Birgitte Pedersdatter Schjelderup

Notater:

Gift 1: med Jens Andersen Tingvoll (Jens Endrissøn) (1623 -1659). Børn i ægteskabet: Margrethe Jensdatter,
Ane Jensdatter (d. bef 8 Apr 1717),
Gidske Jensdatter (11 Jul 1655, Tingvold - 1 Oct 1730).
Gift 2: 1659 med Hans Nielsen Tausan (1631, Støren, Sør-Trøndelag - 29 Jun 1697). Børn i ægteskabet: Hans Hanssøn Tausan,
Anna Tausan,
Niels Hansen Tausan (1660-1660), Nils Hansen Tausan(1661 - 30 Oct 1705, Bordø ved Færøerne),
Jens Tausan (1663 - 16 Aug 1697),
Peder Tausan (f. 1665),
Kirsten (Kristine) Hansdatter Tausan (c. 1667 - aft 8 Apr 1717),
Dorothea Cathrine Tausan (Dorethe Catharina) (1670 - aft 8 Apr 1717),
Anders Hansen Tausan (1671 - bef 15 Apr 1707),
Sara Hansdatter Tausan (bap Jan 1673 - aft 1719, Kobberholmen i Veø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Jensen Schielderup
• Beskæftigelse: 1599, Mandal, Vest-Agder, Norge; Kapellan
• Beskæftigelse: 1608, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Sognepræst
• Beskæftigelse: 8 okt. 1622, Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Biskop

Notater:

Fødsel:
Fra Absalon P. Beyers dagbok: "September Dies. 6. Fødde Swsanna bispens hustru een vng Søn ved naffn Peder 4 hora matutina som det ringde aff wegtt". (Zinow efter Absalon Pederssøns dagbok 1552–1572.)

Fra Absalon P. Beyers dagbok: 11. Dag Septembris var bispens søn døbt oc kallit Peder. (Zinow)

Levned:
"Skolegang i Bergen, Stavanger og Sorø (Deponerede fra Storø skole i 1593). Studerede ved Københavns Universitet og i Wittenberg (1595-98), Kapellan i Mandal 1599, og sognepræst samme sted (1604). 1607 slotspræst ved Frederiksborg Slotskirke 1607, og sognepræst ved Vor Frue kirke i København (Anno 1608 ij aprijl flötte mijn suoger mester Per Skijelerop fra Mandal och ttel Kijöpenhauen efftter kong. Maijstattz beffalin, skriver Laurits Nilsen Holck). 1608 magister (Decanus M. Iver Stub creerede 4 Magistre bl.a. Petrus Skederupius Pastor Eccl. Hafn. ad sanctam Virginem. Kilde: H.F.Rørdam: Magistre creerede ved Kjøbenhams Universitet fra Reformationen indtil 1660).1622-1642 biskop i Trondheim. Organiserede mission blandt samerne. "I 1642 søkte biskop Peder Jensen Schjeldrup avskjed, hvilket var svært så uvanlig på denne tiden. Vanligvis forble man biskop livet ut. Erik Bredal overtok bispestolen, på det vilkår at han betalte Peder Schjeldrup 500 riksdaler årlig." (Zinow)
Kilde: Den norske kirkes biskoper, av Jakob Wilhelm Kvam s.78.

Peder Jenssøn Schielderup var født den 7. september 1571 i Bergen. Da han var 11 år døde faren, og Peder kom da til å bo i Stavanger hos biskop Jørgen Eriksøn, som var gift med hans eldre søster, Adriane Jensdatter Schielderup (ca.1555-1599).
Peder ble opptatt på Sorø Akademi på Sjælland i Danmark, og fikk sin eksamen derfra i 1593. Han studerte deretter to år i København og tre år i Wittenberg. I 1598 ble han kapellan i Mandal, og antakelig sogneprest der i 1604. Da Christian den IV besøkte Stavanger i 1607 holdt Peder en preken for ham i Domkirken. Etter det ble han tilkaldt som slottsprest på Frederiksborg slott, men da han reiste til København i 1608 ble han i stedet sogneprest ved Vor Frue Kirke. Samme år tok han også magistergraden. I 1622 flyttet han til Trondheim, hvor han ble biskop, bosatt i Degnegården ved Domkirken. Det var her han startet misjonering blandt samene, især sørsamene. (Børresen)

Beskæftigelse:
Kapellan i Mandal 1599, sognepræst 1604 s.s.

