Christen Pedersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frederikshald, Østfold, Norge; Købmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Store Langelund
• Beskæftigelse: 1666, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged; Adresse:
  Herningsholm

Notater:

Levned:
Forvalter på Bygholm ved Horsens og herredfoged over Hammerum herred. Bosat Store Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing. Var først forvalter på herregården Bygholm. Fra 1666 var han herredsfoged i Hammerum herred, fra det årstal træffer vi ofte hans navn i tingbøgerne. Overtog embedet som herredsfoged efter svigerfaderen Jacob Mortensen Barfod. I sagen om Kibæk Møllerens Gods, dateret d. 26. juni 1672 skrives han som "Herritzfoget udi Hammerumherret". Gården Langelund var selvejergods, og på 4 tdr. hartkorn. I en præsteindberetning fra Gjellerup 1767, oplyses at der under kirkegulvet i Gjellerup kirke er begravet 2 herredsfogeder, nemlig Peder Jensen og hans svigerfar Jacob Mortensen Barfod.
Peder Jensen fik i 1669 det mærkelige privilegium, at han måtte holde købmandsskab i Gjellerup, Sunds, Rind og Herning sogne, med humle, salt, stål og andre ting, som var bonden tjenlige og tilforhandle sig dem, uden - og indenlands, da det faldt bønderne besværligt at rejse til de nærmeste købstæder som var 5 mile derfra. (Fra Oluf Nielsens efterladte sedler. Herning Lokalarkiv.) Samlet af Karen Goll).

Beskæftigelse:
Først forvalter på Bygholm og senere herredsfoged i Hammerum herred (Barfod)

Begravet:
(Troelsen): "Uddrag af Præsteindberetning 1768, fra Gjellerup kirke: ... Den (ligsten) anden ligger nær under Funten, er også over en Heredsfoged og Husfrue, som boede og døde her i Sognet, thi så lyder Indcriptionen på Stenen: Herunder hviler Agtbare og Velfornæmme Mand, Peder Jensen, født udi Øster Velling Præstegård 1614 den 24 december. Fordum Hans Grevelige Nåde HL. Christian Rancows Foged på Herningsholm. Der boede og døde udi Stor Langlund i sin Alders 59 år. Med sin Hustrue den Ærlig Dyderig Matrone Inger Jacobsdatter, fød udi Biørstrup 1623 Død 1696."

Peder blev gift med Inger Jacobsdatter Barfoed. Inger (datter af Jacob Mortensen Barfod og (Ukendt) Pedersdatter Mar) blev født i 1623 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1696 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1696 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 30 maj 1695, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Store Langelund

Notater:

Beskæftigelse:
(Troelsen): "Inger Barfod afstod 30-5 1695 gården St. Langelund til sønnen Anders Pedersen og hans Trolovede Kiæreste, Erlig Dyderig og Gud Elskede Møe, Anne Madsdatter. Skødet er skrevet af Ingers bror, Knud Jacobsen Barfod, han boede på Hesselbjerg og var herredsfoged dengang.
Skøde i Hammerum herreds Tingbog 1693-1700 B. 79 2. (Vitterlighedsvidner, Peder Jensen Høgild, og Peder Jørgensen Fastrup."
Efter at de er bosat på en af slægtens gårde, Langelund, bliver han udnævnt til Herredsfoged i Hammerum herred. Peder og Inger boede på selvejergården "Langelund" ved Gjellerup. Det var en stor gård på 4 tdr hartkorn (med boniteten i Ringkøbing amt svarer det til ca 180 tdl). Efter Peders død driver Inger gården videre, i matriklen 1688 er hun noteret som ejer af gården.

Død:
Ikke umiddelbar fundet i KB Gjelleup 1696 (ops. 52 ff)

Begravet:
(Troelsen): "Uddrag af Præsteindberetning 1768, fra Gjellerup kirke: ... Den (ligsten) anden ligger nær under Funten, er også over en Heredsfoged og Husfrue, som boede og døde her i Sognet, thi så lyder Indcriptionen på Stenen: Herunder hviler Agtbare og Velfornæmme Mand, Peder Jensen, født udi Øster Velling Præstegård 1614 den 24 december. Fordum Hans Grevelige Nåde HL. Christian Rancows Foged på Herningsholm. Der boede og døde udi Stor Langlund i sin Alders 59 år. Med sin Hustrue den Ærlig Dyderig Matrone Inger Jacobsdatter, fød udi Biørstrup 1623 Død 1696."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602, Øster Velling, Middelsom, Viborg; Sognepræst

Notater:

Yderligere to børn døde som spæde: Jens Jensen (1616–1616); Christen Jensen (1618–1618).

Levned:
5. Jens Andersen Hjermind fra 1602, provst 1640- og død 6/1 1649. Datteren Else blev gift med efterfølgeren.Se endvidere sønnen: Christen Jensen præst i Høibjerg-Elsborg fra ca. 1643; død 1663 (W-I s. 733) og Jens Jensen Welling i Dalbyneder-R-S fra 1629; død 1653, og som måske også er en søn af JAH (W-I s. 259)

Beskæftigelse:
Sognepræst i Øster Velling 1602-1640.

