Claus Christian Heilesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1943; Studerende

Notater:

Fødsel:
Navngivet af forældrene 22 Jun 1926.

Faddere: Marie Darum, faderen.


Levned:
"Den 9. oktober hørtes der på kystbevogtningens kontor i Tårbæk skud fra havnen. To overbetjente gik derned for at se, hvad der var passeret. Her fik de kontakt med en tysk kriminalassistent, som forklarede, at han selv og en kollega var kørt til Tårbæk efter en medddelelse om, at der i havnen lå en båd med jøder klar til at afgå. De tyske politifolk blev efter ankomsten hurtigt klar over, at der blev ført jøder om bord på fiskekutteren K 591 Matador. De afyrede nogle skud i luften og råbte: 'Det er tysk politi'. Herefter opstod en ildkamp med de danske hjælpere, hvorunder den 18-årige student Claus Christian Heilesen ramtes af et dræbende skud" (Kreth & Mogenen)
Mindeplade i Taarbæk havn, samt Tavle for 25 frihedskæmpere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45, Københavns Universitet, Frue Plads Port A, og Sct Jørgens Gymnasium og DTU.
Kort biografi i Frihedsmuseets Modstandsdatabase med litteraturhenvisninger: Danmark under jorden (Niels Ebbesen (Aage Heinberg), 1944), 77; Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45 (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990), s. 168; Oktober 1943 (Aage Bertelsen, 1952), s. 95, 97; Under jorden i Borgergade (Carlo Christensen, 1945), s. 27

Beskæftigelse:
Student 1943, stud. polyt.

Død:
KB: Skudt i Taarbæk havn formodentlig af en tysk Kriminalassistent under Forsøg paa afrejse fra denne Havn. Tilladelse til Begravelse fra København Amts nordre Birks 1. Politidistrikt af 13. oktob. 1943.
[Skudt af nazisten og stikkeren Paul Reinhard Edgar Henning, som blev dødsdømt 1947, ændret til livsvarigt fængsel 1949.]

Begravet:
Sammen med forældre. Gavsted afbildet (2015)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kristjan Kristensen Hejlesen
• Konfirmation: 13 apr. 1902, Budolfi, Fleskum, Aalborg
• Bopæl: 1905, Citadel, Sokkelund, København; Adresse:
  Kastelsvej 7, København Ø
• Titel: 1911; Cand.jur.
• Beskæftigelse: 1916, København; Politiker
• Beskæftigelse: 1917, Maria, Sokkelund, København; Overretssagfører; Adresse:
  Gammel Kongevej 15 A, København V
• Bopæl: 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
  Krausesvej 6, København Ø
• Beskæftigelse: 1927, Helligånd, Sokkelund, København; Højesteretssagfører; Adresse:
  Niels Hemmingsensgade 9, København K
• Levned: 1941
• Nekrolog: 1943

Notater:

Døbt: Kristjan Kristensen Hejlesen.
Publiceret i kirken 14 Nov 1886.

Konfirmation:
Christian Christensen Hejlesen, Istedgade 5, søn af proprietær Søren Christian Christensen (Hejlesen) og hustru Margrethe Nørgaard, Vadsager, Tornby.

Bopæl:
4 Sep 1905: Fra Aalborg, til Kastelsvej 7, 3. sal, hos Rasmussen,
1 May1906: Colbjørnsensgade 29,1. sal,
1 May 1907: Sankt Peders Stræde 14,
1 May 1911: Dosseringen (Nørrebros Dossering-Peblinge Dossering) 16, stuen,
1 May 1912: Nørre Voldgade 16, 4. sal.
FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.


Titel:
Student fra Aalborg latinskole 1905.

Beskæftigelse:
1920 - 1929 Valgt til Folketinget for det Radikale Venstre i Hjørring Amt. Tillige folketingskandidat 1918 og 1943.
1919 - 1921 Valgt til Borgerrepræsentationen i København for det radikale Venstre. Tillige medlem af Bestyrelsen for Kbh.s Radikale Venstreforenings 1. Kreds 1916 - 1923.
Fremlagde i 1925 forslag til lov om spiritusforbud.

Beskæftigelse:
Overretssagfører 1917.
FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).

Bopæl:
FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter.
Lystejendom: Opnæsgård, Hørsholm fra 1930'erne. Sommerbolig: Købstedvej 24, Tornby, hvor han 1920 overtog og udvidede villa opført i tilknytning til faderens gård.

Beskæftigelse:
1927 til sin død i 1943. Kontor i Niels Hemmingsensgade 9 ( Kraks vejviser 1938).
FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.

Levned:
Heilesen, Christian Christensen, f. 13. Juni 1886 paa Vadsagergaard i Hjøring Amt; S. af Gaardejer Søren Christian H. og Hustru Margrethe Nørgaard; g. 10. Maj 1912 i Kbhvn. m. Margit Aase Hannover, f. 24. Juni 1889 i Kbhvn.; D. af Bogtrykker, cand. polyt. Martin Adolph H. og Hustru Sigrid Seligmann. — 1905 Student fra Aalborg. 1907-20 juridisk Manuduktør. 1912 Volontør i Udenrigsministeriet. 1913 tildelt det Ørstedske Rejsestipendium. Fra 5. Jan. 1914 Fuldm. hos O.sagf. M. Wreschner. 15. Jan. 1917 Overretssagfører; praktiseret i Kbhvn. siden. 11. Jan. 1923-1. Marts 1939 off. og benef. Sager ved Østre Landsret, Kbhvns. Byret og Sø- og Handelsretten i Kbhvn. 10. Febr. 1927 Højesteretssagfører. 2. Marts 1937 off. og benef. Sager ved Højesteret i et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. at regne. — 1926-28 Medl. af Kresbest. for 1. Sagfører-kres. — 1910 Formd. for Studenterforeningens Repræsentantskab. 1911 Senior i Studenterforeningen. 1919-21 Medl. af Kbhvns. Borgerrepræsentation. 1920-29 Medl. af Folketinget. 1906-08 Sekretær for Studenternes Afholdsforening, 1908-13 Formd., 1930 Æresmedl. 1907-10 og 1913-14 Redaktør af D. S. U. A. 1911-13 Formd. for Danmarks studerende Ungdoms Afholdsforbund. Fra 1909 Medl. af Best. for Danske Afholdssel-skabers Landsforbund, 1935-39 Formd. 1911-24 Medl. af Hovedbest. for Danmarks Afholdsforening, 1921-24 Formd., derefter Æresmedl. af Hovedbest. 1912-20 Medl. af Best. for Dansk Fredsforenings Københavnskres. 1916-23 Medl. af Best. for den radikale Venstreforening for Kbhvns. 1. Kres. 1913 Delegeret for den danske Stat ved den internationale Antialkoholkongres i Milano, 1921 i Lausanne, 1928 i Antwerpen. 1918-39 Leder af Afholdsfolkenes Oplysningskontor. Medl. af den 2. Ædruelighedskom-mission. 1919-31 Medl. af Telefonabonnenternes Repræsentantskab. Medl. af Næringslovkommissionen af 1921. 1923-26 Præsident for de internationale Antialkoholkongresser. Medl. af den militære Straffelovskommission af 1924, 1925-26 af Indenrigsministeriets Boligudvalg. Fra 1934 Formd. for Best. for Arbejdshjemmet for døvstumme Piger. Fra 1935 Medarbejder ved Andelsbladet. — Har skrevet: Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916; Lov mellem Lande, 1917; Beværterloven i Hovedtræk, 1925; Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926; Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929; Ædruelighedsloven, 1929; Fra SlageJsekon-gressen til Ædruelighedsloven i Blade af Samarbejdets Historie, 1930; Brugsforenings -ret-Brugsforeningsvedtægter, 1934, 2. Udg. 1935; Ved Afholdsbevægelsens 60-Aarsdag og Ædruelighedslovgivningen i Danmark i Værket Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939; desuden en Række Artikler og Piecer om politiske Spørgsmaal, Alkoholspørgsmaalet, Andelsbevægelsen na. m.
(ungdomsfoto ogkort biografi i arkiv.dk)

