Carl Rosenmeyer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karl Henriksen Rosenmeyer
• Beskæftigelse: 1655, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde
• Beskæftigelse: før 1668, Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant; Adresse:
  Brede Mølle

Notater:

Levned:
Groshandler i København. Fortsatte driften af handelshuset og ejendommene i Lyngby (frem til 1660'erne) efter sin far. Fremtrædende borger, valgt som en af "Stadens 32 Mænd" (1659). Ejer (eller mere sandsynligt panthaver) af herregårdene Lystrup og Totterupholm (senere: Rosenlund, nu Rosendal). Panthaver i Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers (1662-?1668). Arvede efter svigerfaderen i 1669 gården St. Østrupgård i Kirkerup Sogn mellem Roskilde. Han lånte angiveligt kongen 140.000 rigsdaler under belejringen i 1659 og forlangte dem aldrig tilbage. Rygterne om hans velstand menes dog at være stærkt overdrevne.
Holbek & Brun (cit Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 364.):
"Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal.
Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmeyers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark."
Også Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
Groshandler. Arvede gården i Højbrostræde 1655.

Beskæftigelse:
Krudtværk i Brede Mølle. Tilige ejer af Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Pedersdatter. Anna (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter) blev født cirka 1637 i København; døde i maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 16 maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: (dødfødt), begravet i St. Nikolaj Kirke, København 1 Mar 1655, lidet barn begr. Mar 1659.

1. Sophie Carlsdatter Rosenmeyer blev født i 1662 i København; døde i apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
2. Margrethe Rosenmeyer blev født cirka 1656 i København; døde før 12 jan. 1698.
3. Marie Rosenmeyer blev født cirka 1659; døde i 1689; blev begravet den 6 dec. 1689.
4. Anne Cathrine Rosenmeyer blev født mellem 1661 og 1662; døde i maj 1683 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 26 maj 1683 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.
5. Peder Rosenmeyer blev født i 1661 i Kristianstad, Skåne, Sverige; døde i jul. 1721 i Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø; blev begravet den 21 jul. 1721 i Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø.
6. Mette Carlsdatter Rosenmeyer blev født i 1671; døde i feb. 1757 i Sankt Knud, Odense, Odense; blev begravet den 26 feb. 1757 i Sankt Knud, Odense, Odense.
7. Else Carlsdatter Rosenmeyer blev født i 1671; døde i 1745 i Norge.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Hansen
• Indvandring: København
• Beskæftigelse: Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant
• Beskæftigelse: før 1624, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde

Notater:

Fødsel:
Broder til Cathrine Rosenmeyer (est. 1595 - 1662, Kristianstad, Skåne, Sverige).

Levned:
Fremtrædende handelsmand i København, Højbrostræde (nuværende Højbro Plads), drev tre ejendomme i Lyngby, tilgørende krongodset under lensmanden på Københavns Slot: Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen, Kornmøllen Fuglevads og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).
Den 21 Dec 1624 nævnes Københavns fornemste handelsmænd. Blandt disse er Henrik Rosenmeyer i Højbrostræde,
I 1632 er til Nicolai kirke skænket pragtfulde lysekroner af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer; (Danmarks Kirker): "1) 1632, i korets nordre omgang, skænket af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer. Kronen havde 2x8 arme, samt en del prydarme, »otte stk. krumme zirater med smaa knapper og otte stk. med store knapper«. Topfiguren var Maria med Barnet, »hvoraf hovedet er borte« (1774). 1686-inventariet oplyser, at kronen tidligere hang i midtskibet. 2) 1632, i søndre sideskib, ligesom den foregående skænket af Trægaard og Rosenmeyer og af samme form og størrelse som den. Om topfiguren hedder det 1774: »Bommen med et billede, hvoraf vingerne er borte«. 1686 hang den også i søndre sideskib, men inventariet fra dette år meddeler, at den tidligere hang som den midterste i midtskibet."
Henrik Rosenmeyers efterslægt er opregnet i skema i Giessing.

Navneændring:
Navneforandring fra Hansen til Rosenmeyer med (våben: tre roser og en le).

Indvandring:
Antagelig f. i Tyskland, måske Westfalen Indvandret til Danmark.

Beskæftigelse:
Drev Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen i Fuglevad og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Beskæftigelse:
Groshandler i København.
"Dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne, Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman." (s. 241f).
Gården i Højbrostræde, mat. 67 (H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter).

Begravet:
Epitaf for Henrik Rosenmeyer: "Dette Epitaphium haffuer Erlig och Gudfrychtig qvinde Margrette Peder Carlsøns daatter, Salig Henrich Rosenmeyers effterleffuerske, men hendes kiere børn til en christelig ihukomelse och Gudelig Kierligheds beteelse opsette Anno 1640."
Gravsted: Sønder koret 6: Erhvervet 1638 af Hindrich Rosenmeyer for 150 sldr. 1654 betaltes yderligere 150 sldr. for tilladelse til opmuring.

