Charlotte Amalie Ermandinger

Notater:

Fødsel:
[Nygaard Henvider til den første Charlotte Amemlie Ermandinger (1716-1716]

"KB Hans Hendrich Ermandinger med H. Margrethe Trolle ., Kiøbmagergade en D. k Charlotte Amalia ..."

Charlotte blev gift med Hans Michelsen Darre den 21 sep. 1736 i København. Hans (søn af Michel Olufsen Darre og Inger Nielsdatter Agersborg) blev født i 1699 i Melhus, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Margretha Susanne Darre blev født cirka 1740; døde i 1791 i Østre Toten, Oppland, Norge; blev begravet den 8 dec. 1791 i Østre Toten, Oppland, Norge.
2. Johan Henrich Darre blev født cirka 1741; døde den 13 okt. 1806 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
3. Friderich Christian Darre blev født i 1747; blev døbt den 19 mar. 1747 i Røyken, Buskerud, Norge; døde i 1747; blev begravet den 12 aug. 1747 i Røyken, Buskerud, Norge.
4. Frederikke Catharina Darre blev født cirka 1748; døde cirka 1823 i Østre Toten, Oppland, Norge.
5. Nicolaj Friderich Darre blev født i 1749 i Strømsø, Buskerud, Norge; blev døbt den 6 feb. 1749 i Strømsø, Buskerud, Norge.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Henrik Henningsen
• Beskæftigelse: 28 jan. 1718, København; Højesteretssagfører
• Beskæftigelse: 1719; Regimentskvartermester

Notater:

Fødsel:
KB ved død: 60 år.

Levned:
Studerede i Lund og København, Prokurator ved højesteret fra 1718, Regimentskvartermester fra 1719 3. Jylland.
Han havde i det tydske Cancelli tilsneget sig et Copulationsbrev, & fået den intetanende Dr. Henrik Dyrkopp ved Sct. Petri kirke til at foretage Ægteforeningen. Idømt bøde på 1000 Rd Også idømt andre bøder.
Logerede på Slotsholmen i Gaarden nr. 112, han ejede Nabogaarden og holdt 2 karle, desuden førte han hus på Hjortespring ved Herløv.
Omtalt i: Palle Rosenkrantz: Prokuratorerne i Danmark i det 17. og 18. Aarhundrede : 1683-1810 : Bidrag til den danske Prokuratorstands Historie I, Gyldendal 1927. Her foreslås det at Hans og Margrethe er brugt af Hoberg som model for Leander og Leonora roller i "Maskerade".

"Ermandinger, Hans Henrich. S. af kgl. Perlestikker og Drabant Henning E. og Sidse Hansdatter Juell.1} — 28. Jan. 1718 Prokurator for Højesteret som for alle Over- og Underretter i begge Riger.2) Havde to Gange gaaet i Rette for Højesteret i egne Sager og fremlagde Attest fra Københavns Magistrat om sin Dygtighed. Justitiarius formente, at han var dygtig nok til at være Prokurator for alle Over- og Underretter.3) 11. Sept. 1719 Regimentskvartermester i 3die jyske nationale Rytterregiment og findes endnu i Etaten 1720.4) I Københavns Ildebrand 1728 brændte hans Gaard, Slotsholmen Nr. Ill; men selv boede han med to Karle i Naboejendommen, som ejedes af Svend Krag. Hans Familie boede samtidig paa Hjortespring.8) Død 1742 i København, bisat 27. Sept, i Petri Kirke.1) —g. 1715 m. Margrethe Trolle. D. af Oberst Andreas T. til Trolholm og Hillestrup og Charlotte Amalie Holgersdatter Vind. Ægteskabet fandt Sted mod hendes Faders Villie, og Ermandinger idømtes ved Højesteret en Mulkt af 1000 Rdlr. for sit uretmæssigt tilvejebragte Vielsesbrev.6)
*) Personalh. Tidsskr., 2. V, 3. 2) Sjæll. Reg. 1718,Nr. 19. 3) Suppl. Prt. 1717, II, Nr. 175. 4) Hirsch: Danske og norske Officerer 1660—1814. •) Københavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728. •) Danmarks Adelsaarbog 1891, S. 421; Københavns Diplomatarium, VIII, S. 350" (Hjort-Nielsen)