Nekrolog:
Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
I en alder af 57 aar er Højesteretssagfører C. C. Heilesen efter nogen Tids sygdom afgaaet ved Døden.
Højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen var ikke alene kendt som en fremragende Jurist. Paa mange andre Områder havde han - bl.a. takket været være sine gode oratoriske Evner - slaaet sit navn fast i den almindelige Bevidsthed - som Poltiker, som ivrig Forkæmper for Andelssagen, som Afholdsagitator m.v. Og dertil kom, at han alene ved sit Ydre, sine stærke og levende Øjne virkede myndig og i sit Væsen var vindende, elskværdig og hjertelig.
Heilesen var en Gaardsmandssøn fra Hjørring-egnen, blev Student fra Aalborg, cand.jur. 1911 og fortsatte derefter, samtidig med at han virkede som Sagførerfuldmægtig, med den juriske Manuduktion, der gjorde ham kendt og afholdt i vide Juristkredse. Han blev en af de mest søgte Manuduktører i sin Tid, og endnu efter at han i 1917 havde faaet Bestalling som overretssagfører virkede han som Manuduktør. I 1927 blev Heilesen Højesteretssagfører. I tiden fra 1933 til 1939 havde han offentlige og benificerede sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten.
Flere indsigtsfulde og grundige juridiske Arbejder foreligger fra Heilesens Haand., således "Den Danske Næringsret i Grundtræk", "Love mellem Lande" og Beværterloven af 1924 i Hovedtræk". Som Jurist regnedes han for at være en af vores mest skarpsindige, og med uhyre Grundighed satte han sig ind i alle sager, der blev ham betroet.
I Højesteretssagfører Heilesens Virksomhed udenfor Juraen var det først Afholdsbevægelsen og senere Andelsbevægelsen, der særligt stod hans Hjerte nær. Han begyndte som Student med at være Formand for Studenternes Afholdsforening, der senere valgte ham til Æresmedlem. I 1921 blev Heilesen Formand for Hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger, fra 1935 dens Formand, og desuden har han ledet Afholdsfolkenes Oplysningsforbund og Kontorets juridiske Afdeling. Ved forskellige internationale Kongresser har Heilesen været Landets officielle Repræsentant.
Politisk hørte Højesteretssagfører Heilesen til indenfor det radikale Venstre. En Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforenings 1. Kresd og 1919-21 Medlem af Borgerrepræsentationen. 1920 indvalgtes han i Folketinget repræsenterende Hjørring Amtskreds, og navnlig i juriske spørgsmaal, saaledes som medlem af Næringslov-Kommissionen og af den militære Straffelovskommission var han virksom.
I de senere Aar var Heilesen meget aktiv indenfor Andelsbevægelsen. Fra 1935 var han juridisk Medarbejder ved Andelsbladet. Og endelig havde han ogsaa Fredsforeningen, Telefonabonnenternes Repræsentantskab o.a. Nytte af hans store Arbejdskraft og Indsigt.
De senere Aar havde Højesteretssagfører Heilesen dog mere og mere koncentreret sig om sin store og ansete Sagførerforretning i Niels Hemmingsensgade. Denne del af hans virksomhed vil efter hans Død - og i overesstmmelse med hans sidste Ønske - blive fortsat efter de samme Retningslinier af hans nærmeste medarbejdere, Landsretssagfører Nic. Carstensen og Landsretssagfører Adam Jacobi. tc(Berlingske Tidende, (?) November 1943)

Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
Juristen og Afholdsforkæmperen, der afbrød sin politiske Gerning, men atter gik ind i aktiv Politik.
Højesteretssagfører C. C. Heilesen er i Søndags afgaaet ved Døden. Nogle dage forinden var han blevet indlagt på Rigshospitalet lidende af en sygdom i Galdegangen. En lungebetændelse stødte imidlertid til, og hans Kræfter, der i Forvejen var undergravet af tunge, private Sorger, slog ikke til. Han blev kun 57 Aar gammel.
Budskabet om Højesteretssagfører C. C. Heilesens død har været et tungt Slag ikke blot for dem, der stod ham nær, men ogsaa for de mange, der saa op til ham i Beundring og Taknemmenlighed for den Gerning, han øvede i dansk offentligt liv.
C.C. Heilesen var en gaardmandssøn fra Vendsyssel, og han følte sig i al sin Tid knyttet til Landbruget og Landbostanden med de stærkeste Baand. Gaardmandssønnen fra Vadsagergaard ved Hjørring blev Student, Cand.jur., Overretssagfører og Højesteretssagfører, og han bestod i Tidens løb adskillige Eksaminer og Prøver. Men på Væggen i hans Hjem fandtes ophængt et af Hjørring Amts Landboforening udstedt Vidnesbyrd om, at C.C. Heilesen fra Vadsagergaard, havde bestaaet den af Foreningen anordnede Prøve i Malkning. Han bevarede livet igennem nær Tilknytning til Landbrugets organisationer og var i en lang Aarrække juridisk Konsulent for Andelsbevægelsen. I nogle fortrinlige Bøger har han behandlet Spørgsmaal om Andelsbevægelsen set fra et retsligt Synspunkt og om Brugsforeningsret. Det vakte ikke ringe Forbløffelse, da han paatog sig at varetage Bondepartimanden Vald. Thomsens Interesser under den store Kødsag for nogle Aar siden, og han lagde et saadant Kæmpearbejde i denne meget omtalte Sag, at der ved Dommen blev tilkendt ham et Honorar på 12,000 Kr. Heilesens juridiske Prestige led ikke noget Skaar, men der var mange inden for Landbrugsorganisationerne, som ikke rigitg kunde tilgive ham, at han havde kæmpet i det drabelige slag på Vald. Thomsens Side.
Allerede som ung Student bekendte Heilesen sig til de Idealer, som han holdt i Ære lige til sin Død. Han blev Sekretær for Studenernes Afholdsforening, og dette var Begyndelsen til det paa mage maader banebrydende Arbejde, han senere udførte inden for den danske Afholdsbevægelse, og som gav sig udslag i hans forskellige Værker om Ædrueligedslovgivningen. Han blev Formand for Danmarks Afholdsforening og senere Æresmedlem af dens Hovedbestyrelse, og han var i en Aarrække Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Ogsaa Arbejdet inden for Dansk Fredsforening nød godt af C.C. Heilesens Energi.
Det var naturligt, at en Mand af C.C. Heilesens hele Livssyn og Indstilling politisk maatte føle sig knyttet til de Radikale, og allerede i 1918 blev han af Det radikale Venstre opstillet som Kandidat i Hjørring og Halvrimmen-Kresene. Ved Valget i 1920 opnaaede han Valg, og han havde derefter Sæde i Folketinget til 1929, da han ikke længer ønskede at fortsætte. Han var blevet Højesteretssagfører i 1926, og hans forretning havde faaet et saadant Omfang, at det blev vanskeligt for ham at passe sin Rigsdagsgerning. Der skal heller ikke lægges Skjul paa, at Heilesen saa det som et Fremtidsmaal at faa tilvejebragt et Samarbejde mellem de Radikale og Partiet Venstre, og der var i de Aar, han sad i Rigsadagen, ingen Tegn paa en saadan Tilnærmelse, tværtimod! Derfor var det ham heller ikke nogen Sorg at forlade det politiske Arbejde i 1929. Han ofrede i de følgende Aar al sin Energi og sine fremragende Evner på sin Gerning som Højesteretssagfører, og i den juridiske verden blev hans Navn nævnet blandt de første.
Men C.C. Heilesen glemte ikke sin gamle Kærlighed, og hans Vælgere i Vendsyssel glemte ikke ham. Ved det sidste Folketingsvalg, det historiske Valg den 23 Marts i Aar, lod Højesteretssagfører Heilesen sig paa ny opstille i sine to gamle Krese, Hjørring og Halvrimmen. Opstillingen skete med ganske kort Varsel, og der blev kun tid til Afholdelse af et enkelt Møde. Men saa stærk var endnu efter mange Aars forløb Forbindelsen mellem C.C. Heilesen og Vendelboerne, at han fordoblede det radikale Stemmetal og var lige ved at opnaa Valg. En af hans Modkandidater i Amtet var hans Fætter, Venstremanden Marius Heilesen, der blev valgt. Der foreigger mange Vidnesbyrd om, at Heilesen var glad for igen at deltage aktivt i politisk Arbejde, og han var rørende taknemmelig for den store Tilslutning, han fik fra det radikale Frisind i Vendsyssel. Alt tydede paa, at C.C. Heilesen igen vilde faa en opgave i dansk Politik.
C.C. Heilesen var en fremragende Taler. Hans ranke Skikkelse klædte Talerstolen, hvad enten han stod i et Forsamlingshus i Vendsyssel eller paa de store Landsmøder, hvor Afholdsfolk fra hele Landet var kommet sammen for at lytte til hans kloge Ord. Hans Veltalenhed var medfødt, men hans Respekt for Saglighed og Realiteter var saa stor, at han altid forberedte sig lige grundigt, hvad enten han skulde tale ved et politisk Møde eller i en vanskelig og indviklet Sag i Højesterets Skranke.
Højesteretssagfører Heilesen efterlader sig det smukkeste Minde i de Kredse, som han gennem sin offentlige Gerning kom i forbindelse med. For hans venner er Livet blevet fattigere. Gun (Politiken 12 Nov 1943)



Død:
Cancer intestini tenuis, duodeni, coli

Begravet:
Sammen med ægtefællen o sønnen Claus. Afbildet ("015)

Christian blev gift med Margit Aase Hannover den 10 maj 1912 i København, Københavns Rådhus. Margit (datter af Martin Adolph Hannover og Sigrid Seligmann) blev født den 24 jun. 1889 i København, Sokkelund, København; døde den 4 jan. 1976 i Sion, Sokkelund, København; blev begravet i jan. 1976 i København, Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 apr. 1905, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1911, Helligånd, Sokkelund, København; Studerende; Adresse:
  Købmagergade 39 - 3. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund, København; Politiker
• Beskæftigelse: 1945, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Gårdejer; Adresse:
  Opnæsgård - Gammel Vallerødvej 3, Hørsholm

Notater:

Fødsel:
Forældrenes bopæl: Frederiksborggade 23, 3. iifl. KB ved sønnen Hennings dåb 1940.

Levned:
1915: Aktiv i kvindebevægelsen (deltog i optoget ifm indførelse af kvindernes stemmeret). 1916: Bestyrelsesmedlem, senere næstformand og fungerende formand for den danske afdeling af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. 1935: medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks afholdsforening.

Konfirmation:
Bopæl: Købmagergade 39

Beskæftigelse:
1908: Student fra Z. Zahles Skole.
Cand.phil.
1909 - 1912: Studerede Romansk Filologi.

FT 1911, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Martin Adolph Hannover, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt, fhv.Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24/6 89, U, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn, Stud.mag.),
Marie Darum (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde, samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
1919 - 1924 Formand for Københavns Radikale Vælgerforening 1. kreds.
Opstillet for det Radikale Venstre 1924 i Vestre Storkreds, 1945 - 1950 i Hjørring Amt.

Beskæftigelse:
Overtog Opnæsgård efter ægtefællens død og drev landbrug med forpagter frem til salget af gården 1964.

Begravet:
Samme med ægtefællen og sønnen Claus. Gravsten afbildet (2015)

Notater:

Gift:
Københavns Magistrat. Borgerlig vielse for borgmesteren. Forlovere: Folketingsmand Ferdinand Nielsen og Folketingsmand Lars Kvist.
Børnene skulle opdrages i Folkekirkens tro.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Strandfoged
• Konfirmation: 1 okt. 1876, Tornby, Vennebjerg, Hjørring
• Beskæftigelse: 1884, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Vadsager

Notater:

Døbt Søren Christian Christensen
Fremstillet: 9 Nov 1862 i Tornby kirke.

