Johan Mentzsøn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stangvik, Møre og Romsdal, Norge; Sognepræst

Notater:

Gift med Gjertru Hansdatter Holm. Børn i ægteskabet (ang.): Gjertrud Johansdatter Holm (1660 - 1693)
Elen Johansdatter (f. 1661),
Jonas Johansen (1663 - 1705),
Hans Johansen Kaabye (1665 - 1705),
Dorte Margrete Kaabye (f. 1668),
Elen Johansdatter Darre 1674 - 17 Apr 1704),
Menz Hansen Johansen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mentz Christophersen Darre
• Beskæftigelse: 1630, Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Sognepræst; Adresse:
  Nidaros Domkirke

Notater:

Levned:
"Christoffersen, Mentz, 1598-1657, Præst, tilhørte en Slægt, som siden har kaldt sig Darre, fordi den antoges for at nedstamme fra den gamle norske Adelsslægt af dette Navn. M. C. skrev sig imidlertid aldrig saaledes, lige saa lidt som nogen samtidig betegnede ham med dette Navn. Han var født 30. Sept. 1598 i Throndhjem, hvor Faderen, Christoffer Bjørnsen, var Raadmand (d. 1642); Moderen hed Sophie Mentzdatter (Ravensborg). Da han var 12 Aar gammel, blev han nedsendt til den latinske Skole i Odense, fra hvilken han efter 7 Aars Skolegang 1618 afgik til Universitetet i Kjøbenhavn. Allerede 1621 blev han af Biskop Anders Arrebo i Throndhjem beskikket til Konrektor ved Skolen sammesteds. 1625 blev han Notarius capituli; 1629 kaldtes han til resid. Kapellan ved vor Frue Kirke i Throndhjem; men da Sognepræsten ved Domkirken faa Maaneder efter blev bortreven af Pesten, efterfulgte M. C. denne i hans Embede som Præst og Provst samt Kannik i Kapitlet; og i denne Stilling døde han i Dec. 1657. – Han har udgivet nogle Ligprædikener og efterlod et haandskrevet Diarium angaaende Begivenheder fra hans Tid, særlig vedrørende Gejstligheden i Throndhjems Stift. For øvrigt var han en virksom Mand med Sans for Almenvellet. Han bidrog saaledes væsentlig til Indrettelsen af et Hus, bestemt til Forsørgelse af fattige og faderløse Drenge (kaldtes de «blaa Degne» efter deres Dragt), og sørgede for deres Undervisning. Paa lignende Maade virkede han til, at fattige Pigebørn og gamle Kvinder kunde have Tilflugt i et «Kvindeog Pigehus». Endelig oprettede han 1651 et Universitetslegat for Studenter fra Throndhjems Skole. – Han var siden 1632 gift med Maren, Datter af Biskop Peder Schielderup i Throndhjem. Hun overlevede sin Mand i mange Aar (d. 1683). Deres Efterslægt er meget udbredt i Norge. (Moe, Tidsskr. f. den norske Personalhist., Ny Række, S. 341 ff. Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 89 ff., H. F. Rørdam." (Dansk Biografisk Lekikon 1. udg)

Beskæftigelse:
1621: Konrektor ved skolen i Trodhjem. 1625: Notarius capituli; 1629: residerende kapellan ved vor Frue Kirke i Throndhjem. 1630 Sognepræst ved Domkirken

Begravet:
Biskop Bredahl holdt Ligprædiken over Mentz.

