Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Johannes Hansen Schrøder

Johannes Hansen Schrøder

Mand 1650 - 1711  (60 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Johannes Hansen SchrøderJohannes Hansen Schrøder blev født den 18 okt. 1650 i Fakse, Fakse, Præstø (søn af Hans Andresen Schrøder og Anna Jensdatter); døde den 11 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 13 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 23 jun. 1675; Cand.theol.
    • Beskæftigelse: 20 sep. 1684, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kapellan; Adresse:
      Sankt Olai Kirke
    • Beskæftigelse: 7 aug. 1711, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Sognepræst; Adresse:
      Sankt Olai Kirke

    Notater:

    Fødsel:
    KB findes først fra 1760.
    KB ved død: 61 år.
    "blev født 11 Uger efter sin Faders død i Faxøe den 18 October 1650, hvorfore Præste-Enken hans Modr gav ham hans Faders Navn, og for at oprette sin Mands Minde i Sønnen" (Giessing)

    Levned:
    Uddannet på Herlufsholm Skole, siden Metropolitanskolen, student 1673. Huslærer under studierne, teologisk embedseksamen 1675. 1677-1680 udenlandsophold i Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg). 20/9 1684 nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan, Sognepræst 7/8 1711. " Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk.
    I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt." (F. Schrøder)
    Nationalmusset, Danmarks Kirker: (portræt) "Johannes Schrøder, førstepræst i denne kirke — faderen var præsten [Hans Andresen Schrøder] med tilnavnet Faxø — født i Faxe; rejser til »Germanerne, Bataverne og Anglerne«. Præst i 27 år, død 11. aug. 1712 ... i sin alders 61. år. Latinsk distichon. Store skønskriftsbogstaver og versaler [opmalet af Rosendahl]. 208x141 cm. Opslået håndskreven bog med dansk tekst. Som den første af de portrætterede har Schrøder gråt, pudret og buklet hår. Bag ham et rustrødt forhæng, som halvt skjuler en reol med store pergamentsindbundne bøger. Karnationen er hvidlig med stærkt røde læber. I søndre sideskib. "
    (Gravsten): "1711. Johannes Schrøder, førstepræst, † 11. aug. 1711, 61 år, præst i 27 år, og hustru Sophie Rosenmeiier († 1732) samt fire af ti børn. Rødlig kalksten savet over på midten. Den øvre halvdel, 125 X140 cm, afhugget i bredden, den nedre halvdel 86x163 cm. Hjørnecirkler hvori evangelisttegn med skriftbånd. Latinsk indskrift med fordybede versaler. Øvre halvdel under orglet, nedre i våbenhuset. ... 1790 ønskede provst Schrøder i Søborg at forny sin farfars, Johs. Schrøders gravsted i koret mellem skriftestolen og klokkerstolen51 »op til den nørre Mur«"


    Beskæftigelse:
    1684: Nederste Capellan. 30 May 1692 Enecapellan, samme sted

    Død:
    Blev syg af pesten 3 Aug 1711.

    Begravet:
    Jf. ægtefællens begravelse: Familiegravsted i koret.

    Johannes blev gift med Sophie Carlsdatter Rosenmeyer den 23 sep. 1685 i København. Sophie (datter af Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter) blev født i 1662 i København; døde i apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Ej fundet i KB.
    Brylluppet fanf sted i justitsråd Hans Nansen den yngres hus i København

    Børn:
    1. Anna Schrøder blev født i 1686 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 9 jul. 1686 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i maj 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 maj 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
    2. Johannes Schrøder blev født i 1688 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 19 apr. 1688 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i 1689 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 31 dec. 1689 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
    3. Carl Schrøder blev født i 1689 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 22 nov. 1689 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i jun. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 19 jun. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
    4. Margrethe Schrøder blev født i 1691 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 6 feb. 1691 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i okt. 1757 i Hylke, Voer, Skanderborg; blev begravet den 7 okt. 1757 i Hylke, Voer, Skanderborg.
    5. Cathrine Marie Schrøder blev født cirka 1693 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 12 jan. 1693 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i apr. 1694 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 13 apr. 1694 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
    6. Elisabeth Schrøder blev født i 1694 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 18 sep. 1694 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i 1760; blev begravet den 24 apr. 1760 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.
    7. Johannes Johansen Schrøder blev født den 4 feb. 1696 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 10 feb. 1696 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde den 16 maj 1774 i Slaglille, Alsted, Sorø.
    8. Christopher Schrøder blev født i 1697 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 30 dec. 1697 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde den 9 jan. 1753 i Rønne, Vester, Bornholm; blev begravet den 18 jan. 1753 i Rønne, Vester, Bornholm.
    9. Peder Schrøder blev født i 1700 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 4 jun. 1700 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde i mar. 1757 i Haugaland, Rogaland, Norge; blev begravet i mar. 1757.
    10. Sophia Schrøder blev født i 1702 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 18 aug. 1702 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde den 24 aug. 1703 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 24 aug. 1703 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.