Levned:
..."Tidligt bestemt til at være landmand dygtiggjorde han sig gennem alle ungdomsårene til sin fremtidige gerning, dels ved deltagelse i landbrugsarbejdet forskellige steder og dels ved to højskoleophold, først i Brønderslev og siden hos Lars Bjørn på Fjellerad Højskole, og da han efter sit giftermål i 1884 overtog Vadsagergård, stod han fuldt rustet til at forvalte den. Heilesen blev en dygtig og interesseret landmand, som på trods af knappe pengemidler i en for vort landbrug såre vanskelig tid altid forstod at få det til at gå rundt på rette måde. Folk, der har kendt Heilesen fra hans manddomsår, har udtalt, at han måtte regnes for en af landbrugets foregangsmænd i slutningen af forrige århundrede. Hans arbejde med plantning og havebrug må betegnes som banebrydende, og han modtog i sin tid et sølvbæger herfor. Den samvittighedsfuldhed og dygtighed, hvormed Heilesen passede sin bedrift, førte med sig, at han også kom til at optage en gerning udadtil. Han har tid efter anden været betroet en lang række tillidshverv, således mangeårigt medlem af skolekommissionen, formand for kommunens kornnævn under forrige Verdenskrig, amtsrepræsentant i 29 år i Dansk Andels Ægeksport, formand for Hjælpekassen, formand for Afholdsforeningen. Medlem af bestyrelsen for forsamlingsbygningen og mange flere." (Folkevennen 24.9.1943)
Gårdmand Marius Heilesens mindeord ved begravelsen, refereret i avisreportagen "Et Livsvirke for Hjemmenes Sag, Lørdag d. 25 September (kilde mangler, uddrag) "Han fremhævede den afdøde Farbroders betydelige indsats i den trange Tid for Landbruget i Firserne. S. C. Heilesen var vaagen for Andelstanken, da denne kom feem og skabte de Vilkaar, vi lever under i Dag, og han gjorde et stort Arbejde bl.a. for Dansk Andels Ægeksport.
Alkoholens Hærgen bl.a her i Sognet gav ham Kærlighed til Afholdssagen, for hvilken han ofrede sig meget. Og da der i Provisorieaarene opstod saadanne forhol, at nordjyske Bønder ikke havde noget Std at kunne samles, var han med til at erhverve Forsamlingsbygningen, og han fik den renset for Spiritus, saa der skabtes et godt og hyggeligt Samlingssted."

Beskæftigelse:
Anført i KB ved hustrus død samt i reportage fra begravelsen, hvor der var en krans fra Strandfogedernes Forening.
"Søren Heilesen overtog Vadsagergaard i 1884 og solgte den igen til sønnen Nørgaard Heilesen. Byggede så øst for gaarden et lille husmandssted til et par køer og en hest. Han var tillige Strandfoged." (arkiv.dk)
FT 1901, Købsted, Tornby; S. C. C. Hejlesen, 38, Husfader, Agerbrug Gaardejer. Med ægtefælle Magrete Hejlesen Fød Nørgaard (37, Husmoder), børnene Svend Nørgaard Hejlesen (12), Marius Hejlesen (8), og Simon Christian Christensen (71, Partikulier, Strandfoged) og Mariane Kristensen Fød Sørensen (74, Husmoder), amt to tjenestepiger og to tjenestekarle.

Konfirmation:
Kundskaber: MG, Opførsel: MG.

Beskæftigelse:
"Søren Chr. Heilesen f. 09.05.1862, søn af Marianne og gdr. Simon Chr. Christensen Vadsager. Gift med Margrethe Nørgård f. 05.07.1863 i Tranum. Søren Heilesen overtog Vadsagergaard i 1884 og solgte den igen til sønnen Nørgaard Heilesen. Byggede så øst for gaarden et lille husmandssted til et par køer og en hest. Han var tillige Strandfoged. Søren døde 17.09.1945, Margrethe døde 1936." (Arkiv.dk)
FT 1890: Søren Christen Heilesen, 27, Gaardejer. Med ægtefælle Magrethe født Nørgaard, (26, Husmoder), børnene Christian Heilesen (3), Nørgaard Heilesen (2), samt to karle og to piger.
FT 1901, Købsted, Tornby; S. C. C. Hejlesen, 38, Husfader, Agerbrug Gaardejer. Med ægtefælle Magrete Hejlesen Fød Nørgaard (37, Husmoder), børnene Svend Nørgaard Hejlesen (12), Marius Hejlesen (8), og Simon Christian Christensen (71, Partikulier, Strandfoged) og Mariane Kristensen Fød Sørensen (74, Husmoder), samt to tjenestepiger og to tjenestekarle.
FT 1911, Vadsager, Tornby, Vennebjerg, Hjørring: Søren Christian Heilesen (9/5 1862, Husfader, Landbruger, Gaardejer. Med ægtefælle Margrethe Heilesen (5/7 1863, Husmoder (Tilflyttet sognet fra) 1882 Lillevorde alborg Amt, Husmoder), og to karle og to piger.
FT 1916, Tornby mat 5a, Vennebjerg, Hjørring: Svend Nørgaard Heilesen 20/4 1888, U, Forpagter, Landbrug, (Indkomst) 700, (Formue) 2500, (Skat) Stat 0 Kommune 36,50. Med en tjenestekarl (indkomst 300), en husbestyrerinde (Indkomst 100), og en tjenestepige, samt Søren Christian Heilesen (9/5 1862, Husfader, Landbrug, (Indkomst) 3000, (Formue) 21500, (Skat) Stat 55,00 Kommune 205,00. Med ægtefælle Margrethe Heilesen (5/7 1863, Husmoder), og en plejesøn.
Tituleret Proprietær ved sønnen Christians konfirmation.

Død:
Søren Christian Heilesen. Fhc. Gaardejer og Strandfoged i Vadsager, Tornby Sogn ... Enkemand efter afdøde Margrethe født Nørgaard, sidste fælles b´Bopæl i Tornby ...
Dødsårsag: Hypertrophia prostatae et alii morbi prostatae.

Begravet:
Gravsted afbildet (2012). Sammen med ægtefællen. Familiegravsted.

Søren blev gift med Margrethe Nørgaard den 29 maj 1884 i Lillevorde, Fleskum, Aalborg. Margrethe (datter af Svend Jacobsen Nørgaard og Anne Marie Jørgensen) blev født den 4 jul. 1863 i Lerup, Øster Han, Hjørring; blev døbt den 7 jul. 1863 i Lerup, Øster Han, Hjørring; døde den 17 sep. 1936 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 22 sep. 1936 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Margrethe Nørgaard. Hjemmedøbt den 7. juli. Forældre: Forpagter Svend Jacobsen Nørgaard og hustru Anne Marie Hørgensen i Lerupgaard. Faddere: Møller Jensens kone i Mellemmølle og Peder Møllers kone i Huusbye Mølle. Møller Jensen i Mellemmølle. Gmd Jacob Nørgaard paa Bakken og ungk. Andreas Nørgaard i Bratschou Mølle.