Beskæftigelse:
"5/2 1608 [Frederiksborg Slotsk. 07] Mag. Peder Jensen Schjelderup (Skelderup), f. Bergen 7/9 71; F. Dr. med. J. Pedersen S., Biskop ss. M. Susanne Leonhardsdtr.; St. Sorø 93; udenlands 95–98; p. Cap. Mandal 99; Sp. ss. 04; Mag. Kbh. 17/3 08; Pr. i Smørum og Sokkelund HH. 08-22; 1 ~ 01 Anna Nielsdtr., † 12; F. N. Lauritsen, Laugmd. i Agder; M. Randi Lauritsdtr. Holck; 2 ~ 1622 Gidske Hermansdtr. Lange fra Flensbg., † 40; 13 B.; see M. M. Butterup i Greve-K.; Sønnen Jens (i Kbh. Nic. K.) blev Biskop i Bergen, altsaa have Fader, Søn og Sønnesøn været Biskopper; [8/10 1622 Biskop over Trondhjems Stift, o. 11/11; # 42 med 200 Rdlr. i Pension (Daae: Trondhj. Stifts geist. Hist. S. 97 har 500 Rdlr., hvilket synes rimeligere); † 27/9 46. Synes ikke, at have været nogen synderligt fremragende Mand (Daae l. c.); siges i 1614 at være besvogret med Mag. O. Kock t. Kbh. Nic. K.; W. 2/334; N. 529].
F-P s. 131 og 235 (»Petrus Joannis Schjelderup Norvegianus«); KS 2:5 (1869-71), s. 150 og 150; 4:3 (1893-95) s. 193 (provst); Erl. I, s. 20; STD s. 5; KUH 3, s. 261." (Wiberg)

Beskæftigelse:
Trondhjems Stift, på pension 11 Nov 1642 med 200 ell 500 Rdlr. i Pension. Kapellan i Mandal 1599, sognepræst 1604, slotspræst 1607, sognepræst ved Frue Kirke, Kbh, 15 Feb 1608

Peder blev gift med Giske Hermansdatter Lange i 1622. Giske blev født i 1590 i Flensborg, Flensborg, Slesvig-Holsten; døde i 1640 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Herman Lange (1548-1597, Flensborg) & Brigitta Jacobsdatter Fincke, "Lange" (1558-1642, Flensborg).

Notater:

Gift:
Yderligere Børn i ægteskabet: Johannes Schjelderup (1625-1625); Anna Pedersdatter Schjelderup (1626-1626).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549, København, Københavns Universitet; Professor
• Titel: 1556; Dr.med.
• Beskæftigelse: 1557, Bergen, Hordaland, Norge; Biskop

Notater:

Levned:
Baccalaureus ved Københavns Universitet 1544. Studerede i Wittenberrg, senere magister. 1549 professor i fysik. Baccalaureus i medicin 1553 ved Københavns. Universitet, 1556 doktorgrad i medicin fra Rocstock. Biskop i Bergen (1557-1582) og central figur i reformationen i Norge; 1559 bistod ved Frederik 2s kroning.

