesen.
Hans arvinger nævnes 1346 (25. april). I 1347 (25. marts) erklærer hans enke Arine, hendes søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det tab, der måtte ramme ham for den forpligtelse, han har indgået sammen med dem overfor den danske konges drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt gods i Middelsom herred, Grensten sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed hr. Peder Vendelbos øvrige arvinger skal overgå til Niels Eriksen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den forpligtelse, han har indgået, at alt gods i Fjends herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos arvinger, skal overgå til Peder Povlsen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have del i borgen Skjerne, og at denne ikke må afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens samtykke, men at den med jordtilliggende skal overgå til sidst anførte og hans 4 kødelige brødre.
Louis Bobé noterer : Hr. Peder. Vendelbo angives (D.A.A. XV (1898), 231) at have været gift 1° m. Sofie, søster til marsk Stig Andersen (Hvide), som i 2. ægteskab var gift med hr. Timme Timmesen (Abildgaard); dette er urigtigt, hvad jeg før har gjort opmærksom på (årg. XLV (1929) I, 9)." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Arine Saltensee, af Linde. Arine (datter af Niels Saltensee, af Linde) døde efter 25 mar. 1347. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Er ikke i DAA 1914, men optræder i et delvist skifte af arven efter Peder Vendelboe fra 25. marts 1347.
Det hedder videre: DD III, 2 nr. 338 sammenholdt med DD IV, 11 nr. 566-567, Antoniewietz s. 35ff. Peders brødre kaldes ”fratres couterini”, hvilket i DRB oversættes ”halvbrødre”. Ordret betyder det imidlertid brødre med/af samme mor, og da disse ifølge brevet ligesom Peder skal have andel i borgen Skjern, må meningen være at skelne disse fra nogle arvinger, som var børn af Peder Vendelbo i et tidligere ægteskab, fx (nogle af) de omtalte døtre. Når Niels Eriksen af Linde af den såkaldte Saltensee af Linde-slægt optræder som udsteder af brevet indicerer det nok, at han var enken og den som umyndig nævnte Peders (og hans brødres) formynder, hvilket atter indicerer, at fru Arine tilhørte denne slægt. Erik Nielsen Saltensee har da sikkert været hendes bror." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Pedersen Vendelbo (d. aft 1355),
(Ukendt) Pedersdatter Vendelbo (gift med Peder Poulsen Munk (d. aft. 1347).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Ovesen

Niels blev gift med (Ukendt) Torbensdatter. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Skulle have været en Søster til Hr. Niels Thorbensen" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Jens Nielsen Saltensee af Linde (d. aft 1318).

Levned:
"Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle slægt er den oprindelige indehaver af navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle vise om Riberhus's indtagelse ved de fredløse, men de have næppe ret; thi dels have denne slægts medlemmer, såvidt vides, ingensinde selv brugt navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet tilnavn Braat, Bratzese eller Brase, og dels synes slægten at være af ren jysk herkomst og ikke at være indvandret syd fra, hvad navnet Saltensee skulle lade formode.
Dens våben var et ved et tretindet mursnit i sølv og rødt delt skjold, på Hjelmen et rødt og et sølv-vesselhorn, ganske samme våben som den i D.A.A. XXII. omtalte slægt Munk af Kovstrup, som derfor må antages at have fælles oprindelse med disse såkaldte Saltensee'er. Også en slægt Bryning førte dette våben. Mærkeligt er det, at fru Edel Jens Kaas's i fru Kirsten Kaas's anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved år 1500." (Holbek & Brun)