Død:
Husmoder i Tornby sogn.
Dødsattest afbildet (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/26/340941/19931956).

Begravet:
Gravsten afbildet (2012) Sammen med ægtefællen. Familiegravsted.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91 - Forhus Stuen, Frederiksberg
• Titel: før 1885; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1888, Sankt Stefan, Sokkelund, København; Bogtrykker; Adresse:
  Fredensborggade 23 - 3. Sal tv., København
• Bopæl: 1894, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Købmagergade 39 - 3. Sal, København K
• Nekrolog: 2 jan. 1931

Notater:

Fødsel:
Omskåret 3 Aug 1859.

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus stuen, 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.


Titel:
I FT 1885 og ved vielsen 1888: Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Ved Vielsen: Bogtrykker. [Indehaver af J. Jørgensen & Co.s Bogtrykkeri i Krystalgade}.
FT 1890, Fredensborggade 23 3. Sal tv, København: Martin Adolph Hannover, 30, Mosaisk, Kjøbenhavn, Husfader, Polyt.cand, Bogtrykker. Med ægtefælle Sigrid Hannover, 22, Mosaisk, Kjøbenhavn, Husmoder) Margit Aase Hannover (Under 1 Aar 24 Juni, Datter), samt to tjenestepiger.

Politiets registerblade: Cand.poly. Bogtrykker:
01-11-1890: Frederiksborggade 23, 3. sal
03-01-1893; Købmagergade 39, 3. sal
01-05-1910: Købmagergade 39, 3. sal


Bopæl:
1894 ved hustrus død: Købmagergade 39.
FT 1901 Købmagergade 39, 3. Sal København: Martin Adolph Hannover, 27 Feb.1859, E Mosaisk (tilflyttet fra) 1888 91 Gl. Kongevej, Husfader, Cand.Polyt., Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24 Jun 1889, Datter), og Marie Johanne Elisabeth Darum (5 Oct 1873, U, Folkekirken, Randers (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde), samt en tjenestepige
FT 1906 Købmagergade 39, 3. Sal København: Hannover, Martin Adolph 27/7 1859, E Mosaisk, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.Polyt., Bogtrykker, 33 Nørregade J. Jørgensen Co. Bogtrykkeri. Med Hannover, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn), og Darum, Marie (5/10 1873, U, Folkekirken, Randers (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde), samt en tjenestepige.
FT 1911, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Martin Adolph Hannover, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt, fhv.Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24/6 89, U, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn, Stud.mag.),
Marie Darum (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde, samt en tjenestepige.
FT 1916, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Hannover, Martin Adolph, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamf. Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt fhv. Bogtrykker, (Indkomst) 33050, (Formue) 536200, (Skat) Stat 651,02 Kommune 487,93. Med Darum, Marie (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, Husbestyrerinde, Husgjerning), og Petersen, Martha (26/10 72, U, Rudkøbing, Tyende). [Martha Petersen tjente hos M.A. Hannover i FT 1901 og endnu i FT 1930}
FT 1925, samme sted, samme information.
FT 1930 Købmagergade 39, 3. Sal København: Hannover, Martin Adolph 27/7 1859, E, Kbhvn, Husfader, Cand.Polyt., fhv.Bogtrykker, 33 Nørregade J. Jørgensen ks' Bogtrykkeri. Med Darum, Marie Elisabeth Johanne (5/10 1873 Randers, U, Frøken), og en husassistent.

Marie "Mie" Darum (5 Oct 1873, Randers - 14 Jun 1965, Københavns Sygehhjem, Ordup) var livet igennem er nær ven af Margit Hannover, og hun fungerede som reservemor og guvernante for de fire sønner, Bjørn, Tyge, Henning, Claus. SH husker hende som elskelig, men meget dement gammel dame på plejehjemmet i Ordrup, hvor hun fantaserede, at små børn dansede i lysstriberne, mens hun med jævne mellemrum sagde, "Jaaa, når bare forstanden er i orden, så er alting godt!"

Nekrolog:
Den sidste Dag i det gamle Aar er fhv. Bogtrykker M. A. Hannover afgaaet ved Døden 71 Aar gammel. Da han Onsdag Formiddag vilde staa op, ramtes han af en Hjertelammelse, som medførte en Lungeblødning, hvorpaa han stille sov ind. Til Stede var hans eneste Barn, Datteren Margit, gift med Højesteretssagfører C. C. Heilesen.
Bogtrykker Hannover var i de sidste Aar af sit Liv en ensom Mand, noget sky overfor Mennesker, hvilket vel til Dels laa i, at han i de sidste ti Aar havde været svagelig. Han var ikke rigtig med i Livet længere, trak sig mere og mere tilbage til sine egne Stuer og til Arkiverne, hvor han gjorde Studier over Slægten Hannover, denne jødiske Patricierslægt fra Altona, der i 1807 kom til Danmark, og hvis første kendte Medlem her var den fremragende biologiske Forsker, Etatsraad, Professor, Dr. med. Adolph Hannover, af hvem den afdøde Bogtrykker var en Søn. To andre Sønner var afdøde Direktør Emil Hannover, Kunstindustrimuseet, og Direktør H. I. Hannover.
Martin Adolph Hannover er den ældste af de tre Sønner. Han blev polyteknisk Kandidat og knyttedes først til Carlsberg-Laboratoriet, derefter blev han et Par Aar Bestyrer af Centraltrykkeriet, som han forlod, da han overtog J. Jørgensen og Co.s kendte Bogtrykkeri i Krystalgade. Det var allerede da et af vore bedre Bogtrykkerier. Under M. A. Hannovers Ledelse blev det et stort og anset Bogtrykkeri, der bl.a. havde adskilligt Trykkearbejde for Gyldendal. Hannover interesserede sig ikke alene for sit Trykkeri, men ogsaa for sine Fagfæller, hvem han var en god Støtte. Han var med til at stifte Bogtrykkerforeningen af 1898 og Københavns Bogtrykkerforening. Han havde en særlig Evne til at forhandle og gjorde derfor i flere Tilfælde en betydningsfuld Indsats som Forligsmand. Han gik aldrig paa Akkord med, hvad han ansaa for Uret. Dette gav sig et smukt; Udtryk i Forholdet mellem ham og hans, Arbejdere. Han var saavidt vides den første, der holdt sine Folk forsikrede mod Ulykker,og senere den første, der; gav sit Personale Sommerferie.
Han var i sin Ungdom blevet besat af den Ide, at han vilde holde op at arbejde, naar han var i Halvtredserne. Denne Ide realiserede han ogsaa. Da han var fyldtde 50, solgte han sit Trykkeri til Bogtrykker Ivar Jantzen og trak sig tilbage til sit Otium med en betydelig Formue. Hans Hustru Sigrid Hannover, Datter af Grosserer Adolph Seligmann, døde allerede i1 894, ikke mere end 26 Aar gammel. Han dyrkede i sit Otium sine aandelige Intereseser, udarbejdede et Værk om Adolph Hannovers Slaegt, som udkom paa dennes 100 Aars Dag, og foretog hvert Aar en længere Rejse. Bogtrykker Hannover var ved sin Død Medlem af Bestyrelsen for den danske Afdeling af ”Alliance Israelite universelle”. Baade der og andetsteds vil man savne den fine gamle Herre, der saa dybt var præget af jødisk Slægtskultur.
(Politiken 2 Jan 1931)

