Christopher Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kammerråd
• Beskæftigelse: 1736, Rønne, Vester, Bornholm; Amtsforvalter

Notater:

Titel:
KB ved død

Beskæftigelse:
KB ved ægteskab (Rønne ops. 10) og ved død. Erslew nævner ham ifm barnebarnet Christopher Schrøder Andresen: "Andersen (Christofher Schrøder), f. i Rønne paa Bornholm d. 3die April 1760. Hans fader var Generalauditeur og Amtmand Christian Andersen; hans Moder Michelle Othilia Schrøder, Datter af kammerraad Christopher Schrøder, Amtsforvalter på Bornholm ..."
Hansen gengiver to retssager, hvor CS optræder som den Velædle Hr. Amtsforvalter Schrøder

Død:
KB: 55 år

Christopher blev gift med Catharina West den 17 sep. 1736 i Rønne, Vester, Bornholm. Catharina blev født cirka 1718; døde i 1796 i Rønne, Vester, Bornholm; blev begravet den 23 jan. 1796 i Rønne, Vester, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Barn i ægteskabet: Michelle Othilia Schrøder (bap. Meselle Otilia, 28 Jan 1739, Rønne).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 23 jun. 1675; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 20 sep. 1684, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kapellan; Adresse:
  Sankt Olai Kirke
• Beskæftigelse: 7 aug. 1711, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Sognepræst; Adresse:
  Sankt Olai Kirke

Notater:

Fødsel:
KB findes først fra 1760.
KB ved død: 61 år.
"blev født 11 Uger efter sin Faders død i Faxøe den 18 October 1650, hvorfore Præste-Enken hans Modr gav ham hans Faders Navn, og for at oprette sin Mands Minde i Sønnen" (Giessing)

Levned:
Uddannet på Herlufsholm Skole, siden Metropolitanskolen, student 1673. Huslærer under studierne, teologisk embedseksamen 1675. 1677-1680 udenlandsophold i Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg). 20/9 1684 nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan, Sognepræst 7/8 1711. " Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk.
I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt." (F. Schrøder)
Nationalmusset, Danmarks Kirker: (portræt) "Johannes Schrøder, førstepræst i denne kirke — faderen var præsten [Hans Andresen Schrøder] med tilnavnet Faxø — født i Faxe; rejser til »Germanerne, Bataverne og Anglerne«. Præst i 27 år, død 11. aug. 1712 ... i sin alders 61. år. Latinsk distichon. Store skønskriftsbogstaver og versaler [opmalet af Rosendahl]. 208x141 cm. Opslået håndskreven bog med dansk tekst. Som den første af de portrætterede har Schrøder gråt, pudret og buklet hår. Bag ham et rustrødt forhæng, som halvt skjuler en reol med store pergamentsindbundne bøger. Karnationen er hvidlig med stærkt røde læber. I søndre sideskib. "
(Gravsten): "1711. Johannes Schrøder, førstepræst, † 11. aug. 1711, 61 år, præst i 27 år, og hustru Sophie Rosenmeiier († 1732) samt fire af ti børn. Rødlig kalksten savet over på midten. Den øvre halvdel, 125 X140 cm, afhugget i bredden, den nedre halvdel 86x163 cm. Hjørnecirkler hvori evangelisttegn med skriftbånd. Latinsk indskrift med fordybede versaler. Øvre halvdel under orglet, nedre i våbenhuset. ... 1790 ønskede provst Schrøder i Søborg at forny sin farfars, Johs. Schrøders gravsted i koret mellem skriftestolen og klokkerstolen51 »op til den nørre Mur«"


Beskæftigelse:
1684: Nederste Capellan. 30 May 1692 Enecapellan, samme sted

Død:
Blev syg af pesten 3 Aug 1711.

Begravet:
Jf. ægtefællens begravelse: Familiegravsted i koret.

Johannes blev gift med Sophie Carlsdatter Rosenmeyer den 23 sep. 1685 i København. Sophie (datter af Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter) blev født i 1662 i København; døde i apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ej fundet i KB.

Levned:
Omtalt i Jens Kruuse: "Min Hat sidder Skævt".

Begravet:
Sofie Rosenmejer, 70 år, begravet i koret i familiegravstedet
"for jorden betalt efter moderation af magistraten 2Dl."

