Hr. Henning Podebusk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1366; Ridder
• Beskæftigelse: 1377; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: med Elsabe (Ukendt).

Levned:
"Nævnes 1358, var 1366 ridder, solgte 1373 Strey på Rügen, kaldes 1375 Henning von Pudbus der jüngere, des Ritter Hemiinge Sohn. Var 1377 høvedsmand på Rugtved og blev da med andre danske stormænd stævnet af kejseren, kaldes 1383 "Hr. Hennink van Pudebuske de iungher olden hern Henninghes sone", solgte 1386 Belitz og Grupenhagen på Rügen, beseglede samme år sammen med drosten forliget på Vordingborg, 1388 til vitterlighed med fru Gisela og hendes sønner og 1395 forliget på Lindholm, var 1396 sendebud til Stralsund, stiftede 1396 et vikarie i kirken i Gingst, beseglede 1405 forliget i Flensborg mellem kong Erik og kong Albrecht." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Rugtved.

Henning blev gift med Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige efter 1381. Kirsten (datter af Timme Krummedige, til Tange) døde før 1404. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet: Witzlav Podebusk (d. aft 1391),
Euphemia Henningsdatter Podebusk (f. aft. 1381),
Elsebe Henningsdatter Podebusk, (aft 1381 - aft 1449, Stralsund, Mecklenburg-Vorpommen, Tyskland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: , Henning Putbus
• Også kaldet: Henning van Podebuzke
• Titel: 1314; Ridder
• Beskæftigelse: 1331; Foged

Notater:

" I DAA 1908 nævnes kun det første ægteskab med Birgitte Panter. Hos Brenner og i Europäische Stammtafeln nævnes kun ægteskabet med Euphemia. (Holbek & Brun)



Levned:
Var 1310 væbner, 1314 ridder, 1331 landfoged på Rügen, fik 1334 med sin broder Tetz Borgen og det hele land Strey i pant af sin hustrus fader hr. Laurens Jonsen (Panter), der havde tilgiftet sig det med Cecislava Putbus' søn greve Johannes af Gützkovws enke, kaldes 1348 "senor milis de Pudbutzke" til adskillelse fra sin fætters søn drosten." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner:1310 væbner

Beskæftigelse:
Landfoged på Rügen.

Henning blev gift med Eufemia Jakobsdatter, af Halland. Eufemia (datter af Hr. Jakob, af Halland) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark.
Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Pridbor Podebusk (d aft 1404),
Woldemar Podebusk (d. 20 Apr 1392, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Tetze de Pudbuzke
• Titel: 1302; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Tetz van Putbus (1310 - 1346),
Borante van Putbus (1310- 1327),
Stoislav van Putbus (d. bef 1334).

Død:
"Hr. Tetze de Pudbuzke af Borantenhagen, hvem fyrst Witzlav af Rügen i sit testamente 1302 kalder sin frænde og ridder, levede 1310, men var død 7. december 1311."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Skarsholm
• Også kaldet: Jakob greve af Halland
• Titel: Greve
• Titel: 1285; Ridder
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: ml. 1290 og 1300; Falskmøntner
• Beskæftigelse: 1302; Sørøver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Jakobsen af Halland (d. aft 1313).

Levned:
"Nævnt 1267-1307, død 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H .). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år. gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplæg til forhandling 1302 var Jakob gennem 12905eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klamp (Klamp S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods.
- Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels’ og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig m ed erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til O tto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges.
Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grand i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten a f 1290’erne forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen være falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290’erne) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge.
1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad)." (Holbek & Brun)

Titel:
Greve af Halland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Stoislaw II Von Vilmnitz
• Titel: 1255; Ridder

Notater:

Reventlow: Stoislaw II Von Vilmnitz..

Titel:
Nævnt 1249, var 1255-1278 ridder.

Stoislav blev gift med Margrethe de Podebuz cirka 1253. Margrethe (datter af Nicolaus de Podebuz) blev født cirka 1221 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Hr. Stoislav til Vilmnitz var gift med Margarethe, datter af en Nicolaus de Podebuz, til hvilket ægteskab 1253 gaves pavelig dispensation, da hans moder havde holdt hende over dåben." (Holbek & Brun)
Yderligere barn i ægteskabet: Henrik Putbus (aft 1253 - aft 1314).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Nicolaus II greve af Halland

Notater:

Gift 2: med (Ukendt)

Levned:
"Greve af Halland, 1226 tog Kong Valdemar Sejr det schwerinske Pant i Besiddelse, hvoraf Greve Henrik af Schwerin tog Anledning til Overfaldet paa Lyø, og Kongen maatte ved sin Løsladelse af Fangenskabet fraskrive sig alt Krav paa Pantet, til Vederlag fik Nicolaus 1241 Nørre-Halland til Ejendom. Skulle ifølge DAA 1916:421 have været gift 1. med en Datter af Greve Otto af Ravensberg, hvilket ikke stemmer med oplysninger fra den Europæiske stamtavle, og heller ikke stemmer med de tidlige Grever Otto af Ravensberg." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Cecilie Johannesdatter. Cecilie (datter af Johannes Jakobsen og Adelheid von Dassel) døde før 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Johannesdatter Hvide

Notater:

Måske gift 2: med Greve Erwin von Gleichen (d. 1266; " 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført" (Holbek & Brun).

Levned:
"Var vist død før 1260, hvor ægtefællen Andreas lovede at opfylde hendes testamente. - Arvejord efter Jakob af Møn i Allerød (Blovstrød S. Lynge-Kronborg H.), samt 1/3 af Lynge Ore, der efter hendes død skænkedes til Roskilde Skt. Clara. Hendes mand modtog, vel på Cecilies vegne, arv efter hendes faster Ingerd: Hårlev (Hårlev S., Bjæverskov) med 2 møller, Ammerup (Hårlev S.), Lille Tårnby (Hårlev S.), 7½ ørtug skyldjord i Store Tårnby (Store Tårnby S., Bjæverskov H.), Lystrup (Hårlev S.), Lille Linde (Hårlev S.) 2/3 af Tøvelde (Stege S., Mønbo H.) på Møn. ... Påtænkt ægteskab med Erwin, søn af Ernst af Gleichen, hvortil 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført. Med Niels sønnerne Niels og Jakob. Desuden børnene Andreas, Atle, Cecilie." (Holbek & Brun)