Mentz blev gift med Maren Pedersdatter Schjelderup cirka 1629. Maren (datter af Peder Jenssøn Schjelderup og Anna Nilsdatter Holch) blev født den 19 feb. 1610 i København; døde den 2 jan. 1683 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; blev begravet den 11 jan. 1683 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Pedersdatter Schielderup

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Oluf Mentzsøn (6 Jun 1635 - 9 Apr 1639), Nils Mentzen Darre (f. 1637), Maren Mentzdatter Darre Schjelderup (f. 1638), Fredrik Mentzen Darre (1641–1674).
Zinow desuden (Udokumenteret): Barbara.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1610, Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Rådmand
• Beskæftigelse: 1625, Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Borgmester

Notater:

Levned:
Christopher var i 1610 rådmann i Trondheim og fra 1625 borgmester samme sted. Han var født i Oslo, men de nærmere omstendigheter for flytningen til Trondheim har vi ikke så gode opplysninger om. En av kildene nevner, at søkte til Trondheim i begynnelsen av 1600-tallet fordi det var et sterkt økonomisk oppsving der, og han hadde særlig interesse for handel med Nordland og med utlandet. Ved sitt giftermål sikret han seg også et godt fotfeste i forretningsmiljøet i Trondheim på den tiden (mer om dette under Ravensborg). Som et kuriosum er det sagt, at det var rådmenn og borgermestre som fikk privilegium å holde vinkjellere og vinutskjenkning i byen. Inntektene skulle gå til fremme av byens utvikling, men jeg tror nå neppe, at de var alene om utskjenkningen.(Børresen)

Christopher blev gift med Sophie Mentzdatter von Ravensborg cirka 1590. Sophie (datter af Mentz von Ravensborg og Margrethe Caspersdatter Gamshard) blev født cirka 1570 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; døde i 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
FamilySearch: d. 14 May 1631

Notater:

Gift:
Ang. yderligere barn: Thora Christophersen Darre (1601 - 1663; oplysningen i FamilySeach om ægtskab med Erik Eriksen Blix stemmer ej, og i Geni findes hun med moder Ellen von Ravenborg).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Jensen Schielderup
• Beskæftigelse: 1599, Mandal, Vest-Agder, Norge; Kapellan
• Beskæftigelse: 1608, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Sognepræst
• Beskæftigelse: 8 okt. 1622, Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Biskop

Notater:

Fødsel:
Fra Absalon P. Beyers dagbok: "September Dies. 6. Fødde Swsanna bispens hustru een vng Søn ved naffn Peder 4 hora matutina som det ringde aff wegtt". (Zinow efter Absalon Pederssøns dagbok 1552–1572.)

Fra Absalon P. Beyers dagbok: 11. Dag Septembris var bispens søn døbt oc kallit Peder. (Zinow)

Levned:
"Skolegang i Bergen, Stavanger og Sorø (Deponerede fra Storø skole i 1593). Studerede ved Københavns Universitet og i Wittenberg (1595-98), Kapellan i Mandal 1599, og sognepræst samme sted (1604). 1607 slotspræst ved Frederiksborg Slotskirke 1607, og sognepræst ved Vor Frue kirke i København (Anno 1608 ij aprijl flötte mijn suoger mester Per Skijelerop fra Mandal och ttel Kijöpenhauen efftter kong. Maijstattz beffalin, skriver Laurits Nilsen Holck). 1608 magister (Decanus M. Iver Stub creerede 4 Magistre bl.a. Petrus Skederupius Pastor Eccl. Hafn. ad sanctam Virginem. Kilde: H.F.Rørdam: Magistre creerede ved Kjøbenhams Universitet fra Reformationen indtil 1660).1622-1642 biskop i Trondheim. Organiserede mission blandt samerne. "I 1642 søkte biskop Peder Jensen Schjeldrup avskjed, hvilket var svært så uvanlig på denne tiden. Vanligvis forble man biskop livet ut. Erik Bredal overtok bispestolen, på det vilkår at han betalte Peder Schjeldrup 500 riksdaler årlig." (Zinow)
Kilde: Den norske kirkes biskoper, av Jakob Wilhelm Kvam s.78.