"Ved kongelig brev av 14.juni 1557 fastsatte kongen hans årlige - Besoldning - til 200 daler, 24 stykker malt, 18 stykker mel, 4 tønner smør, 30 våger fisk, 8 okser og kyr, 40 får og lam, fjerdeparten av all den fisketiende som gik af Toldboden i Bergen og Superintendenten tilforn havde haft. Likeledes skulle dr.Schjelderup anvises bolig i Graabrødrekloster og erholde af Munkelifs Eng saameget, som udkrævedes til at føde 8 Kjør og 2 Heste.
Dr.Jens Pedersen Schjelderup ble utnevnt til biskop uten tidligere å ha hatt noe kirkelig embede. Dette valget tyder på at det må ha vært stor mangel på bispeemner. Det synes uhørt at en - Professor physices - uten å ha betjent noe geistlig embede, og som etter sine foregående studier neppe synes å ha hatt noe kall til å bli en Kirkens Lærer, likevel settes på en av landets mest fornemste bispestol.
Jens synes selv også å ha vært engstelig over dette kallet. Universitetet i København hadde i brev av 28.mai samme år, gitt han ifølge - Ansøgning Adgang - til igjen å tiltre sitt professoriat, om han skulle finne på å oppgi sitt biskopsembede.
Biskop Jens Pedersen Schjelderup arbeidet til - Reformationens Fremme - og - som biskop var han en varmhjertet kirkens tjener, som med et klart evangelisk syn og en aldrig svigtende iver arbeide for at fremme reformasjonens gjennomførelse i sit bispedomme - (Bang).
Men da doktor Skielderup som biskop ankom her til stedet, blev det strax observeret, at han var en mand af et heftig sind og kolerisk temperament. Han vilde ligesom mange andre, naar de nylig ere komne til et embede, gjerne signalisere sig udi et og andet og gjøre sit navn bekjent. Han resolverede blandt andet strax og i begynnelsen at lægge haand paa de statuer og arkitekturiske sirater, som endnu fra de katholske tider af havde staaet udi kirkerne, og i den henseende aabnede sig med saadant forsæt for en og anden af raadet med foregivende, at det lod formeget katholsk. Men som de paa en fornuftig maade forestillede ham, at saadant ikkun var nebenting og bagateller, der aldeles ikke vedkom det væsentlige udi religionen...
Ja, det var til stor forargelse for - uopplyste almuen - at den nye biskopen lot ta ned alle helgenbilder og voksfigurer som sto tilbake fra den katolske tiden. Han sies å stundvis - i sin Hastighet - å ha tilsidesatt sin biskoplige Værdighed.
En stund avsto han fra slike forsett igjen så lenge som de eldste - af magistraten - levde, som biskopen hadde mest ærbødighet for, men da de - ved døden afgik og andre yngre igjen succederede dem - kom det igjen til kontroverser nå og da.
Den 14.juni 1559 var bergensbiskop Schjelderup tilstede i København som assisterende biskop ved Fredrik 2's kroning. Han skal ha vært yndet av kongen, som 14.oktober året etter skjenket biskop Schjelderup St.Laurentii Præbende.
På en Synode i Bergen i 1569, hvor mange af stiftets prester var tilstede, og hvor flere bestemmelser ble fattet med hensyn til det ytre kirkeliv, tilbød han seg å holde 4 Lectioner i Theologi og Philosophi.
Etter biskop Schjelderups ordre ble helgenstatuer og -bilder fjernet fra Domkirken 28.desember 1570 av skolemesteren, også rektor, ved Den publike skole. Magistraten eller rådet protesterte kraftig imot denne handlingen.
De lode bispen vide, at det paa den ene side ikke var tilladeligt, at berøve kirken sine arkitekturiske sirater, og paa den anden side noget fornærmeligt imod den auktoritet, deres embeder var tillagt, at han gjorde saadant paa egen haand og altsaa satte dem tilside udi det, som egentlig var dem vedkommende at beslutte som meddirektører for kirkerne ligesaavel som han; thi de kunde ikke begribe, at saadanne forandringer, som indløb udi kirkernes bygningsvæsen, var noget, som hørte ham eller ministerio til alene. Udi det øvrige forsikrede de, at de allerunderdanigst vilde referere det til hans kongelige majestet og andrage den ganske handel m.v., hvorpaa de ikkun fik et slet svar.
Biskopen fryktet at saken ikke skulle falle ut til hans fordel, og henvendte seg til lensmann Mats Skel på Bergenhus, for å få denne vanskelighet slettet. Lensmannen vendte seg omsider til magistraten og forsikret dem at biskopen ikke hadde villet tilsidesette dem, men hadde gjort denne handling for: ...at endel af menigheden forargede sig derover, item at det lod saameget katholsk, ja, at endnu en og anden gammel kjærling gjorde sin devotion for dem ligesom før reformationen. Det ble til en forsoning hvor de til tegn paa forligelse og forstaaelse rakte hinanden hænderne.
Det er skrevet mye om denne saken, men en ting skal visstnok være sikkert, biskop doktor Jens Pedersen Schjelderup gjorde hva han kunne i 1570 og 1571 for å gjøre slutt på - at almuen endda dyrkede billeder udi kirken - - som bragte almuen til afgudisk dyrkelse - saa at mange derover fattede had og bitterhed imod ham. (Zinow)

