Jørgen Munk, til Volstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jørgen Munk Lange
• Beskæftigelse: 1575; Hofjunker

Notater:

Gift med Mette Iversdatter Skram (Fasti) (d. bef 1606). Børn i ægteskabet: Karen Jørgensdatter Munk (Lange), til Volstrup (f. bef 1589),
Ide Jørgensdatter Munk (Lange), til Visselbjerg og Krogsgaard (9 Jun 1589 - 21 Dec 1651).


Beskæftigelse:
Hofjunker 1575 - 1579.

Død:
Druknet på isen mellem Mors og Thy

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Oluf blev gift med Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Se beskrivelse: begr. ægtefællen

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Iver Munk (Lange) (d. aft 1602),
Karen Olufsdatter Munk (Lange) (ugift),
Øllegaard Olufsdatter Munk (Lange) (nonne) (d. aft 30 Oct 1606, Itzehoe Kloster, Slesvig-Holsten),
Magdalene Olufsdatter Munk (Lange) (d. 1616; gift 1: med Josva von Qualen, til Qualsholm (c. 1530 - c. 1585); gift 2: med Sigfrid friherre von Rindschaid, d. aft 1620, Dragsholm Slot, Fårevejle).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mogens Munk Lange
• Titel: 1493; Væbner
• Beskæftigelse: 1500, Hjerm, Hjerm, Ringkøbing; Lensmand; Adresse:
  Volstrup Bispegaard
• Beskæftigelse: 1521; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Gift 2. med Maren Jensdatter (d. aft 1554). Børn i ægteskabet: Karen Mogensdatter Munk (Lange) (d. aft 1544),
Ide Mogensdatter Munk (Lange) (d. aft 1554).