Begravet:
V 2-F-31

Martin blev gift med Sigrid Seligmann den 30 maj 1888 i MT København, Sokkelund, København. Sigrid (datter af Adolph Bernhard Seligmann og Hedviga Betty Wagner) blev født den 6 mar. 1868 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 10 mar. 1894 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 14 mar. 1894 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Tilføjelsen perit (peritoneum) gør det mere sandsynligt, at der er tale om bughulebetændelse.
Begravelsesprotokollen: Perityphlitis.

Begravet:
V 2-F-29 L

Notater:

Gift:
Forlovere, A. Hannover, A. Seligmann.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christian Vadsager
• Også kaldet: Simon Christian Heilesen
• Beskæftigelse: Direktør
• Beskæftigelse: Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Strandfoged
• Beskæftigelse: 1856, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Vadsager
• Beskæftigelse: 4 dec. 1876, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Sognerådsformand
• Beskæftigelse: 1890, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Particulier; Adresse:
  Købsted
• Nekrolog: 29 okt. 1910

Notater:

Døbt Simon Christian Christensen
Fremstillet: 5 Jul 1829 i Tornby kirke.

Levned:
Simon Christian Christensen overtog Vadsager i 1855 og skabte ud af den forfaldne ejendom et veldrevet landbrug og en smuk have, der var meget omtalt på egnen. Sognerådsformand 4.12.1876 - 5.4.1880, udtrådt af sognerådet 1882. Strandfoged gennem mere end 50 år. Flere lokale tillidsposter, samt tillidsposter i partiet Venstre.
Som person var "Simon Christian en helstøbt personlighed, som ikke var bange for at gå sine egne veje, når det gjaldt om at hævde det, som han anså for det rette." ... "Simon Christian karakteriseres som et ualmindelig hurtigt hoved. I besiddelse af en glimrende hukommelse forbandt han en aldrig svigtende viden om mangfoldige ting og forhold, der almindeligvis lå langt over jævne bønders synskreds, men en sund og klar dømmekraft, som gjorde at mange af egnens kundskabssøgende mænd søgte hans selskab." (P. Christensen).
"Simon Chr. Christensen f.21.02.1829, søn af gdr. Chr. Heilesen og Maren Christensdatter, Kærsgaard Mølle. Gift 17.04.1856 med Mariane Sørensdatter f. 06.10.1826 i Tofte, Vidstrup Sogn. Ejede fra 1856 - 1887 Vadsagergaard, hvorefter sønnen Søren Chr. Heilesen overtog den. Simon Chr. Christensen også kaldet Simon Chr. Heilesen eller Chr. Vadsager var formand for Tornby - Vidstrup sogneråd 1877 til 1880. Senere sognefoged. Han døde i Vadsager 28.10.1910, og Mariane 25.01.1905." (arkiv.dk med portrætfoto)

Beskæftigelse:
Var strandfoged i mere end 50 år. I mange år også klitfoged.

Beskæftigelse:
Medstifter af Landboernes Pengeinstitut, for hvilket han 3 - 4 Gange var Direktør, også Formand for Repræsentantskabet.

Beskæftigelse:
Købte Vadsagergård 1856.
FT 1860, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 31, Husfader. Med ægtefælle Mariane Sørensdatter (33), og Christen Heilesen Christensen (3, Deres barn), samt tre tjenestefolk.
FT 1870, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 40, Husfader, Avlsbruger. Med ægtefælle Mariane Sørensdatter (43, Husmoder, Medhjælper), børnene Christen Heilesen Christensen (12), Søren Christian Christensen (7), samt to tjenestekarle og to tjenestepiger.
FT 1880, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 50,Husfader, gaardeier. Med ægtefælle Mariane Christensen født Sørensen (53), og Christen Heilesen (22, Ugift, Deres søn), samt en mejerske, og to tjenestekarle og to tjenestepiger.

Beskæftigelse:
til 1880. Udtrådt af Sognerådet 1882.

Beskæftigelse:
FT 1890, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 61, Husfader, Partikulier. med ægtefælle Mariane født Sørensen (63, Husmoder).
FT 1901, Købsted, Tornby; S. C. C. Hejlesen, 38, Husfader, Agerbrug Gaardejer. Med ægtefælle Magrete Hejlesen Fød Nørgaard (37, Husmoder), børnene Svend Nørgaard Hejlesen (12), Marius Hejlesen (8), og Simon Christian Christensen (71, Partikulier, Strandfoged) og Mariane Kristensen Fød Sørensen (74, Husmoder), samt to tjenestepiger og to tjenestekarle.