Peder Jenssøn Schielderup var født den 7. september 1571 i Bergen. Da han var 11 år døde faren, og Peder kom da til å bo i Stavanger hos biskop Jørgen Eriksøn, som var gift med hans eldre søster, Adriane Jensdatter Schielderup (ca.1555-1599).
Peder ble opptatt på Sorø Akademi på Sjælland i Danmark, og fikk sin eksamen derfra i 1593. Han studerte deretter to år i København og tre år i Wittenberg. I 1598 ble han kapellan i Mandal, og antakelig sogneprest der i 1604. Da Christian den IV besøkte Stavanger i 1607 holdt Peder en preken for ham i Domkirken. Etter det ble han tilkaldt som slottsprest på Frederiksborg slott, men da han reiste til København i 1608 ble han i stedet sogneprest ved Vor Frue Kirke. Samme år tok han også magistergraden. I 1622 flyttet han til Trondheim, hvor han ble biskop, bosatt i Degnegården ved Domkirken. Det var her han startet misjonering blandt samene, især sørsamene. (Børresen)

Beskæftigelse:
Kapellan i Mandal 1599, sognepræst 1604 s.s.

Beskæftigelse:
"5/2 1608 [Frederiksborg Slotsk. 07] Mag. Peder Jensen Schjelderup (Skelderup), f. Bergen 7/9 71; F. Dr. med. J. Pedersen S., Biskop ss. M. Susanne Leonhardsdtr.; St. Sorø 93; udenlands 95–98; p. Cap. Mandal 99; Sp. ss. 04; Mag. Kbh. 17/3 08; Pr. i Smørum og Sokkelund HH. 08-22; 1 ~ 01 Anna Nielsdtr., † 12; F. N. Lauritsen, Laugmd. i Agder; M. Randi Lauritsdtr. Holck; 2 ~ 1622 Gidske Hermansdtr. Lange fra Flensbg., † 40; 13 B.; see M. M. Butterup i Greve-K.; Sønnen Jens (i Kbh. Nic. K.) blev Biskop i Bergen, altsaa have Fader, Søn og Sønnesøn været Biskopper; [8/10 1622 Biskop over Trondhjems Stift, o. 11/11; # 42 med 200 Rdlr. i Pension (Daae: Trondhj. Stifts geist. Hist. S. 97 har 500 Rdlr., hvilket synes rimeligere); † 27/9 46. Synes ikke, at have været nogen synderligt fremragende Mand (Daae l. c.); siges i 1614 at være besvogret med Mag. O. Kock t. Kbh. Nic. K.; W. 2/334; N. 529].
F-P s. 131 og 235 (»Petrus Joannis Schjelderup Norvegianus«); KS 2:5 (1869-71), s. 150 og 150; 4:3 (1893-95) s. 193 (provst); Erl. I, s. 20; STD s. 5; KUH 3, s. 261." (Wiberg)

Beskæftigelse:
Trondhjems Stift, på pension 11 Nov 1642 med 200 ell 500 Rdlr. i Pension. Kapellan i Mandal 1599, sognepræst 1604, slotspræst 1607, sognepræst ved Frue Kirke, Kbh, 15 Feb 1608

Peder blev gift med Anna Nilsdatter Holch i 1601. Anna (datter af Niels Lauritssøn og Randi Lauritsdatter Holch) blev født i 1575 i Mandal, Vest-Agder, Norge; døde i 1612 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun: Tønsberg, Vestfold, Norge

Død:
KB Vor Frue først fra 1631.

Notater:

Gift:
"Anno 1600 ale helen daug stodt mijn söster Anne Nijls dotters festeröl paa Holme ij Mandal medt hederlig mandt her Per Skyelerop." (Zinow)