Levned:
"Munk, Mogens, –1558, til Volstrup, Landsdommer, Rigsraad, Broder til ovennævnte Biskop Iver M., maa være født o. 1470, siden han allerede 1493 nævnes som væbner. Aar 1500 forlenedes han af sin Broder med Volstrup Bispegaard i Hjerm Herred og Sogn og havde vistnok allerede da i flere Aar været gift med Karen Rosenkrantz, Datter af Rigsraad Ludvig R. til Palsgaard, siden hans Søn Oluf (s. ndfr.) allerede o. 1523 ved Farbroderens Indflydelse fik Kantordømmet i Ribe. Selv var han af uformuende Slægt og indtog endnu en temmelig tilbagetrukken Stilling, da han 1521 blev Landsdommer i Nørrejylland, dog saaledes, at Stillingen samtidig i Følge Christian II’s Reformer i Retsvæsenet mistede noget af sin Betydning derved, at der indsattes 2 Meddommere. Under det jyske Raads Rejsning mod Christian II kom M. M. til at spille en ejendommelig Rolle; dertil har vel dels Forholdet til Broderen bidraget, dels begges Forhold til det holstenske Aristokrati; M. M.s Datter Kirsten var (eller blev?) nemlig gift med Hertug Frederiks højt betroede Raad Wulf Pogwisch til Bukhavn. 21. Dec. 1522 udstedtes i Viborg af de misfornøjede Raader et Kreditiv for M. M. til at underhandle med Hertug Frederik om Hjælp til at afværge Rigets Nød. Da Svaret lød gunstigt, blev M. M. derpaa atter sendt til Hertugdømmerne med Underretning om, at en Del jyske Raader 20. Jan. 1523 paa Viborg Landsting havde opsagt Kong Christian Huldskab og Troskab, selv overtaget Regeringen og tilbøde Hertugen Kronen. Paa Vejen til Hertug Frederik var det, at M. M. 22. Jan. traf Kong Christian i Vejle og paa en snild Maade skal have efterladt Opsigelsesbrevet i sin Handske. 30. Jan. fik M. M. derpaa i Husum Hertugens endelige Svar og blev derpaa strax optagen i Rigsraadet, enten af Hertugen eller af sine «Medbrødre». Som Landsdommer holdt M. M. derpaa 23. Marts s. A. paa Marken uden for Viborg ved Frederik I’s Hylding Talen til den forsamlede Mængde. Christian II’s Love bleve brændte paa Viborg Ting og M. M. selv den eneste Landsdommer. Desuden forlenedes han med alt Sagefald i Viborg By og med Vandfuld Herred.
Hermed var M. M.s største politiske Rolle udspillet. Dog steg han i de følgende Aar noget i social Henseende, i det Skiftet efter hans Svigerfader og Svogeren Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard endelig opgjordes 1527, hvorved han fik Andel baade i Palsgaard og i Sostrup; sin Andel i Sostrup bortbyttede han 1528 mod Jens Hvas’ Andel i Palsgaard, saa at han fik større Part i denne Gaard, uden dog nogen Sinde at blive Eneejer deraf; han opholdt sig derfor i Regelen enten i Viborg eller paa sin ovfr. nævnte Forlening, Bispegaarden Volstrup. Han brugtes en Del i juridiske Kommissioner eller som kongl. Rettertingsdommer, men havde paadraget sig et stærkt Had hos den jyske Almue, saa at det endogsaa, da Christian II’s Spejdere 1531 oversvømmede Landet, kom til gjentagne voldsomme Opløb paa Viborg Landsting; M. M. maatte flygte, hans Hustru truedes paa Livet, Landsdommerværdigheden overdroges midlertidig til Jens Hvas, der fik Opløbet standset. – Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død indtog M. M. en vaklende Stilling; paa den ene Side stod Hensynet til Broderen Iver, der saa faderlig havde taget sig baade af M. M. og dennes Børn, navnlig Oluf M. (s. ndfr.), paa den anden Side til Svigersønnen Wulf Pogwisch og til Hertug Christian. M. M. synes dog nærmest at have sluttet sig til Mogens Gjøes Parti. 1534 deltog han derpaa i Valget i Ry Kirke. Da Christian III i Avg. s. A. hyldedes i Horsens, indsattes imidlertid atter flere Landsdommere ved M. M.s Side. I Aaret 1535 fulgte han som Rigsraad Christian III til Fredsmødet i Hamborg, og efter Statsforandringen 1536 fik han, mod at afstaa Vandfuld Herred, Pant i Volstrup, som han saaledes beholdt som Len af Kronen. Sin Landsdommerstilling fratraadte han 1542, samtidig med Prins Frederik (II)s Hylding paa Viborg Ting og samtidig med, at hans Søn Oluf blev optagen i Raadet. M. M., der var til Aars, synes ogsaa nu at have opgivet sin Rigsraadsstilling. Derimod var han stadig indviklet i Processer med sine Slægtninge. Han levede paa Volstrup, som hans Søn Oluf 1542 havde kjøbt af Kronen, indtil han døde 3. Dec. 1558, vistnok henved 90 Aar gammel.
Fru Karen Rosenkrantz var død i Aaret 1535 og ligger begravet i Viborg Domkirke, hvor der mærkelig nok er oprejst et Mindesmærke over hende, ikke af M. M., men af Datteren Fru Ide til Vallø. Med Fru Karen havde han 11 Børn, deriblandt Ludvig til Palsgaard (d. 1537), Oluf (s. ndfr.), de ovennævnte Døtre Kirsten, Wulf Pogwisch’s, og Ide, gift med Rigsraad Oluf Nielsen Rosenkrantz (s. ovfr.). Men desuden havde han med en Kvinde, Marine Jensdatter, som han synes at have levet sammen med efter Hustruens Død, 2 Døtre, Karen og Ide; 1554 fik han kongl. Bekræftelse paa et Gavebrev, hvorved han paa Livstid forlenede Moderen og hendes endnu ugifte Døtre med Avsumgaard, da kun en Bondegaard i Vejrum Sogn, og med et Par andre Gaarde. – Han besad i det hele en Del Strøgods hist og her, hvoraf hans Børn dannede Hovedgaarde (Avsumgaard, Totterupholm m. m.). Naar han undertiden opføres som Ejer af Palstrup i Lysgaard Herred, synes dette at være en Forvexling med Palsgaard.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 171 ff. , Barner, Fam. Rosenkrantz’ Hist. I, 270 ff. , Heise, Fam. Rosenkrantz’ Hist. II, 134 ff. 186. , Hist. Tidsskr. 4. R. V. , Heise, Dipl. Vibergense, Indl. S. XLVII ff. , Hvass, Personer og Familier af Navnet Hvas IV. O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 66 f. 102 ff. ; A. Heise.)" (DBL, 1 Udg)"

Beskæftigelse:
Nørrejylland.

Død:
Begravet i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing

Begravet:
"Under Karen Rosenkrantz’ våbener på hvælvets nordside ses en firelinjet mindeindskrift i sort fraktur for Mogens Munk og hans seks børn ... : »Her ligger begrafven Erlig oc velbÿrdig mand Mans munck til Wolstrop ok sine vi børn som er matteis oc tre sønder som hede alle hartig ii sine døtter anna oc magdalen oc kaltes aff gud fra denne Werden Anno D(omi)ni mdlviii then iii dag Dece(m)ber(.) gud guifue dem alle en saliig opstandels«. En omtrent identisk tekst genfindes på gravmindet over Mogens Munk" (Danmarks Kirker)

Mogens blev gift med Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård. Karen (datter af Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård og Kirsten Andersdatter Hak) blev født cirka 1480; døde i 1535; blev begravet i 1535 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jørgen Munk (Lange) (død som lille)
Hartvig Munk (Lange) (død som lille),
Mathias Munk (Lange) (død som lille),
Hartvig Munk (Lange) (død som lille),
Hartvig Munk (Lange) (død som lille),
Magdalene Mogensdatter Munk (Lange).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1512; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1516; Amtmand