Nekrolog:
"Fhv. Gaardejer Simon Chr. Christensen Heilesen, Vadsager, indsov i Gaar Middags til den evige Fred, 82 Aar gammel.
Som den ældste Søn af en stor og indflydelsesrig Slægt gik han alt tidligt ind i mange repræsentative stillinger. Men naar han Aar for Aar saa disses Antal forøget ved Beboernes Tillid, var det fordi, han var en dygtig, foretagsom og meget kundskabsrig Mand, der havde varm Interesse for Friheds- og Fremskridtsarbejdet, parret med kløgt til at fremme det ad forstandige veje.
Han byggede Gaarden Vadsager og kørte masser af Sand af den tilstødende Jordlod, hvor der nu ligger en hyggelig Have. Thi næst efter den gamle B. Chr. Sørensen, Ejstrup,, var han den første Mand, der plantede Have i Tornby Sogn.
Strandfoged var han i 50 år og kunde fortælle mange interessante Historier af Kystens Saga. Desuden var han i mange Aar Klitfoged.
I Sognets kommunale liv indtog han i mange Aar en ledende Stilling, bl. a. som Sogneraadsformand. I det hjemlige arbejde med denne Gerning havde han alt tidligt en flink og forstaaende Hjælp i sin Søn C. Heilesen, Dalgaard. Og at denne har gået i en god kommunal Skole, turde fremgaa af, at det er ham, der er Medstifter af Danmarks Sogneraadsforening, for hvilken han i mange Aar har været Formand.
I det hjemlige Frigørelsesarbejde tog Simon Chr. Christensen en meget virksom Del. Han var medstifter af Landboernes Pengeinstitut, for hvilket han 3 - 4 Gange var Direktør, ligesom han også har været Formand for Repræsentantskabet. Han var endvidere mellem de Landboere, der stiftede "Vendsyssel Tidende", ligesom han var med til at rejse Forsamlingsbygningen.
I politisk henseende stod han den Bjørnbakske Retning nærmest. Men ogsaa for Udlandets Politik interesserede han sig stærkt og fulgte i aarevis ledende Politikeres Færd og Skæbne i mange Lande.
Endnu mange Aar efter at Alderen havde anvist ham en mere tilbagetrukket Stilling, blev der nu og da lagt Beslag på hans repræsentative Evner-. Og var der Spørgsmaal, hvor folks viden og Erfaring slap op, kunde de dristigt gaa til "Simon Christian" paa Vadsager. Han vidste meget mere end andre og mindedes alt.
Lige til de sidste Aar vandrede han saa godt som daglig mellem Sønnernes Gaarde, besaa Markerne og Plantningerne og talte med Børnene for at glædes over, at ogsaa for dem voksede Evner og Anlæg, saaledes at de paa værdig Maade kunne fortsætte Slægtens Arbejde.
Simon Chr. Christensen Heilesen jordfæstes fra Tornby Kirke Fredag den 4. Novbr. kl. 2." (Nekrolog, avisudklip fra Marius Heilesens efterladte papirer, Tornby-Vidstrup sognearkiv)

Død:
Simon Christian Christensen. Aftægtsmand ... Enkemand efter afdøde Hustru Mariane d. Sørensen, boende paa Vadsager i Kjøbsted, 81.

Begravet:
Gravsten afbildet (2012). Sammen med ægtefællen. Familiegravsted

Simon blev gift med Mariane Sørensdatter den 17 apr. 1856 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. Mariane (datter af Søren Jørgensen og Ane Christensdatter) blev født den 6 okt. 1826 i Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring; blev døbt den 6 okt. 1826 i Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring; døde den 25 jan. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 2 feb. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marianne
• Konfirmation: 1841, Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring

Notater:

Fødsel:
KB Vidstrup i scannet udgave synes at mangle sider mellem 1826 og 1829, nr. 39-47. Data om f. og bap. fra optegnelse om konfirmation.

Fremstillet 26 Nov 1826 i Vidstrup kirke.

Konfirmation:
Mariane Sørensdatter, kundskaber og færdigheder: Meget godt.

Død:
Aftægtskone Mariane Sørensen, 78 år

Begravet:
Gravsten afbildet (2012). Sammen med ægtefællen. Familiegravsted

Notater:

Gift:
Ungkarl Simon Christian Christensen i Kærsgaard Mølle med pige Mariane Sørensdatter i Kærsgaard Mølle, f. i Toft Vidstrup sogn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1861, Lerup, Øster Han, Hjørring; Forpagter; Adresse:
  Præstegården
• Beskæftigelse: ca. 1880, Lillevorde, Fleskum, Aalborg; Gårdejer

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen.

Beskæftigelse:
Tidligere forpagter på Lillevorde Præstegård.
FT 1880, Lillevorde By og Sogn: Svend Nørgaard, 43, Husfader, Gaardeier. Med ægtefælle Ane Marie Nørgaard født Jørgensen (41), og Jørgen Christian Nørgaard (14 , Deres søn)
Ved sin død, ifl KB: "Gårdmand".

Død:
KB: 53 år.

Svend blev gift med Anne Marie Jørgensen den 30 mar. 1861 i Løgstør, Slet, Aalborg. Anne (datter af Jørgen Christian Nielsen og Ane Catrine Andersdatter) blev født den 27 jan. 1838 i Ejdrup, Års, Aalborg; blev døbt den 25 mar. 1838 i Ejdrup, Års, Aalborg; døde den 5 apr. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 10 apr. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Marie Jørgensdatter
• Bopæl: 1890, Lillevorde, Fleskum, Aalborg; Adresse:
  Lillevorde By

Notater:

Fødsel:
Datter af Gaardmand Jørgen Nielsen, Elbæchgaard og Ane Cathrine Andersdatter.

Faddere: Johannes Christensens kone af Halkjær Mølle, Ane Marie Nielsdatter. Pige Karen Marie Christens af Holmagger. Gaardmand Christen Pedersen af Kiergaard.


Bopæl:
FT 1890, Lillevorde By og sogn: Ane Marie Jørgensen, 53, Enke, Husmoder. Med Niels Peter Asp Nørgaard (28, Ugift, Bestyrer), samt tre tjenestefolk.

Notater:

Gift:
Ungkarl Forpagter Svend Jacobsen Nørgaard af Lerup Præstegaard, Søn af fæstegaardmand Jacob Nørgaard i Lerup Sogn [og] Pigen Ane Marie Jørgensen, Datter af Gaardmand Jørgen Chr. Nielsen af Elbækgaard i Eidrup ...mark i Løgstør

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 maj 1830, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1838, København, Sokkelund, København; Læge
• Titel: 1839; Dr. med.
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1856; Professor
• Bopæl: 1860, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Højbro Plads 13, København K
• Bopæl: 1870, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Lille Kirkestræde 5, København K
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Titel: 1890; Etatsråd

Notater:

Fødsel:
I KB skrevet Hanover.
Omskåret 1 Dec 1814

Levned:
Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53).

H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder.

Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet.

H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd.

Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold.

De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri.

M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A.

Otto C Aagaard
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond)

Litteratur om Adolph Hannover:

Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266).
Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95.
Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364.
Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9.
Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording.
Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken.
Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669.
Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København.
Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co.
Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68.
Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98.
Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276.
Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78.
Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36.
Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104.
Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90.

Omtalt i Emil Hannovers erindringer.


Konfirmation:
Kundskaber: Udmærket godt.

Beskæftigelse:
Student 1832, Københavs Universitets guldmedalje 1837, licentiat 1939. Praktiserende læge til 1878.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift),Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.

Bopæl:
FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).

Bopæl:
FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sora Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

"Villaen [Gammel Kongevej 91] tilhørte oprindeligt den kendte entomolog finanshovedkasserer, etatsråd R. C. Stæger, men erhvervedes 1874 af etatsråd, professor dr. med. Adolf Hannover, der året rundt ønskede at bo i friske landlige omgivelser. I stueetagen boede hans bror Jacob Hannover, der var bibliotekar på Universitetsbiblioteket, medens han selv havde sin lejlighed på 1. sal og kvisten. I kælderen boede en portner. Efter Adolf Hannovers død i 1891 [sic] solgte hans enke villaen og på grunden opførtes en ny ejendom" (kbhbilleder.dk).