Notater:

Gift:
Ej fundet i KB.
Brylluppet fanf sted i justitsråd Hans Nansen den yngres hus i København

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1636; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 29 jun. 1646, Fakse, Fakse, Præstø; Sognepræst

Notater:

Levned:
"Hans mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk. Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk. Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/5 1632 og tog Magistergraden i 1635. Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 (Wiberg: 1636) og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater. 29/6 1646 blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse.
I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i 1693.
Danmarks Kirker: "Epitaf 1651,, over Sognepræsterne Hans Andresen Schrøder og Hans Thomsen Rostrup samt deres Hustru Anna Jensdatter. Maleri paa Lærred (Fig. 16) i sort og forgyldt Profilramme, hvorpaa læses et Skriftsted (Psalme 40, 2, 4, 11) og Navnene: »Johannes Schröderus Johannes Rostorpius Anna Jensdaater Ao. 1651«; derunder ældre Bogstaver. Billedet, 180 × 136 cm, forestiller en knælende Kvinde, to Mænd, to Børn og et Spædbarn (dødt), og er signeret: »Bartholom. Paproczki Pinx». Paa Korets Nordvæg"
Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed. ( Kent Carlson)

Titel:
Københavns Universitet "da han blev udmærket som en af de grundlærdeste Candidater" (Wiberg). Studerede ved akademiet i Lübeck og 1629 Universitetet i Rostock 1629, samt 1632 i Wittenberg 32, hvorfra han blev magister 1635.

Død:
Blec syg 23 Jul 1650.
KB først fra 1760

Begravet:
"Han ligger begraven i Faxøe Kirke, hvor Familie-Portraitet hænger i Choret" (Giessing)

Hans blev gift med Anna Jensdatter den 4 sep. 1647. Anna blev født i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 13 apr. 1669 i Fakse, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med sognepræst Hans Thomsen Rostrup (d. 4 Dec 1670).

Fødsel:
Wiberg: Anna Jensdatter, f. i Roskilde.

Død:
Wiberg: "Der Sognepræsten i Faxe, Hr. Hans Rostrup, lod sin Hustrues Lig begrave, kom der, formedelst deres Uagtsomhed, som i Kjøkkenet brasede op til Begravelsen, Ild udi Præstegaarden, saa at den, tilligemed mange flere Gaarde der i Byen, paa faa Timers Tid afbrændte«. (Bkrd. Dgbg.)"

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Tre Sønner, hvoraf den ældste var dødfødt, den anden døde 7 Aar gammel af Pest 1656.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karl Henriksen Rosenmeyer
• Beskæftigelse: 1655, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde
• Beskæftigelse: før 1668, Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant; Adresse:
  Brede Mølle

Notater:

Levned:
Groshandler i København. Fortsatte driften af handelshuset og ejendommene i Lyngby (frem til 1660'erne) efter sin far. Fremtrædende borger, valgt som en af "Stadens 32 Mænd" (1659). Ejer (eller mere sandsynligt panthaver) af herregårdene Lystrup og Totterupholm (senere: Rosenlund, nu Rosendal). Panthaver i Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers (1662-?1668). Arvede efter svigerfaderen i 1669 gården St. Østrupgård i Kirkerup Sogn mellem Roskilde. Han lånte angiveligt kongen 140.000 rigsdaler under belejringen i 1659 og forlangte dem aldrig tilbage. Rygterne om hans velstand menes dog at være stærkt overdrevne.
Holbek & Brun (cit Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 364.):
"Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal.
Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmeyers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark."
Også Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
Groshandler. Arvede gården i Højbrostræde 1655.

Beskæftigelse:
Krudtværk i Brede Mølle. Tilige ejer af Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Carl blev gift med Anna Pedersdatter. Anna (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter) blev født cirka 1637 i København; døde i maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 16 maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: (dødfødt), begravet i St. Nikolaj Kirke, København 1 Mar 1655, lidet barn begr. Mar 1659.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Købmand
• Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Rådmand

Notater:

Fødsel:
Ang. f. i Haderslev. KB for året findes ikke

Levned:
Da de kejserlige Tropper i 1627 hærgede Jylland, blev Haderslev ødelagt af Brand og Pest, saa Familien maatte flygte til Svendborg. Mismodig over denne Ulykke kom Købmanden i Tvivl, om han skulde lade sin Søn fortsætte Studierne eller sætte ham til et Haandværk. Han forblev Enkemand til sin Død.