Begravet:
KB først fra 1701

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: før 1624, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1635, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Gift 2: med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup.

Levned:
Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 500 Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.
Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - l0 .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.
Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. (Troelsen efter Karen Goll).
Se også: Jens Abildtrup: "Selvejerslægten Bjødstrup", 1952.
Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen (Barfod) udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, og da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt." Under krigen gik mange enlige gårde og landsbyer op i luer; efter fredsafslutningen 1645 meddeltes det således, at Jacob Mortensen (Barfod) havde fået afbrændt "en halv hundrede fag hus" uden nogen årsag." (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)



Bopæl:
Nævnt 13. Jul 1636 blev som kirkeværge for Gellerup Kirke; fortsat kirkeværge 1643 under krigen med svenskerne.
(Troelsen): Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o
I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.
(Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift.

Beskæftigelse:
"Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af". (Abildtrup s. 79).
"1645 bestod Jacob Mortensens Besætning af »4 Øg, 8 Stude, 6 Køer, 4 Ungnød og 12 Faar, og »en halv Hundrede Fag Hus« uden nogen Aarsag af Fjenden er afbrændt«. (Abildtrup s. 78f.)

Beskæftigelse:
1622: delefoged til Lundenæs Slot. 1625-1656 Herredsfoged i Hammerum Herred.

Begravet:
Ligsten bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge. (Barfod)

Jacob blev gift med (Ukendt) Pedersdatter Mar før 1610. (Ukendt) (datter af Peder Mar) blev født i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; døde i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mar Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Munk: bef. 1590 på bagrund af mail-henvisning.

Død:
Munk: bef 1635; dokumentation savnes

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1574 og 1619, Middelsom herred, Viborg; Herredsfoged

Notater:

Fødsel:
d. som 80-årig

Begravet:
I koret gravsten over Anders Andersen og hustru Anne Jensdatter, hun døde 8-5-1615 i Hjermind, han døde der 10-8-1623. På stenen er et billede af en mand med hustru, og øverst ses to skjolde, med henholdsvis et bomærke og et Kristus-monogram.
Under portrætterne står indskriften:
Her ligger begrafvet erlig og Welagt Mand, Anders Andersen i Hiermend. Fordum Herritzfogit i Meitelsom Herrit, som død den 10 Augustii Anno 1623. Hans Alders 80 Aar/Med sin K: husfrue og G: F: (gudfrygtige Qyinde) Anne Jensdatter, som Døde den 8 Maii 1615, Hindis Al: 73 Aar. Lefde De i Æctescteskaf i 45 Aar og avlede 4 Sønner og 4 Døtre; hvis Sjelle Gud hafver.

Anders blev gift med Anne Jensdatter cirka 1570. Anne blev født cirka 1542; døde den 8 maj 1615 i Hjermind, Middelsom, Viborg; blev begravet i maj 1615 i Hjermind, Middelsom, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
d. som 73-årig.

Død:
Over ham og konen Anne Jensdatter er nemlig i koret i Hjermind kirke opstillet en mindesten med indskriften:"Here ligger begrafvet erlig og Welact Mand, Anders Andersen i Hiermind, fordum Herritz Fogit i Meilsom Herrit, som døde den 10 Augustii anno 1623, hans Al ders 80 Aar, med sin K: (kiære) Hustrue oc G:F: (gud frygtige Qvinde), Anne Jensdatter, som døde den 8 Maii 1615, hindis Alder 73 Aar. Lefde de i Æcteskaf i 45 Aar, oc avlede 4 sønner og 4 døtre, hvis sjælle Gud hafver." På stenen er endvidere et billede af en mand med sin hustru, og øverst ses 2 skjolde med et bomærke og et kristus monogram

Notater:

Gift:
Havde 45-årigt ægteskab.
Yderligere børn i ægteskabet: tre sønner og fire døtre.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1585, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Waaddegård

Notater:

Levned:
"Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618." (Barfod)

Beskæftigelse:
Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.
"Som før nævnt havde Morten Jacobsen Barfod laant Christen Christensen i Hesselbjerg en vis Pengesum, men da denne ikke kunde betale, blev det ordnet saaledes, at han afstod sin Gaard eller Boel til Morten Jacobsen mod at blive boende der som Fæster. Efter Morten Jacobsens Død blev hans Fæstebrev fornyet af fire af hans Sønner." (Abildtrup)

Morten blev gift med Maren Nielsdatter før 1585. Maren (datter af Niels og Else) blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1619 med Jens Nielsen (1545-1626).