Yderligere barn i ægteskabet? Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Trondhjems Stift anfører S. 20 to døte "Anna". Den ene gift med sognepræst Søren Hansen (se Anna Pedersdatter Schelderup); den anden gift med "den ulykkelige mag. Ole Coccinus eller Kock, Sognepræst bed Nicolai Kirke i Kiøbenhavn", Om denne skriver Wiberg: "•/1 1607 [Lunds Dk. 02] Mag. Ole Jensen Kock, f. Bergen 77; F. J. Olufsen K., Kbmd.; St. Bergen c. 95; St. i Rostock 96; Mag. legens ved Kbhs. Universitet 97; Sp. Bergens Dk. 1600; Mag. Kbh. 13/7 02; Kannik og Præst v. Lund Dk. s. A.; ~ Anna (?) . . . ; 2 S., 2 D.; [susp. 21/12 1613 formedelst en Strid med Biskop, Dr. Resen og calvinistiske Anskuelser; dømt fra Embedet og landsforviist 23/2 14; St. i Leyden 14; † Stockholm 19; som Prøve paa hans Polemik mod Resen maa anføres følgende Yttring i en Præd.: „Du, som siger, at Christus har været Menneske af Evighed, og dermed staaer og forfører Ungdommen, hvad heller Du est Keiser eller Konge, Herre eller Fyrste, Mester eller Doctor, da faaer Du Skam paa din Nakke. Jeg vil bevise Dig ved den gode, gamle, graa Bibel, at det er Løgn og Skam og Phantasterie, Du farer med. Ja, Du, som saa siger, Du være Mester eller Doctor, saa er Du dog en Pebling eller Sinke derudi“; angreb ogsaa Biskop Winstrup, idet han talede om en stor Hund, som sidder over 10 eller 15 Retter, roder i sine Rosenobler og Dalere, den Stund han saadant skulde straffe; siges i 1614 at være besvogret med Mag. Peder Schjelderup t. Kbh. Frue K.; W. 1/230; N. 317].
F-P s. 142 (»Olaus Joannis Coccius«); KS 2:5 (1869-71), s. 150; Lampe I, s. 46-48; EM bd. 4, s. 451-52; PT 1:3 (1882), s. 129; Helk I, s. 280; KUH bd. 3, s. 255-70."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oslo, Akershus, Norge; Rådmand

Notater:

Død:
Lyng: 1616-1619

Bjørn blev gift med Ursula Trondsdatter. Ursula (datter af Trond Jonsøn og Christine Trondsdatter) blev født cirka 1540 i Oslo, Akershus, Norge; døde cirka 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ursilla Trondsdatter

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Gudmund Bjørnsen (c. 1570 - 1593).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand
• Beskæftigelse: Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; Rådmand

Notater:

Levned:
Om von Ravensborgs egen opprinnelse foreligger det ingen opplysninger lenger. Navnet tyder dog på at han må ha vært sønderjyde eller slesviger. Fra Slesvig, navnlig fra Flensborg og Sønderjylland foregikk det i 16- og 1700-årerne , som det tør være kjent, en livlig innflytting av forretninfgsfolk i Trondhjem. Mentz von Ravensborg døde før 1610; hans hustru omtales nemlig da som enke. Svigersønnen Iean de Noquer, som var gift med den yngre søster, Sara, overtok visstnok byeiendommen etter hans død. Eiendommen svarer nå til den nordøstre hjørnegård mellom Dronningens gate og Krambugaten, nåv. matr. nr. 2 til Dronningens gate. I Domkirkens stensamling i Trondhjem finnes gravstenen over mentz von Ravenborgs enke, Margrethe Gamshard. Inskripsjonene på denne forteller at hun døde 10. juni 1610. I teksten på den nyere gravsten som altså ba kjennes fra Schønings avskrift, opplyses det i forbindelse med de to damers navn og dødsdata: "hvis s. (al.) mæns ere paa fremmede stæder affalne". Etter dette må både Mentz von Ravensborg og svigersønnen de Noquer i sin tid være død i utlandet, sannsynligvis på reiser. Fra A.F. Skjeldestad: Darreætti. (Øverland)