Notater:

Levned:
"Rantzau, Cai, o.1490-1560, til Klethkamp og Hanerau, Søn af Henrik (Breidesen) R. og Øllegaard (Ditlevsdatter) Buchwald og altsaa Broder til Feltherren Johan R., var 1512 Hof junker paa Gottorp, 1516 Amtmand i Oldenburg og 1518 paa Pløen. Senest fra 1520 af havde han Trittau Amt i Pant, men da Lybekkerne under Grevefejden bemægtigede sig dette Amt, ved hvilken Lejlighed han selv blev saaret, fik han 1534 i Steden Eutin Stad og Slot i Pant, og Aaret efter fik han end videre Byen Oldenburg i Pant som Vederlag for den Skade, Afsavnet af Trittau Amt havde voldet ham. Da havde han for øvrigt faaet Trittau tilbage, som først blev indløst 1557, men han beholdt dog Pantet i Eutin til 1547. Desuden havde han Koldinghus Slot og Len i Pant fra 1536-42 og Rensborg fra 1542-44 (eller 1547). Alt 1531 havde han været Medlem af Statholderskabet i Hertugdømmerne, og 1540 deltog han i Forhandlingerne med Ditmarskerne. Kongen vilde 1546 have udnævnt ham til sin Raad, men heraf blev der, som det synes, intet, thi endnu 1549 og senere betegnes han som Hertug Adolfs Raad. Sine Godser, Klethkamp, Gereby og Holtenklinken, havde han alle selv tilkjøbt sig. Desuden fik han 1557 overdraget det hertugelige Lensgods Hanerau, som hans Svigersøn dement v. d. Wisch havde afstaaet til hans Søn Poul R., der siden var død. C. R., der alt ved Aar 1511 havde ægtet Ide. (Hansdatter) Blome af Seedorf, siges at være død 1560, 70 Aar gammel, «i Krigen ». (Danske Mag. 4. R. III, 19.Thiset.; DBL 1 udg).

"til Kletkamp (1533, købt af Schack Rantzau), Gereby (1539, købt af Slesvig Bispestol) og Hanerau (1547, arvet af Sønnen) -, var 1512 Hofjkr. paa Gottorp, 1516 Amtmand i Oldenburg, 1518 i Plön, havde 1521-57 Trittau i Pant, 1525 Amtmand i Rendsborg, 1531 Medlem af Statholderskabet, medbeseglede 1533 Unionen, 1534 saaret ved Lübeck, fik s. A. Eutin Amt i Pant, og 1535 tillige Byen Oldesloe med Tolden samt Reinbek Kloster, 1535-41 forlenet med Koldinghus Len, havde 1542-47 Rendsborg Amt i Pant, erklærede sig 1540 paa Landdagen i Rendsborg for den gamle Lære. 1549-53 Hertug Adolfs Raad, betalte 1558 Romertog af Kletkamp og Hanerau, under Hertugens Fraværelse 1560 Medlem af Statholderskabet, død s. A." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gottorp.

Beskæftigelse:
1516 i Oldenburg; 1518 paa Pløen; 1525 i Rendsborg.

Cai blev gift med Ida Blome. Ida (datter af Hans Blome, til Hornstorf og Seedorf og Abel Sested) blev født cirka 1490; døde i 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Henrik von Rantzau (aft 1511 - 1553, Trier, Rheinland-Pfalz, Tyskland),
Poul von Rantzau (aft 1511 - 1547, Zeitz, Sachsen, Tyskland),
Mette Caisdatter von Rantzau (aft 1511 - aft 1572, gift med Bertram Sested, 1524-1562).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: 1479; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Krogsgaard og Kleitrup, beseglede 1447 til vitterlighed med hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne) og 1454 sammen med sin broder til vitterlighed med sin farbroder bisp Jens, var 1479 dennes lensmand på Silkeborg, mødte 1493 på Fjends herredsting." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Silkeborg.