Levned:
"Jens Nielsens tredie ægteskab blev ikke lykkeligt. Hans hustru, altså Jacob Barfods moder, Maren Nielsdatter, var ham utro. Som før nævnt bosatte de sig straks efter brylluppet i Nørum. Men forholdet mellem dem brød snart sammen, og Maren Nielsdatter flyttede i en kortere periode til Hammerum. Nogle dage forinden havde hun ved hjælp af tre af sine stedsønner Las, Frands og Josva, fået en del indbo bragt over til Peder Clemensens hustru , Birgitte Nielsdatter i Hesselbjerg, som havde lovet at opbevare de forskellige ting for hende. Det drejede sig om følgende sager: 1 sølvstob, nogle sølvskeer og tinsager og en forgyldt linde og enkelte andre ting; men sølvstoben blev hende dog pantsat. Senere opstod der en alvorlig strid om, hvilke ting Birgitte Nielsdatter i det hele taget havde fået til forvaring; thi da Maren Nielsdattter ønskede at få sit indbo tilbage, hævdede Birgitte, at alt, hvad hun havde fået overdraget, var blevet hende pantsat, ligesom hun påstod, at der ikke var blevet hende overdraget nær så mange ting, som Maren Nielsdatter og hendes hjælpere siden havde opgivet. Maren Nielsdatter fortrød straks, at hun havde afleveret så meget af sit indbo, og da hun inden længe vendte tilbage til manden, havde hun brug for sine ting. Derfor sendte hun en af sine sønner, Niels Mortensen i Hagelskjær, til Hesselbjerg for at kræve sagerne tilbage. Hertil svarede Birgitte Nielsdatter køligt og afmålt: Hvis din moder, Maren Nielsdatter, selv vil komme til mig derom, skal hun gerne bekomme, hvad jeg har ef hendes. Til brug i en retssag, som det trak op til, bad Jens Nielsen Michel Jensen i Hammerum, Niels Svenningsen og Jens Mortensen i Nørum, om de ikke ville forhøre hos hans hustru, hvilke ting hun havde overdraget til Peder Clemensens hustru i Hesselbjerg. Da meddelte hun dem, at hun havde overgivet til Birgitte Nielsdatter: "Tinfade, tintallerkener, lysestager, et bækken og et par små lagener, hvilke sidste hun bekender, hun havde fået igen. Dog beklagede hun, at der var taget noget af samme lagen på den ene ende, siden de var hende afkrævet, men hun navngav ikke, hvor meget af hver slags boskab, der var hos Birgitte Nielsdatter. Det var de oplysninger, de tre mænd fik af Maren Nielsdatter. Da Jens Nielsen helst ville undgå en retssag, prøvede han på at fåm et forlig i stand mellem de to kvinder, hvorfor han samlede de stridende parter i sit hjem i Nørum. Til stede var Jens Jacobsen i Højris, Jens Mortensen i Nørum, Frands Jensen i Bjødstrup, Jens Nielsen og hans hustru i Nørum og endelig modparten Birgitte Nielsdatter og hendes mand fra Hesselbjerg. Birgitte Nielsdatter påstod straks, at alt, hvad hun havde fået overdraget af Maren Nielsdatter, var 1 sølvstob (kande), 3 tinfade, 4 tintallerkener og 1 lysestage, og det var blevet hende pantsat; men da de øvrige tilstedeværende hævdede, at Birgitte desuden også havde fået overleverert 2 sølvskeer, 1 bækken og en stor forgyldt Linde, og at kun sølvstoben var blevet hende pantsat, kunde der naturligvis ikke blive tale om forlig. Derefter blev der vist fra begge sider anlagt sag. Da dommen over Maren Nielsdatter skulle falde ved landstinget, var Birgitte Nielsdatter selv til stede, og hun svor med højeste helgens ed, at hun ikke havde haft eller fået noget af forskrevne gods af Maren Nielsdatter uden en sølvstob, som var blevet hende tilpantet. Dette var jo helt i strid med, hvad hun før havde udtalt for sine modstandere. Men takket været eden blev hun frifundet, medens hendes modparti var ilde stedt, da de alle var indbyrdes slægtninge og derfor var vildige vidner i sagen, og retten kunne således ikke tage hensyn til dem. Sandsynligvis har Jens Nielsen derefter indstævnet Birgitte Nielsdatter for om muligt at få frifindelsesdommen, som måske var baseret på mened, omstødt." (Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne. Kulturhistoriske skildringer. eget forlag 1953, s. 27ff.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Bonde
• Beskæftigelse: Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1574, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Beskæftigelse:
"I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro (Besser), Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind. Om disse gårde hedder det i Jordebogen: "Disse efterskrevne jordejergårde og buelle haver tvende bønder ved navn Peder Bonde (Mar) og Jens Christensen (Langelund) og deres medarvinger i Tingsel for en visse Landgilde over en summa, som her næst efter samme gods findes antegnet og indført, eftersom fremfarende konger dennom naadigst undt og bedrevet haver". (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)

Beskæftigelse:
Før Jacob Barfod var blevet herredsfoged, boede hans formand i embedet, Peder Mar, altid kaldet Peter Bonde i Bjødstrup, og vi træffer ham her 1574 den 12. juni og 9. maj 1585. Vi har set hans segl i rigsarkivet. Det ligner Barfod'ernes segl. (Abildtrup s. 74)