Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Claus Mortensen Barfod

Claus Mortensen Barfod

Mand eft. 1600 - eft. 1619  (> 18 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Claus Mortensen Barfod blev født efter 1600 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing (søn af Morten Jacobsen Barfod og Maren Nielsdatter); døde efter 10 apr. 1619 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
      Hagelskær


Generation: 2

  1. 2.  Morten Jacobsen Barfod blev født cirka 1550 (søn af Jacob Barfod); døde cirka 1618 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: før 1585, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
      Waaddegård

    Notater:

    Levned:
    "Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618." (Barfod)

    Beskæftigelse:
    Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.
    "Som før nævnt havde Morten Jacobsen Barfod laant Christen Christensen i Hesselbjerg en vis Pengesum, men da denne ikke kunde betale, blev det ordnet saaledes, at han afstod sin Gaard eller Boel til Morten Jacobsen mod at blive boende der som Fæster. Efter Morten Jacobsens Død blev hans Fæstebrev fornyet af fire af hans Sønner." (Abildtrup)

    Morten blev gift med Maren Nielsdatter før 1585. Maren (datter af Niels og Else) blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Maren Nielsdatter blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing (datter af Niels og Else); døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing.

    Notater:

    Gift 2: c. 1619 med Jens Nielsen (1545-1626).

    Levned:
    "Jens Nielsens tredie ægteskab blev ikke lykkeligt. Hans hustru, altså Jacob Barfods moder, Maren Nielsdatter, var ham utro. Som før nævnt bosatte de sig straks efter brylluppet i Nørum. Men forholdet mellem dem brød snart sammen, og Maren Nielsdatter flyttede i en kortere periode til Hammerum. Nogle dage forinden havde hun ved hjælp af tre af sine stedsønner Las, Frands og Josva, fået en del indbo bragt over til Peder Clemensens hustru , Birgitte Nielsdatter i Hesselbjerg, som havde lovet at opbevare de forskellige ting for hende. Det drejede sig om følgende sager: 1 sølvstob, nogle sølvskeer og tinsager og en forgyldt linde og enkelte andre ting; men sølvstoben blev hende dog pantsat. Senere opstod der en alvorlig strid om, hvilke ting Birgitte Nielsdatter i det hele taget havde fået til forvaring; thi da Maren Nielsdattter ønskede at få sit indbo tilbage, hævdede Birgitte, at alt, hvad hun havde fået overdraget, var blevet hende pantsat, ligesom hun påstod, at der ikke var blevet hende overdraget nær så mange ting, som Maren Nielsdatter og hendes hjælpere siden havde opgivet. Maren Nielsdatter fortrød straks, at hun havde afleveret så meget af sit indbo, og da hun inden længe vendte tilbage til manden, havde hun brug for sine ting. Derfor sendte hun en af sine sønner, Niels Mortensen i Hagelskjær, til Hesselbjerg for at kræve sagerne tilbage. Hertil svarede Birgitte Nielsdatter køligt og afmålt: Hvis din moder, Maren Nielsdatter, selv vil komme til mig derom, skal hun gerne bekomme, hvad jeg har ef hendes. Til brug i en retssag, som det trak op til, bad Jens Nielsen Michel Jensen i Hammerum, Niels Svenningsen og Jens Mortensen i Nørum, om de ikke ville forhøre hos hans hustru, hvilke ting hun havde overdraget til Peder Clemensens hustru i Hesselbjerg. Da meddelte hun dem, at hun havde overgivet til Birgitte Nielsdatter: "Tinfade, tintallerkener, lysestager, et bækken og et par små lagener, hvilke sidste hun bekender, hun havde fået igen. Dog beklagede hun, at der var taget noget af samme lagen på den ene ende, siden de var hende afkrævet, men hun navngav ikke, hvor meget af hver slags boskab, der var hos Birgitte Nielsdatter. Det var de oplysninger, de tre mænd fik af Maren Nielsdatter. Da Jens Nielsen helst ville undgå en retssag, prøvede han på at fåm et forlig i stand mellem de to kvinder, hvorfor han samlede de stridende parter i sit hjem i Nørum. Til stede var Jens Jacobsen i Højris, Jens Mortensen i Nørum, Frands Jensen i Bjødstrup, Jens Nielsen og hans hustru i Nørum og endelig modparten Birgitte Nielsdatter og hendes mand fra Hesselbjerg. Birgitte Nielsdatter påstod straks, at alt, hvad hun havde fået overdraget af Maren Nielsdatter, var 1 sølvstob (kande), 3 tinfade, 4 tintallerkener og 1 lysestage, og det var blevet hende pantsat; men da de øvrige tilstedeværende hævdede, at Birgitte desuden også havde fået overleverert 2 sølvskeer, 1 bækken og en stor forgyldt Linde, og at kun sølvstoben var blevet hende pantsat, kunde der naturligvis ikke blive tale om forlig. Derefter blev der vist fra begge sider anlagt sag. Da dommen over Maren Nielsdatter skulle falde ved landstinget, var Birgitte Nielsdatter selv til stede, og hun svor med højeste helgens ed, at hun ikke havde haft eller fået noget af forskrevne gods af Maren Nielsdatter uden en sølvstob, som var blevet hende tilpantet. Dette var jo helt i strid med, hvad hun før havde udtalt for sine modstandere. Men takket været eden blev hun frifundet, medens hendes modparti var ilde stedt, da de alle var indbyrdes slægtninge og derfor var vildige vidner i sagen, og retten kunne således ikke tage hensyn til dem. Sandsynligvis har Jens Nielsen derefter indstævnet Birgitte Nielsdatter for om muligt at få frifindelsesdommen, som måske var baseret på mened, omstødt." (Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne. Kulturhistoriske skildringer. eget forlag 1953, s. 27ff.)