Død:
Ang. d. i Svendborg

Andreas blev gift med Anna Tanck. Anna (datter af Christian Tanck og Anna Tanck) blev født cirka 1579; døde i 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Canck

Notater:

Fødsel:
Geni anonym: Anna Jessen Tanck. Ang. f. i Haderslev

Død:
Ang. Mar 1611 i Haderslev.
"Moderen døde, da han [Hans Schrøder] var 1 1/2 gammel"

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet (ang.): Carsten Schrøder, Catharina Schrøder (gift Hansen).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Hansen
• Indvandring: København
• Beskæftigelse: Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant
• Beskæftigelse: før 1624, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde

Notater:

Fødsel:
Broder til Cathrine Rosenmeyer (est. 1595 - 1662, Kristianstad, Skåne, Sverige).

Levned:
Fremtrædende handelsmand i København, Højbrostræde (nuværende Højbro Plads), drev tre ejendomme i Lyngby, tilgørende krongodset under lensmanden på Københavns Slot: Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen, Kornmøllen Fuglevads og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).
Den 21 Dec 1624 nævnes Københavns fornemste handelsmænd. Blandt disse er Henrik Rosenmeyer i Højbrostræde,
I 1632 er til Nicolai kirke skænket pragtfulde lysekroner af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer; (Danmarks Kirker): "1) 1632, i korets nordre omgang, skænket af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer. Kronen havde 2x8 arme, samt en del prydarme, »otte stk. krumme zirater med smaa knapper og otte stk. med store knapper«. Topfiguren var Maria med Barnet, »hvoraf hovedet er borte« (1774). 1686-inventariet oplyser, at kronen tidligere hang i midtskibet. 2) 1632, i søndre sideskib, ligesom den foregående skænket af Trægaard og Rosenmeyer og af samme form og størrelse som den. Om topfiguren hedder det 1774: »Bommen med et billede, hvoraf vingerne er borte«. 1686 hang den også i søndre sideskib, men inventariet fra dette år meddeler, at den tidligere hang som den midterste i midtskibet."
Henrik Rosenmeyers efterslægt er opregnet i skema i Giessing.

Navneændring:
Navneforandring fra Hansen til Rosenmeyer med (våben: tre roser og en le).

Indvandring:
Antagelig f. i Tyskland, måske Westfalen Indvandret til Danmark.

Beskæftigelse:
Drev Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen i Fuglevad og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Beskæftigelse:
Groshandler i København.
"Dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne, Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman." (s. 241f).
Gården i Højbrostræde, mat. 67 (H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter).

Begravet:
Epitaf for Henrik Rosenmeyer: "Dette Epitaphium haffuer Erlig och Gudfrychtig qvinde Margrette Peder Carlsøns daatter, Salig Henrich Rosenmeyers effterleffuerske, men hendes kiere børn til en christelig ihukomelse och Gudelig Kierligheds beteelse opsette Anno 1640."
Gravsted: Sønder koret 6: Erhvervet 1638 af Hindrich Rosenmeyer for 150 sldr. 1654 betaltes yderligere 150 sldr. for tilladelse til opmuring.

Henrik blev gift med Margrethe Pedersdatter cirka 1620. Margrethe (datter af Peder Carlsen og Cathrine Jacobsdatter) blev født før 1600; døde i feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 27 feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Brudgommen 30 år, bruden 20 år.
Yderligere børn: To børn begr. 30 Aug og 4 Sep 1629.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1634; Skriver
• Beskæftigelse: ca. 1640, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Købmand; Adresse:
  Gammel Strand 38
• Beskæftigelse: 25 apr. 1655; Borgmester
• Beskæftigelse: ml. 1657 og 1662, København; Direktør; Adresse:
  Saltkompagniet
• Beskæftigelse: 8 feb. 1669, København; Højesteretsdommer

Notater:

