Jens Pedersen Schjelderup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549, København, Københavns Universitet; Professor
• Titel: 1556; Dr.med.
• Beskæftigelse: 1557, Bergen, Hordaland, Norge; Biskop

Notater:

Levned:
Baccalaureus ved Københavns Universitet 1544. Studerede i Wittenberrg, senere magister. 1549 professor i fysik. Baccalaureus i medicin 1553 ved Københavns. Universitet, 1556 doktorgrad i medicin fra Rocstock. Biskop i Bergen (1557-1582) og central figur i reformationen i Norge; 1559 bistod ved Frederik 2s kroning.

"Ved kongelig brev av 14.juni 1557 fastsatte kongen hans årlige - Besoldning - til 200 daler, 24 stykker malt, 18 stykker mel, 4 tønner smør, 30 våger fisk, 8 okser og kyr, 40 får og lam, fjerdeparten av all den fisketiende som gik af Toldboden i Bergen og Superintendenten tilforn havde haft. Likeledes skulle dr.Schjelderup anvises bolig i Graabrødrekloster og erholde af Munkelifs Eng saameget, som udkrævedes til at føde 8 Kjør og 2 Heste.
Dr.Jens Pedersen Schjelderup ble utnevnt til biskop uten tidligere å ha hatt noe kirkelig embede. Dette valget tyder på at det må ha vært stor mangel på bispeemner. Det synes uhørt at en - Professor physices - uten å ha betjent noe geistlig embede, og som etter sine foregående studier neppe synes å ha hatt noe kall til å bli en Kirkens Lærer, likevel settes på en av landets mest fornemste bispestol.
Jens synes selv også å ha vært engstelig over dette kallet. Universitetet i København hadde i brev av 28.mai samme år, gitt han ifølge - Ansøgning Adgang - til igjen å tiltre sitt professoriat, om han skulle finne på å oppgi sitt biskopsembede.
Biskop Jens Pedersen Schjelderup arbeidet til - Reformationens Fremme - og - som biskop var han en varmhjertet kirkens tjener, som med et klart evangelisk syn og en aldrig svigtende iver arbeide for at fremme reformasjonens gjennomførelse i sit bispedomme - (Bang).
Men da doktor Skielderup som biskop ankom her til stedet, blev det strax observeret, at han var en mand af et heftig sind og kolerisk temperament. Han vilde ligesom mange andre, naar de nylig ere komne til et embede, gjerne signalisere sig udi et og andet og gjøre sit navn bekjent. Han resolverede blandt andet strax og i begynnelsen at lægge haand paa de statuer og arkitekturiske sirater, som endnu fra de katholske tider af havde staaet udi kirkerne, og i den henseende aabnede sig med saadant forsæt for en og anden af raadet med foregivende, at det lod formeget katholsk. Men som de paa en fornuftig maade forestillede ham, at saadant ikkun var nebenting og bagateller, der aldeles ikke vedkom det væsentlige udi religionen...
Ja, det var til stor forargelse for - uopplyste almuen - at den nye biskopen lot ta ned alle helgenbilder og voksfigurer som sto tilbake fra den katolske tiden. Han sies å stundvis - i sin Hastighet - å ha tilsidesatt sin biskoplige Værdighed.
En stund avsto han fra slike forsett igjen så lenge som de eldste - af magistraten - levde, som biskopen hadde mest ærbødighet for, men da de - ved døden afgik og andre yngre igjen succederede dem - kom det igjen til kontroverser nå og da.
Den 14.juni 1559 var bergensbiskop Schjelderup tilstede i København som assisterende biskop ved Fredrik 2's kroning. Han skal ha vært yndet av kongen, som 14.oktober året etter skjenket biskop Schjelderup St.Laurentii Præbende.
På en Synode i Bergen i 1569, hvor mange af stiftets prester var tilstede, og hvor flere bestemmelser ble fattet med hensyn til det ytre kirkeliv, tilbød han seg å holde 4 Lectioner i Theologi og Philosophi.
Etter biskop Schjelderups ordre ble helgenstatuer og -bilder fjernet fra Domkirken 28.desember 1570 av skolemesteren, også rektor, ved Den publike skole. Magistraten eller rådet protesterte kraftig imot denne handlingen.
De lode bispen vide, at det paa den ene side ikke var tilladeligt, at berøve kirken sine arkitekturiske sirater, og paa den anden side noget fornærmeligt imod den auktoritet, deres embeder var tillagt, at han gjorde saadant paa egen haand og altsaa satte dem tilside udi det, som egentlig var dem vedkommende at beslutte som meddirektører for kirkerne ligesaavel som han; thi de kunde ikke begribe, at saadanne forandringer, som indløb udi kirkernes bygningsvæsen, var noget, som hørte ham eller ministerio til alene. Udi det øvrige forsikrede de, at de allerunderdanigst vilde referere det til hans kongelige majestet og andrage den ganske handel m.v., hvorpaa de ikkun fik et slet svar.
Biskopen fryktet at saken ikke skulle falle ut til hans fordel, og henvendte seg til lensmann Mats Skel på Bergenhus, for å få denne vanskelighet slettet. Lensmannen vendte seg omsider til magistraten og forsikret dem at biskopen ikke hadde villet tilsidesette dem, men hadde gjort denne handling for: ...at endel af menigheden forargede sig derover, item at det lod saameget katholsk, ja, at endnu en og anden gammel kjærling gjorde sin devotion for dem ligesom før reformationen. Det ble til en forsoning hvor de til tegn paa forligelse og forstaaelse rakte hinanden hænderne.
Det er skrevet mye om denne saken, men en ting skal visstnok være sikkert, biskop doktor Jens Pedersen Schjelderup gjorde hva han kunne i 1570 og 1571 for å gjøre slutt på - at almuen endda dyrkede billeder udi kirken - - som bragte almuen til afgudisk dyrkelse - saa at mange derover fattede had og bitterhed imod ham. (Zinow)