"... Hans Henrik Ermandinger. Han var født 1682, studerede Lovkyndighed og blev Prokurator. Han vilde dog være hensunken i haabløs Glemsel, hvis ikke hans Ægteskab med Margrethe Trolle i sin Tid havde gjort ham meget omtalt. I 1714 lykkedes det ham snedigen at besnære den 44aarige Margrethe Trolle, hvisaarsag dennes fader, Oberst Anders Trolle til Hellestrup, gjorde et farligt
Staahej, der endog affødte Kong Frederik den 4des Indblanding. Bisp Kristen Worn fik kongelig Ordre til at tildele Præsten Dyrkop ved Petri Kirke en alvorlig Irettesættelse, fordi Dyrkop havde Ægteviet Frøken Trolle og Hans Henrik Ermandinger, "der paa underfundig maade havde tilpractiseret sig en, Hr. Anders Trolles daatter Margrthe Trolles affection, forlokket hende af hans (Faderens) Huus hid til staden og i tydske Cancellie tilsneget sig et copulations brev ved at fordølge hendes familie-navn og aleene nævnt hende Margrethe Anders datter, saa og ude lugt sit eget før brugte og endnu brugende stamme-nafn og aleene ladit sig nævne Hans Heinrich Henningsen" Hvilken forfærdelig Mesalliance! Det hele endte dog uden Blodsudgydelse, Parret levede længe, maaske ogsaa lykkeligt, og forplantede den Ermandingerske Slægt, som dog nu, i det mindste paa Sværdsiden - forlængst er uddød. Hans Henrik Ermandinger blev en rig Mand og drev det endog til Højesteretsadvokat. Han ejede en stor Gaard paa Slotsholmen, mat Mr 11, hvori under Byens Brand 1728 baade Kaspar og Thomas Borholin optoges, og han holdt ogsaa Husholdning paa Hjortespring. Han døde i 1742 og blev 27 Septr. nævnte Aar jordfæstet i sine Forældres Grav. Hans Hustru begravedes samme Sted 26 Juni 1743. Endnu skal jeg kun tilføje, at Hans Henrik Ermandinger er den "Ermandinger", som omtales i den saakaldte Nøgle til Peder Paars, og hvem Holberg, efter denne "Nøgle" skal have sigtet til, hvor han i det nævnte Heltedigts 2den Bog 3die Sang melder om Jes Poulsen Sognefoged og hans letfærdige Kvinde." (Meier)

"Justitiarius Braems Erklæring at' 1731 angaaende Sagen: J. Børlund ctr. Ponl Christensen Berg.
Det er vist, som Supplicanten klageligen her allerunderd. beretter, at Procurator Ermandinger har forsømt hans Sag, hvorudover Dom gik efter Vederpartens som Citant hans Hovedstæv¬ning, som dermed betimeligen mødte i Retten, saa at Proc. Ermandinger først kom op i Retten, da Dommen var falden, og omendskjøndt hand siden hos mig har villed undskylde sig dermed, at hand hafde Ondt i sin Foed og ikke førre kunde komme op, saa kand dog saadan hans Undskyldning ingensteds være antagelig, saasom HRet ikke maa lide noget paa sin Re¬spect for Procuratoremes Effterladenhed, da Sagen lang Tid tilforn paa HRettes Cart til Foretagelse var anslagen og Procuratoreme saavel effter HRettes Patent som Instrux er plig¬tige altid at være tilstæde, naar deres Sager ere opslagne; …Dog beder jeg allerunderd. derhos, at dette maatte være uden Conseqventze og paa dett slige Uordentligheder icke meere skulle foregange til HRettes Despect og ophold eller Parternes for¬ urettelse, at Proc. Ermandinger da blev ved D . kgl. May.s allem . Befaling tilfunden at bøde til Vor Frelsers Kirke en anseelig Mulct, som jeg allerunderd. formeener kunde i det ringeste være 100 Rbd. D ette alt jeg i allerdybeste Under¬danighed indstiller til D. kgl. May.s eget allern. Velbehag og Gotfmdende. Og forbliver je med allerstørste Soumission til min Død …" (Vedel, uddrag)



Beskæftigelse:
3. Jylland.

Begravet:
Grav 66 med forældre og ægtefællen og . 60 J.