Generation: 2

  1. 2.  Hans Andresen SchrøderHans Andresen Schrøder blev født den 7 sep. 1609 i Haderslev, Haderslev, Haderslev (søn af Andreas Jessen Schrøder og Anna Tanck); døde den 31 jul. 1650 i Fakse, Fakse, Præstø; blev begravet i 1650 i Fakse, Fakse, Præstø.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1636; Cand.theol.
    • Beskæftigelse: 29 jun. 1646, Fakse, Fakse, Præstø; Sognepræst

    Notater:

    Levned:
    "Hans mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk. Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk. Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/5 1632 og tog Magistergraden i 1635. Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 (Wiberg: 1636) og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater. 29/6 1646 blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse.
    I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i 1693.
    Danmarks Kirker: "Epitaf 1651,, over Sognepræsterne Hans Andresen Schrøder og Hans Thomsen Rostrup samt deres Hustru Anna Jensdatter. Maleri paa Lærred (Fig. 16) i sort og forgyldt Profilramme, hvorpaa læses et Skriftsted (Psalme 40, 2, 4, 11) og Navnene: »Johannes Schröderus Johannes Rostorpius Anna Jensdaater Ao. 1651«; derunder ældre Bogstaver. Billedet, 180 × 136 cm, forestiller en knælende Kvinde, to Mænd, to Børn og et Spædbarn (dødt), og er signeret: »Bartholom. Paproczki Pinx». Paa Korets Nordvæg"
    Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed. ( Kent Carlson)

    Titel:
    Københavns Universitet "da han blev udmærket som en af de grundlærdeste Candidater" (Wiberg). Studerede ved akademiet i Lübeck og 1629 Universitetet i Rostock 1629, samt 1632 i Wittenberg 32, hvorfra han blev magister 1635.

    Død:
    Blec syg 23 Jul 1650.
    KB først fra 1760

    Begravet:
    "Han ligger begraven i Faxøe Kirke, hvor Familie-Portraitet hænger i Choret" (Giessing)

    Hans blev gift med Anna Jensdatter den 4 sep. 1647. Anna blev født i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 13 apr. 1669 i Fakse, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Anna JensdatterAnna Jensdatter blev født i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 13 apr. 1669 i Fakse, Fakse, Præstø.

    Notater:

    Gift 2: med sognepræst Hans Thomsen Rostrup (d. 4 Dec 1670).

    Fødsel:
    Wiberg: Anna Jensdatter, f. i Roskilde.

    Død:
    Wiberg: "Der Sognepræsten i Faxe, Hr. Hans Rostrup, lod sin Hustrues Lig begrave, kom der, formedelst deres Uagtsomhed, som i Kjøkkenet brasede op til Begravelsen, Ild udi Præstegaarden, saa at den, tilligemed mange flere Gaarde der i Byen, paa faa Timers Tid afbrændte«. (Bkrd. Dgbg.)"

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Tre Sønner, hvoraf den ældste var dødfødt, den anden døde 7 Aar gammel af Pest 1656.

    Børn:
    1. 1. Johannes Hansen Schrøder blev født den 18 okt. 1650 i Fakse, Fakse, Præstø; døde den 11 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 13 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.


Generation: 3

  1. 4.  Andreas Jessen Schrøder blev født cirka 1570 (søn af Jes Schrøder og Dorothea); døde cirka 1630.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Købmand
    • Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Rådmand

    Notater:

    Fødsel:
    Ang. f. i Haderslev. KB for året findes ikke

    Levned:
    Da de kejserlige Tropper i 1627 hærgede Jylland, blev Haderslev ødelagt af Brand og Pest, saa Familien maatte flygte til Svendborg. Mismodig over denne Ulykke kom Købmanden i Tvivl, om han skulde lade sin Søn fortsætte Studierne eller sætte ham til et Haandværk. Han forblev Enkemand til sin Død.

    Død:
    Ang. d. i Svendborg

    Andreas blev gift med Anna Tanck. Anna (datter af Christian Tanck og Anna Tanck) blev født cirka 1579; døde i 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Anna Tanck blev født cirka 1579 (datter af Christian Tanck og Anna Tanck); døde i 1611.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Anna Canck

    Notater:

    Fødsel:
    Geni anonym: Anna Jessen Tanck. Ang. f. i Haderslev

    Død:
    Ang. Mar 1611 i Haderslev.
    "Moderen døde, da han [Hans Schrøder] var 1 1/2 gammel"

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet (ang.): Carsten Schrøder, Catharina Schrøder (gift Hansen).

    Børn:
    1. 2. Hans Andresen Schrøder blev født den 7 sep. 1609 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; døde den 31 jul. 1650 i Fakse, Fakse, Præstø; blev begravet i 1650 i Fakse, Fakse, Præstø.


