Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1355; Marskal
• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Levned:
"Besegler 1328 til vitterlighed med broderen Jep Nielsen af Eskjær det på Viborg Landsting af Eskild Jensen (Udsøn) til hr. Niels Brok udstedte godsskøde og beseglede da begge med de Gyldenstierners våben; denne Erik Nielsen må ikke sammenblandes med Erik Nielsen Markalk, som 1340 ejede gods i Horns herred (Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner, der angives at være faldet 1345; forekommer derimod 1345 i kong Valdemars forpligt af 6. jan. og 16-17. Jan. til vitterlighed sammen med sin svigerfader Peder Vendelbo, var 1345 medlover for kong Valdemar ved det af denne udstedte afståelsesbrev på Skåne, Halland og Blekinge samt 1344 medlover for forliget mellem kongen og greverne Henrik og Claus; afløste vel Erik Nielsen Banner som marsk og betegnes i hvert fald sådan 1347 ved arvedelingen efter drosten Peder Vendelbo, atter 1349 til vitterlighed og endnu 1353 ved forliget mellem kong Valdemar og greverne Henrik og Claus ved Vinninge Å, men betegnes 1355 som forhenværende marskal, og ridder (her første gang), da han bevidner at have skødet til kong Valdemar sin gård i Ø. Velling; havde da Han herred og Næsbofjerding til len af kongen, erhvervede en stor del gods i den hensigt at lægge det under sin gård Aagaard, beseglede 1360 recessen i Kalundborg, nævnes endnu 1378 som ridder Erik Nielsen til vitterlighed med Otte Snafs."

Erik blev gift med Cecilie Pedersdatter Vendelbo cirka 1328. Cecilie (datter af Hr. Peder Vendelbo, til Karmark og Arine Saltensee, af Linde) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Gift senest 6. februar 1328." (Holbek & Brun)

1. Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup blev født skønnet 1340; døde før 1388; blev begravet før 1388 i Sorø, Alsted, Sorø.
2. Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne og døde.

Notater:

Gift 2: med Edel Saltensee.
Fader: Erik.
Broder: Erik Eriksen (d. aft 1315).

Levned:
"Måske den hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i provst Kristjern i Hardesyssels testamente som have ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene våben sås. Angives gift med Edel Saltensee. Ny forskning (v. lektor Anders Bøgh) viser at sønnen Erik Nielsens mor må have været en datter af Niels Ågesen Panter. Om dette også gælder de øvrige børn er uvist." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Sønderholm Kirke (Hornum H., Aalborg).

Niels blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Panter. (Ukendt) (datter af Niels Ågesen Panter og (Ukendt) Torbensdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ang. gift 1: med (Ukendt) Bugge (d. bef 1320). Barn i ægteskab med Bugge: Hr. Niels Bugge, til Vosborg (est. bef 1300 - 1359, Middelfart Købstad ). [se denne. med note om en anden, mulig forslægt. Se Holbek & Bruns forklaring nedenfor]

"Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter.
For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror.
Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne).
Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Ovesen

Niels blev gift med (Ukendt) Torbensdatter. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Skulle have været en Søster til Hr. Niels Thorbensen" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Panter

Notater:

Gift med (Ukendt).
"Den ligeså gamle som ansete adelsslægt, der i sit våben førte en af hvidt og blåt skaktavlet panter i blåt, efter andre i sølvfelt, tillægges ofte i slægtsbøgerne navnet Sappi, hvilket navn imidlertid tilhører en hel anden gammel slægt, hvis våbenmærke var røde søblade eller hjerter. Nyere genealoger har, vistnok alene på grund af en forveksling af våbnene, henført den til den grevelige slægt Eberstein, med hvilken den forøvrigt også synes at have været besvogret.
Selv førte den ingensinde noget tilnavn, og frem for nu at fastslå noget af de to fornævnte, vitterlig urigtige tilnavne for den vil det være naturligst fremtidig at betegne den efter det i dansk heraldik enestående skjoldmærke og kalde den slægten Panter. Derved undgås al forveksling. Ifølge Våbenbøgerne var hjelmtegnet to rødklædte arme holdende en af fem grønne blade på et gyldent skaft dannet vifte, men Knud Andersen til Svanholm førte på hjelmen en halv panter og brødrene hr. Henrik og hr. Ove Nielsen, efter hvis segl hosstående tegning er udført, to vesselhorn hvert besat med tre påfuglefjer." (Holbek & Brun)