Henrik blev gift med Margrethe Pedersdatter cirka 1620. Margrethe (datter af Peder Carlsen og Cathrine Jacobsdatter) blev født før 1600; døde i feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 27 feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Brudgommen 30 år, bruden 20 år.
Yderligere børn: To børn begr. 30 Aug og 4 Sep 1629.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Karlsen
• Beskæftigelse: ca. 1600, Helligånd, Sokkelund, København; Købmand; Adresse:
  Badstuestræde og Vimmelskaftet
• Beskæftigelse: 1616, København; Rådmand

Notater:

Gift 2: aft 1624 med Anne Christensdatter Wibe (d. 20 Mar 1646).

Fødsel:
d. som 69-årig

Beskæftigelse:
Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni og ejede en gård på det østre hjørne af Badstuestræde og Vimmelskaft, foruden en anden på Amagertorv, hvilken han solgte.

Beskæftigelse:
Rådmand 1816-1638.
Fændrik i Væbningen før han blev rådmand.

Død:
Anno 1638, dend 18 septembris, hedenkallede Gud allermegtigste sal. Peder Carlsen, raadmand, udj hans alders 69 aar, och bleff hans lig dend 23 dito udj dend Helligaands kirche till sit huilested hederligen ledsagit.

Peder blev gift med Cathrine Jacobsdatter før 1600. Cathrine (datter af Jacob Lauridsen) blev født før 1580 i København; døde i jan. 1619 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 12 jan. 1619 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
i familiens gravsted nr. 1 i den nordre gang.

Notater:

Gift:
Brudgommen 31 år, bruden 20 år.
Yderligere barn i ægteskabet: Anne Pedersdatter, gift med borgmester Hans Mikkelsen Lundt. [Jens Worm: I Forsög til et Lexicon over danske, norske og islandske lärde Mänd... optræder s. 313 en Anna, Rådmand Peder Carlsens datter, sammesteds (Kbh) som mor til lægen Petrus Hegerfeld (Google Books].

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Carl Jacobsen Fodringhem
• Også kaldet: Karl Jacobsen Fordringen
• Beskæftigelse: Falkenberg, Halland, Sverige; Borgmester

Notater:

Begravet:
"HER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG OCH VELAGT MAND KARL JACOBSEN FODRIGEM FORDVM BORGERMESTER VID FALKENBIERIG, SOM HENSOFVIDE I HERREN DEN 26 OCTOBER ANNO 1592. DESLIGESTE LIGGER HER BEGRAFVEN HANS KIERE HOSTRV ERLIG OCH GVDFRVKTIG QVINDE MARGARETE PEDERSDATTER SOM DÖDE DEN 2 JVNI ANNO 1630. GVD GIFVE DENNEM MED ALLE GVDS VDVALGDE EN GLÆDELIG OPSTANDELSE.
DENNE STEEN HÖRER PEDER KARLSEN OCH HANS SANDE ARFVINGAR TIL."

Carl blev gift med Margareta Pedersdatter. Margareta blev født cirka 1550; døde den 2 jun. 1630 i Falkenberg, Halland, Sverige; blev begravet i jun. 1630 i Falkenberg, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
"HER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG OCH VELAGT MAND KARL JACOBSEN FODRIGEM FORDVM BORGERMESTER VID FALKENBIERIG, SOM HENSOFVIDE I HERREN DEN 26 OCTOBER ANNO 1592. DESLIGESTE LIGGER HER BEGRAFVEN HANS KIERE HOSTRV ERLIG OCH GVDFRVKTIG QVINDE MARGARETE PEDERSDATTER SOM DÖDE DEN 2 JVNI ANNO 1630. GVD GIFVE DENNEM MED ALLE GVDS VDVALGDE EN GLÆDELIG OPSTANDELSE.
DENNE STEEN HÖRER PEDER KARLSEN OCH HANS SANDE ARFVINGAR TIL."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rådmand

Notater:

Tilhørte 1590, antageligt som rådmand, magistraten i København, Muligvis identisk med Jacob Bruun der 1591-97 og 1597-98 var hv. rådmand og borgmester. Jacob Bruun blev 1590 gift (for 2. gang?) med Borgmester Claus Rytters enke Anne.

Levned:
tilhørte 1590, antageligt som rådmand, magistraten i København, Muligvis identisk med Jacob Bruun der 1591-97 og 1597-98 var hv. rådmand og borgmester. Jacob Bruun blev 1590 gift (for 2. gang?) med Borgmester Claus Rytters enke Anne. (Holbek & Brun)