Oluf blev gift med Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård. Ide (datter af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Mette Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde efter 1476; blev begravet efter 1476 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Karen Olufsdatter Munk (Lange) (d. 1544, gift med Henrik Stampe af Klarupgaard, til Oxvang, d. c. 1539, Oxvang, Skast, Ribe),
Else Olufsdatter Munk (Lange) (d. aft 1547, Priorinde i Stubber Kloster).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
• Beskæftigelse: eft. 1464; Fredløs

Notater:

Levned:
"til Tange og Palsgård (Bjerre H.), skrev sig til Palsgaard, som han formentligt erhvervede sig gennem ægteskab, var 1447 Ridder, Rigsraad formentligt i 1453, men med sikkerhed i 1455, sad ofte i Rettertinget, 1450-64 Lensmand paa Riberhus, som han siden mistede da han blev dømt fredløs, uvist hvorfor, ligesom det er vanskeligt at forklare hans samtidige medlemskab af Rigets højeste Domstol.
1455 tilsagde Claus Rantzau, at når denne ville lade ham faa det Gods, der tilkom ham efter hans Mors Søster, Fru Elenas Brev, ville han betale dets værdi, 1468 deltog i forhandlingerne i Halmstad med Svenskerne, 1486 fik tilgivelse for sin forseelse og Nørre og Øster i Pant mod at frafalde sine krav paa Riberhus. Levede 1490, var død ca. 1491 (mellem 5. juli 1490 og 10. juli 1492)." (Holbek & Brun)

Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard, Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447 og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201); en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand paa Riberhus 1454 og maaske ogsaa 1464, men derimod næppe efter 1469; det ser nærmest ud, som om han er blevet afsat fra Lenet, og det endskjønt han endnu 1486 paastod, at han havde Panteret i det. I det sidstnævnte Aar rejste han derfor Erstatningskrav mod Kong Hans, som imidlertid paa sin Side fremkom med svære Beskyldninger mod Hr. L., der vise denne som en voldsom og lidet lovlydig Natur. Særlig betegnende er en Oplysning, man herigjennem faar om, at L. N. i hele 32 Aar havde været fredløs, - en Oplysning, som unægtelig maa vække en ikke ringe Forundring, da han baade under Christian I og under Hans nævnes saa ofte som nærværende ved Rigsraadsmøder og andre Forhandlinger om Statens Anliggender, at man paa Forhaand vilde anse noget saadant for omtrent utænkeligt. Kong Hans lod sig dog nu i 1486 af Hr. L. s Brodersøn Erik Ottesen bevæge til at gaa ind paa et Forlig, der mægledes af nogle Rigsraader, og hvorved Hr. L. maatte opgive alle Krav paa Riberhus mod at faa Nørre- og Østerherred i Varde Syssel i Pant for 2500 Mark, uafløst for Livstid. Hr. L. forekommer derefter fremdeles som Rigsraad, saaledes 1489, og levede endnu 1490; men i 1492 synes det, som om han har været død. Hans Hustru Kirstine var en Datter af Hr. Anders Hack og den «ildonde» Fru Gertrud Mogensdatter Munk; hun levede endnu 1492. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 176 ff. ; William Christensen). (DBL 1. udg)

Beskæftigelse:
1450-1464 paa Riberhus

Beskæftigelse:
Rehabiliteret 1486, hvor han angiveligt havde været frreløs i 32 år.

Ludvig blev gift med Kirsten Andersdatter Hak cirka 1457. Kirsten (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Var i 1492 enke.

Notater:

Gift:
Yderligere Børn i ægteskabet: Niels Ludvigsen Rosenkrantz (aft 1457 - bef 1526, forlovet med Pernille Mogensdatter Gøye (1506 - 5 Mar 1552),
Ove Ludvigsen Rosenkrantz (1457 - aft 1533).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Steinburg, Slesvig-Holsten; Lensmand
• Beskæftigelse: 1482; Rådmand

Notater:

Levned:
"Var 1476 medvidne ved hr. Hans v. Ahlefeldts ægtepagt, fik 1479 af kongen en årlig rente i pant i Haderslev Amt, var 1480 råd i Slesvig og Holsten, 1482-85 Hamborgs råd i Steinburg, atter 1493-97; 1487 ved Hamborgs hylding, 1490 ved landsdelingen, 1493 ved forleningen af Holsten." (Holbek & Brun)

Henrik blev gift med Øllegaard von Buchwald. Øllegaard (datter af Ditlev von Buchwald og Magdalene Hummersbüttel, til Borstel) blev født i 1458; døde i 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Angives i DAA 1913 født 1440 og død 1530, men angivelserne i DAA 1930 er foretrukket da de forekommer mere realistiske. g. m. Hinrik Rantzau til Hanrau, f. 1437 d. 1497. Om hende berettes, at hendes Broder havde en Hustru, som ikke var adelig, og med hende havde en Datter, der ægtede en Kaptain Christoffer Rantzau, baade denne og hans Svigerfader havde tjent i Holland." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Breide von Rantzau (1480-1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Ditlev von Rantzau (c. 1482-1504, Rom, Italien),
Anna Henriksdatter von Rantzau (f. est 1584).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Gottorp.

Død:
Slaget stod 17 feb 1500.

Hans blev gift med Abel Sested. Abel (datter af Otto Sested, til Kohöved og Mette Walstorp) blev født cirka 1465 i Egernførde, Hytten, Slesvig-Holsten; døde efter 1514. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Abel Sehested