Generation: 4

  1. 8.  Jes Schrøder blev født cirka 1540; døde den 17 feb. 1593 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; blev begravet i feb. 1593 i Haderslev, Haderslev, Haderslev.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Rådmand

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Anført på gravstenen.

    Død:
    (Danmark Kirker): Gravsten. ... Rådmand Ies Schröder, død 17. februar 1593], og »frowe« Doretea Ieses, salig Ies Schröders efterladte enke, død [4. april] 1600. Under gravskriften sekundær indskrift: »C[arste]n Schröder [og hans arvinger 16]59«. Nederste del af gravsten, lysegrå kalksten, nu 92 × 126 cm. Den plattyske indskrift med fordybede versaler har sikkert været anbragt over og under to indristede, symmetriske skjolde, hvoraf man nu kun ser spidserne. Langs stenens kanter findes en versalindskrift, mellem fordybede rammelinier, over ... »les Schröder« .., i hjørnerne forsænkede cirkler med evangelistsymboler, nu kun oksen bevaret og en del af Matthæusenglen. Den sekundære indskrift på tysk, med skriveskrift, er presset ind mellem den oprindelige indskrifts sidste linie og nedre rammelinie. Stenen lå øst for urværket og vest for døren til den Simonske begravelse, d.v.s. søndre korsarm (jfr. begravelsesmatriklen 1781 nr. 44). Nu i tårnrummet.

    Jes blev gift med Dorothea. Dorothea døde den 4 apr. 1600 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; blev begravet i apr. 1600 i Haderslev, Haderslev, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Dorothea døde den 4 apr. 1600 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; blev begravet i apr. 1600 i Haderslev, Haderslev, Haderslev.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Dorothea Jeses

    Notater:

    Død:
    (Danmark Kirker): Gravsten. ... Rådmand Ies Schröder, død 17. februar 1593], og »frowe« Doretea Ieses, salig Ies Schröders efterladte enke, død [4. april] 1600. Under gravskriften sekundær indskrift: »C[arste]n Schröder [og hans arvinger 16]59«. Nederste del af gravsten, lysegrå kalksten, nu 92 × 126 cm. Den plattyske indskrift med fordybede versaler har sikkert været anbragt over og under to indristede, symmetriske skjolde, hvoraf man nu kun ser spidserne. Langs stenens kanter findes en versalindskrift, mellem fordybede rammelinier, over ... »les Schröder« .., i hjørnerne forsænkede cirkler med evangelistsymboler, nu kun oksen bevaret og en del af Matthæusenglen. Den sekundære indskrift på tysk, med skriveskrift, er presset ind mellem den oprindelige indskrifts sidste linie og nedre rammelinie. Stenen lå øst for urværket og vest for døren til den Simonske begravelse, d.v.s. søndre korsarm (jfr. begravelsesmatriklen 1781 nr. 44). Nu i tårnrummet.

    Begravet:
    (se begr. for ægtefællen).

    Børn:
    1. 4. Andreas Jessen Schrøder blev født cirka 1570; døde cirka 1630.

  3. 10.  Christian Tanck døde før 1605.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Christian Carsten Tanck
    • Også kaldet: Karsten Tancke
    • Beskæftigelse: Haderslev, Haderslev, Haderslev; Købmand

    Notater:

    Flere forsøger at knytte Christian Tanck sammen med en Tanck-slægt i Wismar, Tyskland /Christian - Marcus - Otto i opadstigende linje). Dokumentation savnes.

    Levned:
    (Danmark Kirker). Lysekrone i Vor Frue Kirke: "1605. Skænket af »Karsten Tancke, Anna Tancke erben«. Trods det tidlige årstal helt barokke i formen. Skaftet består af tre kugleled med en langt større hængekugle, alle delte af skiver, der dels bærer 2 × 6 lysearme, som inderst ender i hestehoveder, dels prydbøjler. Lysearmene er S-formede og svunget ned omkring hængekuglen. Som afslutning forneden tjener en spids, profileret tap, der udgår fra en bladkrans; topfiguren er en kronet, flakt ørn. Giverindskriften er graverede versaler under ægteparrets våben, hans lodret delt med halv, totårnet kirke i højre, rovdyrpote i venstre felt, hendes med dobbeltlilje over og blomst under et vandløb. Sikkert lybsk arbejde. Tysk indskrift. I søndre og nordre korsarm.

    Død:
    Arvingerne skænkede lysekrone til Vor Frue Kirke, 1605 i ægteparrets navn.

    Christian blev gift med Anna Tanck. Anna døde før 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anna Tanck døde før 1605.

    Notater:

    Død:
    Arvingerne skænkede lysekrone til Vor Frue Kirke, 1605 i ægteparrets navn.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Johannes (Jochum Tanck (d. bef 1652, borgmester i Haderslevc. 1628)

    Børn:
    1. 5. Anna Tanck blev født cirka 1579; døde i 1611.