    Børn:
    1. Jacob Mortensen Barfod blev født cirka 1585 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde den 3 maj 1656 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i maj 1656 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
    2. Niels Mortensen Barfod blev født cirka 1592 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1624 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    3. Christen Mortensen Barfod blev født cirka 1594 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 12 jan. 1619 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    4. 1. Claus Mortensen Barfod blev født efter 1600 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 10 apr. 1619 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    5. Jens Mortensen Barfod blev født cirka 1596 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1624 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
    6. Inger Mortensdatter blev født efter 1600 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 10 apr. 1619.


Generation: 3

  1. 4.  Jacob Barfod (søn af Olof Skanke); og døde.

    Notater:

    Levned:
    "Kendes blot fra Sv. G. Barfoth's bevarede stamtavle. Han er i givet fald søn af Oluf Skanke og en datter af Markvard Barfod og det må være denne Jakob, der var far til Morten Jakobsen" (Barfod)
    "Ovennævnte Mand (Morten Jacobsen Barfod) hører til den gamle Barfod Slægt fra Sædding Storgaard i Nørre Nebel Sogn. Stamfaderen hed Jens Barfod. Han blev adlet af Kong Christian I Søndag efter Paaske den 13. April 1455. Han havde blandt andre Sønnen Knud Barfod, som ogsaa var Ejer af Sædding Storgaard, og 1494 og 1502 nævnes han som Herredsfoged i Vester Horne Herred. Han førte adeligt Vaaben. Han havde flere Børn, deriblandt en Søn ved Navn Claus, som efter Stamtavlen af 1925 boede paa den gamle Slægtsgaard i Aarene 1534-1554. Han skal have haft 4 Sønner, deriblandt en Søn ved Navn Ib eller Jacob, som er det samme Navn. Det er maaske denne Jacob Clausen Barfod, som er Fader til ovennævnte Morten Jacobsen Barfod, der i Slutningen af 1500’erne boede i Vaade-gaard, ogsaa kaldet Vaade Skov, i Ikast Sogn." (Abildtrup)

    Børn:
    1. 2. Morten Jacobsen Barfod blev født cirka 1550; døde cirka 1618 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.

  2. 6.  Niels blev født cirka 1540; døde før 1585 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Niels Vaade
    • Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
      Waaddegård

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Enken ejede Waaddegård 1585.
    Nævnt i: Mausing Mølle og Højriis-slægten. Fra Viborg Amt, Volume 1961, s. 148.

    Niels blev gift med Else. Else blev født før 1545; døde efter jun. 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 7.  Else blev født før 1545; døde efter jun. 1606.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
      Waaddegård

    Notater:

    Muligvis yderligere barn: Palle.

    Levned:
    Nævnes som enke 1585 i Ikast Kirkes regnskabsbog: "Anamet aff Else ij Wode och hendis børin aff gamel gieldt, er iiij daler j mark." 19 Jun 1606 nævnes hun som boende i gården.

    Børn:
    1. 3. Maren Nielsdatter blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing.
    2. Christen Nielsen blev født før 1570 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1620 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    3. Iver Nielsen Remme blev født før 1585 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1632 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.


Generation: 4

  1. 8.  Olof Skanke og døde.

    Notater:

    (Barfod) anfører hustru: (Ukendt) Barfod, datter af Markvard Barfod (c. 1430 - btw 1461-1468). Herfra fører familien langt tilbage:
    Albert Barfod (c. 1400 - c. 1467), Niels Mikkelsen Barfod (btw 1360-70 - aft 1418), Mikkel, Nils (Nikolas) Hallsteinsson og Kristina Halvardsdatter, Hallstein Torleifsson (1272, Isle of Man - 1345, Egge, Stod Trondelagen, Norge) og Kristina Halvardsdatter, Torleif Haraldsson og Maude, kong Harald III (d. 1287) og videre i kongerækken.

    Levned:
    Det er formentlig ham, der bliver gift med Marquards datter og får en søn med hende (V,6). Olofs bedstefar Peder er en bror til Olof Nilsson, der havde gjort bemærkelsesvædig tjeneste under kong Erik af Pommern, og som under Christian I var blevet høvedsmand på kongsgården i Bergen. Hér ragede han uklar med hanseaterne, der dræbte ham i 1455. Peder var gift med en datter af slægten Hegle og hans to sønner kender vi som Håkon og Sven Skanke, der var bosiddende i Hjørring. Sven Skanke, der er far til Olof, vidnede som byfoged i Hjørring i 1478 og som borgmester i 1484. Sven havde foruden Olof også sønnen Lars, der vidnede den 11/5 1500 og den 25/10 1501 og sammen vidnede de i Hjørring den 9/11 1501
    (Norsk Bibl. Leksikon om Olav Nilsson, Will. Christensen: Fortegn. over Danmarks breve fra middelalderen 1478, 1484, 11/5 1500, 25/10 1501 og 9/11 1501). Se også under konens biografi. (Barfod)

    Børn:
    1. 4. Jacob Barfod og døde.