Levned:
"Gik i Horsens Latinskole til 1620, derefter i Skole i Lubeck, til han fik Plads hos Vinhandler Jesper (Caspar) Rotkopf i Kbh. 1624—30 tjente han hos Corfitz Rud til Fuglsang, 1630—32 hos Niels Trolle til Trolleholm, 1632—34 som Kornmaaler og Kældersvend hos Henrik Huitfeldt til Lillø, Befalingsmand paa Landskrona. Han rejste derpaa en kort Tid som Købmand paa Østersøen, men blev allerede 1634 Skriver hos Befalingsmanden paa Kbh.s Slot, hans gamle Husbond Niels Trolle, og siden hos dennes Efterfølger Oluf Brockenhuus til 1649, da han blev Skriver paa Kongens store Bryggers. 1650 rykkede han op i Stillingen som øverste Skriver i Rentekammeret og forlenedes med Kanonikater i Lund og Roskilde. Han har rimeligvis været en duelig Bogholder; sikkert er, at han vandt sig Velyndere inden for Centraladministrationen, hvis Chef fra 1652 var Rigshofmester Joachim Gersdorff. 25. April 1655 indsatte denne ham til Borgmester i Kbh., efter at han to Dage forinden var forordnet til Raadmand — en Tilsidesættelse af Magistratens Valgbeføjelser, som maa skyldes Regeringens Ønske om at se denne »kgl. Tjener« i Byens Forvalt- ningsraad. Sept. s. A. blev han, sammen med Joh. Steenkul og Herman Isenberg, Direktør for det nyoprettede Saltkompagni (op- hævet 1662); 1657 nævnes han som Interessent i det s. A. privilegerede »Sukkerraffinerværk«. Under Kbh.s Belejring 1658—-60 og Stændermødet 1660 træder han lidet frem. En Fortælling om, at han, mod Sikkerhed til Ejerne, skal have overladt Regeringen en Mængde Guld og Sølv, som den jyske Adel havde deponeret hos ham, for at sætte den i Stand til at købe af de Levnedsmidler, som Opdams Flaade Okt. 1658 førte til Byen, kendes kun fra en sen og usikker Overlevering. Personligt forstrakte han Regeringen med betydelige Summer, for hvilke han fra 1661 fik en Del Krongods som Eje eller Pant. 1662 overtog han sammen med sin Kollega Borgmester Christoffer Hansen en af Islands »Fjerdinger« som Monopolhandelsomraade. 1661 blev han Medlem af Lovkommissionen, 1669 Assessor i Højesteret. Ved sine fem Døtres Ægteskaber omgaves han med en Kreds af indflydelsesrige Svigersønner (Karl Henriksen Rosenmeyer til Totterupholm og Lystrupgaard, senere Præsident Hans Nansen d. Y., senere Assessor Peder Pedersen Lerche, Biskop Niels Randulf, Professor Rasmus Hansen Brochmand). — Maleri (Fr.borg). Stik af Alb. Haelwegh efter Maleri af H. Dittmers. Portrætteret paa Heinr. Hansens Maleri af Arvehyldingen 1660 (1879—80, Fr.borg). Un
Universitetsprogram 1669. M. Henrichsøn (Tistorf): Ligprædiken over P. P., 31. Maj 1669, 1671. C. Giessing: Nye Saml. af Danske, Norske og Is- landske Jubel-Lærere, II, 1, 1781, S. 228 f., 234 (Tab. IV). Genealogisk og biographisk Archiv, udg. af det genealogisk-biographiske Selskab, 1840— 49, S. 169. O. Nielsen: Kiøbenhavns Hist. og Beskrivelse, III—V, 1881—89. F. J. West: Kronens Skøder, II, 1908. C. O. Bøggild Andersen: Statsomvåningen i 1660 ,936." (DBL 1933, Bøggild Andersen).
Holbek & Brun (cit ?): "Fra 1640'erne havde Peder Pedersen drevet selvstændig købmandshandel i københavn, hvor han fra 15. marts 1647 ejede og beboede den nuv. ejendom Gammel Strand nr. 38 hvor grunden dengang strakte sig helt igennem til Læderstræde. Gården blev først solgt af arvingerne 1681. Desuden ejede han fra 1649 en stor grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A), hvor nu Christiansborgs Nordfløj og Thorvaldsens museum ligger; denne grund eller ejendom solgte han i 1661. Frem til 1664 havde han tillige ejet nabogrunden (nr. 109B). - Desuden ejede han i 1660'erne endnu en grund (nr. 111) på Slotsholmen.
I 1664 søgte han - dog forgæves - forpagtningen af monopolhandelen på Færøerne, men i de følgende år tog han livligt del i stadens erhvervsliv. - omkr. 1650 drev han større forretninger sammen med Hans Nansen og Find Nielsen (Trellund).
Fra midten af 1640'erne hørte han til kredsen af statsleverandører, idet han skaffede korn og kreaturer, som betaltes med kontanter eller evt. korn fra de kgl. len. - i 50'erne leverede han sammen med Johan Steinkuhl (Steenkuhl) bla. lammekød og fisk fra Island, humle og mel fra Danzig og jysk rug til flåden. - Omkr. 1650 drev han forretning af virkelig format med f.eks. korn og malt.
I 1655 - vel ved datteren Elses bryllup - bevilligede kongen ham tre store dyr, som jægermesteren skulle skyde i Skåne, og tre dådyr fra den kgl. vildtbane. I 1655, da han om foråret var blevet borgmester, blev han i september sammen med Johan Steenkul og Herman Iserberg direktør for det nyoprettede Saltkompagni, der igen blev ophævet 1662. og i 1657 nævnes han som interessent i et nyt sukkerraffinaderi.
Under Svenskekrigene og Københavns belejring 1657-60 samt stændermødet 1660 trådte Peder Pedersen lidt i baggrunden. - En fortælling om, at han mod sikkerhed til ejerne skulle have overladt regeringen en mængde guld og sølv, som den jyske adel havde deponeret hos ham, for at sætte den istand til at købe af de levnedmidler, Opdams hollandske flåde i oktober 1658 førte til byen, kendes kun fra en sen og usikker overlevering.
Men personligt forstrakte han regeringen med betydelige summer, for hvilke han 1661 fik en del kronegods til eje eller som pant.
1662 fik han sammen med borgmester Christoffer Hansen en del af Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde. Og i 1660'erne leverede han varer til staten i stor stil og samarbejdede i øvrigt med sin efterhånden pæne samling af indflydelsesrige svigersønner og deres slægtninge indenfor hovedstadens toneangivende kredse.
I 1661 var han blevet medlem af den lovkommission, hvis virksomhed mange år senere resulterede i Christian V's Danske Lov, ligesom han i 1669 blev assessor i Højesteret. Men samme år døde han, hvorpå enken synes at have drevet noget af handelshuset videre."
Giessing (1781) beretter om hans indsaats under Københavns belejring, hvor han sørgede for at betale den hollandske undsætningsflåde.
Også omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt". Se også biografi i Kjøbenhavns Historie