Død:
KB: Meningsløs diagnose: Morb[us] chron[icus] cerebri et degeneratio myocardi[i]
Begravelsesprotokollen: Morbus cerebri chronicus

Begravet:
V 2-F-49

Adolph blev gift med Ida Sara Fridericia den 29 nov. 1857 i MT København, Sokkelund, København. Ida (datter af Heyman Samuel Fridericia og Emma Banise Cohen-Brandes) blev født den 29 nov. 1838 i København, Sokkelund, København; døde den 13 feb. 1920 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 23 feb. 1920 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sara Fridericia
• Bopæl: 1900, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Valdemarsgade 4 - Stuen, København V
• Bopæl: 1916, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Martesens Allé 7 - 1. Sal, Frederiksberg C

Notater:

Fødsel:
KB: Sara Fridericia.

Levned:
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Etatsrådinde:
01-11-1894: Vesterbrogade 39, 1. sal
01-11-1900 : Valdemarsgade (Vesterbro) 4, stuen
FT 1901, Valdemarsgade 4, Stuen Ida Sara Hannover, 22/11 1838, E, Mosaisk, (Tilflyttet fra) 1900 Gl. Kongevej 91, Husmoder, Formue. Med en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1916, Martesens Allé 7, 1. Sal: Ida Sara Hannover, 22/11 38, E, Mosaisk, København, Husmoder, Formue, Etatsraadinde, (Indkomst) 8948, (Formue) 206353, (Skat) Stat 624,65 Kommune 389,09. Med en samme tjenestepige som i 1901, Emma Caroline Andersen (f. 20 Nov 1861)

Død:
Pneumonia crouposa

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium (brænding kr. 60) til Mosaisk Kirkegård. Grav V 2-F-51.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Adolff
• Også kaldet: Adolph Bernhard Seligmann
• Bopæl: 1845, Nakskov, Lollands Nørre, Maribo; Adresse:
  Nygade 318 B
• Beskæftigelse: 1860, Helligånd, Sokkelund, København; Handelsrejsende; Adresse:
  Amagertorv 23 - Forhuset, København K
• Beskæftigelse: 1868, Holmen, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Østergade 16, København K
• Bopæl: 1874, Garnison, Sokkelund, København; Adresse:
  Bredgade 38 - 1. Sal, København

Notater:

Fødsel:
Omskåret 9 Mar 1839.

Bopæl:
1840: Nakskov, Bibrostræde 26; 1845-1850: Nakskov, Nygade 318 B.
FT 1850: Emma Seligmann, 45, Enke(mand), Småhandel. Med børnene Amilie Seligmann (15), Serine Seligmann, 12), Adolph Seligmann (10), sammen med mange andre på adressen.

Beskæftigelse:
FT 1860: Adolph Seligmann, 22, Ugift, Logerende. Handelsreisende. Hos Christian Møller (34, Handelsbogholder) og ægtefælle Ida Elisabeth Henriette Født Schnitz (32).

Beskæftigelse:
Ved børnene Sigrid, Johan og Pouls fødsel 1868-1873.

Bopæl:
Datteren Ingeborg er f. 17 Oct 1874 i Bredgade 38.
FT 1880: Adolph Seligmann, 41, Grosserer. Med ægtefælle Viga Seligmann, [f. Wagner] (36), børnene Sigrid Seligmann (12), Johan Seligmann (10), Poul Seligmann (7), Ingeborg Seligmann (6), Agnes Seligmann (4), Ellen Seligmann (2), samt en amme, en husjomfru, en kokkepige, en stuepige og en tjenestekarl.
FT 1885: Adolph Seligmann, 46, Husfader Grosser. Med ægtefælle Viga Seligmann (41, Husmoder), børnene Sigrid Seligmann(16), Johan Seligmann (14), Poul Seligmann (12), Ingeborg Seligmann (10), Agnes Seligmann (9), Ellen Seligmann (7), samt Janette Marie Buffer (20, Ugift, Bonne - dvs. fransk barnepige) og fire tjenestefolk.
FT 1901: Adolph Seligmann, 61, Husfader Grosserer i Læder. Med ægtefælle (Hedviga) Seligmann (57, Husmoder), samt tre tjenestefolk.
Ejer af ejendommen Bredgade No. 38 ifl. FT 1906, 1911.
Politiets Registerblade: Grosserer:
01-05-1892 , Bredgade 38, 1. sal
01-11-1911 : Bredgade 38, 1. sal
Anm: Død 2/1 1912

Begravet:
V 3-B-1. Kremeret. Urnen nedsat 7 Jan 1912.

Adolph blev gift med Hedviga Betty Wagner den 2 jun. 1867 i MT København, Sokkelund, København. Hedviga (datter af Hartvig Philip Wagner og Gitte Adler) blev født den 14 jan. 1844 i Rudkøbing, Langelands Nørre, Svendborg; døde den 1 jan. 1924; blev begravet den 6 jan. 1924 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hartviga
• Også kaldet: Hartvigga
• Bopæl: 1850, Vor Frue, Sokkelund, København; Adresse:
  Vestergade 47, st & 1. sal
• Bopæl: 1885, Garnison, Sokkelund, København; Adresse:
  Bredgade 38 - 1. Sal, København

Notater:

Fødsel:
FT 1845, Smedegade 184, Rudkøbing: Gitte Wagner, 33, Enke(mand), modehandlerinde. Med børnene Caroline Wagner (10), Emilie Wagner (9), Charlotte Wagner (6), Hartvigga Wagner (2). Sammen med Doris Mejer, 47, Enke(mand), modehandlerinde), en hjelperinde ved modepynten, og en tjenestepige.
[Doris Mejer = Doris Adler, se denne]

Bopæl:
FT 1850: Sigfr. Michaelsen, 46, Husfader materialist. Med ægtefælle Gitte Adler (38), børnene Caroline Henriette (14), Emilie Frederikke (13), Charlotte Philippe (10), Hartviga Betty (6), samt fire tjenestefolk.
FT 1860, Vestergade 47, 1. Sal, København (ejer: J. Michaelsen, Materialist): Sigfred Michaelsen, 56, Kjerteminde, Materialist. Med Gitte Michaelsen født Adler (51 Kjøbhvn, Hans Kone), Charlotte Philippa (19, Ugift, Hans børn), Wiga Betty (16, Ugift, Hans Børn), smt en tjenestepige og en gårdskarl.

Bopæl:
1850: Vestergade No. 47, 1885-1911 og (1912) Bredgade 38.
Politiets registerblade:
01-05-1892: Bredgade 38, 1. sal
01-11-1896: Bredgade 38, 1. sal
01-11-1911: Bredgade 38, 1. sal
01-11-1922: Bredgade 38, 1. sal

Begravet:
V 3-B-3