Johannes Rani

Notater:

Gift med (Ukendt).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hr. Rane Jonsen døde før 1345.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner
• Bopæl: 1280, Holbæk, Rougsø, Randers; Adresse:
  Holbægaard hovedgård
• Beskæftigelse: før 1287; Kammermester
• Beskæftigelse: 1287; Fredløs
• Beskæftigelse: eft. 1287; Røver

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
NB! efterslægt ikke nævnt hos Ulsig og Kræmmer. (Holbek & Brun)

Levned:
"Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)

"til Gjorslev (Stevns H.), kong Erik Glippings kammermester, deltog i drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre kongemordere dømt fredløs på Dannehoffet i Nyborg 1287, fik samme år beskærmelsesbrev af den norske konge, blev 1294 fangen i Niels Broks gård i Roskilde og lagt på stejle ved Roskilde. Af hans forbudte jyske gods oprettedes et len. 1294/95 (stejlet) i Roskilde. - Ifølge en sen overlevering kaldtes alt de fredløses forbrudte gods i 1314 for "Ranes gods" - "thi han var af stor slægt". Det antyder væsentlig mere godsejendom end den smule, vi kender til. I samme kilde kaldt "af Gjorslev” (Gjørslev, Holtug S., Stevns H.). Dømt fredløs 1287 for mordet på kong Erik V Klipping året før, blev s. å. Håkon af Norges mand. Fredløs i Norge. Nævnt som kongemorder adskillige gange under Johannes Grand-processen i Rom, hvor kong Erik VI Menved angav Ranes slægtskab med Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Peder Jakobsen, Jakob Erlandsen og Johannes Grand selv som en del af mønstret i en større sammensværgelse mod hans far kong Erik V Klipping. Af Johannes Grands indlæg under processen fremgår det, at Rane var til stede ved drabet ("Han forsvarede sin konge"), hvilket i visen om drabet er blevet til, at forsvaret var på skrømt. Gendømt posthumt for kongemordet 1305. Ifølge anklagen mod Niels Brok 1314 var det på dennes gård i Roskilde Rane blev fundet, da han 1294/95 blev fanget og stejlet. Sagn og viser har en del varierende historier om tilfangetagelsen og i det hele om Ranes tid som fredløs. Var ifølge en sen årbog kongens kammertjener. 1287 benævnt væbner. Sagn knytter Rane hhv. til Nørre Broby S., Sallinge H., og Framlev S., Framlev H. (Holbek & Brun)



Bopæl:
1280 - 1287.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Ranesen
• Også kaldet: Jon Ranesen

Notater:

Far: Rane.
Søskende: Hr. Oluf Ranesen (d. aft 1268), Herlogus Ranisen.

Levned:
"Johannes Ranesen, nævnt 1261-67, - indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes. - Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn , men hvordan slægtskabet har været er umuligt at påvise. Trættede 1260 med Sorø Kloster om gods i Gydemath og Windethorp, kaldes Hr., var 1261 med sin broder hr. Oluf Ranisen eksekutorer af deres frænde Peder Olsen af Kalveris' testamente, havde før 1267 givet gods til St. Clare Kloster i Roskilde, men hr. Peder Olsen havde tilegnet sig det. (Holbek & Brun)

Johannes blev gift med Elisabeth Nielsdatter Hvide. Elisabeth (datter af Niels Aleksandersen Hvide) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Nielsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Gift med Johannes Ranesen, nævnt 1261-67. Johannes Ranesen indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes.
- Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns H., ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn, men hvordan slægtskabet har været umuligt at påvise." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Peder Jonsen Rane (d. aft 1279)..

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Aleksandersen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Andreas Nielsen (Hvide) (d aft 1275),
Estrid Nielsdatter (Hvide) (d 26 Dec 1270 Gift med Peder Erlandsen),
(Ukendt) Nielsdatter (Hvide) (Gift med Drost Stig Hvide, d. 1292, barn: Skjalm Stigsen Hvide, d. 23 Aug 1292),
Gunnild Nielsdatter (Hvide) (Gift med Tyge Pust Gerhardtsen).

Levned:
"Evt. den Niels Aleksandersen, der ifølge Falsterlisten ejede jord i Tingsted (Tingsted S., Falster Nørre H.), men forholdet er helt usikkert. - I Genealogien nævnes børnene Gunhild , Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. 1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen’s datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antageligt da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om at Ingefred er Genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i Genealogien. Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels." (Holbek & Brun)