Han tog i 1544 afgangseksamen i filosofi og kort efter magistereksamen, 1551 professor i fysikken ved Kjøbenhavns Universitet, 9. mar. 1553 medicinor baccalaureus, 1554 docent mediciner og 16. juni 1557 biskop over Bergens Stift. Han blev magister i Wittenberg og 1547 professor pædagogicus i København. I 1551 er »physicus« Jens Skjelderup assistent hos Peter Capeteyn. Han begyndte at læse medicin under sin ansættelse hos Capeteyn og modtog den første licentiatgrad i medicin fra Københavns Universitet. Omtrent samtidig ægtede han Capeteyns datter. Da pestepidemien brød ud, ønskede physicus Skjelderup at blive læge og indtræde i det medicinske fakultet. Hjulpet af sin svigerfar blev han i 1554 immatrikuleret ved Rostock Universitet, hvor han samme år blev dr. med.6
Den 19. april 1565, drog han til Danmark, for at hente arven efter sin faders død, og var udi stor livsfare «under Jullandt». Den 25. juli 1565, kom han tilbage fra Danmark hen mod aften, «kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen.»2
At han rejste fra Randers kunne indikere, at hans familie stammede fra Skjellerup by ved Hobro, ikke langt fra Randers.
Den 19. novbr. 1567 fortælles det (i et diplom/brev) at: «hederlig oc høglerd herre doctor Jens Schelderop wor superintende(n)s oc medbroder wdj forne capitel [domkircken wdj Bergen] sampt hans kere hustru Susanna oc beggis theris elschelige børn oc aruinge ...» - udtrykket "beggis theris" henviser til forældrene og skal ikke tolkes som at der 1567 kun var to børn i ægteskabet. Samtidig skriver Absalon Pederssøn om sønnen Torberns død: «7 Martij 1563, Dominica Reminiscere, lige som klocken slo fult sex, döde doctor Iens Schellerups sön Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel och elste söster, och den eniste igenleffuer Adrian.» - Dette tyder på at kun et barn var i live 1563, datteren Adriane.
Bysp i Berenn doctter Jens Skillrop hans hystro hede Susana; othe disse Börn: Peder, Marien, Adriana, Ellin.7
Schøning skriver om hans moder at hun var «landflygtig fra Holland f. Dau de Alba», men dette kan tænkes være en forveksling med biskopens hustru Susanna Leonardsdatter. (Ellefsen)

Biografier i Norsk Biografisk Leksikon og Wikipedia.

Titel:
Universitetet i Rostock. Baccalaureus i medicin 1553.

Beskæftigelse:
[fra sønnens biografi]: "... Bergen, hvor faderen Jens Pedersen Schelderup (en Bondesøn fra Schelderup Sogn i Fyen) var Biskop".

Jens blev gift med Susanne Leonhardsdatter Mitens i 1545. Susanne (datter af Leonard Mitens og Catharina) blev født efter 1520; døde cirka 1584 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Marien Jensdatter Schjelderup,
Ellin Jensdatter Schjelderup;
samt døde som spæde: Torbern Jensen Schjelderup (1562-1563), Daniel Jensen Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563), Katrine Jensdatter Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563, Otto Jensen Schjelderup (1565-1566), Jens Jensen Skielderup (1569-1569).

1. Peder Jenssøn Schjelderup blev født den 7 sep. 1571 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 11 sep. 1571 i Bergen, Hordaland, Norge; døde den 27 sep. 1646 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; blev begravet den 2 okt. 1646 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge.
2. Adriana Jensdatter Schjelderup blev født cirka 1551; døde før 1602 i Stavanger, Rogaland, Norge.
3. Christen Jensen Schjelderup blev født i 1574; døde den 24 aug. 1622 i Søgne, Vest-Agder, Norge.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Skjellerup, Onsild, Randers; Gårdmand

Notater:

Levned:
Biskop Skielderups Fader Peder Jensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt paa Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Peder Jensen døde Høsten 1563.3. Den 23. jan. 1564 fik sønnen, biskop Jens Schellerup, af en jydsk mand, hidsendt fra hans moder og syskende, et brev der tilkendegav, at hans og deres fader var død, ved Sancte Michels tid.2 (Ellefsen).

Død:
"Sønnen, biskop Jens Schjeldrup, skal ha fått tilsendt fra sin mor og søsken 23.januar 1564, et brev som tilkjennega at faren var død, ved Sancte Michels tid." (Zinow)
"Peder Jensen og hans kone Maren Nielsdatter døde begge hos deres søn biskop Jens Pedersen Skjelderup i Bergen i Norge. Johan Reppe skriver i sin håndskrevne stamtavle at Peder Jensen "opgis å være født 1454, død 1564", altså ble han 110 år gammel." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Maren Nilsdatter. Maren blev født i 1484 i Skjellerup, Onsild, Randers; døde efter 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Nielsdatter Borke

Notater:

Død:
Zinow: 1563. Men om Peder Jensen anføres: Sønnen, biskop Jens Schjeldrup, skal ha fått tilsendt fra sin mor og søsken 23.januar 1564, et brev som tilkjennega at faren var død, ved Sancte Michels tid. Så hun må have levet endnu i 1564.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet, hvorom ingen information foreligger: Gurine Marie Pedersdatter, Lars Nicolai Pedersen, Paul Johan Pedersen, Niels Johan Pedersen, Talette Pedersdatter, Magnhild Pedersdatter. (Ellefsen samt Zinow).