Hans blev gift med Margrethe Andersdatter Trolle den 31 dec. 1714 i Sankt Petri, Sokkelund, København. Margrethe (datter af Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup og Charlotte Amalie Holgersdatter Vind) blev født i 1693 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; blev døbt den 6 jun. 1693 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i jun. 1743 i Sankt Petri, Sokkelund, København; blev begravet den 17 jun. 1743 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Andersdatter

Notater:

Begravet:
Grav 66 med ægtefællen og dennes forældre. KB: 73 J [en fejl?]

Notater:

Gift:
Ved sognepræst Henrik Dyrkøb. [KB vielser først fra 1728] Viet under falske navne: Margrethe Andersdatter og Hans Heinrich Henningsen.
Yderligere børn i ægteskabet ( ifl. Brauer): Charlotte Amalie Ermandinger (12 Jan 1716 - 25 May 1716);
Henning Ermandinger (1724 - 1725);
Henning Trolle Ermandinger (1726 - 1758, d. på skibet Kronprinsens Ønske);
Elisabeth Helene Regitze Ermandinger (1729- 10 Jan 1739).
"1715 beklager Anders Trolle, at nans ældste Datter Margreta Trolle er om Natten bortrømt fra ham med en Forpagter, som hun mod Faders og Moders Vilje vil ægte foruden andet skammeligt og beder, at hun maa blive kendt arveløs, hvorimod han hengiver til Krigshospitalet den Arv, som hun efter sine Forældre kunde have i Vente. Svigersønnen Ermandinger beder 11. Jan., at Kongen vil lade denne Sag forblive ved Lands Lov og Ret. 16. Jan. kom Sagen for i Konseiiet, og Kongen formente, at dette helst maatte forblive ved Lands Lov og Ret. Koncepten til det udvirkede Kopulationsbrev blev 18. Jan. indleveret af Justitsraad von Hagen at foretages i Conseillet tillige med hvis er passeret i Sagen, saa og General fiskalens Betænkende om Sagen, som ophæves. Refereret Kongen i Konseiiet 14. Feb. 1715 og skal først til Generalprokurørens Erklæring, om ikke de to, som har saa dolose forhvervet Kopulations Brevet saa og Præsten, som har forrettet Kopulationen ere kriminelle og bør tiltales. Brudgommen, Regimentskvartermester, Højesteretsadvokat Hans Henrik Ermandinger idømtes 1716 ved Højesteret en Mulkt af 1000 Rdl. for sit uretmæssig tilvejebragte Vielsesbrev." (Hauch-Fausbøll)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Heinrich Ermandinger
• Også kaldet: Henning Ermendinger
• Beskæftigelse: 1657; Drabant
• Beskæftigelse: 1679; Perlestikker
• Bopæl: 1689, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Adresse:
  Pilestræde 79

Notater:

Levned:
Kongelig Drabant i Købemhavn Apr 16 1657. Senere kongelig perlestikker. Udførte i samarbejde med Claus Harder og Heinrich Willumsen de første de første Dannebrogs- og Elefantsordensstjerner.
"Christian V var Danmarks første enevældige monark. Hans dragt og kåbe fra salvingen i Frederiksborg Slotskirke 1671 er bevaret på Rosenborg. Der findes ingen regning på kroningsdragten alene, men hofskrædderen Herman Weigberg og perlestikkeren Henning Ermandinger fik i 1671-72 udbetalt omkring 6500 rdl. til dragter båret ved kroningen." Anne Hedeager Krag (ed.): Dragt og magt.Museum Tusculanum Press, 2003).
"1685 nævnes der fire messehageler: en violbrun med gyldne spidser, skænket 24. dec. 1675 af Griffenfeld, repareret 170914; en rød med kors på ryggen skænket 22. dec. 1674 af hofperlestikker Henning Ermandinger; en gyldenstykkes, skænket pinsen (Danmarks Kirker, Jan Stenberg Sankt Petri Kirke, s. 262)
Flere yderligere børn nævnes hos Brauer og på Geni: Margrethe Helene Ermandinger; Morten Jensen; Karen Henningsdatter Ermandinger; Marie Sophie Ermandinger; Else Jensdatter; Sofie Amalie Ermandinger.