Beskæftigelse:
1634 Skriver hos Niels Trolle og siden Oluf Brockenhuus på Københavns Slot, 1650 Skriver paa Kongens store Bryggers, samme år øverste Skriver i Rentekammeret.
"Medens han var Renteskriver, blev han benaadet med Kannikedømmer i Lund og Roskilde." (Kjøbenhavns historie)

Beskæftigelse:
1662 andel i Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde
Sted: 1649 tillige ejer af en grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A). (Kjøbenhavns historie): "købte 1663 den store Ejendom med tilliggende Have, der laa lige overfor den nuværende Postgaard, hvorigennem Kronprinsensgade i senere Tider blev lagt. Han ejede den dog kun i faa Aar. Han var indtil 1655 Forpagter af Islemark."

Beskæftigelse:
(Kjøbenhavns historie): 25. April 1655 "af sær kgl. Naade" blev (han) beskikket til Borgmester, ved hvilken Lejlighed den Formalitet blev iagttaget, at han først aflagde Ed som Raadmand for Dagen efter at blive indsat som Borgmester.

Beskæftigelse:
samt 1657 interessent i Sukkerraffinerværket.

Beskæftigelse:
Assessor i Højesteret. Medlem af lovkommissionen 1661.

Peder blev gift med Margrethe Clausdatter den 12 aug. 1636 i Hansted, Voer, Skanderborg. Margrethe (datter af Claus Thomsen og Mette Jensdatter) blev født den 21 sep. 1604 i Hansted, Voer, Skanderborg; døde i okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 22 okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
[KB Hansted først fra 1736]

Levned:
12. Avg. 1636 giftede han sig med Margrete Klavsdatter, der havde tjent Fru Anna Lykke til Sæbygaard og døde 1680; med hende havde han 5 Døtre, af hvilke Elisabet blev gift med den yngre Hans Nansen, Sofie med Peder Pedersen Lerche, Anna med Karl Rosenmeyer, Mette med Biskop i Bergen Niels Randulf og Else med Professor Rasmus Brochman; 3 andre Børn blev ikke voksne. (Kjøbenhavns historie)
Holbek & Brun: Skal have tjent en "fru Anne Lykke til Sæbygaard". Det kunne måske være Frederik Quitzows enke, Anne Lykke til Quitzowsholm og Hasmark, begge i Norup sogn nord for Odense. I bekræftende falds var hun søster til Hans Clausen der i 1636 var foged på Hasmark.

Notater:

Gift:
To børn er begr. i St. Nikalaj Kirke i Kbh: "Peder Pedersens to børn 29. nov. 1640, 1. sept. 1652" (Danmarks Kirker)