Ravensburg er en stor og fornem tysk adelsslekt stedfestet til det sydlige Tyskland. Men det sies, at Mentz kom fra Nord-Tyskland, eller faktisk helt oppe i Slesvig. Hvordan den forbindelsen er oppstått, vet vi ikke, men det er opplyst, at på 1600 og 1700 tallet var det en livlig innflytning av forretningsfolk fra Slesvig til Trondheim. Mentz var en av disse, og skal ha vært rådmann i Trondheim, kanskje i kraft av sin posisjon som stor kjøpmann i byen. Det er også med ham, at navnet Mentz er innført i Darre-slekten. (Børresen)

Mentz blev gift med Margrethe Caspersdatter Gamshard. Margrethe (datter af Casper Caspersen Gamshard) blev født cirka 1550 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; døde den 10 jun. 1610 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; blev begravet i 1610 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Domkirkens stensamling i Trondhjem finnes gravstenen over mentz von Ravenborgs enke, Margrethe Gamshard. Inskripsjonene på denne forteller at hun døde 10. juni 1610. (Øverland).

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Mentzdatter von Ravensburg (f. 1573)
Lisbet Mentzdatter von Ravensborg (c. 1575, Trondhjem - 1615, Tingvoll, Møre & Romsdal, gift med var Audunsson Aspa, c. 1575, Aspa, Tingvoll, Møre og Romsdal - 1647, Aspa, Tingvoll, Møre og Romsdal),
Sara Mentzdatter von Ravensborg (c. 1580- 22 Nov 1667, Trondhjem, gift med toldembedsmand Iean de Noquer (f. Amsterdam, Nederlandene),
Anna Mentzdatter von Ravensborg (1580 - 10 Dec 1606, gift med Joen Robertsen),
Margrethe Menzen von Ravensburg (f. 1597).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549, København, Københavns Universitet; Professor
• Titel: 1556; Dr.med.
• Beskæftigelse: 1557, Bergen, Hordaland, Norge; Biskop

Notater:

Levned:
Baccalaureus ved Københavns Universitet 1544. Studerede i Wittenberrg, senere magister. 1549 professor i fysik. Baccalaureus i medicin 1553 ved Københavns. Universitet, 1556 doktorgrad i medicin fra Rocstock. Biskop i Bergen (1557-1582) og central figur i reformationen i Norge; 1559 bistod ved Frederik 2s kroning.