Han tog i 1544 afgangseksamen i filosofi og kort efter magistereksamen, 1551 professor i fysikken ved Kjøbenhavns Universitet, 9. mar. 1553 medicinor baccalaureus, 1554 docent mediciner og 16. juni 1557 biskop over Bergens Stift. Han blev magister i Wittenberg og 1547 professor pædagogicus i København. I 1551 er »physicus« Jens Skjelderup assistent hos Peter Capeteyn. Han begyndte at læse medicin under sin ansættelse hos Capeteyn og modtog den første licentiatgrad i medicin fra Københavns Universitet. Omtrent samtidig ægtede han Capeteyns datter. Da pestepidemien brød ud, ønskede physicus Skjelderup at blive læge og indtræde i det medicinske fakultet. Hjulpet af sin svigerfar blev han i 1554 immatrikuleret ved Rostock Universitet, hvor han samme år blev dr. med.6
Den 19. april 1565, drog han til Danmark, for at hente arven efter sin faders død, og var udi stor livsfare «under Jullandt». Den 25. juli 1565, kom han tilbage fra Danmark hen mod aften, «kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen.»2
At han rejste fra Randers kunne indikere, at hans familie stammede fra Skjellerup by ved Hobro, ikke langt fra Randers.
Den 19. novbr. 1567 fortælles det (i et diplom/brev) at: «hederlig oc høglerd herre doctor Jens Schelderop wor superintende(n)s oc medbroder wdj forne capitel [domkircken wdj Bergen] sampt hans kere hustru Susanna oc beggis theris elschelige børn oc aruinge ...» - udtrykket "beggis theris" henviser til forældrene og skal ikke tolkes som at der 1567 kun var to børn i ægteskabet. Samtidig skriver Absalon Pederssøn om sønnen Torberns død: «7 Martij 1563, Dominica Reminiscere, lige som klocken slo fult sex, döde doctor Iens Schellerups sön Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel och elste söster, och den eniste igenleffuer Adrian.» - Dette tyder på at kun et barn var i live 1563, datteren Adriane.
Bysp i Berenn doctter Jens Skillrop hans hystro hede Susana; othe disse Börn: Peder, Marien, Adriana, Ellin.7
Schøning skriver om hans moder at hun var «landflygtig fra Holland f. Dau de Alba», men dette kan tænkes være en forveksling med biskopens hustru Susanna Leonardsdatter. (Ellefsen)

Biografier i Norsk Biografisk Leksikon og Wikipedia.

Titel:
Universitetet i Rostock. Baccalaureus i medicin 1553.

Beskæftigelse:
[fra sønnens biografi]: "... Bergen, hvor faderen Jens Pedersen Schelderup (en Bondesøn fra Schelderup Sogn i Fyen) var Biskop".

Jens blev gift med Susanne Leonhardsdatter Mitens i 1545. Susanne (datter af Leonard Mitens og Catharina) blev født efter 1520; døde cirka 1584 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Susanne Capeteyn Mietens
• Også kaldet: Susanne Lennertsdatter

Notater:

Fødsel:
Zinow aft 1499, andre 1510. Begge dele, samt 1520 er usandsynligt, hvis hun er more til børn f. hhv. 1571 og 1574