"... og endelig, eller først og fremmest. "kongl Mayt. Perlestikker og Drabant" Henning Ermandinger.
Det var ikke saa daarlig en Bestilling i de Dage at være kongelig Drabant. Mange af dem ejede Gaard og Hus i Byen, og enkelte havde ved Siden af derres Drabantstilling andet indbringende Embede ... Ogsaa Henning Drabant og Perlestikker var vel aflagt og blev mægtigt sysselsat. Gjemmen de kgl. Regnskaber fra hans Tid kan man, i det mindste til Dels, følge hans Virksomhed, og der er ingen ende paa de Orensstjerner og "bestichte Sadeler og Dechner" og Gehæng og Knæbånd og "bordyrede Dechener" osv, som udgik fra hans kunstfærdige Haand. Der var de Aar, f Ex 1672, hvor han fik over 2,000 Rdl - nu i værdi omtrent 25,000 Kr. - udbetalt af Kongens Kasse for leveret Arbejde, og saaledes gik det omtrent lige til hans Død. Hans sidste arbejde var et baldyret Krucifix paa en Mesehagel til Kjøbenhavns Slots Kirke. Han arbejdede selvfølgelig ogsaa for alle Stormænd, deriblandt for Griffenfeld, i hvis Bo han indgav Regning. Intet Under derfor, at han var en rig Mand. Af Grundtaxen for 1689 ses det, at han ejede et anseeligt Sted i Pilestræde. Omtrent 1670 maa han have ægtet sin Hustru Cecilie eller Cæcilie eller Sidsel, thi allerede 1696 var han Bedstefar, idet hans Datter helene og hendes Mand, "kong. Mayt. Laqvej" Johan Banner, der uden Tvivl var broder til den berømteste af alle Klokkere og Regnebogsforfattere Søren Mathiesens Hustru Maren Nielsdatter Banner, der nævnte Aar lode en Datter døbe i Nikolaj Kirke; han må vel saaledes være født omtrent 1640. I 1691 faar han af Kongen 12 Rdl. i Fadderpenge. Den 20 Oktober 1674 havde han allerede kjøbt et Gravsted for sig og sine i Petri Kirke, og her jordedes han, da han i 1693 gik til sine Fædre. Hans Enke Cæcilie havde Stol i Petri Kirke til sin død 1709. Hun jordedes 8de marts nævnte Aar ved sin Husbonds Side. Deres Gravsted er under Kirkegulvet, lige midt i Kirkens Centrum. Gravstedet blev tilmuret i 1733, men snart efter fornyet af Sønnen Hans Henrik Ermandinger, for hvem det åbnedes i 1742. I 1790 hjemfaldt det til Kirken og er ventelig forlængst tilkastet eller tilmuret." (Meier)

Beskæftigelse:
Kongelig Drabant, antaget 16 Apr 1657.

Bopæl:
Mat 96. 1689 124, [ejer] 1689 Herman Ermanding, perlestikker

Begravet:
Skifte efter ham 1793 (Nygaard)

Henning blev gift med Cecilie Hansdatter von Rochow i 1680. Cecilie døde i 1709; blev begravet den 8 mar. 1709 i Sankt Petri, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Zidsel Hansdatter von Rochow

Notater:

Begravet:
[KB vøde først fra 1728]

Notater:

Gift:
Till. at hjemmevies for ham og Sidse Hansdatter. Sj. Reg. 31, 491. 5/6 80

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Jacob Ermentinger

Hans blev gift med Anna Spür den 10 dec. 1629 i Schaffhausen, Schweiz. Anna blev født i 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabetha Spohn

Notater:

Wineland: Elisabetha Spohn. Barn: Barbara Ermantinger (f. 11 Oct 1646).

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Helle Helene Trolle (21 Aug 1663 -13 Oct 1663),
Niels Trolle, til Brobygaard (c. 1663 - 26 May 1697, Flensburg, Schleswig-Holstein, Tyskland),
Gustav Trolle (f. aft 1662),
Holger Trolle (f. aft 1662),
Børge Trolle (f. aft 1662),
Sophie Børgesdatter Trolle (f. aft 1662),
Erik Trolle, til Tviskloster (aft 1662 - aft 1689, Norge).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jørgen Vind (11 Aug 1659, København - 1681, Paris, Frankrig),
Mette Vind (11 Aug 1661, København - 28 Sep 1672),
Dorete Vind (21 Nov 1667, København - 6 Sep 1680),
(Ukendt) Vind (f. 18 Nov 1670).