"Ved kongelig brev av 14.juni 1557 fastsatte kongen hans årlige - Besoldning - til 200 daler, 24 stykker malt, 18 stykker mel, 4 tønner smør, 30 våger fisk, 8 okser og kyr, 40 får og lam, fjerdeparten av all den fisketiende som gik af Toldboden i Bergen og Superintendenten tilforn havde haft. Likeledes skulle dr.Schjelderup anvises bolig i Graabrødrekloster og erholde af Munkelifs Eng saameget, som udkrævedes til at føde 8 Kjør og 2 Heste.
Dr.Jens Pedersen Schjelderup ble utnevnt til biskop uten tidligere å ha hatt noe kirkelig embede. Dette valget tyder på at det må ha vært stor mangel på bispeemner. Det synes uhørt at en - Professor physices - uten å ha betjent noe geistlig embede, og som etter sine foregående studier neppe synes å ha hatt noe kall til å bli en Kirkens Lærer, likevel settes på en av landets mest fornemste bispestol.
Jens synes selv også å ha vært engstelig over dette kallet. Universitetet i København hadde i brev av 28.mai samme år, gitt han ifølge - Ansøgning Adgang - til igjen å tiltre sitt professoriat, om han skulle finne på å oppgi sitt biskopsembede.
Biskop Jens Pedersen Schjelderup arbeidet til - Reformationens Fremme - og - som biskop var han en varmhjertet kirkens tjener, som med et klart evangelisk syn og en aldrig svigtende iver arbeide for at fremme reformasjonens gjennomførelse i sit bispedomme - (Bang).
Men da doktor Skielderup som biskop ankom her til stedet, blev det strax observeret, at han var en mand af et heftig sind og kolerisk temperament. Han vilde ligesom mange andre, naar de nylig ere komne til et embede, gjerne signalisere sig udi et og andet og gjøre sit navn bekjent. Han resolverede blandt andet strax og i begynnelsen at lægge haand paa de statuer og arkitekturiske sirater, som endnu fra de katholske tider af havde staaet udi kirkerne, og i den henseende aabnede sig med saadant forsæt for en og anden af raadet med foregivende, at det lod formeget katholsk. Men som de paa en fornuftig maade forestillede ham, at saadant ikkun var nebenting og bagateller, der aldeles ikke vedkom det væsentlige udi religionen...
Ja, det var til stor forargelse for - uopplyste almuen - at den nye biskopen lot ta ned alle helgenbilder og voksfigurer som sto tilbake fra den katolske tiden. Han sies å stundvis - i sin Hastighet - å ha tilsidesatt sin biskoplige Værdighed.
En stund avsto han fra slike forsett igjen så lenge som de eldste - af magistraten - levde, som biskopen hadde mest ærbødighet for, men da de - ved døden afgik og andre yngre igjen succederede dem - kom det igjen til kontroverser nå og da.
Den 14.juni 1559 var bergensbiskop Schjelderup tilstede i København som assisterende biskop ved Fredrik 2's kroning. Han skal ha vært yndet av kongen, som 14.oktober året etter skjenket biskop Schjelderup St.Laurentii Præbende.
På en Synode i Bergen i 1569, hvor mange af stiftets prester var tilstede, og hvor flere bestemmelser ble fattet med hensyn til det ytre kirkeliv, tilbød han seg å holde 4 Lectioner i Theologi og Philosophi.
Etter biskop Schjelderups ordre ble helgenstatuer og -bilder fjernet fra Domkirken 28.desember 1570 av skolemesteren, også rektor, ved Den publike skole. Magistraten eller rådet protesterte kraftig imot denne handlingen.
De lode bispen vide, at det paa den ene side ikke var tilladeligt, at berøve kirken sine arkitekturiske sirater, og paa den anden side noget fornærmeligt imod den auktoritet, deres embeder var tillagt, at han gjorde saadant paa egen haand og altsaa satte dem tilside udi det, som egentlig var dem vedkommende at beslutte som meddirektører for kirkerne ligesaavel som han; thi de kunde ikke begribe, at saadanne forandringer, som indløb udi kirkernes bygningsvæsen, var noget, som hørte ham eller ministerio til alene. Udi det øvrige forsikrede de, at de allerunderdanigst vilde referere det til hans kongelige majestet og andrage den ganske handel m.v., hvorpaa de ikkun fik et slet svar.
Biskopen fryktet at saken ikke skulle falle ut til hans fordel, og henvendte seg til lensmann Mats Skel på Bergenhus, for å få denne vanskelighet slettet. Lensmannen vendte seg omsider til magistraten og forsikret dem at biskopen ikke hadde villet tilsidesette dem, men hadde gjort denne handling for: ...at endel af menigheden forargede sig derover, item at det lod saameget katholsk, ja, at endnu en og anden gammel kjærling gjorde sin devotion for dem ligesom før reformationen. Det ble til en forsoning hvor de til tegn paa forligelse og forstaaelse rakte hinanden hænderne.
Det er skrevet mye om denne saken, men en ting skal visstnok være sikkert, biskop doktor Jens Pedersen Schjelderup gjorde hva han kunne i 1570 og 1571 for å gjøre slutt på - at almuen endda dyrkede billeder udi kirken - - som bragte almuen til afgudisk dyrkelse - saa at mange derover fattede had og bitterhed imod ham. (Zinow)