Levned:
Brev fra Susanne L: "Jegh Susanna Lennersdaatter Saligh Doctor Jensis effterlefferske Kiendis?? och giør Vitterligh for alle medt dette mitt obne breff, at Jeg medt min Kiere Suager Mester Jørgen sampt min søn Daniel Schielderups raad och samtycke haffuer affstaed?? och affhend??, och nu med dhette?? mitt obne breff affstaer?? och affhender?? fra mig och mine Arffninger, och til Erlig och forstandig Mandtt Dominicus Friis, hans Hustru Heill Teisdaatter?? och begge dheris Arffninger, all dhen rettighed?? och frihed, som sig Kunde haffue?? til den grund, som kallis effdher gammel register Gasse grund, paa huilchen mine Huse paa stode før dhe nu siste gang anno 8?? affhaent, Huilchen grund jig haffuer hafft aff Bergens Capitel affdhe?? ..?? grundbreffs lydelse oss dhe paa giffuer er, Och ligger samme grund mest op til for ….?? Dominirg?? ….nsis?? grund st..rk….?? sig dher fraa ij lengden med ij ..ørn?? en och fire…..?? finstue alen, och fiorten alen i bredden baade oppe och nere??, Huilchen grund Hand f..l..ligenn?? skal nyde och paa begge, for …..?? och alle mine. Dogh medt sadan Vilkar, att hand Arligenn?? til alle och l..ure?? Samte?? Michels Dage?? til god erde??, skall dher aff giffue avdj?? grundlagde?? Halff Siiuende?? gylden til Bergens Capitells forstander.Och Kiendis Jeg att Haffue opb…?? Huis ij …?? Handel och Contract kom, Saa ieg betacker?? ……?? och Hans Hustru for god betalingh. Att Saa ij Sandhed er som for….?? staar dha lader ieg Henge min Kiere Mands Signet Her under Vidnet?? och ……….?? tilbeder ..derlige?? Capitel ij Bergenn medt at bere…..?? ….. …. ….. …… …… 16 Januarij 1583. (anonymt forumindlæg: http://www.disnorge.no/slektsforum/viewtopic.php?t=62420, set 9 Jun 2018).

Død:
Zinow c. 1582

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Marien Jensdatter Schjelderup,
Ellin Jensdatter Schjelderup;
samt døde som spæde: Torbern Jensen Schjelderup (1562-1563), Daniel Jensen Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563), Katrine Jensdatter Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563, Otto Jensen Schjelderup (1565-1566), Jens Jensen Skielderup (1569-1569).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Skjellerup, Onsild, Randers; Gårdmand

Notater:

Levned:
Biskop Skielderups Fader Peder Jensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt paa Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Peder Jensen døde Høsten 1563.3. Den 23. jan. 1564 fik sønnen, biskop Jens Schellerup, af en jydsk mand, hidsendt fra hans moder og syskende, et brev der tilkendegav, at hans og deres fader var død, ved Sancte Michels tid.2 (Ellefsen).

Død:
"Sønnen, biskop Jens Schjeldrup, skal ha fått tilsendt fra sin mor og søsken 23.januar 1564, et brev som tilkjennega at faren var død, ved Sancte Michels tid." (Zinow)
"Peder Jensen og hans kone Maren Nielsdatter døde begge hos deres søn biskop Jens Pedersen Skjelderup i Bergen i Norge. Johan Reppe skriver i sin håndskrevne stamtavle at Peder Jensen "opgis å være født 1454, død 1564", altså ble han 110 år gammel." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Maren Nilsdatter. Maren blev født i 1484 i Skjellerup, Onsild, Randers; døde efter 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Nielsdatter Borke

Notater:

Død:
Zinow: 1563. Men om Peder Jensen anføres: Sønnen, biskop Jens Schjeldrup, skal ha fått tilsendt fra sin mor og søsken 23.januar 1564, et brev som tilkjennega at faren var død, ved Sancte Michels tid. Så hun må have levet endnu i 1564.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet, hvorom ingen information foreligger: Gurine Marie Pedersdatter, Lars Nicolai Pedersen, Paul Johan Pedersen, Niels Johan Pedersen, Talette Pedersdatter, Magnhild Pedersdatter. (Ellefsen samt Zinow).

Notater:

Betydelig usikkerhed om Leonard er far til Susanne, samt hvem han var.

Fødsel:
Fødested Bremen, Tyskland, eller Nederlandene.

Død:
Aasen bef 1538

Leonard blev gift med Catharina. Catharina blev født i 1460; døde før 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Peter Capeteyn (1511- 6 Jan 1557).

Fødsel:
Måske f. i Bremen.