Han tog i 1544 afgangseksamen i filosofi og kort efter magistereksamen, 1551 professor i fysikken ved Kjøbenhavns Universitet, 9. mar. 1553 medicinor baccalaureus, 1554 docent mediciner og 16. juni 1557 biskop over Bergens Stift. Han blev magister i Wittenberg og 1547 professor pædagogicus i København. I 1551 er »physicus« Jens Skjelderup assistent hos Peter Capeteyn. Han begyndte at læse medicin under sin ansættelse hos Capeteyn og modtog den første licentiatgrad i medicin fra Københavns Universitet. Omtrent samtidig ægtede han Capeteyns datter. Da pestepidemien brød ud, ønskede physicus Skjelderup at blive læge og indtræde i det medicinske fakultet. Hjulpet af sin svigerfar blev han i 1554 immatrikuleret ved Rostock Universitet, hvor han samme år blev dr. med.6
Den 19. april 1565, drog han til Danmark, for at hente arven efter sin faders død, og var udi stor livsfare «under Jullandt». Den 25. juli 1565, kom han tilbage fra Danmark hen mod aften, «kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen.»2
At han rejste fra Randers kunne indikere, at hans familie stammede fra Skjellerup by ved Hobro, ikke langt fra Randers.
Den 19. novbr. 1567 fortælles det (i et diplom/brev) at: «hederlig oc høglerd herre doctor Jens Schelderop wor superintende(n)s oc medbroder wdj forne capitel [domkircken wdj Bergen] sampt hans kere hustru Susanna oc beggis theris elschelige børn oc aruinge ...» - udtrykket "beggis theris" henviser til forældrene og skal ikke tolkes som at der 1567 kun var to børn i ægteskabet. Samtidig skriver Absalon Pederssøn om sønnen Torberns død: «7 Martij 1563, Dominica Reminiscere, lige som klocken slo fult sex, döde doctor Iens Schellerups sön Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel och elste söster, och den eniste igenleffuer Adrian.» - Dette tyder på at kun et barn var i live 1563, datteren Adriane.
Bysp i Berenn doctter Jens Skillrop hans hystro hede Susana; othe disse Börn: Peder, Marien, Adriana, Ellin.7
Schøning skriver om hans moder at hun var «landflygtig fra Holland f. Dau de Alba», men dette kan tænkes være en forveksling med biskopens hustru Susanna Leonardsdatter. (Ellefsen)

Biografier i Norsk Biografisk Leksikon og Wikipedia.

Titel:
Universitetet i Rostock. Baccalaureus i medicin 1553.

Beskæftigelse:
[fra sønnens biografi]: "... Bergen, hvor faderen Jens Pedersen Schelderup (en Bondesøn fra Schelderup Sogn i Fyen) var Biskop".

Jens blev gift med Susanne Leonhardsdatter Mitens i 1545. Susanne (datter af Leonard Mitens og Catharina) blev født efter 1520; døde cirka 1584 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Susanne Capeteyn Mietens
• Også kaldet: Susanne Lennertsdatter

Notater:

Fødsel:
Zinow aft 1499, andre 1510. Begge dele, samt 1520 er usandsynligt, hvis hun er more til børn f. hhv. 1571 og 1574

Levned:
Brev fra Susanne L: "Jegh Susanna Lennersdaatter Saligh Doctor Jensis effterlefferske Kiendis?? och giør Vitterligh for alle medt dette mitt obne breff, at Jeg medt min Kiere Suager Mester Jørgen sampt min søn Daniel Schielderups raad och samtycke haffuer affstaed?? och affhend??, och nu med dhette?? mitt obne breff affstaer?? och affhender?? fra mig och mine Arffninger, och til Erlig och forstandig Mandtt Dominicus Friis, hans Hustru Heill Teisdaatter?? och begge dheris Arffninger, all dhen rettighed?? och frihed, som sig Kunde haffue?? til den grund, som kallis effdher gammel register Gasse grund, paa huilchen mine Huse paa stode før dhe nu siste gang anno 8?? affhaent, Huilchen grund jig haffuer hafft aff Bergens Capitel affdhe?? ..?? grundbreffs lydelse oss dhe paa giffuer er, Och ligger samme grund mest op til for ….?? Dominirg?? ….nsis?? grund st..rk….?? sig dher fraa ij lengden med ij ..ørn?? en och fire…..?? finstue alen, och fiorten alen i bredden baade oppe och nere??, Huilchen grund Hand f..l..ligenn?? skal nyde och paa begge, for …..?? och alle mine. Dogh medt sadan Vilkar, att hand Arligenn?? til alle och l..ure?? Samte?? Michels Dage?? til god erde??, skall dher aff giffue avdj?? grundlagde?? Halff Siiuende?? gylden til Bergens Capitells forstander.Och Kiendis Jeg att Haffue opb…?? Huis ij …?? Handel och Contract kom, Saa ieg betacker?? ……?? och Hans Hustru for god betalingh. Att Saa ij Sandhed er som for….?? staar dha lader ieg Henge min Kiere Mands Signet Her under Vidnet?? och ……….?? tilbeder ..derlige?? Capitel ij Bergenn medt at bere…..?? ….. …. ….. …… …… 16 Januarij 1583. (anonymt forumindlæg: http://www.disnorge.no/slektsforum/viewtopic.php?t=62420, set 9 Jun 2018).

Død:
Zinow c. 1582

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Marien Jensdatter Schjelderup,
Ellin Jensdatter Schjelderup;
samt døde som spæde: Torbern Jensen Schjelderup (1562-1563), Daniel Jensen Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563), Katrine Jensdatter Schjelderup (d. bef 7 Mar 1563, Otto Jensen Schjelderup (1565-1566), Jens Jensen Skielderup (1569-1569).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1585, Tønsberg, Vestfold, Norge; Borgmester
• Beskæftigelse: eft. 1599, Agder, Sørlandet, Norge; Lagmand

Notater:

Broder til Jørgen Lauritsen (c. 1530- 15 Feb 1600, Tønsberg, Vestfold, Norge) (Zinow)
Jahn Edgar Michelsen, Geni antager, at forældrene er Lauritz Nielsen, Stenshede og Anne Vognsdatter. Dermed gennem de to en betydelig forslægt. Men ingen andre har denne information.

Levned:
Anno 1597 denn 29 maij döde mijn salig moder Randi Lauris dotter Holk - Same tijdt war faer ttel Dansken och solde hans skijp same gang.14
Anno 1599 om pijns tijdt drog faer tell Mandal
Borgermester i Tønsberg omkr. 1585-1599. Var til stede på herredagen i Oslo den 4. august 1585 og kalles da borgermester. Den 20. juni 1597 deltok han som bisitter i lagtinget på Målstuen i Tønsberg, hvor der dømtes i en eiendomstvist mellem Sandeherad prestegård og arvingene efter hustru Gudrun på Bø. Niels Lauritssøn var borgermester i Tønsberg ennu i 1598, da kong Christian 4. med følge under sitt ophold i Tønsberg den 25. juli tok inn i hans gård på Storgaten. Niels Lauritssøn blev 1599 lagmann på Agdesiden og tok ophold på Holme i Mandal. Han levet ennu i 1613.
Optræder ved Herredagen i Stavanger 6.-8. aug. 1607 som «Niels Lauritzønn, fordom laugmand paa Augdeside».16
Ved herredagen i Skien 16. aug. 1613 er «erlig och welb: mand Peder Grube till Alstrup och Niels Lauridtzsenn, fordum laugmanndt vdj Manndals leenn» stevnet. «Disligeste møtte her wdj rete fornevnte Niels Lauridtzsønns, førige laugmandt paa Augdeside, hanns sønn welacht mandt Jfweer Nielsenn, borgemester i Thunsberrig, paa sinn faders och welbemelte Peder Grubbis wegnne .. (Ellefsen)

Niels blev gift med Randi Lauritsdatter Holch. Randi (datter af Lauritz Olufssøn Holch og Marthe Jonsdatter Packe) blev født i 1540 i Tønsberg, Vestfold, Norge; døde den 29 maj 1597 i Mandal, Vest-Agder, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]